Bridgeregler

I denne uge skal vi se på et hyppigt forekommende fænomen – en spiller glemmer en af de konventioner, parret spiller med, og det vildleder modparten.

Efter Vests 2♦‑indmelding spurgte Nord om betydningen og fik forklaringen “begge major”. Herefter sprang Nord til 3ut – majorholdene fejlede ikke noget!

Men Vest forklarede inden sit åbningsudspil, at forklaringen var forkert – 2♦ viste enten ruderfarve eller begge major. Herefter spillede han ♦D ud. Syd tog ♦K og sine 6 topstik, og kontrakten gik to ned.

Her var hele to lovbrud!

• Turneringslederen fandt frem til, at Vests forklaring var i overensstemmelse med Ø-V’s aftaler, og dermed var Østs forklaring forkert.
• Da Vest var i modspil, måtte han ikke rette makkers forklaring før spillets afslutning.

Vi diskuterer disse hver for sig nedenfor.

Skadet af forkert forklaring

Du ville måske have doblet på Nords kort i stedet for at melde 3ut. Men det er ikke en grund til at lade scoren stå ved magt! Vi skal først og fremmest vurdere, om forklaringen har påvirket meldingerne.

Ud fra den aktuelle forklaring kunne Vest sagtens have begge major, og på den baggrund kan vi forstå 3ut‑meldingen. Men med korrekt forklaring havde Nord nok gættet, at Vest havde ruder, hvorefter et hop til 3ut havde været utænkeligt.

Som forklaret i artiklen Skadet af forkert forklaring skal turneringslederen vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået korrekt forklaring. Nords hånd må være god nok til at kræve til game over for 15‑17 jævne, så på den ene eller anden måde var N-S nok endt i 4♥ eller 4♠. Øst ville næppe kunne undgå at vågne op i modspillet og spille ruder før eller siden, så begge disse kontrakter tager præcis 10 stik, uanset hvem der er spilfører.

Derfor justerede turneringslederen korrekt scoren til +620 til N-S. Hvis resultatet med korrekt forklaring var mindre oplagt, ville en vægtet score være på sin plads.

Flere overvejelser

Mange vil være tilbøjelige til at lade Nords 3ut “koste noget”, fordi de aldrig ville have meldt det selv. Men vi kan umuligt kalde 3ut for en ekstremt alvorlig fejl, og det er heller ikke et sats, der er begrundet i en forventning om at få justeret score bagefter. Derfor skal vi give samme score til begge sider – det skal man stort set altid i sager med en fejlende og en ikke‐fejlende side.

Den anden mulighed for at lade 3ut‑meldingen koste er, hvis den indikerer, at N-S ville have sværere ved at nå den rigtige kontrakt end andre par i samme situation. I så fald kunne vi give en vægtet score. Men det er der ingen grund til at tro her. Derfor er turneringslederens afgørelse korrekt.

Men hvad med Ø-V? Hvis Nord havde doblet, kunne de meget vel være endt i 2♠‑D til −1100. Har de ikke fortjent at få denne score? Jo, nok har de fortjent det, men sådan kan vi ikke dømme! Vi skal helt enkelt vurdere, hvad vi tror der ville være sket med korrekt forklaring. Der er ingen grund til at tro, at Nord ville have fundet en dobling frem i stedet for 3ut, hvis han havde fået fortalt, at Vest kunne have en ruderfarve.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Det kan ikke repeteres tit nok, hvornår man skal rette en forkert forklaring:

• Egen forkerte forklaring kan rettes når som helst, og skal rettes senest ved meldeforløbets afslutning.
• Makkers forkerte forklaring skal rettes efter den afsluttende pas, når man selv køber spillet, men først efter spillets afslutning, når man kommer i modspil.

Hvis du tænker over baggrunden, er det ikke svært at forstå reglerne. Hovedideen er at minimere de ubeføjede oplysninger til makker.

Derfor er det aldrig et problem at rette egen forklaring – her er det kun de ubeføjede oplysninger fra den forkerte forklaring, der er et problem, og den skade er jo sket. Dog er det tilladt at vente med at rette forklaringen, til meldeforløbet er slut, fordi man ikke er forpligtet til at afsløre en meldemisforståelse over for modstanderne, før meldefoløbet er slut. Til gengæld risikerer man at forøge effekten af de ubeføjede oplysninger eller af den forkerte forklaring. Det er op til spilleren selv at vurdere.

Når man retter makkers forklaring, giver man ham ubeføjede oplysninger på stedet, og derfor må makkers forklaring først rettes, når oplysningen ikke længere kan hjælpe makker – og det afhænger af, hvem der får spillet.

En læser har sendt følgende spørgsmål: Må den blinde under spillet gøre spilfører opmærksom på, at han har lagt et stik den forkerte vej? Dette og lignende spørgsmål kan du finde svaret på nedenfor.

I denne uge fortsætter vi desuden temaet om tilsvarende meldinger, som er en forudsætning for at dømme korrekt i sager med melding uden for tur eller utilstrækkeligt bud. Definitionen af tilsvarende meldinger er en svær størrelse at håndtere. Derfor fortsætter vi med yderligere en artikel, som kan hjælpe dig med at afgøre, om der er tale om en tilsvarende melding eller ej.

Tre spørgsmål

Her skal vi behandle tre spørgsmål om, hvordan man behandler de afsluttede stik. Du kender sandsynligvis allerede flere af principperne, men kender du dem alle?

Hvor længe har du ret til at …

• Bede om at se sidste stik?
• Se dit eget kort fra foregående stik?
• Påpege, at makker har lagt et kort i den forkerte retning?

Fristen er den samme i alle tre tilfælde, og den udløber, når du eller makker spiller et kort i det efterfølgende stik.

Men der er nogle yderligere betingelser, der skal være opfyldt, og det ser vi på i det følgende.

Må jeg lige se stikket igen?

Det sker hyppigt, at en spiller beder om at se et stik, efter at det er vendt. § 66A fortæller om reglerne for denne situation:

Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.

Vi har altså yderligere to betingelser:

Når du har vendt dit eget kort, må du ikke længere bede om at se stikket igen – det ved du sikkert allerede.

Mindre kendt er det måske, at den blinde slet ikke har ret til at se stikket. Det kan ganske vist være relevant for den blinde, fx for at kunne advare makker mod at spille ud fra forkert hånd, men han må følge med, mens kortene stadig har billedsiden opad.

Forestil dig, at en modstander beder om at se stikket, efter at han har vendt sit kort. Måske viser du dit kort, fordi du ikke vil have ry for at være en paragrafrytter. Men det eneste kritisable her er at insistere på, at andre skal vise deres kort, selvom det er for sent.

Hvad var det nu for et kort, jeg spillede?

Det sker også, at en spiller har vendt sit kort og gerne vil se det igen. Her skal vi se på § 66B:

Spilfører og hver af modspillerne må se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik.

Her gælder kun den generelle frist, som vi nævnte i indledningen, men vi bemærker, at den blinde heller ikke her har samme rettigheder som de øvrige spillere.

Du har lagt dit kort forkert!

Et stik er afsluttet, og du ser makker lægge kortet i den forkerte retning. Dermed risikerer han at tælle stikkene galt og planlægge resten af spillet forkert. Må du “hjælpe” ham? Her skal vi se på § 65B3:

Alle spillere må gøre opmærksom på et kort, der vender forkert, men kun indtil det første kort fra deres side bliver spillet ud eller til det næste stik. Hvis de gør det senere, kan § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

Svaret er ja – alle spillere må påpege en sådan fejl, og altså også den blinde. Bemærk, at du også gerne må påpege, at en modstander har lagt sit kort forkert.

