God bridge

Kataloget af artikler på bridgeregler.dk dækker efterhånden de fleste af de problemstillinger, som klubturneringslederen kommer ud for ved bridgebordet. Og der er desværre kun 24 timer i døgnet, så derfor vil jeg i de kommende uger nøjes med at præsentere det ugentlige spil med en lovproblematik.

I dagens spil havde både Nord og Syd i underkanten til at melde ind i første omgang:


Syd havde en fornuftig hånd med 5‑5 og single i fjendens farve, så hun kom fint igen med en genåbningsdobling og korrigerede makkers 4 til 4.

Vest starter bedst muligt med to gange spar. Hvis Syd trumfer i stik 2, går hun bet, idet Vest falder fra en enkelt gang i trumf, hvorefter Syd bliver trumfmat. Men hvis Syd i stedet kaster klør af i stik 2, beskytter bordets trumfer mod en sparfortsættelse, og kontrakten vinder.

Aktuelt vandt Syd 11 stik, men Ø-V tilkaldte turneringslederen, for Nord havde holdt en længere tænkepause efter Vests 3♠‑melding.

God bridge

Det er klart, at Syd har foretaget en fornuftig vurdering ved at genåbne på denne hånd, som har godt offensivt potentiale.

Man kan sige, at Syd burde have meldt ind første gang, men det er forbløffende ofte godt at passe første gang med henblik på at komme igen i næste runde i netop denne type meldeforløb, hvis man har en lille singleton i fjendens farve og i underkanten til at gå ind første gang.

Så man kan sagtens argumentere for, at Syds meldinger simpelthen er udtryk for god bridge.

Hvordan skal turneringslederen afgøre sagen?

Logiske alternativer

Som altid i sager med ubeføjede oplysninger skal turneringslederen vurdere følgende:

  • Er der logiske alternativer til den valgte melding?
  • Gjorde de ubeføjede oplysninger den valgte melding nærliggende?

Spørgsmålet er altså ikke, om vi skal tillade god bridge, men om Syds melding er lovlig i lyset af de ubeføjede oplysninger.

Det er klart, at Nords tænkepause gør det nærliggende for Syd at genåbne, så spørgsmålet er, om pas er et logisk alternativ.

Her foretog turneringslederen en rundspørge, hvor han gav Syds hånd som et meldeproblem. Mange vil melde 3 ind direkte på 2♠, så det er mest interessant at høre, hvad de spillere, der passer til 2♠, vil gøre i genåbningspositionen efter 3♠.

De to første adspurgte meldte begge pas til både 2♠ og 3♠, dog efter nøje overvejelser i genåbningspositionen, og begge havde stor sympati for en dobling. Men det er samtidig klart, at pas er et logisk alternativ. Dermed er det ulovligt for Syd at genåbne efter Nords tænkepause.

Turneringslederens afgørelse

Når turneringslederen overvejer justeret score, er de centrale spørgsmål:

  • Hvori består lovbruddet?
  • Hvad ville resultatet være blevet, hvis lovbruddet ikke var sket?

Lovbruddet er ikke Nords tænkepause, men Syds dobling. Hvis Syd ikke havde doblet, var kontrakten naturligvis blevet 3♠ af Øst. Denne går præcis 1 bet, medmindre N-S rejser bordets ♣B, før de har fået deres hjerterstik.

Da et hjerterudspil er nærmest oplagt på Syds hånd, er det temmelig usandsynligt, at Øst vinder sin kontrakt. Selvom Ø-V er den ikke‐fejlende side, justerede turneringslederen derfor scoren til 3♠−1 af Øst.

Så N-S måtte nøjes med +100 i stedet for +420. Nord kan forhåbentlig undgå den afslørende tænkepause næste gang – så god er Nords hånd heller ikke.

Bluff

I sidste uge så vi en bluff, der gav bagslag. Nedenfor skal vi se på to bluffmeldinger, der på hver sin måde førte til tilkald af turneringslederen.

Lad os først se på lovenes definition af bluff:

Bluffmelding: bevidst, markant vildledende melding, hvad angår honnørstyrke og/eller farvelængde.

For at vi vil betegne en melding som en bluffmelding, skal der altså først og fremmest være tale om en bevidst afvigelse fra aftalerne. Når en spiller glemmer systemet og derfor vildleder alle ved bordet, er der således ikke tale om en bluff, men blot en systemforglemmelse.

Desuden skal meldingen være markant vildledende. Spiller man med 12‑14 sanser og åbner 1ut med 11 HP, er der tale om en lille overmelding, men ikke en bluff. Og netop denne type opvurdering ses så ofte, at man bør skrive “(11)12‑14” på systemkortet, hvis man kan finde på den slags. Her åbner man jo ikke med 11 HP for at vildlede modparten, men for at få den første melding ind.

Bluffmeldinger har til formål at få modparten på glatis, typisk ved at melde en farve, man slet ikke har.

