Hvis en spiller er kommet til at melde noget andet, end han ønskede, er det ofte muligt for spilleren at rette fejlen. Dette er behandlet i artiklen Fejlgreb.
Når meldingen derimod er tilsigtet, er det ikke tilladt at ændre den (undtagen som følge af en uregelmæssighed). Alligevel sker det, måske især som følge af uvidenhed om reglerne. I denne artikel ser vi på, hvordan turneringslederen skal håndtere situationen, når en spiller har afgivet en tilsigtet melding og derefter ændrer den til en anden melding.
Da det er afgørende, om meldingen faktisk er afgivet, diskuterer vi også definitionen heraf nøje. Hvordan man skelner mellem fejlgreb og tilsigtede meldinger, kan du læse om i artiklen Fejlgreb.
Når en melding ændres
Lad os bruge følgende situation som gennemgående eksempel:
Syd er kortgiver og sidder med 14 dårlige honnørpoint: ♠D92 ♥K97 ♦KB73 ♣EB4.
Syd åbner 1♦, men opdager i det samme zonestillingen – han er uden for zonen, hvor N-S spiller svage sanser. Derfor retter Syd meldingen til 1ut. Turneringslederen tilkaldes og benytter i første omgang § 25B1‑2:
1. En ændring, som ikke er tilladt i henhold til § 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV forsætligt melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage, ændringen betragtes som en afgivet melding, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).
2. Når hverken § 25A eller § 25B1 finder anvendelse, annulleres den anden melding. Den første melding står ved magt, og meldeforløbet fortsætter (§ 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme på tale).
Turneringslederen skal altså først undersøge, om ændringen kan tillades i henhold til § 25A om fejlgreb. Vi går i resten af artiklen ud fra, at der ikke er tale om et fejlgreb, men en tilsigtet melding.
§ 25B1 fortæller, at ændringen kan accepteres. Indholdet af § 25B2 er næppe overraskende: Den oprindelige melding skal stå ved magt, hvis ændringen ikke accepteres.
Man skal ikke lade sig forvirre af, at disse to paragraffer er meget forskelligt formuleret. Deres betydning er i praksis helt symmetrisk: Vest kan vælge, hvilken af Syds to meldinger der skal stå ved magt, hvorefter den anden annulleres.
I vores eksempel kan Vest således vælge, om Syds melding skal være 1♦ eller 1ut. Selvom det ikke var tilladt for Syd at ændre meldingen til 1ut, kan Vest acceptere ændringen, måske fordi han sidder med en fed hånd og vil gerne strafdoble, eller måske bare fordi han synes, at det er synd for Syd.
Hvis Vest ikke opdager, at Syd har ændret sin melding, inden han selv melder, regnes ændringen ikke for accepteret. Det ligger implicit i brugen af ordet “forsætligt” i § 25B1. Vest vil normalt selv sige, at han ikke havde set Syds ændring, hvis dette er tilfældet.
Ubeføjede oplysninger, men ingen tvungen pas
Når en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud ikke accepteres, er konsekvensen ofte tvungen pas for makker. I forbindelse med ændring af melding er der imidlertid aldrig tvungen pas. Dette gælder, uanset om ændringen accepteres eller ej. Den eneste konsekvens for meldeforløbet fremgår af § 25B3:
3. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) anvendes for enhver melding, der tages tilbage eller annulleres i henhold til § 25B.
Her er det praktisk at vide, hvad § 16C dækker over! § 16C siger blot, at oplysninger fra den tilbagetagne melding er ubeføjede for den fejlende side (dvs. Nord) og beføjede for den ikke‐fejlende side (Ø-V).
I vores eksempel fungerer det således:
- Hvis Vest accepterer ændringen til 1ut, er 1♦ annulleret. Det er ubeføjet for Nord, at Syd har en ruderfarve.
- Hvis Vest ikke accepterer, er 1ut annulleret. Det er ubeføjet for Nord, at Syd har 12‑14 jævne – og det er det også, hvis Syd senere genmelder i sans, systemmæssigt visende 15‑17 jævne.
Udspilsbegrænsninger
Både § 25B1 og § 25B2 minder om, at § 26 om udspilsbegrænsninger skal anvendes. Dvs. hvis Ø-V køber spillet, kan spilfører pålægge Nord udspilsbegrænsninger, første gang Nord er inde. Spilfører kan forbyde enhver farve i udspil, som Syd ikke har vist i det lovlige meldeforløb.
Hvornår er en melding afgivet?