§ 65B3 fremhæver, at det giver makker ubeføjede oplysninger, hvis du gør opmærksom på fejlen, efter at fristen er udløbet. Lad os tage et eksempel:

I spiller holdkamp, og din makker er i 3ut. Han har lagt et af jeres stik til modparten. Desværre opdager du ikke fejlen, før makker spiller ud til næste stik.

Måske i uvidenhed om reglerne påpeger du alligevel fejlen. Den korrekte oplysning om fordelingen af de hidtidige stik er dermed ubeføjet for makker. Han ender i en position, hvor en knibning giver et overstik, hvis den går godt, men kan koste kontrakten, hvis den går galt.

Nu bør han tage sit sidste topstik og notere vundet kontrakt. Men uden din indgriben ville han have troet, at han behøvede to stik for at vinde sin kontrakt. Dermed bliver den risikable knibning et logisk alternativ, og reglerne om ubeføjede oplysninger tvinger ham til at tage knibningen.

En eventuel nedgang vil være fortjent – men hvis knibningen lykkes, får I et heldigt overstik! Tager makker sit topstik i stedet for at knibe, justerer turneringslederen scoren til nedgang, hvis knibningen var gået galt, men sad honnøren i plads, giver turneringslederen ikke din makker det overstik, han skulle have taget.

Også hvis du påpeger et forkert placeret kort hos en modstander efter fristen, kan det skabe ubeføjede oplysninger for makker. Hvem ved, om han overhovedet holder øje med stikkene.

Konklusion

Reglerne om, hvem der må se kort fra afsluttede stik samt påpege forkert placerede kort, og hvor længe de må gøre det, er ikke svære at huske, når man først har hørt dem:

Så længe en spiller eller dennes makker ikke har spillet et kort i det efterfølgende stik, har en spiller ret til følgende:

• At påpege et forkert placeret kort. Gælder også den blinde.
• At få vist det foregående stik, hvis han ikke har vendt sit eget kort – dog ikke den blinde.
• At se sit eget kort – dog ikke den blinde.

Formålet med sidste uges indlæg var at aflive den misforståelse, at der altid skal overføres stik, når der har været en kulørsvigt. Som vi så, kan der kun overføres stik, når kulørsvigten er etableret. Det sker typisk, når den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hovedreglerne for overførsel af stik efter kulørsvigt er ganske enkle:

• Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået, overføres 2 stik, ellers 1 stik.
• Der kan dog kun overføres stik fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået.

I denne uge skal vi se på en anden udbredt misforståelse: Mange tror, at der skal overføres flere stik, når den fejlende senere tager stik på et kort, han kunne have bekendt med, da han begik kulørsvigt. Årsagen til misforståelsen er, at der tidligere har været en passus om dette i lovene, men den udgik allerede i 2007‐lovene, så på dette punkt er en god hukommelse ikke nødvendigvis en god ting.

Lad os tage følgende eksempel fra en klubaften:

Syd åbnede 1ut, og det blev slutkontrakten. Efter klør ud til ♣K og klør retur til ♣B fulgt af ♣E så det ud til, at modspillet ville tage de første 5 stik. Men Syd svigtede kulør ved at kaste en hjerter af i stik 3 og vandt klørfortsættelsen med ♣D i stik 4! Herefter gættede hun rigtigt i ruder og tog i alt 8 stik – 5 i ruder og ét i hver af de øvrige farver.

Turneringslederen blev tilkaldt, og han overførte et stik til Ø-V jf. de hovedregler, jeg nævnte i indledningen (aktuelt § 64A2), så scoren blev 7 stik.

Ø-V var ikke helt tilfredse, for Syd havde jo taget stik på et kort, som hun kunne have bekendt med, da hun begik kulørsvigt. Men dette kan ikke føre til, at der skal overføres et ekstra stik (hvad der skulle i 1997‐lovene), og tilfældet er slet ikke nævnt i lovene.

Alligevel skal turneringslederen være særlig opmærksom, når dette sker, som vi skal se i det følgende.

Skal scoren justeres?

Efter at turneringslederen har dømt, om der skal overføres 0, 1 eller 2 stik, skal han altid overveje, hvad der ville være sket, hvis kulørsvigten slet ikke var forekommet. Hvis den ikke‐fejlende side i så fald ville have fået et bedre resultat, skal scoren justeres.

Dette er særlig ofte tilfældet, når der tages stik på et kort, man kunne have bekendt med. Og her er det yderst relevant at overveje, hvad der var sket, hvis Syd havde bekendt med ♣D i stik 3:

Vest havde utvivlsomt taget de to sidste klør. Hvis Vest derefter skifter til spar, går spilfører hele 3 ned, hvis hun gætter forkert i ruder (Øst er nødt til at kaste en spar for at holde de røde farver). Gætter hun rigtigt i ruder, har hun 7 stik.

Når scoren skal justeres, og der er tvivl om, hvad der ville være sket uden lovbruddet, kommer en vægtet score på tale. Her kunne man således overveje en vægtet score med fx 50% til 7 stik og 50% til 4 stik.

Men i dette spil ser det ud til, at kulørsvigten ikke gjorde det lettere for Syd at gætte ruderne. Med andre ord bør vi gå ud fra, at Syd også havde gættet rigtigt, hvis hun havde bekendt i stik 3.

Dette betyder, at Ø-V ville have fået samme resultat, hvis kulørsvigten ikke var forekommet, som de aktuelt blev noteret for – 7 stik til Syd. Derfor skal scoren ikke justeres.

Ingen straf?

Man hører af og til spillere sige “jamen så er det jo helt gratis at begå kulørsvigt – der skal da være en straf!”

Men sådan er reglerne ikke. Turneringslederen skal overføre de stik, som § 64A siger, og derefter overveje, om modstanderne er skadet af kulørsvigten. Det medfører tit, at kulørsvigten koster stik for den fejlende, men ikke altid. Der er altså ingen automatisk straf. Reglerne om justeret score sikrer dog, at man ikke kan tjene noget på at begå kulørsvigt.

Efterårets teoriartikler kommer til at handle om de emner, hvor de nye bridgelove byder på de største ændringer: Melding uden for tur og udspilsbegrænsninger.

Som tidligere vil der udkomme en teoriartikel hver anden uge. Vi starter i denne uge et tema om tilsvarende meldinger. Det er et helt nyt koncept, som er en grundlæggende forudsætning for at kunne dømme korrekt ved melding uden for tur, så det er et emne, som alle turneringsledere bør sætte sig ind i.

Kulørsvigt – skal der overføres stik?

Jeg oplever ofte, at spillere tror, at der skal overføres stik, hver gang der er begået en kulørsvigt. Men det er helt forkert, og derfor vil jeg her slå de helt overordnede principper fast samt give et eksempel.

Der findes i alt 4 teoriartikler på bridgeregler.dk om, hvordan kulørsvigt skal behandles. Artiklen Kulørsvigt er den indledende artikel om emnet, og den indeholder links til de 3 øvrige (alternativt kan du benytte den samlede oversigt over artikler).

Men det er vigtigt at have en god intuition om lovene, for det gør det meget lettere at finde frem til den rigtige afgørelse, og derfor vil jeg anbefale dig at starte med at læse nedenstående, før du kaster dig ud i detaljerne.

Grundprincipperne

Når der har været en kulørsvigt, er det vigtigste – foruden at tilkalde turneringslederen! – at skelne mellem, om kulørsvigten er etableret eller ej, for de to tilfælde skal behandles vidt forskelligt.

