Oplysninger fra strafkort

De færreste tænker over det, men i forbindelse med strafkort er der både beføjede og ubeføjede oplysninger for makkeren til ejeren af strafkortet (alle oplysninger er naturligvis beføjede for spilfører). Vi ser nærmere på problemstillingen i denne artikel.

Beføjet, hvornår strafkortet skal spilles

Lad os starte med følgende eksempel, hvor Syd er spilfører i 3♠ efter en frisk 2‑åbning af Øst:

oplysninger-fra-strafkort-03

Vest trækker ♣EK, men Øst er forvirret og kaster 2 af i stik 2. Han opdager dog straks fejlen, og turneringslederen tilkaldes.

Øst retter kulørsvigten, og turneringslederen forklarer spilførers muligheder i forbindelse med et stort strafkort. Syd afstår fra at kræve eller forbyde hjerter ud, og dermed skal 2 blive liggende som et stort strafkort. Vest skifter til trumf, og Syd vinder på hånden og spiller hjerter mod bordet. Hvis Vest lægger lavt, undgår Syd en taber ved at knibe med B, idet Øst skal lægge 2 og give Syd et billigt stik.

Hvis Øst er startet med KD, er denne plan sikker. Men Vest er vågen og sætter K i, så Syd alligevel får en hjertertaber. Mon det er tilladt? Lad os se på § 50E1:

De oplysninger, der kan udledes fra et strafkort, og kravet om, hvornår strafkortet skal spilles, er beføjede oplysninger for alle spillere, så længe strafkortet ligger fremme på bordet.

Det er således en beføjet oplysning for Vest, at Øst vil være tvunget til at lægge 2 i dette stik. Vest benytter korrekt denne oplysning til at spille K for ikke at give spilfører et billigt hjerterstik. Men Ø-V har ikke haft gavn af strafkortet – uden dette havde de også altid fået et hjerterstik.

Strafkortet hjælper modspillet

I ovenstående spil betød strafkortet, at Vest måtte spille lidt usædvanligt, for at modspillet kunne få sit hjerterstik. Men et strafkort kan også fratage en modspiller et gæt:

oplysninger-fra-strafkort-02

Syd er spilfører i 5 med 5 i udspil. Han kaster spar og klør af på EK og trumfer en hjerter hjem. Imidlertid svigter Øst kulør ved at trumfe for med 3 i stik 3. Vest spørger “ikke flere hjerter?”, og Øst opdager sin fejl, hvorefter turneringslederen tilkaldes.

Efter at turneringslederen har forklaret reglerne, afblokerer Syd ♣EK og spiller en lille ruder fra hånden. Hvis Vest falder fra med E – af frygt for K eller D blank hos makker – kan spilfører trumfe klør hjem og sætte Vest ind på E, hvorefter kontrakten vinder på et slutspil.

Men som vi netop har set, er det en beføjet oplysning for Vest, at Øst skal spille 3. Derfor er det let for Vest at stikke for, og kontrakten går bet.

I vores første eksempel var det fornuftigt, at oplysningen om, hvornår strafkortet skulle spilles, var beføjet for Vest. Ellers havde spilfører fået en meget stor fordel af strafkortet. Men her stillede strafkortet modspillet bedre, idet Vest ikke længere kunne gøre forkert.

Er det rimeligt? § 50E4 behandler problemstillingen:

Hvis § 50E1 har været anvendt og turneringslederen efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1). Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis der ikke havde været nogen strafkort.

Vest har optrådt korrekt ved at udnytte oplysningen om, at Øst ville lægge lavt i ruder, og det kan turneringslederen ikke lave om på. I stedet skal turneringslederen – som altid i forbindelse med justeret score – overveje, hvad der ville være sket uden uregelmæssigheden, dvs. hvis Øst slet ikke havde svigtet kulør i stik 3.

Uden Østs kulørsvigt var der en mulighed for, at Vest havde dykket. Syds spilleplan oser dog langt væk af, at han forsøger at sætte et slutspil op, og Vest havde sandsynligvis løst problemet alligevel. Men ikke stensikkert, og turneringslederen bør derfor give en vægtet score med hjemgang i 10‑15% af tilfældene.

Ubeføjede oplysninger fra strafkortet

Som det fremgår af § 50E1, er alle oplysninger fra strafkortet beføjede, så længe strafkortet ligger på bordet.

Lad os genbruge diagrammet ovenfor, men denne gang er Nord spilfører i 3♠, og Vest spiller ♣E ud uden for tur. Nord accepterer ikke udspillet, og dermed er ♣E et stort strafkort.

Hvis Nord ikke gør brug af sin ret til at kræve eller forbyde klør ud fra Øst, bliver ♣E liggende på bordet som strafkort. Dermed er det en beføjet oplysning for Øst, at Vest har ♣E og sandsynligvis også ♣K. Øst kan uden blusel udnytte denne oplysning.

Men så snart ♣E er væk fra bordet, må Øst ikke udnytte oplysninger fra strafkortet. Det fremgår af § 50E2‑3:

2. Når et strafkort er taget op på hånden igen i henhold til § 50D2a, er de oplysninger, der kan udledes fra det tidligere strafkort, ubeføjede for makkeren til den spiller, der havde strafkortet, men beføjede for spilfører (se § 16C).
3. Når et strafkort er spillet, er de oplysninger, der kan udledes af omstændighederne, der udløste strafkortet, ubeføjede for makkeren til den spiller, der havde strafkortet, men beføjede for spilfører. (Se § 50E1, når strafkortet endnu ikke er spillet).

Når Vest vinder første stik med ♣E, er det ifølge § 50E3 ubeføjet for Øst, at Vest også har ♣K (aktuelt er dette naturligvis uden betydning, fordi Vest vil spille kortet i stik 2).

§ 50E2 fortæller, at hvis spilfører forbyder klør ud, og Vest derfor tager ♣E op på hånden, er det ubeføjet for Øst, at Vest har ♣EK. Det er en oplysning, som Øst måske kunne have brugt til at placere de øvrige honnører med, men det er altså ikke tilladt, før Øst også kan udlede det af det lovlige spilforløb.

Konklusion

Alle oplysninger fra et strafkort er beføjede, så længe strafkortet ligger på bordet. Men hvis en modspiller har fået fordel af denne oplysning i forhold til, hvis der slet ikke havde været et strafkort, skal turneringslederen justere scoren.

Når strafkortet ikke længere ligger på bordet – enten fordi det blev taget op, efter at spilfører krævede eller forbød farven ud, eller fordi det er spillet – bliver oplysningerne ubeføjede. Hvis kortet er spillet, er denne oplysning i sig selv beføjet, men hvis den fejlendes makker kan udlede noget yderligere af strafkortet, er dette ubeføjet.