Måned: april 2017

I denne uges artikel ser vi på de vigtigste af de ændringer i 2017‐lovene, der vedrører spilforløbet.

Afsluttede stik

Der vil være små justeringer af lovenes bestemmelser om håndtering af afsluttede stik. Det gælder både reglen om, hvor længe man må se kort, der allerede er vendt, og hvor længe man må gøre opmærksom på, at en anden spiller har vendt et kort forkert.

Vendte kort

Du ved utvivlsomt, at en spiller kan bede de øvrige spillere vise deres kort i sidste stik, så længe han ikke har vendt sit eget kort til stikket – derefter må han kun se sit eget kort.

Det er mindre kendt, hvornår denne ret udløber. Det fremgår af § 66 i lovene. Her vil der være en lille og ganske fornuftig justering, idet retten udløber, når spilleren eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik. Dette gælder både retten til at se modstandernes kort og eget kort.

Det er også værd at minde om, at den blinde ikke har ret til at se vendte kort – heller ikke eget kort.

Kort, der er vendt i forkert retning

Hver spiller har ansvaret for at vende sine egne kort rigtigt, således at der løbende kan holdes tal på vundne og tabte stik. Vender en spiller et kort forkert, risikerer han at planlægge resten af spillet forkert.

Derfor har en spiller – også den blinde – ret til at gøre makker (eller for den sags skyld en modstander) opmærksom på en sådan fejl. Dette fremgår af § 65 i lovene. Som med retten til at se vendte kort udløber denne ret fremover, når spilleren eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hvis en spiller alligevel gør opmærksom på et kort, der vender forkert, når det er for sent at gøre det, vil det udgøre ubeføjede oplysninger til makker – også hvis der er tale om en modstanders kort. Dermed kan makker “blive dømt til” at spille på baggrund af en forkert forudsætning om, hvor mange af de resterende stik han skal gå efter.

Kulørsvigt

Reglerne om kulørsvigt vil i det store og hele være uændret, og der er kun tale om små præciseringer og justeringer.

Forespørgsel om kulørsvigt

Det bliver præciseret, at den blinde altid har ret til at gøre opmærksom på, hvis spilfører beder om et kort fra bordet, der vil være en kulørsvigt – også selvom den blinde har “mistet sine rettigheder” ved at have set et kort på en af de andre hænder.

Forbundene kunne tidligere vælge at forbyde modspillerne at spørge hinanden om kulørsvigt, men fremover skal det være tilladt for modspillerne at spørge hinanden (så vidt vides, forbød kun det tyske forbund modspillerne at spørge hinanden). Men husk, at en sådan forespørgsel kan skabe ubeføjede oplysninger om en uventet fordeling, hvis der ikke var tale om en kulørsvigt.

Etablering af kulørsvigt

Som bekendt bliver en kulørsvigt etableret, når den fejlende eller dennes makker spiller et kort i det efterfølgende stik, og også når den fejlende eller dennes makker gør krav eller giver afkald på stik (medmindre en modspiller omgående protesterer mod makkers afkald).

Dette har hidtil givet mulighed for et lille nummer: Vest begår kulørsvigt, og Nord fortæller nu fejlagtigt, at Øst skal spille ud. Det er en lidt for snedig måde at få en kulørsvigt etableret på, hvis Øst falder i. Fremover etablerer et udspil uden for tur ikke kulørsvigten, hvis en modstander fejlagtigt havde opfordret til udspillet – men den fejlende side har ikke lang frist, for kulørsvigten bliver fremdeles etableret af den fejlende sides lovlige tilspil til næste stik.

En lille ændring forekommer, når man indvilger i modstandernes krav eller afkald. Her etableres kulørsvigten fremover først, når der “foreligger accept” – dvs. hvis der ikke protesteres, før den fejlende eller dennes makker afgiver en melding i næste spil, eller før runden slutter (hvor det altid er klogt at kontrollere i § 8B, hvornår runden regnes for afsluttet).

Lovene særbehandler fremover det tilfælde, hvor begge sider begår kulørsvigt i samme stik: Hvis fejlen opdages, så længe kun den ene side har spillet ud til næste stik, skal begge tilspil rettes. Eftersom begge sider har bidraget til problemet, vil det være naturligt, at de også deles om at give øl til hele bordet, men dette fremgår ikke af lovene.