Hovedreglen er, at en kulørsvigt etableres, når en spiller fra den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hvis der gøres opmærksom på kulørsvigten, inden den er etableret, skal den rettes, og der skal aldrig overføres stik. Hvis kulørsvigten blev begået af en modspiller, bliver det oprindeligt spillede kort et (stort) strafkort.

Hvis kulørsvigten er etableret, skal der spilles videre, uden at kulørsvigten rettes. Der skal ofte overføres stik efter spillet, og i visse tilfælde er det nødvendigt at justere scoren efterfølgende for at sikre, at den fejlende side ikke tjener på kulørsvigten.

Eksempel

Her skal vi se et eksempel, hvor kulørsvigten ikke er etableret.

Syd er spilfører i 3ut og får ♠B ud til ♠D og ♠K, og Øst returnerer spar til bordets ♠E. Syd går i gang med ruderfarven, men på den anden runde kaster Øst ♣2 af. Da Syd trækker den tredje ruder i stik 5, opdager Øst ♦B på sin hånd og tilkalder turneringslederen.

Da hverken Øst eller Vest har spillet til i stikket efter kulørsvigten, er den ikke etableret. Spillet går derfor tilbage til stik 4, hvor Øst får lov at lægge ♦B i stedet, mens ♣2 bliver til et stort strafkort.

Herefter skal Syd spille ud fra bordet til stik 5, og han vælger at fortsætte i ruder. Øst skal nu spille ♣2, da det er lovligt, og herefter fortsætter spillet normalt. Syd tager sine 9 topstik, og det bliver spillets resultat – der skal aldrig overføres stik efter en kulørsvigt, der rettes, før den er etableret. En scorejustering kommer heller ikke på tale – det kræver, at den fejlende side har haft fordel af at have et strafkort, hvad der sker meget sjældent.

En ny bridgesæson er startet, og du er forhåbentlig kommet godt i gang!

For turneringslederne er der naturligvis særligt fokus på de nye love, som er trådt i kraft pr. 1. september 2017, og hvor vi behandlede de væsentligste ændringer på bridgeregler.dk i foråret.

Hen over sommeren er teoriartiklerne på bridgeregler.dk blevet opdateret, så indholdet stemmer overens med de nye love. Dog er der så store ændringer vedrørende håndteringen af melding uden for tur og udspilsbegrænsninger, at det har været nødvendigt at fjerne de tilhørende artikler, men der vil naturligvis komme friske artikler om emnerne i løbet af efteråret.

De øvrige ændringer i lovene drejer sig om en række mindre detaljer, men jeg kan under alle omstændigheder anbefale dig at læse DBf’s oversigt over ændringerne i lovene.

Et fejlgreb af spilfører

Et af de hyppigst stillede spørgsmål handler om, hvornår det er for sent at tage et kort tilbage under spillet. Det kan du læse om i artiklen Bordet fanger, men en genopfriskning kan næppe skade, selvom reglerne er uændret i forhold til de gamle love.

Her er et eksempel fra fynsmesterskabet for klubhold:

Syd trådte en smule på sømmet og blev spilfører i 4♠. Vest vandt de to første stik med ♥K og ♥D, hvorefter han skiftede til klør. Syd lurede, at ♣K sad ude af plads, så han stak med ♣E, trak ♠E og spillede ruder i et forsøg på at slippe af med sin klørtaber.

Men Øst trumfede den anden ruder og spillede ♠D. Syd viste ♠5 frem, så alle kunne se den, men uden at lægge den på bordet, og tog den herefter tilbage på hånden og spillede i stedet ♠K. Turneringsleder!

Turneringslederens afgørelse

Syd forklarede, at der var tale om et fejlgreb, hvad der også forekommer åbenlyst. Men et spillet kort kan ikke tages tilbage under henvisning til fejlgreb. Derfor er det eneste spørgsmål, om ♠5 er spillet, og her skal vi huske, at reglerne er forskellige for spilfører og modspillere.

Når der er tale om spilfører, gælder § 45C2:

Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, anses for spillet, hvis en af disse betingelser er opfyldt:
a. Kortet berører eller berører næsten bordet med billedsiden opad.
b. Kortet holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

Man skal nok have været ved bordet for at vurdere, om ♠5 var spillet, og i artiklen Bordet fanger kan du læse nærmere om, hvordan turneringslederen skal fortolke § 45C2 i tvivlstilfælde.

I den aktuelle sag vurderede turneringslederen, at ♠5 ikke var spillet, men kontrakten gik alligevel to ned, da Syd nok kunne trumfe en hjerter, men ikke kunne slippe af med begge de sidste tabere, inden Øst stak sig ind med mestertrumfen.

Hvis turneringslederen i stedet havde vurderet, at ♠5 var spillet, ville mange sige, at Ø-V ikke ville være skadet, hvis Syd alligevel fik lov at tage ♠5 tilbage, for Syd kunne jo have vundet kontrakten ved at dobbeltknibe i trumf. Men det er et forkert synspunkt – hvis Syd spiller ♠5, går han hele 4 ned, når Øst dræber bordet ved at fortsætte i trumf. Syd skal ikke have lov at tage ♠5 tilbage, bare fordi han i forvejen fik et dårligt resultat.

Derfor er det korrekt af turneringslederen vurdere, hvorvidt ♠5 er spillet, på basis af § 45C2 alene. Han skal ikke tage hensyn til resten af spillet eller til, hvor uheldig eller tåbelig en fejl der er tale om.

Hermed ønskes du en god bridgesæson, hvor jeg håber, at du kan holde på kortene!

Den danske oversættelse af 2017‐lovene blev offentliggjort i mandags, og du kan se dem her. Lovene træder i kraft ved begyndelsen af den nye sæson, og i de kommende måneder vil vi i DBf være beskæftiget med at opdatere forbundets vejledninger om lovene, så de passer til de nye love.

Bemærk, at 2007‐lovene fortsat vil være i brug ved Dansk Bridgefestival til sommer, men ved festivalens turneringslederkurser vil det naturligvis være 2017‐lovene, der gennemgås.

Tilsvarende meldinger

Vi har tidligere haft et indlæg om tilsvarende meldinger. Dette begreb skal fremover benyttes i forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur – hvis den fejlende afgiver en “tilsvarende melding”, vil makker være frit stillet i det fortsatte meldeforløb, og der vil ikke være udspilsbegrænsninger.

Den nye § 23 om emnet er dog åben for fortolkning, og indlægget stillede lige så mange nye spørgsmål, som det besvarede. Heldigvis var fortolkningen af § 23 et af de vigtige emner på sidste uges EBL‐seminar om 2017‐lovene. Jeg vil her gennemgå den opfattelse af den ønskede fortolkning af begrebet, som jeg fik på seminaret.

I samtlige eksempler går vi ud fra, at Syd har afgivet et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur, og at Vest ikke accepterer – det er altså hver gang underforstået, at Vest ikke accepterer, uden at jeg nævner dette.

Jeg gør undervejs nogle antagelser om meldingernes betydning, som svarer til, hvordan de fleste danske turneringsspillere spiller. I praksis skal turneringslederen altid undersøge det konkrete pars aftaler.

Definition af tilsvarende melding

Lad os først se på, hvordan begrebet “tilsvarende melding” er defineret i § 23A:

En melding, som afgives i stedet for en tilbagetaget melding, kaldes en tilsvarende melding, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

1. Meldingen har samme eller lignende betydning som den tilbagetagne melding.
2. Meldingens betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den tilbagetagne melding.
3. Meldingen har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ) som den tilbagetagne melding.

Meningen er tydelig: Hvis den ulovlige melding i det væsentlige ikke har givet andre oplysninger, end den lovlige melding gør efterfølgende, er der tale om en tilsvarende melding.

