Det bør være ikke være det store problem for spillerne at overholde stop‐proceduren til punkt og prikke. Alligevel kan uregelmæssigheder forekomme, og i denne artikel ser vi på, hvordan de skal behandles.
Uregelmæssighederne kan deles op i to typer. Den første type består af dem, som spillerne bør kunne undgå – manglende anvendelse eller for tidlig nedtagning af stopskiltet, og manglende overholdelse af den obligatoriske pause på 10 sekunder. Tænker spilleren mærkbart længere end 10 sekunder, kan det ikke regnes for en uregelmæssighed, men tænkepausen giver naturligvis ubeføjede oplysninger til makker.
Den anden type uregelmæssighed er i sin natur altid uforsætlig: Det drejer sig om stopskilt uden efterfølgende springmelding, samt “stop uden for tur”. Disse er heldigvis lette for turneringslederen at håndtere.
Stopreglerne er defineret i forbundets turneringsbestemmelser, og vi tager her udgangspunkt i reglerne, som de er defineret i DBf’s Spillerhåndbog.
Når den obligatoriske tænkepause ikke holdes
Desværre fører et stopskilt ikke altid til, at næste hånd holder den obligatoriske pause. Vi skal her se tre typiske fejl. I alle eksemplerne nedenfor går vi ud fra, at Syd har afgivet en springmelding.
Stopskiltet ignoreres
Nogle spillere ignorerer stopskiltet og afgiver deres melding som et lyn. Dette er faktisk en frækhed. Syd åbner 4♥ og lægger i den forbindelse stopskiltet op. Dermed siger Syd høfligt: “Husk nu at holde en pause, så din makker ikke får ubeføjede oplysninger”. Vest lynpasser imidlertid og signalerer derved: “Det angår ikke mig!”
Derved har Øst fået den ubeføjede oplysning, at Vest ikke havde noget problem. Oven i købet var Vest direkte blevet bedt om at undgå at give en sådan oplysning. Efter en belæring eller to fra turneringslederen lærer Vest det forhåbentlig, så vi ikke behøver diskutere, om man bør give strafpoints for denne optræden.
Der tænkes åbenlyst ikke
Blandt mindre turneringsvante spillere kan det ske, at spilleren efter springmelderen holder de 10 sekunders pause ved fx at lægge kortene fra sig og afvente, at tiden er gået, før der meldes (typisk pas). Her har stopreglerne ikke hjulpet en pind, for spilleren har givet sin makker præcis de samme ubeføjede oplysninger som ved en lynmelding, nemlig at der absolut intet var at tænke over.
Det er vigtigt, at man altid foregiver at fundere over meldeproblemet, selvom man ikke har noget problem. I stedet kan man fx tænke over, hvad man vil melde, hvis makker dobler, eller hvad man vil spille ud, hvis meldingen bliver passet ud.
Når der ikke meldes pas
Nogle spillere lynmelder i den tro, at man kun skal holde pausen, hvis man melder pas. Men dette er forkert. Hvis Syd åbner 4♥, og Vest omgående smækker 4♠ i bordet, ved Øst, at Vest nok snarere har ♠EDB10xx ♥x ♦EKx ♣Exx end ♠KB10xx ♥xx ♦ED10x ♣Kx. Dette er naturligvis en ubeføjet oplysning for Øst.
Hvad skal springmelderens makker gøre?
Hvis Vest ikke respekterer Syds stopskilt, er der stor risiko for, at Nord kommer til at afsløre noget om sin hånd via meldetempoet. Nord kan jo også have et svært meldeproblem. Har Nord stadig ret til at tænke i 10 sekunder uden at give ubeføjede oplysninger?
Reglerne udtaler sig ikke om denne situation. Men en snedig Vest kunne finde på at bryde reglerne og lynmelde for at lokke oplysninger ud af Nord. Disse oplysninger ville være til gavn for Ø‑V, og de ville endda være ubeføjede for Syd. Derfor bør turneringslederen tillade, at Nord holder den tænkepause, som Vest burde have holdt. Nord kan således optræde, som om den obligatoriske tænkepause gjaldt ham og ikke Vest, men man vil ikke komme efter Nord for også at melde hurtigt – det hele er Vests skyld.