Krav og afgivelse

Når en spiller lægger ned for rest (eller et andet antal stik), og modstanderne er uenige i kravet, ser man to fremgangsmåder blandt spillerne:

Den rigtige fremgangsmåde er at tilkalde turneringslederen, som derefter vurderer kravet som beskrevet i artiklen Vurdering af krav.

Den forkerte – og alt for udbredte – fremgangsmåde er, at en modstander siger “lad os hellere spille om det”, hvorefter spillerne enes om at gøre dét.

Problemet med at spille videre efter et krav er, at der vil være sluppet en masse oplysninger ud. Hvis spilfører kræver rest, og en af modspillerne protesterer, vil denne modspiller have givet både makker og spilfører oplysninger. Måske har en af spillerne vist sine kort. Spillet kan således dårligt fortsætte på normale præmisser.

Hvis spillerne alligevel enes om at spille videre, er reglen fremover, at resultatet i så fald står ved magt! Her er holdningen altså, at det er spillernes eget problem, hvis resultatet bliver et andet, end turneringslederen ville være kommet frem til, hvis nogen ellers havde besværet sig med at tilkalde ham.

Utilsigtet tilspil fra bordet

Den sidste ændring, jeg vil beskrive i denne omgang, handler om, når spilfører på grund af en fortalelse kommer til at bede om et andet kort fra bordet, end han havde tænkt sig.

Her er det i 2017‐lovene præciseret, at spilfører kan rette det pågældende ud‑ eller tilspil, så længe han ikke efterfølgende har spillet et kort fra en af hænderne. Men det er under alle omstændigheder en forudsætning, at spilfører har fortalt sig. Hvis spilfører ombestemt sig, fx fordi han har overset en modspillers kort, eller fordi han bare har dummet sig i almindelighed, står det spillede kort ved magt.

I vores afdeling for teoriartikler er vi nået til et af de vanskeligste emner: Ubeføjede oplysninger. I den første artikel i temaet behandler jeg det helt centrale spørgsmål – hvad afgør, hvad der er lovligt og ulovligt, når en spiller har fået ubeføjede oplysninger?

Her skal vi se på den sidste af de væsentlige ændringer i 2017‐lovene, der vedrører fejl i meldeproceduren, nærmere bestemt reglerne for et utilstrækkeligt bud, når dette ikke accepteres af MTV (§ 27B).

Selve strukturen i § 27B vil være uændret, men den fejlende side får fremover bedre mulighed end tidligere for at slippe ud af meldeforløbet, uden at makker skal passe resten af meldeforløbet. Ligeledes er begrebet tilsvarende melding blevet en naturlig del af § 27B.

Husk, at uanset om den fejlende straks forsøger at rette sin melding, skal MTV først have tilbuddet om at acceptere den oprindelige melding, medmindre der var tale om et fejlgreb. I resten af denne artikel går vi ud fra, at MTV ikke accepterer det utilstrækkelige bud. For nemheds skyld lader vi Syd være fejlende i samtlige eksempler.

3 måder at ændre meldingen

Når det utilstrækkelige bud ikke accepteres af MTV, skal meldingen erstattes af en lovlig melding. Dette kan gøres på 3 måder:

• § 27B1a: Laveste tilstrækkelige bud, der viser samme benævnelse(r).
• § 27B1b: En tilsvarende melding.
• § 27B2: Enhver anden melding, dog ikke D/RD. Makkers skal passe resten af meldeforløbet + udspilsbegrænsninger i evt. modspil.

De fleste vil genkende det første punkt (§ 27B1a). Har man meldt 1♥ utilstrækkeligt – fx fordi man har overset MTH’s 1♠‑melding – kan man ændre meldingen til 2♥, hvis denne er tilstrækkelig.

Desværre tror mange klubspillere, at dette er hele sandheden omkring utilstrækkelige bud, og man hører endda spillere beordre deres modstander til at ændre til laveste tilstrækkelige melding i samme betydning. Men som vi skal se, indeholder § 27B1a flere detaljer end som så.

