I artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring så vi, hvordan de problemer, som er skabt af en forkert forklaring, kan løses, når den ikke‐fejlende side kan ændre deres sidst afgivne melding.
I de fleste tilfælde vil en forklaring blive rettet for sent i forhold til at løse problemet ved bordet. Hvis den ikke‐fejlende side er skadet af den forkerte forklaring, må turneringslederen give justeret score. I denne artikel ser vi nærmere på denne problemstilling.
Når det er for sent at ændre en melding
Lad os ændre i hændelsesforløbet i et af eksemplerne fra den nævnte artikel:
Øst har glemt, at 2♣ er Omvendt Toronto, og alerter derfor ikke meldingen. Som nævnt i artiklen Forkert forklaring skal Vest gøre opmærksom på den manglende alert efter den afsluttende pas, fordi Ø-V købte kontrakten.
Turneringslederen skal tilkaldes, og Nord kan ændre sin sidste pas, hvis denne skyldtes den manglende alert. Det kommer naturligvis ikke på tale her, og det betyder, at Øst er spilfører i 4♠, uanset om Nord eller Syd på et tidligere tidspunkt ville have meldt noget andet med korrekt forklaring.
På dette tidspunkt skal turneringslederen altså ikke forholde sig til, om den manglende alert har haft indflydelse på spillet – det vil kun give spillerne ekstra oplysninger om spillet. I stedet skal turneringslederen bede spillerne spille færdig og kalde igen efter spillet, hvis N-S mener, at de kan være skadet af den manglende alert.
Syd er naturligvis bekymret over at have hjulpet modstanderne fra 2♣ over i 4♠, men må ikke ytre noget om dette. For at forebygge udtalelser fra Syd bør turneringslederen med det samme fortælle, at hvis tidligere meldinger skyldes den manglende alert, vil scoren blive justeret, hvis N-S er skadet heraf.
Justeret score
4♠ viser sig at vinde. Hvis 2♣ var blevet alertet, havde Syd meldt pas i stedet for 2♥, hvorefter Vest var blevet spilfører i 2♣. Denne kontrakt giver mellem 9 og 11 stik afhængigt af, hvor dristig Vest er i spillet. N-S er således skadet af den manglende alert, og turneringslederen bør give en vægtet score med passende sandsynligheder for henholdvis 9, 10 og 11 stik.
Desværre er det ikke usædvanligt at høre Ø-V kritisere Syd for at tilkalde turneringslederen i situationer som denne: “Syd har fået to chancer, 2♥‑meldingen er temmelig tvivlsom, og de havde jo ikke klaget, hvis 4♠ var gået bet.” Alt dette er sandt, men Syds 2♥‑melding skyldes klart den manglende alert, og 4♠ vandt, så den manglende alert har skadet Syd. Denne skade skal afhjælpes, og derfor skal scoren justeres.
Hvis 4♠ var gået bet, skulle scoren stå ved magt – tough luck for Ø-V, men vi hjælper dem ikke, når deres forkerte forklaring ender med at skade dem selv. For at undgå at give Syd to chancer er Øst nødt til selv at opdage sin fejl tidsnok til, at Syd kan nå at ændre sin melding, således at en skrivebordsafgørelse ikke kan komme på tale.
Ændring af spillet kort efter forkert forklaring
En forkert forklaring kan naturligvis også have indflydelse på spillet af kortene. Svarende til § 21B1a om ændring af en melding findes § 47E2a om ændring af et spillet kort:
En spiller må tage et spillet kort tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet som følge af en fejlagtig forklaring på en modstanders melding, ud‑ eller tilspil og før en rettet forklaring, men kun hvis der ikke siden er spillet noget kort (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). Et åbningsudspil må ikke tages tilbage, efter at den blinde har vist noget kort.
Under spillet udløber fristen for at ændre et kort således, allerede når den fejlende side spiller sit næste kort, eller når der spilles ud til næste stik. Hvis der er tale om åbningsudspillet, udløber fristen endda allerede, når den blinde begynder at vise sine kort.
Betingelserne for ændring af et spillet kort efter forkert forklaring er sjældent opfyldt, så i praksis falder man næsten altid tilbage på justeret score jf. § 47E2b:
Hvis det efter § 47E2a er for sent at ændre et ud‑ eller tilspil, kan turneringslederen justere scoren (§ 12C1).