Samme eller lignende betydning

I praksis kommer vi let ind i en gråzone, og § 23A1 åbner direkte for dette i sin formulering: “samme eller lignende betydning”. Afvigelser i betydning vil i de fleste tilfælde gå på enten honnørstyrke eller fordeling, og lad os betragte disse hver for sig.

Lignende honnørstyrke

Lad os tage følgende hverdagseksempel: Øst er giver, men Syd åbner 1♥ uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Det er klart, at indmeldingen 2♥ ikke har præcis samme betydning som åbningen 1♥. Åbningen viser cirka 11‑20 HP, mens indmeldingen viser omkring 9‑16 HP.

Forskellen i maximum vil sjældent være relevant i dette meldeforløb, så lad os fokusere på minimum. Indmeldingen kan foretages med fornuftig spillestyrke, selvom man har lidt under en åbningshånd. Det er en lille forskel, og vi bør acceptere betydningen som “lignende”, dvs. der er tale om en tilsvarende melding.

Der er således gode chancer for, at Syds fejl ikke kommer til at påvirke spillet. 2♥ regnes for at være en tilsvarende melding, og derfor vil Nord være frit stillet i meldingerne, ligesom der ikke vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

Hvis Syds fejl alligevel påvirker spillet, dvs. hvis Nord får fordel af de ekstra oplysninger fra den ulovlige melding (som er beføjede for Nord), skal turneringslederen justere scoren efter spillet. I denne forbindelse må turneringslederen ikke benytte principperne om ubeføjede oplysninger, men skal i stedet vurdere, hvad der ville være sket, hvis den ulovlige melding slet ikke var blevet afgivet. Det vil ofte føre til en vægtet score. Emnet vil blive behandlet i en separat teoriartikel senere på året.

Hvis Syd melder ind på 1‑trinet efter at have åbnet uden for tur, stiller sagen sig anderledes. Når indmeldingen kan foretages med helt ned til 6‑7 HP, er forskellen så stor, at det er lidt tvivlsomt at kalde indmeldingen for en tilsvarende melding. På begynderniveau lærer folk ofte en meget sund indmeldingsstil, og her vil indmeldingen være en tilsvarende melding.

Det vil i praksis være svært at afgøre, præcis hvor sund indmeldingsstilen skal være, før meldingen kan kaldes tilsvarende. Derfor forekommer det mest praktisk altid at opfatte meldingen som en tilsvarende melding. Her må vi afvente en nærmere fortolkning fra WBF.

Et andet eksempel på “lignende betydning” omhandler åbning 1ut uden for tur. Lad os antage, at meldingen viser 15‑17. Når Syd i det lovlige meldeforløb melder 1ut eller 2ut ind, vil der være tale om en tilsvarende melding, selvom indmeldingen viser 15‑18 og ikke 15‑17 (og samtidig lover hold i fjendens farve). Det kan vi også acceptere, hvis åbningen skulle vise 14‑16, men ikke hvis den viser 12‑14.

Lignende fordeling

Når vi ser på fordelingen, kan vi også tolerere afvigelser, men ikke så frit som med hensyn til honnørstyrken.

Nord er giver, men Syd åbner 1♥ uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Syds 2ut er gamekrav med mindst 4‑kortstøtte i hjerter. Selvom N-S spiller 5‑farve major, bør meldingen accepteres som “lignende betydning”. Begge meldinger viser en hjerterfarve.

Lad os i stedet se på følgende: Øst er giver, men Syd åbner 2♠, som i systemet viser mindst 5‑4 i spar og en minor samt 6‑10 HP. Øst åbner nu 1♥:

Her er Syd i problemer. Melder han 2♠ ind, viser han cirka samme honnørstyrke, men meldingen viser kun spar. Det duer ikke til “lignende betydning”, og der er ikke tale om en tilsvarende melding.

Alternativt kunne Syd overveje at melde 2♥ ind, Michaels Cuebid. Vi kan fint acceptere “mindst 5‑5” i stedet for “mindst 5‑4” (hvilket vi automatisk gør under § 23A2), men til gengæld er honnørstyrken for afvigende, idet den lovlige melding viser cirka 10‑16 HP i stedet for 6‑10.

Delmængde af betydninger

§ 23A2 tager højde for situationer, hvor meldingerne ikke kan siges at have samme eller lignende betydning, men hvor det alligevel er klart, at fejlen ikke har indflydelse, fordi den lovlige melding giver alle de oplysninger, som den ulovlige melding gav.

Et typisk eksempel er følgende: Øst er giver, men Syd åbner 2♦ Multi uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Syds to meldinger har absolut ikke samme eller lignende betydning – men det har de, når Syd (lovligt) har vist, hvilken af majorfarverne der er tale om. 2♠ er en tilsvarende melding.

Desværre er § 23A formuleret, som om “lignende betydning” kun kan accepteres i forbindelse med § 23A1 og ikke § 23A2. Det fremgik klart på EBL‐seminaret, at “lignende betydning” også skal regnes for acceptabelt under  23A2, og det er lidt ærgerligt (og problematisk), at lovteksten ikke afspejler dette.

Det tidligere indlæg om tilsvarende meldinger indeholder flere eksempler på ræsonnementer omkring “delmængde af betydninger”.

Samme formål

Følgende uheld er sket mere end én gang:

Syd vil gerne høre om majorfarver hos Nord, men har set Nords åbning som 1ut. Har 3♣ fra Syd samme eller lignende betydning som 2♣?

Ikke hvis vi definerer “betydning” som mængden de hænder, meldingen kan foretages med! Efter 2ut‑åbningen kan Syd let have en hånd med 5 HP og 4‑farve i major, hvor Syd blot ønsker at foretage et kvalificeret gæt mellem 3ut og 4 i major.

Syds utilstrækkelige bud fortæller, at Syd enten har begge major eller en langt bedre hånd end 5 HP, og det kan vi dårligt klemme ind under “samme eller lignende betydning”. Men meldingerne følger en helt anden rytme, når den ene spiller spørger og den anden svarer. Det er baggrunden for § 23A3: Syd spørger om major i begge tilfælde, og vi regner derfor 3♣ som en tilsvarende melding.

Forhåndspas

Et særligt emne omhandler forhåndspas uden for tur. Hvis Øst er giver, og Syd passer uden for tur, skal Syd passe i sin rigtige tur, uanset hvad Øst melder. Selvom man kan argumentere for, at Syds lovlige pas ikke har nogen betydning, når den er tvunget som følge af lovene, er vi nødt til at betragte den som en tilsvarende melding. Dette fremgår desværre ikke eksplicit af lovene.

Hvis Syd passer i Nords tur, må vi først afvente Nords melding. Det er mest interessant, hvis Nord åbner 1 i farve, fx 1♥. Nu er der flere svarmeldinger, der benægter en åbningshånd, fx 1ut og 2♥. Disse meldinger vil være “tilsvarende” i henhold til § 23A2. Man kan indvende, at Syds forhåndspas har benægtet en spærreåbning, som man godt kunne have fx til 1ut‑svaret, men denne lille forskel kan sagtens rummes af “lignende betydning” (der som bekendt også anvendes i § 23A2).

Konklusion

I forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur er “tilsvarende meldinger” det centrale begreb.

Når det skal afgøres, om en melding er “tilsvarende”, skal der udvises nogen fleksibilitet over for den fejlende, primært hvad den lovede honnørstyrke angår.

Eventuelle ekstra oplysninger fra den ulovlige melding vil være beføjede for den fejlendes makker. Når dette ender med at give den fejlende side en fordel, skal turneringslederen justere scoren svarende til, hvad der ville være sket, hvis den ulovlige melding ikke var blevet afgivet.

