Rettelse af kulørsvigt

For at undgå de hårde regler om automatisk overførsel af stik gør spillerne klogt i at opdage en kulørsvigt, før denne bliver etableret. Hvornår kulørsvigten etableres, kan du læse om i artiklen Kulørsvigt.

En kulørsvigt kan rettes, så længe den ikke er etableret, eller hvis den er sket i stik 12. I denne artikel skal vi se på proceduren for rettelse af en kulørsvigt samt på konsekvenserne af rettelsen.

Undersøgelse af kulørsvigt

Turneringslederen skal først og fremmest undersøge, om kulørsvigten er etableret, hvilket som bekendt sker, når den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hvis stikket med kulørsvigten er vendt, og den ikke‐fejlende side eventuelt har spillet ud til næste stik, skal turneringslederen (helst uden at noget kort bliver vist) sikre sig, at der virkelig har været en kulørsvigt i det foregående stik. Hvis dette er tilfældet, og kulørsvigten ikke er etableret, beder turneringslederen spillerne vende kortene fra det foregående stik med billedsiden opad, indtil dette stik er rettet.

Er kulørsvigten er sket i det igangværende stik, er den naturligvis ikke etableret.

Det er vigtigt, at turneringslederen forklarer alle relevante regler om rettelse af kulørsvigten, før spilleren får lov at rette den.

Rettelse af ikke‐etableret kulørsvigt

Reglerne for rettelse af en kulørsvigt, der ikke er etableret, fremgår af § 62A og § 62B:

A. Kulørsvigt skal rettes
En spiller skal rette sin kulørsvigt, hvis der bliver gjort opmærksom på uregelmæssigheden, før kulørsvigten er etableret (se § 63).

B. Rettelse af kulørsvigt
For at rette en kulørsvigt tager den fejlende det kort, som den fejlende svigtede kulør med, tilbage og erstatter det med et lovligt kort.
1. Et kort, der således tages tilbage, bliver et stort strafkort (§ 50), hvis det blev spillet fra en modspillers fordækte hånd.
2. Et kort, der således tages tilbage, kan erstattes med et andet kort uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet fra spilførers hånd (se dog § 43B2b (den blindes betingede rettigheder)) eller fra bordet, eller hvis det var en modspillers viste kort.

Når kulørsvigten rettes, tages det ulovligt spillede kort tilbage. § 62B siger, at det ulovligt spillede kort bliver et stort strafkort for en modspillers vedkommende – stort, fordi kortet er spillet forsætligt. Hvis kortet allerede lå på bordet som et strafkort, forbliver det naturligvis sådan – og var det et lille strafkort, bliver det ikke til et stort strafkort (jf. § 62B2).

Har spilfører begået kulørsvigt, tages kortet blot tilbage på hånden. Spilfører kan aldrig få strafkort, men da fejlen er spilførers, er oplysningen om kortet beføjet for modspillerne.

Referencen til § 43B2b hentyder til det tilfælde, hvor den blinde (som den første) har spurgt spilfører om en mulig kulørsvigt efter at have set en anden spillers kort. Som beskrevet i artiklen Kulørsvigt er dette ulovligt, og da den blinde forhåbentlig ved bedre, er det sjældent forekommende i praksis.

Kort spillet efter kulørsvigten

I praksis påvirker selve rettelsen af en kulørsvigt sjældent spillet. Men det kan ske, især hvis en spiller fejlagtigt har trumfet i stedet for at bekende lavt. Uanset grunden kan kort spillet efter kulørsvigten rettes efter reglerne i § 62C1‑2:

1. Hver spiller på den ikke‐fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før der blev gjort opmærksom på den (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).
2. Når en spiller på den ikke‐fejlende side tager et kort tilbage efter § 62C1, må den af spillerne på den fejlende side, som herefter er i tur, tage sit tilspillede kort tilbage, men det bliver i så fald et strafkort (§ 50), hvis den pågældende er modspiller. Se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger).

Lad os først konstatere, at konsekvenserne af de tilbagetagne kort er de samme, hvad enten der er tale om det kort, der udgjorde en kulørsvigt, eller et efterfølgende spillet kort: Altid ubeføjede for den fejlende side og beføjede for den ikke‐fejlende side (jf. § 16C), og desuden strafkort for modspillets vedkommende, hvis de er fejlende side.

§ 62C1 er som forventet. Rettelsen af kulørsvigten kan medføre en ny situation, og den skal den ikke‐fejlende side kunne indrette sig efter. Tre eksempler; Syd er spilfører:

  • Syd spiller 10 fra bordet og trumfer på hånden med ♣4; Vest lægger lavt fra D5 bagpå. Syd opdager nu 3 på hånden og tilkalder turneringslederen for at rette sin kulørsvigt. Derved kan ♣4 tages op på hånden (spilfører kan ikke få strafkort), og 3 spilles i stedet. Vest kan derefter erstatte 5 med D. Da Syd er fejlende, bliver 5 ikke et strafkort for Vest, og oplysningen om 5 er ubeføjet for Syd og beføjet for Øst.
  • Syd spiller hjerter mod bordets ED3 for at knibe. Men Vest, der har to små hjerter, svigter kulør og trumfer for. Syd lægger lavt fra bordet, og Øst lægger K. Vest opdager sin kulørsvigt, og når den rettes, kan Syd rette sit tilspil fra bordet. Eftersom Ø-V er fejlende side, bliver K et stort strafkort, og Syd kan helt legalt gå op med E.
  • Syd har ♣EK2 på bordet over for ♣D1043 hjemme og skal bruge fire stik i farven. Syd trækker ♣EK og spiller bordets sidste klør, og modspillerne bekender lavt hele vejen, men Syd svigter kulør på hånden i tredje runde og kaster af. Vest kaster også af, og Syd opdager nu sin kulørsvigt. Da Syd er fejlende, er Vests tilspil en ubeføjet oplysning, og Syd skal derfor bruge ♣D. Havde Vest bekendt med ♣B, havde dette naturligvis også været en ubeføjet oplysning, og Syd ville skulle tage den tabende knibning med ♣10 for ikke at udnytte oplysningen.

