Lovtekniske sager

Turneringsledersager kan grundlæggende deles op i to typer:

  • Lovtekniske sager. Eksempler: Melding uden for tur, utilstrækkeligt bud, udspil uden for tur, kulørsvigt.
  • Vurderingssager. Oftest vedrørende forkert forklaring og/eller ubeføjede oplysninger.

Som det også fremgår af de specifikke artikler på dette website, er behandlingen vidt forskellig, alt efter hvilken af disse sagstyper der er tale om. I denne artikel vil jeg give nogle tips til den fremgangsmåde, som en turneringsleder bør benytte i lovtekniske sager. Se artiklen Vurderingssager for sager af den art.

Eksemplerne i artiklen illustrerer, hvordan turneringslederen skal gå frem. De skal dog ikke ses som en komplet gennemgang af de problemer, som de behandler; en mere uddybende gennemgang findes i de artikler, der omhandler de pågældende uregelmæssigheder.

Når tingene forløber gnidningsfrit

De fleste tilkald klares ved at slå de kendsgerninger fast, som er relevante for sagen, finde den rigtige paragraf og derefter afgøre sagen metodisk ud fra, hvad reglerne siger. Derfor skal turneringslederen fokusere på at få de rigtige kendsgerninger frem i lyset.

Lad os ridse forløbet for et gnidningsfrit tilkald i en lovteknisk sag op:

  • Turneringslederen spørger, hvem der kaldte, og lader denne spiller forklare hændelsesforløbet uden afbrydelser.
  • Turneringslederen opsummerer kendsgerningerne og spørger modstanderne, om de er enige, og om de har yderligere at tilføje.
  • Turneringslederen stiller uddybende spørgsmål for at have tilstrækkelige oplysninger til sin afgørelse.
  • Turneringslederen forklarer de relevante paragraffer for spillerne og giver sin afgørelse. Måske skal spillerne vælge mellem de muligheder, som lovene giver. Turneringslederen sikrer sig, at spillerne forstår afgørelsen, og at den bliver fulgt.

Det er tydeligt, at turneringslederen har en styrende rolle under tilkaldet. Det er nødvendigt, for spillet ved bordet er gået i stå på grund af en uregelmæssighed, og turneringslederens opgave er at hjælpe spillerne med, at spillet kan fortsætte på den korrekte måde ifølge reglerne. De første tre punkter i listen har til formål at tilvejebringe de nødvendige kendsgerninger, og dette fører til den korrekte afgørelse i det fjerde punkt.

Beskrivelsen af forløbet ser ganske enkel ud. Men virkeligheden kan være mere kompliceret, og det ser vi på i resten af denne artikel.

Fastlæggelse af kendsgerninger

Først og fremmest skal turneringslederen identificere, hvilken type problem der er tale om – en kulørsvigt, et bestredet krav om rest, et utilstrækkeligt bud osv.

I hvert enkelt tilfælde er der bestemte kendsgerninger, som turneringslederen er nødt til at fastlægge for at kunne afgøre sagen. Måske ved turneringslederen, hvilke kendsgerninger der kræves, men om nødvendigt kan man slå op i lovene og finde den relevante paragraf. Heraf fremgår det, hvilke kendsgerninger der er brug for. Spillerne er sjældent loveksperter og fortæller ikke altid det nødvendige af sig selv.

Lad os se på nogle eksempler.

Eksempel: Kulørsvigt

Vest har tilkaldt turneringslederen og fortæller, at Syd (spilfører) har svigtet kulør.

Første opgave er at undersøge, om kulørsvigten er etableret, så turneringslederen spørger Syd, om denne har svigtet kulør, og i hvilket stik dette skete.

Lad os sige, at kulørsvigten er etableret. Hvor mange stik der skal overføres, afhænger af, hvem der vandt stikket med kulørsvigten, og turneringslederen spørger om dette. Spillerne vil ofte svare “Syd”, selvom stikket blev vundet på bordet, og turneringslederen skal være særlig omhyggelig med at finde frem til, på hvilken hånd stikket blev vundet. Herefter skal man oftest også vide, om den fejlende side vandt efterfølgende stik.

I de følgende eksempler stiller turneringslederen ekstra spørgsmål for at gardere sig mod det uventede.

Eksempel: Åbningsudspil uden for tur

Syd (spilfører) har tilkaldt turneringslederen og fortæller, at Øst har foretaget et åbningsudspil uden for tur.

Først kan det være en god ide at spørge Øst: “Var der nogen, der bad dig om at spille ud?” Det er sjældent tilfældet, men i givet fald vil Øst kunne tage udspillet tilbage uden yderligere problemer.