Sommerferie

Herefter går bridgeregler.dk på sommerferie, og vi er tilbage den 8. september 2017. I mellemtiden vil teoriartiklerne blive opdateret, så indholdet svarer til 2017‐lovene. Der foreligger dog ingen konkret tidsplan for dette arbejde.

Ugens teoriartikel handler om Tilkald af turneringslederen efter ubeføjede oplysninger. Sammen med artiklen Ubeføjede oplysninger giver den dig det nødvendige teoretiske grundlag for, hvordan sager med ubeføjede oplysninger skal behandles. I praksis forekommer der uendelige variationer over temaet, og hver sag må vurderes for sig, men metoden er den samme hver gang.

Denne uges indlæg om 2017‐lovene handler om en ofte forekommende problemstilling: Hvornår skal en forkert forklaring rettes?

Rettelse af makkers forklaring

Reglerne for, hvornår man skal rette makkers forkerte forklaring, kan ikke repeteres tit nok:

Når makker har forklaret forkert, skal du tilkalde turneringslederen og rette forklaringen …

• Umiddelbart efter den afsluttende pas, hvis du eller makker får spillet.
• Efter spillets afslutning, hvis du kommer i modspil.

Rettelse af egen forklaring

Hvad rettelse af egen forklaring angår, kommer der en spidsfindig rettelse i 2017‐lovene.

Lad os diskutere ændringen ud fra et eksempel. Vest har ♠EB942 ♥85 ♦42 ♣EK72, og meldingerne starter således:

Syd spørger om betydningen af 3♦. Ø-V spiller omvendt Bergen, men Vest har glemt dette og svarer, at Øst viser 4‑kortstøtte og 10‑12 points.

Herefter fortsætter meldingerne således:

Øst har ♠K763 ♥D94 ♦E87 ♣1063. Efter Vests forklaring ved Øst, at 3♠ må være højt nok. Men med maximum over for en inviterende melding er Øst tvunget til at melde 4♠ for ikke at drage fordel af de ubeføjede oplysninger fra Vests forklaring.

På dette tidspunkt bliver Vest opmærksom på sin fejl. Hvornår skal han rette sin forklaring?

Konsekvensen af at rette – eller vente

Hvis Vest retter sin forklaring, finder Nord eller Syd måske en spekulativ dobling frem.

Undlader Vest at rette forklaringen, vil 4♠ sandsynligvis blive passet ud. Derefter vil Øst tilkalde turneringslederen og rette forklaringen. Baseret på meldeforløbet og de korrekte forklaringer lader det til, at Ø-V netop har til at melde 4♠, men det er usandsynligt, at N-S’s beslutning om at doble afhænger af, hvordan Ø-V’s styrke er fordelt. Derfor vil N-S ikke være skadet af forkert forklaring.

Da ingen kan vide, at Vest har opdaget sin fejl, undlader han snedigt at rette forklaringen, så han slipper for at blive doblet.

Baggrunden for regelændringen

Er det nu korrekt etik? Ja – i 2017‐lovene er det! Vest har lov at vurdere, hvornår han vil rette fejlen, så længe dette sker, inden åbningsudspillet vendes – uanset hvem der får spillet.

Formålet med denne ændring er, at Vest ikke skal stilles dårligere, hvis han kommer i tanker om systemet, når dette vil afsløre en meldemisforståelse, end hvis han ikke kommer i tanker om det. Derfor er det korrekt af Vest at vente med at afsløre sin misforståelse.

N-S vil under alle omstændigheder være beskyttet af reglerne for forkert forklaring – hvis de er skadet af, at de ikke fik den korrekte forklaring fra starten, har de ret til justeret score.

Vest må naturligvis gerne rette forklaringen, så snart han bliver opmærksom på fejlen. Gør han dette, vil der ikke være problemer med forkert forklaring i resten af meldeforløbet. Hvis Vest kan nå at gennemskue konsekvenserne, må han således også gerne vurdere, om det er bedst at rette med det samme eller at vente.

Kort pause

Herefter holder vi en midlertidig pause på bridgeregler.dk. Vi vender tilbage fredag den 26. maj med yderligere nyt om 2017‐lovene. Derefter vil det være tid at opdatere artiklerne her på sitet, således at de kommer til at omhandle 2017‐lovene og ikke 2007‐lovene!

I denne uges artikel ser vi på de vigtigste af de ændringer i 2017‐lovene, der vedrører spilforløbet.

Afsluttede stik

Der vil være små justeringer af lovenes bestemmelser om håndtering af afsluttede stik. Det gælder både reglen om, hvor længe man må se kort, der allerede er vendt, og hvor længe man må gøre opmærksom på, at en anden spiller har vendt et kort forkert.

Vendte kort

Du ved utvivlsomt, at en spiller kan bede de øvrige spillere vise deres kort i sidste stik, så længe han ikke har vendt sit eget kort til stikket – derefter må han kun se sit eget kort.

Det er mindre kendt, hvornår denne ret udløber. Det fremgår af § 66 i lovene. Her vil der være en lille og ganske fornuftig justering, idet retten udløber, når spilleren eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik. Dette gælder både retten til at se modstandernes kort og eget kort.

Det er også værd at minde om, at den blinde ikke har ret til at se vendte kort – heller ikke eget kort.

Kort, der er vendt i forkert retning

Hver spiller har ansvaret for at vende sine egne kort rigtigt, således at der løbende kan holdes tal på vundne og tabte stik. Vender en spiller et kort forkert, risikerer han at planlægge resten af spillet forkert.

Derfor har en spiller – også den blinde – ret til at gøre makker (eller for den sags skyld en modstander) opmærksom på en sådan fejl. Dette fremgår af § 65 i lovene. Som med retten til at se vendte kort udløber denne ret fremover, når spilleren eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hvis en spiller alligevel gør opmærksom på et kort, der vender forkert, når det er for sent at gøre det, vil det udgøre ubeføjede oplysninger til makker – også hvis der er tale om en modstanders kort. Dermed kan makker “blive dømt til” at spille på baggrund af en forkert forudsætning om, hvor mange af de resterende stik han skal gå efter.

Kulørsvigt

Reglerne om kulørsvigt vil i det store og hele være uændret, og der er kun tale om små præciseringer og justeringer.

Forespørgsel om kulørsvigt

Det bliver præciseret, at den blinde altid har ret til at gøre opmærksom på, hvis spilfører beder om et kort fra bordet, der vil være en kulørsvigt – også selvom den blinde har “mistet sine rettigheder” ved at have set et kort på en af de andre hænder.

Forbundene kunne tidligere vælge at forbyde modspillerne at spørge hinanden om kulørsvigt, men fremover skal det være tilladt for modspillerne at spørge hinanden (så vidt vides, forbød kun det tyske forbund modspillerne at spørge hinanden). Men husk, at en sådan forespørgsel kan skabe ubeføjede oplysninger om en uventet fordeling, hvis der ikke var tale om en kulørsvigt.

Etablering af kulørsvigt

Som bekendt bliver en kulørsvigt etableret, når den fejlende eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik, og også når den fejlende eller dennes makker gør krav eller giver afkald på stik (medmindre en modspiller omgående protesterer mod makkers afkald).

Dette har hidtil givet mulighed for et lille nummer: Vest begår kulørsvigt, og Nord fortæller nu fejlagtigt, at Øst skal spille ud. Det er en lidt for snedig måde at få en kulørsvigt etableret på, hvis Øst falder i. Fremover etablerer et udspil uden for tur ikke kulørsvigten, hvis en modstander fejlagtigt havde opfordret til udspillet – men den fejlende side har ikke lang frist, for kulørsvigten bliver fremdeles etableret af den fejlende sides lovlige tilspil til næste stik.