Et skoleeksempel

Lad os starte med følgende klassiske eksempel:


Med 4 dårlige HP og single spar kunne Syd se, at Ø-V meget vel kunne have 4♠ i kortene. Men i stedet for at nyde modstandernes forestilling udnyttede han zonestillingen og meldte 2♠! Vest spurgte for god ordens skyld om betydningen og fik svaret “non‐forcing med 5‑farve”.

Syd havde naturligvis intet mod at gå 6‑7 beter, men når han blev doblet, tog han ud i 3. Dermed var bluffen afsløret – Syds meldinger er naturligvis ikke et forslag til makker om at præferere til 3♠‑D.

Men Ø-V var usikre på, hvad der foregik, og de passede 3 ud. Den gik en enkelt bet, og −50 gav N-S en fed gevinst, når Ø-V havde 11 lette stik i 4♠.

Vest tilkaldte turneringslederen, fordi han var blevet vildledt af forklaringen. Det er helt tydeligt, at Syd har indset, at 2♠ med den aktuelle majorfordeling er en nærmest gratis bluff, som er helt uden for aftalerne. Vest har fået en korrekt forklaring af aftalerne, og derfor skal scoren stå ved magt.

En bluff, som ingen forstod

I vores andet eksempel, som forekom i en board‐a‐match‐turnering med skærme, fandt Vest en lidt for kreativ bluff frem:


Ø-V var ikke sammenspillede og måske heller ikke helt enige om spærrestilen, for Vest forventede en dårligere hånd hos makker. Han forventede, at modparten kunne vinde 4♠, og det valgte han at komme i forkøbet ved selv at melde det! 7‑8 udoblede beter ville lige være nok til at vinde spillet, hvis holdmakkerne som forventet dukkede op med +420 eller +450.

Men det gav et uventet problem, for på den anden side af skærmen forklarede Øst til Nord, at Ø-V havde aftalt at benytte meldingen over 4 i trumf som Kickback – altså spørgsmål efter esser. Og da 3♠ ville være krav, måtte 4♠ være Kickback.

Nord doblede for at få spar ud, og Øst forsøgte at vise 1 af 5 esser ved at passe. Men set fra Syds side så det anderledes ud. Når Vest meldte 5, måtte 4♠ være en bluff. Dermed måtte makkers dobling være et forsøg på at afsløre bluffen, og passen til 5 krav. Han tog ud i 5♠, som endte med at gå 3 ned.

Turneringslederen blev tilkaldt, og det var klart, at enten Nord eller Syd havde fået forkert forklaring. Den korrekte forklaring syntes at være “uklart om det er naturligt eller Kickback”. Med denne forklaring ville næsten alle i en rundspørge passe som Nord, mens alle ville doble med den aktuelle forklaring.

Således var der ingen tvivl om, at N-S var skadet af forkert forklaring. Med korrekt forklaring havde Nord sandsynligvis passet, og Øst svaret esser. Herefter var kontrakten blevet 5, der ser ud til at gå præcis 2 beter.

Derfor justerede turneringslederen scoren til 5 −2.

De er skøre, de romere!

Denne uges teoriartikel giver dig de nødvendige grundbegreber for at forstå, hvordan man fastlægger en justeret score. Det er et helt centralt begreb i mange turneringslederafgørelser, og derfor er det vigtigt at have de grundlæggende principper på plads.

Meldingerne i dagens spil leder tankerne hen på et kendt Obelix‐citat, da Syd og Vest af hver sin årsag afgav meldinger, der ikke ligefrem beskrev deres hænder:


De indledende pasmeldinger kan der ikke indvendes noget mod, og heller ikke Østs 1♠‑åbning, selvom der der længere klør og kun 10 HP. Sparfarven er stærk, og håndens offensive potentiale er godt, så det er en fin åbning i 3. hånd.

Herefter begyndte løjerne.

Syd tænkte, at Ø-V sandsynligvis kunne udkonkurrere ham i spar, når makker var forhåndspasset, så i stedet for at melde et antal hjerter forsøgte han sig med 1ut! Måske kunne det skræmme fjenden fra at spille 4♠.

Vest havde et problem. Hun ville gerne vise et godt hæv i spar, men der var ingen melding, der viste dette ifølge parrets aftaler (man kan evt. lade 2 vise en sådan hånd). I stedet improviserede hun en 2♣‑melding, som ifølge systemet viste double spar og 5‑farve i hjerter. Hendes majorfordeling var ganske vist den omvendte, men hun planlagde at flytte makkers forventede hjertermelding til spar, hvorefter budskabet forhåbentlig ville trænge igennem.

Nord hævede til 3ut i håb om, at Syd havde hjerterhold, og på dette punkt skuffede Syds hånd ikke. Til gengæld lod det annoncerede sparhold noget tilbage at ønske, og modspillet startede med de første 6 stik.