§ 27B1b var en nyskabelse i 2007‐lovene, og til de nye love er denne bestemmelse naturligvis blevet opdateret til at benytte begrebet tilsvarende melding, som vi også har set anvendt i de nye regler for melding uden for tur.

Kan (eller ønsker) den fejlende ikke at gøre sin melding tilstrækkelig inden for rammerne af § 27B1, er reglerne uændret – den fejlende gør noget andet, og makker skal passe resten af meldeforløbet. Her skal man naturligvis huske de nye regler for udspilsbegrænsninger.

I det følgende skal vi se nærmere på fortolkningen af de nye regler.

Vise samme benævnelse(r) lavest muligt

Så længe jeg kan huske tilbage, har den fejlende kunnet rette sin melding til den laveste melding i samme benævnelse, fx:

Syd overser Østs åbning, og Vest accepterer ikke meldingen. Syd retter nu sin melding til 2♥ ifølge § 27B1a, hvorefter alle problemer er gået over … næsten! For alle ved jo nu, at Syd har en åbningshånd.

Det er vigtigt at slå fast, at der er tale om en beføjet oplysning for Nord (se også § 27D – et eksempel fra praktisk spil). Nord må altså gerne udnytte, at Syd ikke har været inde på 8‑10 HP, men hvis Nord har fordel af dette, justerer turneringslederen scoren efter spillet, ofte til en vægtet score.

I 2017‐lovene bliver reglerne i § 27B1a blødet op, således at den fejlende oftere kan slippe ud, og det skal vi se nogle eksempler på:

N-S spiller med følgende system: Uforstyrret anvendes ikke overføring, men efter indmelding anvendes overføring fra 2ut op til 3 i fjendens farve. Overføring til fjendens farve er generelt krav, en slags Stayman.

Syd afslår i 2♥ uden at have bemærket Østs indmelding; Vest accepterer ikke. Syd vil ikke melde 3♥, da meldingerne i så fald ikke kan stoppe under 3ut.

Syd kan vise hjerter ved at melde 3♦, men det lover mindst inviterende styrke. Her giver den nye udgave af § 27B1a Syd den nødvendige hjælp. Syd kan vise samme benævnelse ved at melde 3♦, og meldingerne fortsætter, uden at Nord tvinges til at passe!

Nord har afgørende oplysninger fra Syds 2♥‑melding, men igen er der tale om beføjede oplysninger. Selvom Nord har til at acceptere en invit, kan han lovligt slå af i 3♥! Oplysningerne fra det utilstrækkelige bud åbenlyst haft indflydelse på spillet, og turneringslederen skal derfor vurdere efter spillet, om N-S har haft fordel af dette. Uden det utilstrækkelige bud havde Syd sikkert meldt 2ut (Lebensohl) fulgt af 3♥, og det er udgangspunktet for turneringslederens vurdering.

Bemærk, at det fremover endda kan lade sig gøre at bruge § 27B1a i situationer, hvor der vises mere end én benævnelse, hvis blot den nye melding viser de samme benævnelser.

En springmelding

Lad os se endnu et eksempel, hvor aftaler om kunstige meldinger har betydning for afgørelsen:

Syd har igen overset Østs melding. Det kan ikke lade sig gøre at rette meldingen til 2♣, fordi det viser begge major i N-S’s system.

Men Syd kan springe til 3♣! Det er ganske vist en springmelding, men det afgørende i § 27B1a er, at det er den laveste melding, der viser samme benævnelse(r) som den oprindelige melding – det er klør, og dermed er betingelsen opfyldt.

Som i de foregående eksempler kan Nord frit udnytte oplysningerne fra den ulovlige melding. Det kan meget vel påvirke spillet, men i så fald justerer turneringslederen scoren på basis af, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde meldt 1♣ først.

Tilsvarende melding

§ 27B1b er stort set uændret i forhold til de eksisterende regler. Den afgørende forskel er, at vi nu skal benytte begrebet tilsvarende melding, som giver et vist spillerum for at tillade en melding, selvom den oprindelige melding derved har givet makker oplysninger, fx:

Syd overser Østs indmelding, men kan (efter at Vest ikke har accepteret) rette meldingen til en negativ dobling, der jo også viser hjerterfarve. Afhængigt af N-S’s aftaler kan det være, at Nord på basis af 1♥‑meldingen kan slutte, at Syd ikke har præcis 4‑farve i hjerter og mindst 4‑farve i ruder, men det er acceptabelt i forhold til at kalde det en “lignende betydning”.