En lille ændring forekommer, når man indvilger i modstandernes krav eller afkald. Her etableres kulørsvigten fremover først, når der “foreligger accept” – dvs. hvis der ikke protesteres, før den fejlende eller dennes makker afgiver en melding i næste spil, eller før runden slutter (hvor det altid er klogt at kontrollere i § 8B, hvornår runden regnes for afsluttet).

Lovene særbehandler fremover det tilfælde, hvor begge sider begår kulørsvigt i samme stik: Hvis fejlen opdages, så længe kun den ene side har spillet ud til næste stik, skal begge tilspil rettes. Eftersom begge sider har bidraget til problemet, vil det være naturligt, at de også deles om at give øl til hele bordet, men dette fremgår ikke af lovene.

Krav og afgivelse

Når en spiller lægger ned for rest (eller et andet antal stik), og modstanderne er uenige i kravet, ser man to fremgangsmåder blandt spillerne:

Den rigtige fremgangsmåde er at tilkalde turneringslederen, som derefter vurderer kravet som beskrevet i artiklen Vurdering af krav.

Den forkerte – og alt for udbredte – fremgangsmåde er, at en modstander siger “lad os hellere spille om det”, hvorefter spillerne enes om at gøre dét.

Problemet med at spille videre efter et krav er, at der vil være sluppet en masse oplysninger ud. Hvis spilfører kræver rest, og en af modspillerne protesterer, vil denne modspiller have givet både makker og spilfører oplysninger. Måske har en af spillerne vist sine kort. Spillet kan således dårligt fortsætte på normale præmisser.

Hvis spillerne alligevel enes om at spille videre, er reglen fremover, at resultatet i så fald står ved magt! Her er holdningen altså, at det er spillernes eget problem, hvis resultatet bliver et andet, end turneringslederen ville være kommet frem til, hvis nogen ellers havde besværet sig med at tilkalde ham.

Utilsigtet tilspil fra bordet

Den sidste ændring, jeg vil beskrive i denne omgang, handler om, når spilfører på grund af en fortalelse kommer til at bede om et andet kort fra bordet, end han havde tænkt sig.

Her er det i 2017‐lovene præciseret, at spilfører kan rette det pågældende ud‑ eller tilspil, så længe han ikke efterfølgende har spillet et kort fra en af hænderne. Men det er under alle omstændigheder en forudsætning, at spilfører har fortalt sig. Hvis spilfører ombestemt sig, fx fordi han har overset en modspillers kort, eller fordi han bare har dummet sig i almindelighed, står det spillede kort ved magt.

I vores afdeling for teoriartikler er vi nået til et af de vanskeligste emner: Ubeføjede oplysninger. I den første artikel i temaet behandler jeg det helt centrale spørgsmål – hvad afgør, hvad der er lovligt og ulovligt, når en spiller har fået ubeføjede oplysninger?

Her skal vi se på den sidste af de væsentlige ændringer i 2017‐lovene, der vedrører fejl i meldeproceduren, nærmere bestemt reglerne for et utilstrækkeligt bud, når dette ikke accepteres af MTV (§ 27B).

Selve strukturen i § 27B vil være uændret, men den fejlende side får fremover bedre mulighed end tidligere for at slippe ud af meldeforløbet, uden at makker skal passe resten af meldeforløbet. Ligeledes er begrebet tilsvarende melding blevet en naturlig del af § 27B.

Husk, at uanset om den fejlende straks forsøger at rette sin melding, skal MTV først have tilbuddet om at acceptere den oprindelige melding, medmindre der var tale om et fejlgreb. I resten af denne artikel går vi ud fra, at MTV ikke accepterer det utilstrækkelige bud. For nemheds skyld lader vi Syd være fejlende i samtlige eksempler.

3 måder at ændre meldingen

Når det utilstrækkelige bud ikke accepteres af MTV, skal meldingen erstattes af en lovlig melding. Dette kan gøres på 3 måder:

• § 27B1a: Laveste tilstrækkelige bud, der viser samme benævnelse(r).
• § 27B1b: En tilsvarende melding.
• § 27B2: Enhver anden melding, dog ikke D/RD. Makkers skal passe resten af meldeforløbet + udspilsbegrænsninger i evt. modspil.

De fleste vil genkende det første punkt (§ 27B1a). Har man meldt 1♥ utilstrækkeligt – fx fordi man har overset MTH’s 1♠‑melding – kan man ændre meldingen til 2♥, hvis denne er tilstrækkelig.

Desværre tror mange klubspillere, at dette er hele sandheden omkring utilstrækkelige bud, og man hører endda spillere beordre deres modstander til at ændre til laveste tilstrækkelige melding i samme betydning. Men som vi skal se, indeholder § 27B1a flere detaljer end som så.

§ 27B1b var en nyskabelse i 2007‐lovene, og til de nye love er denne bestemmelse naturligvis blevet opdateret til at benytte begrebet tilsvarende melding, som vi også har set anvendt i de nye regler for melding uden for tur.

Kan (eller ønsker) den fejlende ikke at gøre sin melding tilstrækkelig inden for rammerne af § 27B1, er reglerne uændret – den fejlende gør noget andet, og makker skal passe resten af meldeforløbet. Her skal man naturligvis huske de nye regler for udspilsbegrænsninger.

I det følgende skal vi se nærmere på fortolkningen af de nye regler.

Vise samme benævnelse(r) lavest muligt

Så længe jeg kan huske tilbage, har den fejlende kunnet rette sin melding til den laveste melding i samme benævnelse, fx:

Syd overser Østs åbning, og Vest accepterer ikke meldingen. Syd retter nu sin melding til 2♥ ifølge § 27B1a, hvorefter alle problemer er gået over … næsten! For alle ved jo nu, at Syd har en åbningshånd.

Det er vigtigt at slå fast, at der er tale om en beføjet oplysning for Nord (se også § 27D – et eksempel fra praktisk spil). Nord må altså gerne udnytte, at Syd ikke har været inde på 8‑10 HP, men hvis Nord har fordel af dette, justerer turneringslederen scoren efter spillet, ofte til en vægtet score.

I 2017‐lovene bliver reglerne i § 27B1a blødet op, således at den fejlende oftere kan slippe ud, og det skal vi se nogle eksempler på:

N-S spiller med følgende system: Uforstyrret anvendes ikke overføring, men efter indmelding anvendes overføring fra 2ut op til 3 i fjendens farve. Overføring til fjendens farve er generelt krav, en slags Stayman.

Syd afslår i 2♥ uden at have bemærket Østs indmelding; Vest accepterer ikke. Syd vil ikke melde 3♥, da meldingerne i så fald ikke kan stoppe under 3ut.

Syd kan vise hjerter ved at melde 3♦, men det lover mindst inviterende styrke. Her giver den nye udgave af § 27B1a Syd den nødvendige hjælp. Syd kan vise samme benævnelse ved at melde 3♦, og meldingerne fortsætter, uden at Nord tvinges til at passe!

Nord har afgørende oplysninger fra Syds 2♥‑melding, men igen er der tale om beføjede oplysninger. Selvom Nord har til at acceptere en invit, kan han lovligt slå af i 3♥! Oplysningerne fra det utilstrækkelige bud åbenlyst haft indflydelse på spillet, og turneringslederen skal derfor vurdere efter spillet, om N-S har haft fordel af dette. Uden det utilstrækkelige bud havde Syd sikkert meldt 2ut (Lebensohl) fulgt af 3♥, og det er udgangspunktet for turneringslederens vurdering.