Når Øst med et fåret udtryk svarer “næ, det fandt jeg selv på”, kan turneringslederen gå i gang med at forklare spilfører om dennes 5 valgmuligheder.

Eksempel: Utilstrækkeligt bud

Syd har tilkaldt turneringslederen, fordi Øst har meldt 1 ind over Nords 1‑åbning. Syd ønsker ikke at acceptere denne melding.

Det koster ikke noget at gå væk fra bordet sammen med Øst og spørge, hvorfor denne meldte 1. Måske forklarer Øst, at han troede, at han havde meldt 1♠, og så er der tale om et fejlgreb.

Viser det sig, at Øst blot havde overset Nords åbning, kan turneringslederen benytte reglerne for utilstrækkeligt bud, som i dette tilfælde (efter Syds ikke‐accept) vil føre til, at Vest skal passe resten af meldeforløbet, og at der kan være udspilsbegrænsninger, hvis N-S køber spillet.

Eksempel: Åbningspas uden for tur

Syd har tilkaldt turneringslederen, fordi Vest har passet uden for tur; Nord var kortgiver.

Åbningspas uden for tur er relativt let at håndtere, men for en sikkerheds skyld spørger turneringslederen, om nogen ved bordet har foretaget sig noget efter Vests pas. Måske viser det sig, at Nord tog et passkilt op af meldekassen og satte det tilbage igen, da Syd påpegede fejlen. I så fald regnes Nords pas for afgivet, og Vest kan tage sin pas tilbage uden andre problemer, end at den udgør ubeføjede oplysninger for Øst (Nord har ikke accepteret Vests pas, men har i kraft af sin melding mistet muligheden for tvungen pas og udspilsbegrænsninger mod Øst).

Hvis der som forventet ikke er sket andet efter Vests pas, end at turneringslederen blev tilkaldt, kan turneringslederen gå i gang med at forklare reglerne om pas uden for tur, spørge Nord, om denne accepterer meldingen osv.

Læs op fra lovbogen!

Ved den mindste usikkerhed om reglerne, enten hos turneringslederen selv eller hos en eller flere af spillerne, bør turneringslederen finde den relevante paragraf i lovbogen og læse den op. Dette hjælper både til at undgå ærgerlige turneringslederfejl og til at sikre, at spillerne har tillid til afgørelsen.

Turneringslederen forventes således ikke at kunne alle regler udenad. Derimod er det praktisk at have en fornemmelse af, hvor de forskellige regler står, så man hurtigt kan finde den paragraf, der passer til situationen.

Der er dog intet i vejen med at dømme uden at åbne bogen, hvis man er 100% sikker på reglerne (der stod 100%!). Visse regler bør turneringslederen anstrenge sig for at lære udenad, fordi de forekommer hyppigt, og udenadslæren kan spare meget tid, fx:

  • Hvornår der skal overføres henholdsvis 1 og 2 stik efter en etableret kulørsvigt.
  • Hvordan man håndterer et åbningsudspil uden for tur, herunder spilførers 5 valgmuligheder.

I mere specielle tilfælde er det altid godt at slå reglerne op. Eksempler på regler, som de færreste kan på fingrene:

  • Hvornår det er for sent at få automatisk overførte stik efter en etableret kulørsvigt.
  • Hvordan turneringslederen skal gå frem, når en spiller fremsætter et krav eller et afkald, og en af spillerne derefter protesterer mod dette eller fortryder.

Her kan turneringslederen reducere risikoen for fejl betragteligt ved at læse reglerne op i stedet for at ryste dem ud af ærmet.

Sørg for, at spillerne forstår instruktionerne

I forbindelse med oplæsningen skal turneringslederen sørge for, at spillerne forstår teksten. Lad os forestille os, at Øst har åbnet 1, men har overset, at Nord har åbnet 1♠; Syd meddeler straks, at meldingen ikke accepteres.

Turneringslederen finder § 27B i lovbogen. Den fylder en hel side og indeholder en masse snak om den fejlende, berigtigelse og tilsvarende meldinger samt referencer til § 26 og § 72C. Hvis turneringslederen læser hele siden op i ét stræk, vil spillerne holde op med at lytte og i stedet kaste lange blikke efter kaffemaskinen.

Her bør turneringslederen i stedet danne sig et hurtigt overblik og forklare spillerne konkret, hvad der skal ske, fx henvendt til Øst:

“Hvis du melder 2, fortsætter spillet uden problemer. Ellers skal din makker passe resten af meldeforløbet, og hvis de andre får spillet, kan spilfører forbyde enhver farve ud, som du ikke får vist i det lovlige meldeforløb, første gang din makker er inde.”