Den fejlende side skal også kunne indrette sig efter rettelsen af kulørsvigten, men § 62C2 indeholder en overraskende betingelse: Hvis den ikke‐fejlende side ikke ændrer sit tilspil efter rettelsen af kulørsvigten, må den fejlende side heller ikke gøre det! Turneringslederen bør pointere dette over for spillerne, når det kan være relevant.

Eksempel, igen med Syd som spilfører: Syd spiller 2 hjem mod håndens KB8, mens Vest sidder med ED6 bagpå. Øst trumfer med ♣3, og både Syd og Vest lægger lavt. Nu opdager Øst 5 på sin hånd, tilkalder turneringslederen og retter sin kulørsvigt (herved bliver ♣3 et strafkort). Hvis Syd retter sit tilspil til K eller B i overensstemmelse med den oprindelige plan, kan Vest også rette sit tilspil og stikke over. Men Syd har lyttet til instruktionerne og bevarer tilspillet af 8. Dermed står Vests 6 også ved magt, og Syd har på uventet vis vundet et billigt stik!

Begge sider har svigtet kulør

§ 62C3 behandler det eksotiske tilfælde, hvor begge sider svigter kulør i samme stik:

Hvis begge sider begår kulørsvigt i samme stik og det kun er den ene side, der har spillet ud eller til det næste stik, skal begge kulørsvigt rettes (se § 16C2 (ubeføjede oplysninger)). Alle kort, som tages tilbage af modspillerne, bliver strafkort.

Udspillet til næste stik etablerer kulørsvigten for den ene side, men det er ikke for sent at rette kulørsvigten! Begge kulørsvigt skal rettes, hvis de opdages på dette tidspunkt.

Først hvis næste spiller også etablerer sin sides kulørsvigt ved at spille til, står foregående stik ved magt, og spillet fortsætter med to etablerede kulørsvigt. Som omtalt i artiklen Ingen overførsel af stik efter kulørsvigt skal der ikke ske automatisk overførsel af stik for nogen af siderne, men scoren skal justeres, hvis den ene side har fået fordel af kulørsvigten.

Kulørsvigt i stik 12

Lovene behandler kulørsvigt i stik 12 som et særtilfælde, fordi en sådan kulørsvigt næsten aldrig har indflydelse på spillet. Reglerne fremgår af § 62D1:

I stik 12 skal en kulørsvigt rettes – også selv om den er etableret – hvis den opdages, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Bemærk, at kulørsvigt i stik 12 kan rettes, selvom kulørsvigten er etableret, og endda efter spillets afslutning. Fristen udløber først, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Det eneste potentielle problem med kulørsvigt i stik 12 opstår, hvis udspillet foregår fra spilførers hånd eller fra bordet, og næste hånd svigter kulør, samtidig med at baghånden skal holde rigtigt. I dette tilfælde kan baghånden få gavn af at se makkers sidste kort.

Eksempel, Syd er spilfører: Syd er på hånden i stik 12 og har ♠E og en hjerter, mens Vest har en spar og en klør, og Øst har det højeste tilbageværende kort i både hjerter og klør. Hvis Vest svigter kulør og kaster sin klør, ved Øst, at der skal holdes hjerter. § 62D2 tager sig af denne situation:

Hvis en modspiller svigter kulør i stik 12, før det er den fejlendes makkers tur til at spille til stikket, anvendes § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger.

Øst er altså ikke tvunget til at gøre forkert, hvis situationen allerede var åbenlys. Men vi kender alle til at sidde og svede i 2‑kortspositionen uden at have fulgt ordentligt med, så turneringslederen må vurdere situationen.

Det giver ikke mening at foretage en rundspørge, fordi der med fuld information aldrig er et problem. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis spilleren omgående og overbevisende kan argumentere for at holde rigtigt, bør det tillades, og ellers må turneringslederen dømme til spilførers fordel. Et argument som “jeg havde allerede bestemt mig for at holde hjerter” duer ikke, mens “spilfører havde allerede trumfet klør” er et fremragende argument.

Konklusion

Reglerne for rettelse af kulørsvigt er i sig selv enkle – kulørsvigten rettes, og evt. efterfølgende spillede kort kan rulles tilbage. Husk desuden følgende:

  • Alle kort, som tages tilbage, er strafkort for modspillet, såfremt modspillet er den fejlende side.
  • Alle kort, som tages tilbage, er ubeføjede oplysninger for den fejlende side og beføjede for den ikke‐fejlende side.
  • Hvis den fejlendes makker har spillet til efter kulørsvigten, kan dette kort kun tages tilbage, hvis tilspillet fra hånden foran også er blevet ændret.
  • Kulørsvigt i stik 12 rettes altid uden overførsel af stik.