Bemærk, at det fremover endda kan lade sig gøre at bruge § 27B1a i situationer, hvor der vises mere end én benævnelse, hvis blot den nye melding viser de samme benævnelser.

En springmelding

Lad os se endnu et eksempel, hvor aftaler om kunstige meldinger har betydning for afgørelsen:

Syd har igen overset Østs melding. Det kan ikke lade sig gøre at rette meldingen til 2♣, fordi det viser begge major i N-S’s system.

Men Syd kan springe til 3♣! Det er ganske vist en springmelding, men det afgørende i § 27B1a er, at det er den laveste melding, der viser samme benævnelse(r) som den oprindelige melding – det er klør, og dermed er betingelsen opfyldt.

Som i de foregående eksempler kan Nord frit udnytte oplysningerne fra den ulovlige melding. Det kan meget vel påvirke spillet, men i så fald justerer turneringslederen scoren på basis af, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde meldt 1♣ først.

Tilsvarende melding

§ 27B1b er stort set uændret i forhold til de eksisterende regler. Den afgørende forskel er, at vi nu skal benytte begrebet tilsvarende melding, som giver et vist spillerum for at tillade en melding, selvom den oprindelige melding derved har givet makker oplysninger, fx:

Syd overser Østs indmelding, men kan (efter at Vest ikke har accepteret) rette meldingen til en negativ dobling, der jo også viser hjerterfarve. Afhængigt af N-S’s aftaler kan det være, at Nord på basis af 1♥‑meldingen kan slutte, at Syd ikke har præcis 4‑farve i hjerter og mindst 4‑farve i ruder, men det er acceptabelt i forhold til at kalde det en “lignende betydning”.

Meldeforløbet fortsætter normalt efter Syds dobling. Oplysningerne fra 1♥‑meldingen er beføjede for Nord, men turneringslederen justerer scoren, hvis N-S får fordel af dette.

Andre meldinger

Det er vigtigt at huske, at det ikke er obligatorisk for den fejlende at rette sin melding på en af de to måder, der er beskrevet ovenfor, selvom det kan lade sig gøre. Måske ville man gerne melde på 1‑trinet, men ikke på 2‑ eller 3‑trinet. Modstanderne kan således aldrig forlange, at man “melder det samme på næste niveau”.

Hvis det ikke kan lade sig gøre for den fejlende at rette sin melding inden for § 27B1 – eller hvis han ikke ønsker at gøre det, fordi meldingerne kommer for højt op – kan han melde, hvad han vil (dog kan han ikke doble eller redoble). Konsekvensen er altid, at makker skal passe resten af meldeforløbet, og at der vil være udspilsbegrænsninger mod makker i eventuelt modspil. Og i dette tilfælde er oplysningerne fra det utilstrækkelige bud ubeføjede for makker i evt. modspil.

Lad os se et eksempel:

Syd overser Østs 1ut‑åbning og åbner selv 1ut (15‑17), og Vest accepterer ikke.

En styrkedobling har mange andre mulige betydninger end 15‑17 jævne, så den kan ikke regnes for en tilsvarende melding. 2ut viser begge minor, så 3ut er den laveste melding, der viser samme benævnelse som 1ut.

Medmindre Syd ønsker at gamble på 3ut, er vi således i § 27B2, hvorefter Nord skal passe i hele meldeforløbet. Desuden må Syd ikke ændre 1ut til en dobling, når § 27B2 benyttes.

Konklusion

Når et utilstrækkeligt bud ikke accepteres af MTV, skal meldingen erstattes af en lovlig melding efter en af følgende regler:

• § 27B1a: Laveste tilstrækkelige bud, der viser samme benævnelse(r).
• § 27B1b: En tilsvarende melding.
• § 27B2: Enhver anden melding, dog ikke D/RD. Makkers skal passe resten af meldeforløbet + udspilsbegrænsninger i evt. modspil.

I forbindelse med § 27B1a er det nye, at der kan være tale om en springmelding, og at der ikke er noget til hinder for at bruge bestemmelsen i forbindelse med kunstige meldinger.

Husk, at hvis makker ikke bliver tvunget til at passe resten af meldeforløbet, vil alle oplysninger fra den oprindelige melding være beføjede for makker. Hvis den fejlende side får fordel af dette, justerer turneringslederen scoren efter spillet.

Angående doblinger og redoblinger skal man huske, at disse kan tillades under § 27B1b, hvis det passer ind i parrets system, men aldrig under § 27B2.

Omkring tvungen pas skal man huske følgende:

• Ved melding uden for tur vil en tvungen pas altid kun vedrøre næste tur.
• Ved utilstrækkeligt bud vil tvungen pas altid gælde resten af meldeforløbet.

Efter et par indledende artikler om tilsvarende meldinger og udspilsbegrænsninger er vi klar til at se på den regelændring i 2017‐lovene, der nok er mest gennemgribende for klubturneringslederen. Denne ændring handler om meldinger uden for tur, der ikke accepteres.

De eksisterende regler fører ofte til situationer, hvor den fejlende side skal skyde på en slutkontrakt, hvilket dels er en hård straf, dels giver tilfældige resultater. De nye regler vil betyde, at spillet langt oftere vil kunne gennemføres nogenlunde normalt.

Derudover er de eksisterende regler vanskelige at huske. Selvom turneringslederen altid bør slå op i lovbogen, når han har grund til at tvivle på sin hukommelse, er en forenkling af reglerne velkommen.

Af historiske årsager er reglerne delt op i 3 paragraffer – § 30 om pas uden for tur, § 31 om bud uden for tur samt § 32 om dobling og redobling uden for tur. Men da disse 3 paragraffer får næsten identisk indhold i 2017‐lovene, vil jeg gennemgå dem under ét.

Repeter gerne definitionen af tilsvarende meldinger først, da den er central for forståelsen af reglerne for melding uden for tur!

Generelle principper

De nye regler for melding uden for tur kan sammenfattes til følgende regler. Den første er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Meldeforløbet fortsætter herefter uden yderligere problemer, medmindre den fejlendes melding herefter udgør et utilstrækkeligt bud eller en utilladelig dobling eller redobling.

I alle andre tilfælde gælder følgende regel, som dækker over to helt nye principper:

Regel 2:

• a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
• b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Bemærk, at der efter en melding uden for tur kun kan være tvungen pas i én melderunde, aldrig i resten af meldeforløbet.

Så kortfattet har melding uden for tur vist aldrig været beskrevet før! Jeg vil vove den påstand, at de fleste rutinerede turneringsledere kan lære ovenstående regler udenad. Mit råd vil dog være at slå op i lovbogen ved bordet, indtil du føler dig sikker på, at du dømmer korrekt.

Vi skal se på nogle eksempler, der kan illustrere ovenstående principper. I alle de nedenstående tilfælde har Syd meldt uden for tur, og Vest har ikke accepteret.

Forhåndspas uden for tur

Hvis Syd har forhåndspasset i Østs tur, er reglen let: Uanset hvad Øst melder, skal Syd passe igen. Der er hverken begrænsninger på Nord eller Syd i det videre meldeforløb.

Hvis Syd forhåndspasser i Nords (eller Vests) tur, bliver sagen mere kompliceret. Først og fremmest er Nord frit stillet i sin første melding, hvor det dog er en ubeføjet oplysning, at Syd ikke har en åbningshånd. Derefter er Syd også frit stillet i sin melding, men nu er der to muligheder:

• Hvis Syd afgiver en tilsvarende melding, er alle problemer løst.
• Ellers skal Nord passe i sin næste tur, og der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

Her kan det være relevant at se på nogle specifikke eksempler:

Syds 2♥‑melding benægter en åbningshånd og er dermed en tilsvarende melding. Vi kan anskue det sådan, at Nord ikke har fået gavn af Syds forhåndspas. Det samme gælder, hvis Syd i stedet svarer 1ut.

