Krav og afkald

Du kender sikkert til, at en spiller, der lægger ned for rest, risikerer at miste stik, hvis han ikke er omhyggelig med at forklare sin spilleplan. Reglerne for sådanne situationer er dækket af § 68‑71 i lovbogen. Disse paragraffer dækker mere generelt begreberne krav og afkald på stik.

I denne artikel skal vi se på definitionen af krav og afkald, således at vi ved, præcis hvornår vi kan benytte § 68‑71. I artiklen Vurdering af krav kan du læse, hvordan et krav skal bedømmes af turneringslederen, hvis modstanderne straks protesterer mod kravet, og i Fortrydelse efter krav og afkald kan du læse, hvordan (og hvorvidt) sagen skal vurderes, hvis der protesteres senere, eller hvis en spiller fortryder eget krav eller afkald.

Definition af krav og afkald

Lad os først læse indledningen til § 68:

For at en udtalelse eller en handling skal være ensbetydende med et krav eller afkald på stik efter disse love, skal den dreje sig om andre stik end det løbende.

For at vi opfatter situationen som et krav eller et afkald, skal der således være tale om, at spilleren, der vil kræve eller give afkald på stik, derved udtaler sig om flere stik end blot det løbende.

Krav og afkald er to sider af samme sag, og til næsten alle praktiske formål kan vi opfatte dem på samme måde. Hvis der er fem stik tilbage, og spilfører kræver fire heraf, har han samtidig givet afkald på det femte. Hvis han i stedet giver afkald på et stik (fx ved at sige “I får for E”), har han samtidig krævet de fire øvrige stik.

Hvis en spiller kræver alle de resterende stik, vil vi dog ikke sige, at han dermed har givet afkald på nul stik – og en spiller kan heller ikke “give afkald på nul stik”.

Krav på stik er defineret i § 68A:

Enhver udtalelse fra spilfører eller en modspiller om, at en side vil vinde et bestemt antal stik, er et krav på disse stik. En spiller gør også krav på stik, hvis denne foreslår, at spillet standser, eller viser sine kort (medmindre deltageren påviseligt ikke havde til hensigt at gøre krav på stik – hvis fx spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes i stedet § 54).

Den supplerende definition af afkald på stik findes i § 68B1:

Enhver udtalelse fra spilfører eller en modspiller om, at en side vil tabe et bestemt antal stik, er et afkald på disse stik. Et krav på et vist antal stik er et afkald på øvrige resterende stik. En spiller giver afkald på alle de resterende stik, hvis spilleren opgiver at spille videre.

Med andre ord er der sket et krav eller et afkald, hvis en spiller gør ét af følgende:

  • Siger, hvor mange af de resterende stik han får, fx “jeg har rest” eller “jeg skal have 4 ruderstik og ♠E”, eller for den sags skyld “I får resten” eller “så kan jeg vist ikke få flere stik”. En kæk variant er “så kan I spille efter dem” (= “jeg har rest”).
  • Foreslår, at spillet standser, fx ved at sige “der er ikke mere at spille om”.
  • Viser sin hånd til en eller begge modstandere for at indikere, at der ikke er mere at spille om. Kun hvis det er klart, at dette ikke var spillerens hensigt, vil det heller ikke blive bedømt sådan.

Spillet skal standse

Når vi går så højt op i at definere, hvornår der er sket et krav eller et afkald, skyldes det, at kravet eller afkaldet sandsynligvis udløser diskussion ved bordet, hvis situationen ikke er oplagt. Protesten eller den efterfølgende diskussion kan meget vel give spilleren oplysninger, og derfor skal spillet standse efter et krav eller et afkald og om nødvendigt vurderes af turneringslederen. Lad os se på § 68D til og med § 68D2a:

Efter ethvert krav eller afkald afbrydes spillet.
1. Hvis kravet eller afkaldet accepteres, anvendes § 69.
2. Hvis kravet eller afkaldet drages i tvivl af nogen spiller (den blinde medregnet), er der to muligheder:
   a. Hvis en af spillerne straks tilkalder turneringslederen, bør ingen af spillerne foretage sig noget, før turneringslederen er kommet til stede. Herefter anvendes § 70.

Med andre ord: Når en spiller fremsætter et krav eller et afkald, skal spillet standse, hvorefter modstanderne vurderer, om de vil acceptere kravet. Langt de fleste krav accepteres uden videre, men hvis der er uenighed, tilkaldes turneringslederen, hvorefter denne bedømmer sagen.

Det sker, at en modstander siger “jeg vil gerne have dem spillet”. Det kan han ikke forlange, men det vil ofte ske alligevel. Lad os se på § 68D2b:

Hvis den side, der ikke fremsatte kravet eller afkaldet, beder om det, kan spillet fortsætte under følgende betingelser:
i. Alle fire spillere skal være enige om at spille videre. Er de ikke det, skal turneringslederen tilkaldes som i § 68D2a.
ii. Kravet eller afkaldet annulleres, og det skal derefter ikke bedømmes. § 16 (ubeføjede oplysninger) og § 50 (strafkort) er ikke i kraft, og den score, der opnås, står ved magt.

Vi vil således gerne have, at turneringslederen bliver tilkaldt for at bedømme spillet efter de principper, der er beskrevet i artiklen Vurdering af krav. Efter disse principper vil modstanderne ofte få stik, som de blot havde en lille mulighed for at få i praktisk spil, også selvom det ville være ret usandsynligt.