Syd følte sig ikke hjulpet af forklaringen af 2♣ og tilkaldte turneringslederen. Hvad dømmer du, og hvorfor?

Er Syd selv ude om det?

Man kan let komme til at tænke på følgende måde: Syd har bluffet, så han er selv ude om, at makker sætter ham i 3ut. Derfor vil vi ikke justere scoren.

Men det er en forkert tankegang. Uanset om man afgiver hasarderede meldinger, har man ret til en korrekt forklaring fra modparten, og hvis man bliver skadet af en forkert forklaring, skal scoren justeres.

Det er derfor alt for overfladisk at afvise sagen med hensyn til Syds bluff – det er faktisk en forkert fremgangsmåde at gøre sådan.

Den korrekte forklaring

Når vi vurderer sager med forkert forklaring, er det centrale spørgsmål altid følgende:

Hvad er den korrekte forklaring ifølge parrets fælles aftaler og makkerforståelse?

Ø-V’s aftale var klar: Vests 2♣ viste mindst 2‑5 i major. Vest havde bevidst meldt uden for systemet, men det er tilladt, og Syd har ikke krav på at få dette oplyst. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Skal Vest oplyse om afvigelsen?

Spillet blev afviklet med skærme. Syd og Vest sad på samme side af skærmen, så Vest forklarede selv 2♣‑meldingen til Syd! Er det under disse omstændigheder i orden at forklare 2♣ som 2‑5 i major?

Ja, helt klart. Syd skal have den samme oplysning, uanset om den kommer fra Øst eller Vest, og den skal kun omhandle makkeraftalen.

Vest følte sig usikker på situationen og tilkaldte turneringslederen efter den afsluttende pas for at spørge – uden for Syds hørevidde – hvordan hun skulle forholde sig, når hendes kort slet ikke passede til den forklaring, hun havde givet. Men turneringslederen fortalte, at hun ikke havde pligt til at oplyse, at hun havde meldt uden for systemet.

Havde Vest skullet ændre sin forklaring, ville Syd have fået lov at ændre sin melding, hvis den skyldtes forklaringen.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, hvor smart det var af Syd at passe. Hvis Vest virkelig har 5‑farve i hjerter, er Syds hånd død i en sanskontrakt, hvor Nords hånd sandsynligvis kun kan bidrage med nogle spredte stik. Så Syd burde måske under alle omstændigheder have meldt 4. Men så havde du nok aldrig hørt om spillet!

Board-a-Match

Traditionelt opgøres holdkampe i imp med efterfølgende omregning til kamppoint. Men der er ikke noget i vejen for at bruge parturneringsprincipper, således at et vundet spil giver 2 point, hvad enten der er tale om +430 mod de andres +420, eller +1400 mod de andres +110. Et lige spil giver 1 point til hver.

Denne udregningsmetode kaldes board‑a‑match, forkortet BAM, og det er en turneringsform, der kan give en god afveksling fra de sædvanlige turneringer. Det giver mulighed for at gøre op efter parturneringsprincipper, uden at man behøver klage over, at man fik de forkerte kort mod de forkerte modstandere – holdmakkerne får chancen for at bakke op, og der er noget at spille om i hvert spil.

Tilrettelæggelse af turneringen

BAM‐turneringer er ofte korte i forhold til antallet af deltagere, og derfor er det fornuftigt at spille meget korte runder, 2‑4 spil pr. runde. For at al tiden ikke skal gå med at gøre resultater op, bør man spille uden pauser mellem runderne og benytte en skifteplan som i en parturnering.

Er der fx 10 hold i en BAM‐turnering, skal der være 5 borde i hvert rum. Det er let at konstruere en skifteplan, så man kan spille alle mod alle, 9 runder, 3 spil pr. runde, hvilket vil være passende til en klubaften. Det kan illustreres på følgende måde:

Diagrammet viser startplaceringerne i åbent rum. Vandringen foregår på følgende måde:

  • Hold nr. 10 sidder fast N-S ved bord 1, mens resten af parrene flytter “med uret” efter hver runde.
  • Ø-V ved bord 1 går til bord som N-S.
  • Ved de øvrige borde går N-S ét bord op, Ø-V går ét bord ned.
  • Bord 5 er vendebord.

I lukket rum benytter man naturligvis samme skifteplan, bare med modsatte verdenshjørner.

Kunstig score i BAM

Hvis turneringslederen giver kunstig score i en BAM‐turnering, beregnes det på samme måde som i en parturnering.

Det betyder, at 60% svarer til 1,2 point på spillet, mens 40% giver 0,8.

Hvis turneringslederen giver 60%‑40%, skal turneringslederen dog se på resultatet ved det andet bord, for måske er den ikke‐fejlende side dårligt tjent med 60%. Hvis man opfatter turneringen som en parturnering, og den ikke‐fejlende side fx har scoret 75% mod resten af feltet, bør man give denne score i stedet, så resultatet på spillet bliver 1,5-0,5.