Bemærk, at reglerne er de samme, hvad enten den forkerte forklaring vedrører meldingerne eller modspilsaftalerne.
Når der er foretaget et fordækt åbningsudspil, stiller udspillers makker ofte spørgsmål til meldeforløbet. Svarene kan få udspiller til at fortryde sit udspil, men udspillet kan kun ændres, hvis det skyldtes, at udspilleren selv havde fået en forkert forklaring – og ikke bare, at makkers spørgsmål udløste nogle svar, som udspilleren ikke selv havde været interesseret i inden sit udspil.
Justeret score i spillet af kortene
I det første eksempel så vi, hvordan turneringslederen skulle justere scoren, når den ikke‐fejlende side var skadet af en forkert forklaring under meldingerne. Det tilsvarende gælder, hvis en forkert forklaring påvirker spillet af kortene. Hvis det ikke er muligt at ændre det spillede kort – og det er det sjældent – skal scoren justeres, hvis den ikke‐fejlende side er skadet.
Vi skal se på et spil fra 1. division for damer, hvor en forkert forklaring måske havde indflydelse på spillet af kortene. I dette tilfælde skyldtes sagen en fejl på modspillernes systemkort:
Vest trækker ♦K i udspillet. Syd trumfer og trækker de udesiddende trumfer, idet hun ender på bordet. Hun studerer Ø-V’s systemkort, der fortæller, at Ø-V spiller esset ud fra EK. Udspillet markerer derfor Øst med ♦E. I lyset af Vests indmelding i zonen ville Øst næppe lade 5♥ slippe udoblet, hvis hun havde to esser. Derfor placerer spilfører Vest med ♠E og kniber i spar. Kontrakten går derved bet, og når Vest uventet viser sig at have ♦E, tilkalder Syd turneringslederen.
Ø-V forklarer, at de altid spiller kongen fra EK, og at systemkortet derfor er forkert udfyldt. Dermed har Syd fået en forkert forklaring, og det er klart, at oplysningen på systemkortet har gjort det sværere for Syd i at vinde sin kontrakt.
Turneringslederen skal give en justeret score på basis af, hvad der ville være sket, hvis systemkortet havde været korrekt udfyldt. Da udspillet af ♦K både kan være fra ♦EK og ♦KD, kan Syd ikke slutte, hvem der har ♦E. Dermed opstår der en gætteposition, og vi kan ikke forudsige, om Syd gætter rigtigt. Måske går spillet på samme måde, måske spiller Syd spar til ♠K og vinder sin kontrakt. Turneringslederen skal derfor give en vægtet score, hvor Syd vinder 5♥ i fx halvdelen eller 2/3 af tilfældene og går bet i resten.
Forklaringen rettes ikke i tide
Som vi så i artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring, må en melding kun ændres efter en forkert forklaring, hvis spilleren ville have meldt anderledes på basis af den forkerte forklaring alene.
Det samme princip gælder ikke i spillet af kortene. Som bekendt skal spilfører og den blinde korrigere eventuelle forkerte forklaringer umiddelbart efter den afsluttende pas. Hvis de gør dette, har modspillerne både den forkerte og den korrekte forklaring til rådighed under spillet – også under åbningsudspillet.
Dette betyder, at hvis turneringslederen overvejer justeret score som følge af en forkert forklaring til modspillet, skal afgørelsen foretages på basis af, at forklaringen var blevet rettet i tide, og at modspilleren således havde hørt begge forklaringer.
Modspillerne må ikke rette en forkert forklaring før spillets afslutning. Hvis spilfører er skadet af en forkert forklaring, skal en justeret score derfor foretages på basis af, at spilfører havde den korrekte forklaring alene.
Konklusion
Når den ikke‐fejlende side er skadet af en forkert forklaring, skal turneringslederen justere scoren. Her skal turneringslederen normalt basere sin afgørelse på en vurdering af, hvad der ville være sket, hvis den korrekte forklaring havde været tilgængelig fra starten.
Er der tale om, at en forkert forklaring skader modspillet under spillet af kortene, skal afgørelsen dog baseres på, at modspillerne havde både den forkerte og den korrekte forklaring til rådighed, fordi de ville have haft dette, hvis spilførers side som forventet havde rettet forklaringen efter den afsluttende pas.