Og derefter henvendt til hele bordet:

“Hvis Øst melder 2, er det en beføjet oplysning for alle, at han ville have åbnet 1. Vest må altså gerne udnytte denne oplysning. Hvis dette giver Ø-V en fordel, giver vi justeret score bagefter; kald på mig efter spillet, hvis I mener, at dette måske er tilfældet.”

Det er kompliceret, men meget mere konkret, og hvis turneringslederen sørger for at have øjenkontakt med spillerne i forbindelse med forklaringen, er der gode chancer for, at de forstår den.

Eller lad os sige, at Vest har 8 liggende som et stort strafkort, og Syd (spilfører) er inde. § 50D er håbløs at læse op, men forholdsvis let at forklare konkret:

8 skal spilles, så snart det er lovligt at gøre det. Hvis Øst kommer ind, mens 8 stadig ligger på bordet, kan spilfører kræve eller forbyde ruder ud; hvis spilfører gør brug af denne mulighed, kan 8 tages op på hånden igen. Hvis Vest kommer ind, skal 8 spilles ud; her er der ingen valgmuligheder.”

Når alt er forklaret, er det en god ide at spørge spillerne, om de har forstået forklaringen. Spillet skulle nødig blive påvirket af, at spillerne ikke forstår, hvad turneringslederen siger. Det kan let være nødvendigt at gentage dele af forklaringen, omformulere eller eksemplificere.

Ved åbningsudspil uden for tur skal turneringslederen forklare spilfører 5 valgmuligheder. Af og til bliver spilfører rundtosset af de mange valgmuligheder og siger blot “jeg tror, at jeg gerne vil lade makker være spilfører”. Det er selvfølgelig ærgerligt, at spilfører ikke kan overskue situationen, men der er ikke meget at gøre ved det, og i det mindste er alt gået rigtigt til.

Bliv ved bordet!

Selvom spillerne lader til at have forstået reglerne, bør turneringslederen blive ved bordet, så længe det er aktuelt.

Hvis Vest fx har 8 liggende som et stort strafkort, bør turneringslederen blive ved bordet for at sikre, at 8 spilles, når det er lovligt – helt enkelt ved at sige “og nu skal 8 spilles”, når det er aktuelt. Her må turneringslederen kigge i Vests kort, men i øvrigt forholde sig helt diskret for ikke at give nogen som helst oplysninger om Vests hånd. Hvis Øst kommer ind, bør turneringslederen også straks standse spillet for at sikre, at Øst ikke spiller ud, før spilfører har valgt, om denne vil kræve eller forbyde ruder ud eller lade 8 ligge som et stort strafkort.

Når turneringslederen ikke kan finde paragraffen

Det hænder, at turneringslederen ikke kan finde den relevante paragraf i lovbogen eller er usikker på, hvordan den skal fortolkes. Hvis der er flere turneringsledere til stede, kan det være en ide at spørge en af de andre til råds. Det koster ganske vist ekstra tid, men spillerne vil være glade for, at man anstrenger sig for at finde frem til den korrekte afgørelse, og det bør man prioritere inden for rimelighedens grænser.

Alligevel kan det nogle gange være nødvendigt at skyde en afgørelse af fra hoften. I så fald bør man gøre spillerne opmærksom på, at der er usikkerhed om afgørelsen, og at det kan blive nødvendigt at justere scoren, hvis en forkert afgørelse har haft indflydelse på resultatet (og turneringslederen bør gøre det klart, hvorvidt afgørelsen skal opfattes som hans endelige). Men man har jo lov at være så heldig, at intuitionen er tilstrækkelig til en korrekt afgørelse!

Når turneringslederen er usikker på en allerede afgivet afgørelse, bør han snarest muligt undersøge, hvad den korrekte afgørelse var. Hvis der er begået en fejl, kan der stadig gøres noget ved det, hvis appelfristen ikke er overskredet.

Og under alle omstændigheder findes der næppe en bedre måde at lære noget på end at prøve kræfter med det i praksis og bagefter undersøge, hvad der var rigtigt og forkert.

Konklusion

Ved lovtekniske sager skal turneringslederen fokusere på at identificere problemets art og finde frem til de kendsgerninger, som sagen skal afgøres på basis af. Husk, at sagerne ikke altid er, hvad de udgiver sig for – stil ekstra spørgsmål for at sikre, at spillerne i uvidenhed ikke glemmer at fortælle vigtige oplysninger.

Når der ikke er tale om en ren rutinesag, bør turneringslederen læse de relevante lovparagraffer op ved bordet og fortolke dem for spillerne. Turneringslederen behøver bestemt ikke kunne alle regler udenad.

Turneringslederen bør desuden blive ved bordet, til problemet er løst, fx så længe der ligger et strafkort på bordet, eller der kan være udspilsbegrænsninger.