Har den ikke‐fejlende side scoret dårligere end 60% mod resten af feltet på spillet, holder turneringslederen fast i scoren 1,2-0,8.

Hvis turneringslederen giver 60%‑60% eller 40%‑40%, ser turneringslederen bort fra resultatet ved det andet bord. Her bliver scoren altid 1,2-1,2 eller 0,8-0,8.

Vægtet score i BAM

Hvad med en vægtet score? Lad os tage et eksempel. I åbent rum har Hold A med alle iz spillet 4 som N-S med 9 stik, −100. I lukket rum har turneringslederen givet følgende vægtede score:

  • 30% af Ø 5♣ 10 = +100
  • 50% af S 4 9 = −100
  • 20% af S 4‑D 9 = −200

Hold A taber altså spillet 0-2 i 30% af tilfældene, spiller uafgjort 1-1 i 50% af tilfældene, og vinder 2-0 i 20% af tilfældene. Dermed får Hold A følgende score:

30% af 0 points + 50% af 1 point + 20% af 2 points.

I alt giver det 0,9 point til Hold A. Når den vægtede score er den samme for de to sider, skal det naturligvis give 2 points i alt, så Hold B får 1,1 point. Hvis scoren er ubalanceret, må man regne de to siders score ud hver for sig.

En genvej

Vi skal se en afgørelse fra en BAM‐turnering, hvor der blev spillet med skærme. For nemheds skyld kalder vi N-S ved “vores” bord for Hold A, og Ø-V for Hold B.

Den korrekte afgørelse på spillet er en vægtet score, men turneringsformen og omstændighederne tillod turneringslederen at skyde genvej:


N-S spillede Magic Diamond, og det forklarer Syds 1♣‑åbning. Uanset om Syds længste farve er klør eller ruder, åbner Syd 1♣, hvis hånden har 10‑16 HP og ikke er jævn.

Syd havde forklaret Vest, at 2♠ viste klørfarve, og derfor havde Vest opfattet makkers 3♠ som naturlig. Men efter 5♣ var det klart, at noget var galt, og Vest tilkaldte på dette tidspunkt turneringslederen for at spørge, om han måtte benytte oplysningen om, at makker havde misforstået ham.

Turneringslederen forklarede, at Vest ikke havde ubeføjede oplysninger, og at han måtte melde, som han ville. Herefter meldte Vest 5♠, men Øst flyttede kontrakten til 6♣, der hurtigt gik to ned.

Efter spillet blev turneringslederen tilkaldt igen, for Øst havde fået at vide af Nord, at 2♠ var naturlig, så enten Øst eller Vest havde fået forkert forklaring. Her er det vigtigste at fastslå, hvad der er den korrekte forklaring, og det var let, idet Nord fremviste parrets systemnoter, hvoraf det fremgik, at 2♠ var et naturligt svagt spring med 3‑7 HP.

Ergo havde Vest fået forkert forklaring. Havde han fået at vide, at 2♠ viste spar, ville han have forstået makkers 3♠ som en kunstig melding, og han ville aldrig have meldt 4♠. Med minimum uden tilpasning ville det være oplagt at passe.

Men hvad gør Øst herefter? Pas, dobler eller 5♣? Det kan være svært at afgøre. Pas vil føre til en nem bet i 4 og −100 til N-S, og hvis Øst dobler, bliver det −200. En 5♣‑melding vil føre til +100 for N-S.

Det kræver en rundspørge at fastlægge nogle brugbare procenter, men først undersøgte turneringslederen resultatet ved det andet bord. Her vandt N-S 3‑D; +670 for Hold B. Dermed behøvede turneringslederen ikke fastlægge procenter, for uanset disse ville Hold B vinde spillet 2-0.

En gevaldig undermelding

Vi har i tidligere indlæg set på reglerne i situationer, hvor en spiller har et forkert antal kort. Det er på tide, at bridgeregler.dk får egentlige teoriartikler om dette, og derfor kan du i denne uge læse en samlet artikel om, hvordan turneringslederen skal gå frem, når én spiller har et forkert antal kort.

I ugens spileksempel afgav Nord en gevaldig undermelding, men Syd reddede ham i første omgang:


Nord åbnede med en stærk klør, og Syds 1♠ var gamekrav med mindst 5‑farve. Ø-V gjorde nogle små forsøg på at forstyrre, men N-S mistede ikke nævneværdig plads. Syd viste ekstra sparlængde, og Nord og Syd afgav hver et cuebid på 4‑trinet.

Syds 4 måtte være en singleton, og efter længere overvejelse valgte Nord at stå af i 4♠, fordi K var spildt. Syd gik dog videre med sin enorme sparfarve, og storeslemmen blev meldt.

Må Syd melde efter Nords pause?

