I denne uges spil skyldtes Syds melding en forkert forklaring fra Øst, som havde glemt parrets forsvar mod stærk klør. Men Øst ville selv have meldt anderledes, hvis han havde husket det! Vi skal se, hvordan turneringslederen håndterer dette.
Vests 2♦‑indmelding viste mindst 4‑4 i major. På den aktuelle hånd ville de fleste være blevet hjemme, zonestillingen taget i betragtning, men en stærk klør kan få aggressiviteten op i mange spillere. Heldigvis primært den meldemæssige aggressivitet.
Desværre havde Øst glemt aftalen, idet han opfattede 2♦ som en naturlig melding. Magen til trumfstøtte havde han sjældent set, og han lagde pres på med 5♦. Syd havde en god offensiv hånd og meldte 5♠, men denne kontrakt var dødsdømt med 3 sikre stik hos Vest.
Syd undrede sig over Vests melding, og Vest forklarede, at Øst måtte have glemt deres forsvar mod stærk klør. Syd sagde, at han aldrig ville have meldt 5♠, hvis han havde vidst, at Vest havde 4‑4 i major, og spillerne blev enige om at tilkalde turneringslederen.
Med korrekt forklaring
Hvis 2♦ og 5♦ er naturlige meldinger, har Syd et vanskeligt problem. Så lidt som ♠Kxxx ♥K10xx ♦xx ♣xxx gør 5♠ oplagt, medmindre Vest har single hjerter, men har Nord dårligere sparstøtte, kan 5♦‑D meget vel være bedste ståsted.
Får Syd den aftalte forklaring at vide, er det derimod oplagt, at han ikke vil melde 5♠. Hånden har 6‑7 potentielle tabere, og det kræver en god portion optimisme at tro på, at Nord kan klare de fleste af dem. Hvad enten Syd melder pas eller dobler, bliver 5♦‑D slutkontrakten.
Men hvis Øst havde været i stand til give Syd den korrekte forklaring, ville han jo aldrig have meldt 5♦! Pas eller 3♦ ville være de sandsynlige meldinger fra Øst, og sagen begynder at se kompliceret ud.
Turneringslederens afgørelse
Grundprincippet for at løse et dilemma som dette er ganske enkelt:
Vi skal vurdere effekten af den forkerte forklaring til N-S, ikke af Østs forglemmelse.
Det lyder som en subtil forskel, men det betyder simpelthen, at vi skal vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået den rigtige forklaring, uden at vi ændrer på noget for Østs vedkommende.
Med andre skal vi ikke lave om på, at Øst har meldt 5♦, uanset hvem dette er til fordel for.
Havde N-S fået den korrekte forklaring, var kontrakten utvivlsomt blevet 5♦‑D spillet af Vest, og den går 3‑4 beter afhængigt af, om modspillet skifter til hjerter i tide. Derfor bør turneringslederen give en vægtet score mellem 5♦‑D med henholdsvis 7 og 8 stik.
Aktuelt var der tale om en parturnering, og +800 var tilstrækkeligt til at give N-S en ren top, så turneringslederen behøvede ikke fintænke over vægtene.
Et muligt vildspor
Måske tænker du, at Syd kunne have løst problemet alligevel, hvis han havde valgt at passe eller doble 5♦. Skal det ikke føre til en vægtet score?
Lad os for eksemplets skyld sige, at en rundspørge viser, at 50% ville have meldt 5♠, mens 50% ville have passet eller doblet i Syds stol, hvis de ikke havde fået at vide, at 2♦ var kunstig (vi behøver ikke skelne mellem pas og dobler, da begge fører til 5♦‑D). Vi antager desuden, at ingen ville melde 5♠ med korrekt forklaring.
Måske skal resultatet i 5♠ ikke indgå med 50%, men har Syd fortjent den fulde kompensation?
Det er korrekt, at turneringslederen skal medtage i sine overvejelser, at Syd aktuelt meldte 5♠. Det er nødvendigt for at vurdere, hvilken indflydelse den forkerte forklaring havde på resultatet.
Turneringslederen skal således stille følgende spørgsmål:
Givet at Syd aktuelt meldte 5♠, hvor stor er så sandsynligheden for, at resultatet ville være blevet 5♦‑D, hvis Syd havde fået korrekt forklaring?
Her giver vores imaginære rundspørge et klart svar: Sandsynligheden for, at Syd også ville have meldt 5♠ med korrekt forklaring, er 0%. Derfor skal vi give 100% til resultatet i 5♦‑D. Det er kun antallet af stik i 5♦‑D, der er usikkert, og som derfor bliver udsat for en vægtning.