Syds 1♠‑melding benægter ikke en åbningsmelding, og det er dermed ikke en tilsvarende melding. Det kan vi se på, at Nord ved noget ekstra om Syds hånd på grund af meldingen uden for tur. Nord skal passe i sin næste tur, og der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

I stedet kunne Syd have forsøgt sig med svaret 1ut, som er en tilsvarende melding.

Passen gentages

Syd passede uden for tur. Syds anden pas (som efter 2017‐lovene ikke er tvungen) benægter ikke en åbningshånd, men da Syds to pasmeldinger har “samme eller lignende” betydning, er der alligevel tale om en tilsvarende melding.

Her gælder et bemærkelsesværdigt princip: Da Syd har afgivet en tilsvarende melding i forhold til den oprindelige, er oplysningerne fra Syds oprindelige pas er beføjede for Nord. Nord må altså gerne udnytte sin viden om, at Syd ikke har en åbningshånd!

I sjældne tilfælde kan det give N-S en uretmæssig fordel. Når det sker, skal turneringslederen justere scoren. Turneringslederen vurderer her, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde meldt uden for tur til at begynde med. Det kan meget vel blive en vægtet score, hvor resultatet opnået ved bordet indgår.

Dette princip gælder naturligvis også i vores indledende eksempel, hvor Syd passede i Østs tur og (tvunget) gentog sin pas.

1‑åbning i MTH’s tur

Hvis Syd har åbnet på 1‑trinet i MTH’s tur, lurer der problemer både for Syd og turneringslederen. Lad os starte med det lette tilfælde, hvor Øst er giver:

Når Øst passer, gentager Syd sin åbningsmelding, hvorefter alle problemer er løst. Hvis Øst åbner, bliver det sværere:

Hvis Syds åbning og indmelding begge viser 15‑17, er der tale om en tilsvarende melding. Indmeldingen viser også hold i åbningsfarven, men det betyder blot, at betydningen af den lovlige melding er en delmængde af de mulige betydninger af meldingen uden for tur, og dermed er det en tilsvarende melding.

Mange turneringsspillere lader imidlertid indmeldingen vise 15‑18. Det bør kunne gå ind under “lignende betydning”, således at der stadig er tale om en tilsvarende melding.

Reelt samme problem. Meldingen bør kunne opfattes som en tilsvarende melding.

Syd åbnede 1♦ uden for tur. En indmelding på 2‑trinet har som minimum tæt på en åbningshånd. Det er tilstrækkeligt til, at vi vil kalde det “samme eller lignende betydning”, altså en tilsvarende melding.

Men hvad med følgende:

Det afhænger meget af, hvor aggressivt man melder ind. Men skal grænsen gå ved 7, 8 eller 9 HP, før vi vil kalde det en tilsvarende melding? Og hvordan finder vi ud af, hvor parrets grænse går, når mange par slet ikke har et fast defineret minimum for indmeldinger. Det mest praktiske er at betragte indmeldingen som en tilsvarende melding, medmindre parret nærmest benægter en åbningshånd til deres indmeldinger.

Her kan vi være helt sikre. Det er svært at forestille sig en hånd, der kan melde 3♦ ind, som ikke samtidig ville åbne 1♦. Det er det samme som at sige, at betydningen af 3♦ er en delmængde af de mulige betydninger af 1♦, og dermed er det en “tilsvarende melding”.

1‑åbning i makkers tur

Når Syd åbner i Nords (eller Vests) tur, er Nord frit stillet i sin første melding, når man ser bort fra de ubeføjede oplysninger fra Syds åbning. Hvis Nord vælger at passe i sin første tur, er situationen stort set uforandret i forhold til 1‑åbninger i MTH’s tur. Men hvis Nord åbner, kommer der stort pres på Syd:

Uanset hvad Syds åbning uden for tur bestod i, vil det normalt være umuligt for Syd at afgive en tilsvarende melding. Der er i forvejen kun ganske få svarmeldinger, der lover en åbningshånd, og betydningen af disse vil i praksis ikke kunne stemme tilstrækkeligt med Syds oprindelige melding. Dermed vil Nord skulle passe i sin næste tur, uanset hvad Syd gør, men i det mindste har Nord fået lov at afgive en åbningsmelding og give Syd et bud på den generelle retning.

Selv i følgende meldeforløb, hvor Syd åbnede 1♥ uden for tur, er der ikke tale om en tilsvarende melding:

Syd kræver til udgang og viser hjerterstøtte. Hvis N-S spiller 5‑farve major, er den mulige betydning “åbningshånd med 4‑farve i hjerter” ikke en delmængde af den ulovlige meldings betydninger, men det er et grænsetilfælde i forhold til “lignende betydning”, og jeg vil anbefale at betragte 2ut som en tilsvarende melding.

Hvad med følgende tilfælde, hvor Syd har åbnet 1ut uden for tur:

Der er typisk større fordelingskrav til svarmeldingen 3ut end til åbningen 1ut (ingen majorfarver, og ofte præcis 3334), og det er intet problem, når vi taler om tilsvarende meldinger. Til gengæld vil den viste styrke til 3ut typisk være 13‑15, og de færreste spiller 1ut‑åbningen som dette interval (eller et større, fx 12‑15). For de fleste vil der stadig være tale om, at makker skal passe i sin næste tur (der jo nok bliver den sidste).

Stærke spring er gået af mode, og mulighederne efter en åbning uden for tur rækker næppe nok til at give dem en revival:

Syd åbnede 1♠ uden for tur og er så heldig, at parret spiller med stærke spring. Når Nord åbner 1♦, kan Syd vise en åbningshånd med sparfarve ved at springe til 2♠ og derved vise en åbningshånd med sparfarve (mindst 6‑farve, hvis der skal være fornuft i det). Endelig en “tilsvarende melding” efter en 1‑åbning i makkers tur – betydningen af svarmeldingen 2♠ er en delmængde af de mulige betydninger af åbningen 1♠.

Spærreåbninger uden for tur

Hvad enten Syd åbnede med en naturlig 2♠ eller med Multi 2♦ i Østs tur, vil 2♠ normalt kunne regnes for en tilsvarende melding.

Hvis åbningen var i Nords tur, er det ikke helt så klart:

Hos de fleste er maximum til et svagt spring omkring 7‑8 HP, mens maximum til en svag 2‑åbning (eller Multi) er omkring 9‑10 HP. Denne afvigelse er dog lige inden for, hvad der kan rummes i begrebet “lignende betydning”.

Konklusion

Reglerne i 2017‐lovene om melding uden for tur, der ikke accepteres, tillader langt oftere end før den fejlende side at slippe ud med skindet på næsen, dels fordi den fejlende kan løse alle problemer ved at afgive en tilsvarende melding, og dels en åbning forud for makkers første tur ikke tvinger makker til at passe.

Reglerne vil fortsat være beskrevet i § 30‑32, men deres indhold kan koges sammen til to regler, hvor Regel 1 er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Regel 2: I alle andre tilfælde gælder følgende:

• a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
• b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Umiddelbart er disse principper lette at huske, men begrebet “tilsvarende melding” er ikke altid let at fortolke i grænsetilfældene, og det stiller i første omgang flere spørgsmål, end det besvarer. Jeg håber ved en senere lejlighed at kunne lave en eksempelsamling, der vil kunne hjælpe med at give mere entydige svar.