Ø-V tilkaldte turneringslederen, da de ikke mente, at Syd kunne melde videre efter Nords pause.

Syd har benægtet ruderkontrol med 4. Når Nord holder en længere tænkepause før 4♠, er det klart, at han må have ruderkontrol. Dette budskab må Syd have forstået, for ellers havde han ikke spurgt efter esser med 4ut. Men det er jo en ubeføjet oplysning for Syd, så 4ut er åbenlyst en ulovlig melding.

Men Syd har en yderst lovende hånd med få tabere, og man kunne have forståelse for, hvis Syd havde afgivet et cuebid i 5♣ i stedet for at melde 4ut. En rundspørge viste dog, at pas var et logisk alternativ – selvom 5♠ oftest vil vinde, selvom Nord ikke har ruderkontrol, ville det være dumt at risikere en uheldig bet, var tankegangen hos flere spillere.

Da pas er et logisk alternativ, og pausen gør det attraktivt at undersøge slem med 5♣, er Syd forpligtet til at passe til 4♠.

Justeret score

Når vi justerer scoren, skal vi tage udgangspunkt i, hvad der ville være sket, hvis Syd havde overholdt sin forpligtelse i lyset af de ubeføjede oplysninger fra makkers tænkepause, dvs. hvis Syd havde meldt pas til 4♠.

Det er let – scoren justeres til 4♠ med 13 stik.

Måske synes du, at det er meget at tage fra N-S, når næsten hele feltet er i slem, heraf mere end halvdelen i storeslem. Men vi kan ikke give N-S scoren for lilleslem, eller en vægtet score. Vi skal ikke “måle”, hvor mange points vi flytter ved den justerede score.

Syds 4ut var ulovlig, og det havde 5♣ også været. Hvis Syd havde meldt lovligt, var de stoppet i 4♠, så jeg vil hellere vende argumentet om og sige, at Syd ved sit lovbrud ændrede scoren fra 4♠ til 7♠, og at turneringslederen ændrer dette tilbage til udgangspunktet.

Nord må påtage sig hele skylden. Hans tillæg består af K, som ikke er så værdifuld over for en singleton – men han har den efterspurgte ruderkontrol samt 4 af 5 esser, og det er meget mere, end makker forventer.

Muliggørelse af en tilsvarende melding

Hvis du er turneringsleder, har du forhåbentlig fået styr på de mekanismer, der gælder for en melding uden for tur, som ikke accepteres.

I denne uge vil jeg behandle et særligt problem, der opstår, når en spiller melder i makkers eller MTV’s tur, og meldingen ikke accepteres.

Nord er giver og har følgende spændende hånd: ♠DT873 9 D ♣EKBT93. Han skal til at åbne 1♣, men inden han kommer så langt, har Syd åbnet 1!

Turneringslederen bliver tilkaldt og forklarer mulighederne, og Vest accepterer ikke Syds åbning. Der gælder nu følgende:

1. Nord er frit stillet i sin første melding. Oplysningerne fra Syds åbning er dog ubeføjede for Nord.

2. Hvis Syd i sin første lovlige melding afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet. Oplysningerne fra Syds åbning uden for tur er beføjede for Nord (men turneringslederen justerer scoren, hvis Nord får fordel af disse oplysninger).

3. Hvis Syd i sin første lovlige melding ikke afgiver en tilsvarende melding, skal Nord passe i sin første efterfølgende melding. Oplysningerne fra Syds melding uden for tur er ubeføjede for Nord, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Nord er altså frit stillet, men det vil være en fordel, hvis Syd derefter afgiver en tilsvarende melding. Men det kan Syd sandsynligvis ikke, hvis Nord åbner 1♣! Hvis Øst melder pas, er svarmeldingen 1 ikke en tilsvarende melding. Den lover mindst 4‑farve og 6 HP, og det er altså for langt fra oplysningen om en åbningshånd (og 5‑farve, hvis N-S spiller 5‑farve major).

Så vil det være snedigere for Nord at åbne 1♠, så Syd kan svare 2, en tilsvarende melding. 1♠ er ikke den største løgn med 5‑6 i de sorte farver. Eller hvad med pas, så Syd kan åbne 1?

Hvilke oplysninger er beføjede for Nord?

Vi er nødt til at se på, hvilke oplysninger der er beføjede for Nord.

Lovbestemmelserne og deres konsekvenser er lovlige. Hvis Nord fx er i en situation, hvor Syd skal passe sin næste tur, er dette en beføjet oplysning for Nord. Nord ved dermed, at systemet er ude af kraft, så han kan melde naturligt, og han skal desuden ikke lægge noget i makkers næste pas, da den jo er tvungen. Dette vil være beføjede oplysninger.

Så må Nord ændre sin melding for at øge chancen for, at makker finder en tilsvarende melding?