Når stopskiltet ikke anvendes korrekt
Springmelderen kan også være skyld i problemer ved ikke at følge den ellers ganske enkle procedure for stopskiltet, og vi skal se nogle eksempler på dette.
Stopskiltet anvendes ikke eller fjernes for tidligt
Lad os repetere § 123B1:
Spilleren, der afgiver en melding, som kræver stop (§ 123A), gør som følger:
a. Når der anvendes meldekasser, fremviser spilleren stopskiltet og afgiver derefter sin melding.
b. Når der ikke anvendes meldekasser, siger spilleren “Stop!” umiddelbart før meldingen.
Stopskiltet skal således altid anvendes (vi går ud fra, at meldekasser altid benyttes). Hvis stopskiltet mangler, bør spilleren derfor henvende sig til turneringslederen for at få et stopskilt! Det er dog ikke altid praktisk muligt, og turneringslederen (og modstanderne) bør derfor have forståelse for, at spilleren i stedet bruger proceduren i § 123B1b ved at sige “stop” og senere “værsgo” for at markere, hvornår de 10 sekunder er gået.
Men som bekendt er den obligatoriske pause på 10 sekunder defineret uden for stopreglerne, nærmere bestemt i § 122B1:
Efter en åbningsmelding på 2‑trinnet eller højere samt efter en springmelding må modstanderen, der nu er i tur, ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding.
Dette betyder, at hvis springmelderen ikke anvender stopskiltet (og heller ikke siger “stop”) eller fjerner stopskiltet med det samme, skal MTV stadig holde de 10 sekunders pause. Men springmelderen har gjort det sværere for sin modstander at vurdere tiden, og det er behandlet i § 123C1:
Hvis en spiller ikke bruger stop i forbindelse med en springmelding, eller hvis spilleren fjerner stopskiltet for tidligt, bør modstanderen i tur alligevel holde den obligatoriske pause.
a. Hvis modstanderens pause ikke er påfaldende kortere eller længere end 10 sekunder, skal § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) ikke anvendes.
b. Hvis modstanderens pause er påfaldende kortere end 10 sekunder, kan § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale. Hvis et lovbrud i den anledning fører til justeret score, bør turneringslederen desuden idømme en straf for den forkerte brug af stop.
c. Hvis modstanderens pause er påfaldende længere end 10 sekunder, og turneringslederen derfor skønner, at manglende brug af stop ikke havde indflydelse på pausen, anvendes § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) på sædvanlig vis.
Når springmelderen ikke vil lege med, bør turneringslederen således ikke gå højt op i, om MTV holdt en pause på 7, 12 eller 15 sekunder, når det vurderes, om pausen gav brugbare ubeføjede oplysninger.
Hvis MTV melder øjeblikkeligt, eller hvis MTV holder en lang pause på et halvt minut eller mere, vil ingen dog være i tvivl om, hvorvidt MTV havde et problem. Det udgør ubeføjede oplysninger for makkeren og kan føre til justeret score. § 123C1b siger, at turneringslederen bør tildele en straf (fx 10‑20% af en top), hvis forkert eller manglende brug af stop lokker en lynmelding frem, og der derefter skal tildeles justeret score på grund af de ubeføjede oplysninger, som lynmeldingen gav.
Bemærk, at principperne i § 123C1 er specifikke for DBf. I andre forbund kan fremgangsmåden i forbindelse med en justeret score efter forkert eller manglende brug af stop være anderledes.
Stopskiltet fjernes ikke efter 10 sekunder
Hvis springmelderen lader stopskiltet ligge for længe, risikerer vi, at spillet går i stå! MTV må jo ikke melde, før stopskiltet er fjernet. Det er der dog taget højde for i § 123B3, hvor vi i artiklen om stop‐proceduren kun gengav første sætning. Resten følger her:
Hvis spilleren, der har anvendt stop, efter en periode væsentligt længere end 10 sekunder ikke har givet næste spiller signal til at melde, regnes det dog ikke for et lovbrud, hvis næste spiller herefter melder uden at afvente et sådant signal.
Når springmelderen ser ud til at ville lade stopskiltet ligge på bordet resten af aftenen, kan MTV således blot afgive sin melding, så spillet kan gå videre. Selvom MTV har ventet længe med at melde, kan det næppe siges at give ubeføjede oplysninger, for MTV har måske blot afventet, at stopskiltet blev fjernet.