Hvis der bliver spillet videre på opfordring fra den side, der ikke krævede, kan de således meget vel miste stik, som de ellers ville have fået af turneringslederen. Og det er de selv ude om! Endda også, hvis protesten har fortalt spilleren, der krævede, hvordan kortene sidder. Hvad enten disse oplysninger kommer fra modstanderen eller makker, vil oplysningerne være beføjede i dette tilfælde.

Det er altså ikke meningen, at modstanderne skal bede om at få kortene spillet – men gør de det alligevel, må de også acceptere følgerne.

Hvis spillet fortsætter på opfordring fra den side, der fremsatte et krav – fordi modstanderne ikke accepterer – kan modstanderne fortsat få spillet bedømt af turneringslederen bagefter, som om de havde tilkaldt fra starten. Men hvis der er tvivl om, hvem der opfordrede til fortsat spil, bør turneringslederen lade scoren stå ved magt.

Undtagelse

Den eneste undtagelse til, hvornår et krav eller et afkald foreligger, fremgår af § 68B2:

Trods § 68B1 gælder dog, at hvis en modspiller forsøger at give afkald på et eller flere stik, og modspillerens makker øjeblikkeligt protesterer, er der hverken sket noget krav eller afkald. Da der kan være tale om udveksling af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen straks tilkaldes. Spillet fortsætter. Hvis en modspiller har vist et eller flere kort under disse omstændigheder, bliver disse kort ikke strafkort, men § 16C anvendes angående oplysningerne fra de(t) viste kort, og modspillerens makker må ikke bruge disse oplysninger.

Det er altså kun en modspillers afkald, der kan annulleres, og kun hvis makkeren protesterer øjeblikkeligt. Hvis en modspiller giver afkald på stik, kan han ikke derefter selv fortryde; det samme gælder spilfører. Ligeledes kan et krav på resten af stikkene aldrig trækkes tilbage.

Når en modspiller har protesteret mod sin makkers afkald, fortsætter spillet i princippet, som om intet var hændt. De kort, der er vist i denne forbindelse, bliver ikke til strafkort, men der vil være masser af ubeføjede oplysninger for modspillerne. Lad os som eksempel antage, at Øst er modspiller og giver afkald på resten, men at Vest protesterer med det samme, da han vil have flere stik:

  • Det er en ubeføjet oplysning for Vest, at Øst tror, at modspillet ikke kan få flere stik.
  • Det er en ubeføjet oplysning for Øst, at Vest forventer at få stik.
  • Hvis Øst har vist sine kort, eller evt. kun nogle af dem, giver de viste kort Vest ubeføjede oplysninger.
  • Hvis Vest fx viser et vindende kort og siger “jeg skal altså have et stik”, giver dette kort Øst ubeføjede oplysninger.

Heldigvis vil situationen oftest være så afklaret, at de ubeføjede oplysninger ikke har betydning for spillet, men ikke altid. Den bedste løsning er naturligvis, at modspillerne helt undgår at vise deres kort i forbindelse med, at en af dem giver afkald på stik.

Bemærk, at de kort, der måtte blive vist i forbindelse med afkaldet og protesten herimod, ikke bliver strafkort. Det ville være en alt for stor fordel for spilfører.

Kravet må ikke kun gælde dette stik

Syd er spilfører i 6♠. Han vinder udspillet og spiller straks en lille hjerter mod bordets KBxx for at se, om Vest afslører sig, men Vest bekender ubesværet lavt. Syd tænker nogen tid, hvorefter Øst viser ham ED.

Dette rejser mange spørgsmål: Har Øst dermed krævet to stik? Eller måske kun ét, fordi han jo ikke kan vide, om Syd har mere end én hjerter? Og hvordan kan Øst vide, om der er mere at spille om?

Eller har Øst simpelthen pådraget sig to store strafkort, så Syd kan bede om K fra bordet og forlange, at Øst spiller D? Eller får Øst lov at stikke K med E, men er derefter tvunget til at spille D som strafkort?

Det er ikke en specielt smart optræden af Øst, men det ses en gang imellem. For at behandle situationen korrekt skal vi læse anden halvdel af indledningen til § 68:

Hvis udtalelsen eller handlingen kun drejer sig om at vinde eller tabe det løbende stik, fortsætter spillet på normal vis, og kort, som er vist eller på anden måde afsløret af en modspiller, bliver ikke strafkort, men § 16 (ubeføjede oplysninger) eller § 57A (for tidligt udspil eller tilspil) kan komme på tale.

Øst har således ikke krævet nogen stik, og han har heller ikke fået strafkort! Øst har simpelthen givet spillerne ved bordet den oplysning, at han har ED. Denne oplysning er naturligvis ubeføjet for Vest, men der er ikke andre konsekvenser.

Referencen til § 57A betyder, at hvis Syd fx spiller ruder ud, og Øst derefter – før Vests tilspil – viser E for at indikere, at han vil vinde stikket med dette kort, skal det regnes for et for tidligt tilspil.

Konklusion

Reglerne om bedømmelse af krav og afkald kommer kun i spil, hvis en spiller forsøger at kræve eller give afkald på senere stik end det igangværende.

Når en spiller har krævet eller givet afkald på stik, skal spillet standse. Den eneste undtagelse forekommer, når en modspiller forsøger at give afkald på stik, og makkeren protesterer øjeblikkeligt – her fortsætter spillet som normalt, men forløbet giver modspillet ubeføjede oplysninger.

Hvis spillet fortsætter, fordi den side, der ikke krævede, hellere ville spille videre end tilkalde turneringslederen, skal resultatet stå ved magt.