Nej! Hvis Nord vælger at åbne 1♠, er det i forventning om at høre makker svare 2, hvilket vil være en tilsvarende melding. Det er en beføjet oplysning, at meldeforløbet 1♠‑2 vil løse problemerne for N-S. Men det er en ubeføjet oplysning for Nord, at Syd sandsynligvis vil svare 2, for det kan han kun udlede af den tilbagetagne melding, og de er foreløbig ubeføjede.

Det samme gælder, hvis Nord i stedet vælger at melde pas for at få et “frit” meldeforløb. Det er beføjet, at meldeforløbet pas‑1 vil løse problemerne, men det er ubeføjet, at makker har til at åbne 1.

Derfor er Nord forpligtet til at åbne 1♣ og acceptere, at resten vil være overladt til makker.

Konklusion

Efter en melding uden for tur, som ikke accepteres, er det ikke tilladt for den fejlendes makker at indrette sine meldinger med henblik på at undgå tvungen pas.

Når vi diskuterer ubeføjede oplysninger, skal vi ofte analysere på logiske alternativer. Heldigvis er åbningsmeldinger og direkte indmeldinger ofte automatiske. Så hvis Syd har meldt i Nords tur, er det ikke meget forkert at sige, at Nord skal afgive sin “normale” melding. Nord må ikke melde kreativt for at gøre det muligt for makker at afgive en tilsvarende melding.

Et risikabelt åbningsudspil

I denne uge afslutter vi minitemaet om spil af kort fra bordet. Noget af det sværeste at vurdere for en turneringsleder er, om spilfører har gjort sig skyldig i en fortalelse eller en tanketorsk, når han beder om at ændre sit ud‑ eller tilspil fra bordet.

Hvordan turneringslederen skal behandle situationen, kan du læse i artiklen Ændring af spillet kort fra bordet.

Glemt system ved spil med skærme

Følgende spil fra 2. division gav turneringslederne hovedbrud:


Inden Syd skulle spille ud, spurgte han Vest om meldingernes betydning (Syd og Vest sad på samme side af skærmen). Vest forklarede, at 2ut var mindst inviterende, men at han havde glemt svarmeldingerne!

Når der spilles med skærme, kan det være fristende at spørge spilleren på den anden side af skærmen for at få den rette forklaring. Men dette er ikke tilladt – ikke engang når en spiller har glemt sit system (uden skærme ville Ø-V være forpligtet til at give Syd den rette forklaring inden udspillet).

Syd kunne derfor ikke få hjælp til udspillet, men han var dog så heldig, at kontrakten ville gå bet forholdsvis let, hvis han bare ikke trak E i det blinde udspil.

Men Syd trak E! Herefter havde Øst 9 stik ved hjælp af hjerterknibningen, og Syd kaldte forståeligt nok på turneringslederen.

Skadet af forkert forklaring

Syds udspil af E er mildest talt usædvanligt, men med korrekt forklaring ved han, at Øst er nogenlunde polstret i hjerter, og derfor kan vi tilskrive udspillet forklaringen.

Med korrekt forklaring spiller Syd sandsynligvis en af minorfarverne ud. Med ruder ud er der chance for 2 beter, mens der med klør ud sandsynligvis bliver præcis 8 stik. Turneringslederen gav en vægtet score med 50% for 8 stik og 50% for 7 stik.

Procenterne kan selvfølgelig diskuteres, men det mest interessante ved spillet er spørgsmål om, hvorvidt Syd har “spillet på to heste”. Det ser gratis ud at trække E – hvis det slår fejl, kan han jo kalde på turneringslederen, da han åbenlyst ikke har fået en fyldestgørende forklaring.

Skal Syd beholde scoren?

Når vi overvejer at lade den ikke‐fejlende side beholde deres score, skal vi se på § 12C1e:

Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke‐fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende:
i. Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet.
ii. Den ikke‐fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt.

Punkt (i) siger, at vi skal justere scoren som normalt for den fejlende side – det skete med den vægtede score, som turneringslederen valgte.

Punkt (ii) er det, som populært kaldes at lade scoren stå ved magt for den ikke‐fejlende side. Her skal man dog huske at tage højde for, at det måske ikke er hele skaden, der er selvforskyldt. Det er det her – hvis Syd ikke havde spillet E ud, havde han stået i omtrent samme situation som med korrekt forklaring – valg mellem minorfarverne.

Det er nærliggende at lade scoren stå ved magt for N-S’s side med den begrundelse, at udspillet af E er et sats, og Syd har grund til at håbe på justeret score, hvis udspillet skulle slå fejl.

Men prøv at betragte Syds udspilsproblem. Med de forklaringer, han har fået, er det i sandhed et udspil i det blinde. Udspil fra en tynd 4‑farve er ikke særlig attraktivt og kan uden videre forære et vitalt stik, mens udspillet af E giver forskellige chancer. Måske rammer man makker med 5‑farve, og ellers kan man måske stadig nå at sætte kontrakten ved at finde det rigtige skift.