Stop uden springmelding
Det kan ske, at en spiller fejlagtigt tror, at han er ved at afgive en springmelding:
Syd lægger stopskiltet op og melder 5♣. Vest tilkalder turneringslederen, for 5♣ er jo ikke en springmelding.
Turneringslederen bør først undersøge, om der var tale om et fejlgreb fra Syds side. Hvis Syd omgående har sagt “hov, jeg ville melde 6♣”, efter at Vest gjorde opmærksom på problemet, benytter turneringslederen § 25A og lader Syd rette meldingen.
Ellers skal 5♣ regnes for en bevidst afgivet melding. Men stopskiltet var utvivlsomt også lagt op bevidst. Nogle tror fejlagtigt, at dette gør 5♣ til en utilstrækkelig melding. Men den er tilstrækkelig, da den er højere end 4♥. For at undgå enhver misforståelse er tilfældet defineret i § 123C2:
En spiller, der anvender stop ved en fejltagelse, er ikke derved forpligtet til at afgive en springmelding, men anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
At Syd har lagt et stopskilt op, forpligter således ikke Syd til at springe til 6♣. Syds 5♣‑melding står ved magt, men det er en ubeføjet oplysning for Nord, at Syd meget vel kan have bedre kort end nødvendigt til at melde 5♣. Måske har Syd overset Østs melding, eller måske har Syd blot været så fokuseret på sin styrke og ønsket om at springe til 5♣, at han ikke har været opmærksom på, at der faktisk ikke var tale om en springmelding.
Selv hvis Syd havde tænkt sig at melde 6♣, kan han nå at ombestemme sig, selvom han har lagt et stopskilt op. Stopskiltet udgør ikke en melding, og der er derfor ikke tale om en ændring af melding, når Syd derefter med fuldt overlæg sadler om og nøjes med 5♣ – men der er naturligvis ubeføjede oplysninger til Nord.
Stop uden for tur
Lad os benytte ovenstående eksempel til at forestille os en anden situation. Øst tror fejlagtigt, at han er kortgiver, og har tænkt sig at åbne 2♣. Derfor lægger han et stopskilt op. En af de øvrige spillere når at standse ham, og turneringslederen bliver tilkaldt.
Her ser man desværre nogle turneringsledere benytte reglerne for melding uden for tur, men igen skal vi huske, at stopskiltet ikke udgør en melding. Øst har ikke meldt, og § 123C3 præciserer, hvordan der skal dømmes:
Hvis en spiller, der ikke er i tur, anvender stop, betragtes dette ikke som melding uden for tur. Spilleren tager stopskiltet tilbage uden yderligere berigtigelse; dog kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.
Øst tager således stopskiltet tilbage, og meldingerne går tilbage til Nord. Der er ingen form for tvungen pas eller udspilsbegrænsninger mod Vest. Syd kan heller ikke “acceptere stopskiltet” og bede Øst åbne. Den eneste konsekvens af Østs utidige stopskilt er, at Vest har fået en ubeføjet oplysning om, at Øst har til at åbne på mindst 2‑trinet.
Konklusion
For at undgå at give makker ubeføjede oplysninger er det vigtigt, at spillerne respekterer stopskiltet og holder den obligatoriske 10 sekunders pause – og ser tænksomme ud imens. Dette gælder, uanset om man har tænkt sig at passe eller foretage sig noget mere aktivt.
Springmelderen skal imidlertid hjælpe til ved at anvende stopskiltet korrekt. I modsat fald kan man dårligt forvente, at MTV holder et jævnt tempo; MTV har dog ikke frikort til at tage en vilkårligt kort eller lang pause uden derved at give ubeføjede oplysninger.
Hvis en spiller anvender stop uden derefter at springmelde, eller anvender stop uden for tur, skal turneringslederen huske, at der ikke er tale om en melding. Derfor har fejlen ikke andre konsekvenser, end at spilleren har givet sin makker ubeføjede oplysninger – turneringslederen må ikke tvinge spilleren til at springmelde eller melde uden for tur, blot fordi et stopskilt har været på bordet.