Skadet af tvungen pas

Når der har været et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur, hænder det, at den fejlende side får et bedre resultat, end de ville have fået uden lovbruddet.

Turneringslederens håndtering af dette afhænger af, om den fejlendes makker var tvunget til at passe. Når dette ikke er tilfældet, benyttes principperne i artiklen Skadet efter tilsvarende melding.

Hvis den fejlendes makker var tvunget til at passe, opstår der en usædvanlig situation, fordi den fejlende er på egen hånd. Vi behandler situationen i denne artikel.

Et heldigt gæt

Den tvungne pas betyder, at den fejlende er tvunget til at gætte på en slutkontrakt. Det giver i sagens natur ofte et dårligt resultat.

Men af og til er den fejlende heldig med sit gæt. Her ser man desværre ofte turneringsledere justere scoren, men det er næsten altid forkert! Lad os se på følgende eksempel fra en parturnering:

Nord åbner 2ut uden for tur, men Øst accepterer ikke meldingen. Denne situation er forklaret i artiklen Melding uden for tur, som ikke accepteres.

I første omgang er Syd frit stillet, idet Nords melding dog er en ubeføjet oplysning for Syd.

Hvis Nord i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere problemer, men ellers skal Syd passe i sin næste tur.

Efter Østs pas åbner Syd i overensstemmelse med systemet med en svag sans:

Nord er i problemer. Han kan ikke bruge Stayman for at undersøge muligheden for tilpasning i de sorte farver, for det er absolut ikke en tilsvarende melding. I stedet vælger han at springe til 6ut:

Kontrakten vinder let med ♣K i plads, og N-S får en ren top, for halvdelen af feltet spiller 6♠, mens resten står i game.

Skal scoren justeres?

Det er fristende at justere scoren. Er Ø-V skadet af Nords melding uden for tur? Ja, helt klart! Hvis Nord ikke havde meldt uden for tur, var N-S ikke endt i 6ut. Selvom det kunne være gået galt for N-S, regner vi Ø-V for skadet, når de får et dårligere resultat, end de ellers ville have fået.

Men paragrafferne om melding uden for tur (og også utilstrækkeligt bud) indeholder ikke umiddelbart mulighed for at justere scoren i de situationer, hvor uregelmæssigheden berigtiges ved, at den fejlendes makker skal passe i sin næste tur (eller i resten af meldeforløbet).

Dermed gælder § 12B2:

Turneringslederen må ikke justere scoren med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.

Her endte berigtigelsen med at være fordelagtig for den fejlende side, N-S. Og det kan vi ikke gøre noget ved – scoren skal stå ved magt! Det er der heller ikke noget urimeligt i – Nord blev sat i en situation, der normalt ville være ufordelagtig, og kan på ingen måde have spekuleret i dette.

Et snedigt trick

I det følgende eksempel fandt Nord en lidt for snedig redning efter en uovervejet esspørgemelding:


Nord glemte at tage højde for Syds 5♠‑svar, men prøvede alligevel at stå af i 5 – et utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres af Øst. Nord rettede nu sin melding til 5ut.

Ifølge systemet viste 5ut de resterende nøglekort og inviterede til storeslem. Men det var ikke en tilsvarende melding, og derfor var Syd tvunget til at passe resten af meldeforløbet.

5ut vandt netop 11 stik. Ser du problemet? Nord udnyttede reglerne til at skaffe sig en fordel! Han vidste, at der manglede to esser, så den eneste måde at undgå at komme for højt var at afgive et utilstrækkeligt bud.

Her skal vi benytte § 72C:

Hvis turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden.

Den afgørende passus er “kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke‐fejlende side”. Det er let at indse, at Nord sandsynligvis vil opnå en fordel ved at melde 5. Hvis Øst accepterer meldingen, er alt godt, og ellers har Nord chancer i 5ut. Dermed er betingelsen for at anvende § 72C opfyldt.

Havde Nord ikke meldt utilstrækkeligt, var Syd gået bet i 6, og derfor skal turneringslederen justere scoren til dette resultat.

5ut kunne være gået adskillige beter efter ruderudspil, hvis E havde siddet ude af plads. I så fald ville N-S ikke have fået fordel, og scoren skulle stå ved magt.

Gjorde Nord det med vilje?

Det er klart, at vi skal justere scoren, hvis Nord overtrådte reglerne med vilje. Men formuleringen “kunne have været klar over” betyder, at vi skal justere scoren, uanset om overtrædelsen er forsætlig. Dermed slipper vi for at vurdere Nords aktuelle hensigter.

Hvis Nord er rutineret, vil han dog få svært ved at overbevise os om, at netop denne overtrædelse var uforsætlig. Og det er et groft lovbrud, hvis det er forsætligt. Er der tale om en divisionsspiller, vil det være fornuftigt at tildele en straf på 1‑2 KP (eller 20‑50% af en top i parturnering), medmindre man er ret overbevist om, at overtrædelsen er uforsætlig. Og turneringslederen bør tildele denne straf, uanset om scoren justeres eller ej (i praksis tildeles straffen dog sjældent, når den fejlende ikke har opnået en fordel).

Konklusion

Vær sikker på, at du forstår forskellen på de to eksempler i denne artikel. I det første eksempel kunne Nord ikke have forudset, at meldingen uden for tur ville give ham et godt resultat – tværtimod pådrog Nord sig en risiko ved at skulle gætte på slutkontrakten i stedet for at kunne tage makker med på råd. Dermed kan § 72C ikke anvendes, og scoren skal stå ved magt.

Men i det andet eksempel er det til at forudse, at Nord får fordel af det utilstrækkelige bud, for det tillader ham at stå af på 5‑trinet, hvilket netop er, hvad han ønsker. Og når situationen kan forudses, træder § 72C i kraft, og justering af scoren kommer på tale.

§ 72C skal sjældent anvendes i praksis, for i de fleste tilfælde sørger lovene for, at det ikke er fordelagtigt at begå lovbrud – foruden reglerne om tvungen pas er dette tilfældet i reglerne om strafkort og kulørsvigt, der kan være meget hårde mod den fejlende. Formålet med § 72C er således ikke at forhindre den fejlende side i at opnå et godt resultat efter et lovbrud, men i at spekulere i de regler, der gælder efter det pågældende lovbrud.