Udspillet er således ikke helt ude i hampen, og Syd ved jo heller ikke, om den korrekte forklaring er af en karakter, der gør, at han kan betegne sig som skadet af den manglende forklaring. Derfor lod turneringslederen den vægtede score gælde for begge sider.

Spilfører må have single klør

Dagens spil, som stammer fra den danske 1. division, medførte nogen diskussion.


Syd spillede ♣9 ud til Nords ♣B, og da N-S spillede højeste fra doubleton, kunne Nord ikke se, om det var Øst eller Syd, der havde single klør.

Øst havde tænkt sig om en rum tid, før han passede til 5. Nord konkluderede, at når Vest kunne have meldt 5♣ med klørkontrol, måtte Øst have single klør, siden han overvejede slem. Derfor skiftede Nord til hjerter, men nu forsvandt Østs klørtaber på hjerter, og kontrakten vandt.

Nord var ikke tilfreds med at være blevet vildledt af Østs tænkepause, og turneringslederen blev tilkaldt.

På egen risiko?

Du har sikkert hørt, at det er på egen risiko, når man slutter noget af modpartens tænkepauser. Men det betyder ikke, at turneringslederen ikke skal tage sig af denne type sager. Det centrale er § 73E2:

Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Det er altså ulovligt at indlægge en tænkepause, når man “ikke har noget at tænke over” og en tænkepause kan vildlede modparten.

Har Øst noget at tænke over?

Lad os se på, hvor lidt Vest skal have for at gøre 6 god. Hvad med ♠EDxxxx Dxxx Kx ♣x, hvor slemmen hænger på en knibning gennem den formodede sparlængde? Og så er D endda helt spildt. Eller skal Vest melde mere positivt med denne hånd?

Man kan sagtens konstruere hænder, hvor slem er god, men det skal vejes op mod risikoen for, at Vest heller ikke har klørkontrol. Det ender nok med, at alle vil melde pas på Østs aktuelle hånd. En del så ikke problemet på Østs hånd og mente, at Øst burde have meldt pas øjeblikkeligt for ikke at give Nord indtryk af, at der var en singleton i klør.

Men skal man melde pas uden at overveje, hvad der kræves for at tage 12 stik? Det vil trods alt være dumt at passe i lyntempo og derefter tage 12 lette stik og høre makker spørge, hvorfor man ikke så meget som overvejede slem med sin 5‑taberhånd, hvis Vest skulle have den rigtige hånd med minimum og klørkontrol.

Øst har altså et bridgeproblem, og derfor er det på egen risiko, når Nord gætter forkert på, hvad Øst tænkte over. At alle melder pas, og at en del beslutter sig hurtigt for denne melding, betyder ikke, at det er forbudt for de øvrige at overveje problemet, specielt i et usædvanligt meldeforløb som dette. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Hvis Øst ikke har noget at tænke over, er det en helt anden sag, og så kommer justeret score på tale. Den slags problemer vil vi se på ved en senere lejlighed.

Helikopter

På teorifronten starter vi et nyt minitema, som omhandler spil af kort fra bordet. Denne uge handler det primært om, hvordan man behandler det, når spilfører ikke angiver kortet eksplicit, men fx bare siger “en klør” – hvad der vel at mærke er helt normalt. Det kan du læse om i artiklen Spil af bordets kort.

I dagens spil kom spilfører til at spille ud fra den forkerte hånd, men selvom næste hånd accepterede udspillet, var turneringslederens opgave ikke slut.


Vest spillede ♣9 ud, der gik til Østs ♣K. Øst skiftede til ruder, der gik til 9 og B, og Vest spillede sin sidste klør, vundet af Syd med ♣8.

Syd forventede 10 lette stik i form af 6 hjerterstik, 3 klørstik og ♠E. Han trak E, men Øst kastede uventet spar af. Syd trumfede en ruder og afblokerede bordets ♣E, hvor Vest trumfede og spillede ♠K til bordets ♠E. Herefter så positionen således ud:

Syd var blevet rundtosset af at regne positionen igennem og spillede ruder ud fra hånden. Øst sagde “hov” og ville tilkalde turneringslederen, men samtidig bekendte Vest i ruder.

Turneringslederen blev alligevel tilkaldt. Men som du utvivlsomt ved – og ellers kan repetere i artiklen Udspil uden for tur – har Vest accepteret Syds udspil ved at spille til (§ 53A). Syd trumfede på bordet, gik hjem på K, trumfede den sidste ruder, trumfede sig hjem i spar, trak Vests sidste trumf og tog sidste stik på ♣D – 10 stik.

Modspillet er skadet

Øst var ikke tilfreds. Hvis Syd havde spillet ud fra bordet i stik 8, som han skulle, var spillet gået således: hjerter til K, ruder til trumf, spar til trumf – ellers kan Syd ikke trumfe den sidste ruder – K til trumf, og nu kan Vest ikke forhindres i at få B hjem. Kontrakten var således gået bet.