Reglerne for meldekasser definerer, hvornår en melding regnes for afgivet. Det er ikke beskrevet i lovene, så vi skal i stedet kigge i turneringsbestemmelserne. Så vidt vides, er alle forbund i det store og hele enige om reglerne på dette punkt. For DBf’s vedkommende skal vi se på § 121C2 i Spillerhåndbogen:
En melding anses for afgivet, hvis meldingskortet er taget ud af kassen i den tydelige hensigt at afgive en melding (se dog § 124C4 ved brug af skærme). Hvis den melding, der faktisk blev taget frem, ikke var den ønskede, gælder § 25A.
Så snart Syd har taget fx 1♦ ud af meldekassen, fanger bordet – også selvom meldingskortet overhovedet ikke er i nærheden af bordet og Syd forsøger at rette sin melding i samme bevægelse. At bordet fanger, forhindrer naturligvis ikke, at et fejlgreb kan rettes inden for rammerne af § 25A.
Hvis meldingskortet ikke er taget ud af kassen, regnes meldingen ikke for afgivet – heller ikke selvom Syd har grebet solidt fat om 1♦‑skiltet, og det er tydeligt for alle, at Syd har tænkt sig at melde 1♦. Denne oplysning er naturligvis ubeføjet for Nord, men der er ikke andre konsekvenser af Syds handling. Princippet er beskrevet i § 121C1:
Spilleren har pligt til at bestemme sin melding, inden spilleren rører ved noget kort i kassen. At fremtage et kort, som ikke straks lægges på bordet, eller at røre ved flere kort i kassen kan give makker ubeføjede oplysninger (§ 16B).
Ved spil med skærme
Når en melding anses for afgivet, så snart meldingskortet er ude af meldekassen, skyldes det naturligvis, at makker dermed tydeligt kan se meldingen. Dette er ikke tilfældet, når der spilles med skærme, og derfor er reglerne mildere her, hvilket er beskrevet i § 124C4 i Spillerhåndbogen:
En melding regnes for afgivet, når meldingskortet er placeret på slæden og sluppet. Hvis en spiller fjerner sine meldingskort og tilsyneladende dermed har haft til hensigt at passe, regnes spilleren for at have meldt pas.
Her fanger bordet således først, når meldingskortet er sluppet. Men når dette er sket, kan meldingen ikke ændres, heller ikke selvom det sker straks og makker endnu ikke har set meldingen.
Hvis en spiller ønsker at ændre sin melding
Lad os antage, at Syd i vores eksempel opdager sin fejl efter at have meldt 1♦, men tilkalder turneringslederen straks i stedet for at ændre meldingen til 1ut. Skal turneringslederen lade Syd ændre sin melding og derefter give Vest valget mellem de to meldinger?
Nej! Det er ikke tilladt for Syd at ændre sin melding, og turneringslederen skal naturligvis forsøge at undgå, at Syd gør noget, der ikke er tilladt. Derfor skal turneringslederen bestemme, at Syds 1♦‑melding står ved magt, uden at Syd forsøger at ændre sin melding.
Med andre ord beskriver § 25B fremgangsmåden, når Syd i uvidenhed eller af vanvare ændrer sin bevidst afgivne melding. Den beskriver ikke en mulighed, som Syd har for at give sin modstander et valg.
Hvis turneringslederen har behov for at stille Syd yderligere spørgsmål for at afklare, om der er tale om et fejlgreb eller en tilsigtet melding, bør dette gøres uden for de øvrige spilleres hørevidde, således at Syd ikke giver yderligere oplysninger om sin hånd, end han allerede har gjort.
Syds tilkald af turneringslederen har naturligvis givet Nord ubeføjede oplysninger i form af, at 1♦ nok ikke er den rette melding. Tilkaldet skyldes, at Syd ikke kendte reglerne, hvilket absolut er en ærlig sag i bridge – men hvis Nord kan slutte noget ud af tilkaldet, er det Syds fejl, og oplysningerne er derfor ubeføjede.
Konklusion
En melding, der er afgivet bevidst, må ikke ændres – heller ikke selvom den er helt meningsløs. Sker det alligevel, gælder følgende:
- Næste spiller bestemmer, hvilken af de to meldinger der skal stå ved magt.
- Der er ingen tvungen pas for den fejlendes makker.
- Hvis den ikke‐fejlende side får spillet, kan spilfører pålægge den fejlendes makker udspilsbegrænsninger jf. § 26.
- Oplysningerne fra den af de to meldinger, der ikke skal stå ved magt, er ubeføjede for den fejlendes makker.
Hvis en spiller ikke har ændret sin tilsigtede melding, men ønsker at gøre det, skal turneringslederen ikke tillade spilleren at ændre sin melding, men lade den afgivne melding stå ved magt.
Husk, at en melding regnes som afgivet, allerede når meldingskortet er taget ud af kassen. Ved spil med skærme regnes meldingen dog først som afgivet, når meldingskortet er sluppet på slæden, men når dette er sket, må spilleren ikke ændre meldingen.