Dermed havde Syd gennemført et såkaldt helikopterkup – der manglede en indkomst til hånden, og det krævede en helikopter.

Men hvad skal turneringslederen gøre ved det, når Vest accepterer udspillet? Du kender § 72C fra artiklen Skadet af tvungen pas, hvor den bliver anvendt i en helt anden situation, men den passer også her:

Hvis turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden.

Hvis Vest har 4‑farve i ruder, kan Syd forholdsvis enkelt regne sig frem til, at han ikke kan vinde kontrakten. Et ruderudspil fra hånden løser derimod hans problem, hvis Vest accepterer, og ellers er ingen skade sket.

Der er altså tale om en uregelmæssighed, som han kan regne ud kun kan skade modparten, og dermed er betingelsen for at anvende § 72C opfyldt. Ø-V blev faktisk skadet, og hvis Syd havde spillet ud fra bordet, var han altid gået bet. Derfor justerede turneringslederen scoren til 4−1.

Skal scoren stå ved magt for Ø-V?

Vest kunne selvfølgelig bare have ladet være med at acceptere udspillet, men det ændrer ikke på, at Ø-V er skadet, og derfor skal scoren justeres for N-S.

Ø-V kan miste kompensation, hvis Vests tilspil er en ekstremt alvorlig fejl, et sats med turneringsledertilkaldet som sikkerhedsnet eller en handling foretaget i uvidenhed om lovene. Men det er ingen af delene – Vest var bare ikke opmærksom på, at udspillet var uden for tur, eller måske havde han bare ikke indset, at Syd var på vej til at gå bet ved normalt spil. Derfor skal resultatet 4−1 gælde for begge parter.

Kontrakten kunne vinde!

Bridgemæssigt kan vi bruge Syds udspil uden for tur til at indse, at kontrakten kunne have vundet med magt. Hvis Syd havde trumfet en ruder, før han trak den første trumf, havde han kunnet trumfe endnu en ruder, før han afblokerede bordets ♣E. Dermed havde han kun haft én ruder tilbage i slutpositionen, og kontrakten havde vundet.

Det kort har jeg også!

I det sidste indlæg før jul havde jeg desværre indsat et forkert link til artiklen Skadet efter tilsvarende melding. Så hvis du vil vide, hvordan turneringslederen skal afgøre sager, hvor den fejlende side har fået fordel af de beføjede oplysninger efter en tilsvarende melding, får du hermed en ny chance!

Kort nr. 53

Vi har tidligere set eksempler, hvor en eller flere spillere havde et forkert antal kort. Her skal vi se endnu en variant:


Syd blev spilfører i 6♠ efter et hurtigt meldeforløb, hvor svarer brugte Stayman og RKCB. Vest spillede B ud og undrede sig, da han så ♠E på bordet, for det kort havde han også selv!

Efter en hurtig optælling påpegede Vest, at bordet havde 14 kort. De øvrige spillere talte deres kort og kom alle frem til 13, og turneringslederen blev tilkaldt.

Når der er mere end 52 kort i spillet, benyttes § 13C:

Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse. Justeret score (§ 12C) kommer kun på tale, hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik.

Med andre ord: Når turneringslederen har fundet frem til, at bordets ♠E er det overskydende kort, fjernes dette fra spillet, hvorefter spillet fortsætter. Meldingerne og de hidtil spillede kort står ved magt.

Syd kommer til at savne ♠E i spillet, men det er der ikke noget at gøre ved! N-S har meldt 6♠, så det er kontrakten, og den vinder næppe denne gang.

Hvis det overskydende kort er spillet

Den sidste sætning i § 13C fortæller, at hvis ♠E er blevet spillet fra bordet (og stikket afsluttet), må man justere scoren på basis af, hvad der ville være sket, hvis fejlen var blevet påpeget umiddelbart inden.

I det aktuelle spil har dette en spøjs konsekvens. Lad os se på to scenarier:

Scenario 1: Øst vinder udspillet og returnerer hjerter, hvorefter Syd spiller spar til ♠E. Af ukendte årsager protesterer Vest ikke, og stikket afsluttes. Senere i spillet tager Vest for sit ♠E, og turneringslederen tilkaldes. Scoren skal justeres til det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis ♠E var blevet fjernet fra bordet, umiddelbart før det blev spillet. På grund af den heldige sits ser det ud til at være 11 stik.

Scenario 2: Øst vinder udspillet og returnerer hjerter, hvorefter Syd spiller spar til ♠D. Han fortsætter med ♠K, som Vest stikker med ♠E. Turneringslederen tilkaldes og fjerner ♠E fra bordet (jf. § 13C), og spillet fortsætter. Øst får for ♠B – 10 stik.