Meldeforløbet fortsætter normalt efter Syds dobling. Oplysningerne fra 1♥‑meldingen er beføjede for Nord, men turneringslederen justerer scoren, hvis N-S får fordel af dette.

Andre meldinger

Det er vigtigt at huske, at det ikke er obligatorisk for den fejlende at rette sin melding på en af de to måder, der er beskrevet ovenfor, selvom det kan lade sig gøre. Måske ville man gerne melde på 1‑trinet, men ikke på 2‑ eller 3‑trinet. Modstanderne kan således aldrig forlange, at man “melder det samme på næste niveau”.

Hvis det ikke kan lade sig gøre for den fejlende at rette sin melding inden for § 27B1 – eller hvis han ikke ønsker at gøre det, fordi meldingerne kommer for højt op – kan han melde, hvad han vil (dog kan han ikke doble eller redoble). Konsekvensen er altid, at makker skal passe resten af meldeforløbet, og at der vil være udspilsbegrænsninger mod makker i eventuelt modspil. Og i dette tilfælde er oplysningerne fra det utilstrækkelige bud ubeføjede for makker i evt. modspil.

Lad os se et eksempel:

Syd overser Østs 1ut‑åbning og åbner selv 1ut (15‑17), og Vest accepterer ikke.

En styrkedobling har mange andre mulige betydninger end 15‑17 jævne, så den kan ikke regnes for en tilsvarende melding. 2ut viser begge minor, så 3ut er den laveste melding, der viser samme benævnelse som 1ut.

Medmindre Syd ønsker at gamble på 3ut, er vi således i § 27B2, hvorefter Nord skal passe i hele meldeforløbet. Desuden må Syd ikke ændre 1ut til en dobling, når § 27B2 benyttes.

Konklusion

Når et utilstrækkeligt bud ikke accepteres af MTV, skal meldingen erstattes af en lovlig melding efter en af følgende regler:

• § 27B1a: Laveste tilstrækkelige bud, der viser samme benævnelse(r).
• § 27B1b: En tilsvarende melding.
• § 27B2: Enhver anden melding, dog ikke D/RD. Makkers skal passe resten af meldeforløbet + udspilsbegrænsninger i evt. modspil.

I forbindelse med § 27B1a er det nye, at der kan være tale om en springmelding, og at der ikke er noget til hinder for at bruge bestemmelsen i forbindelse med kunstige meldinger.

Husk, at hvis makker ikke bliver tvunget til at passe resten af meldeforløbet, vil alle oplysninger fra den oprindelige melding være beføjede for makker. Hvis den fejlende side får fordel af dette, justerer turneringslederen scoren efter spillet.

Angående doblinger og redoblinger skal man huske, at disse kan tillades under § 27B1b, hvis det passer ind i parrets system, men aldrig under § 27B2.

Omkring tvungen pas skal man huske følgende:

• Ved melding uden for tur vil en tvungen pas altid kun vedrøre næste tur.
• Ved utilstrækkeligt bud vil tvungen pas altid gælde resten af meldeforløbet.

Efter et par indledende artikler om tilsvarende meldinger og udspilsbegrænsninger er vi klar til at se på den regelændring i 2017‐lovene, der nok er mest gennemgribende for klubturneringslederen. Denne ændring handler om meldinger uden for tur, der ikke accepteres.

De eksisterende regler fører ofte til situationer, hvor den fejlende side skal skyde på en slutkontrakt, hvilket dels er en hård straf, dels giver tilfældige resultater. De nye regler vil betyde, at spillet langt oftere vil kunne gennemføres nogenlunde normalt.

Derudover er de eksisterende regler vanskelige at huske. Selvom turneringslederen altid bør slå op i lovbogen, når han har grund til at tvivle på sin hukommelse, er en forenkling af reglerne velkommen.

Af historiske årsager er reglerne delt op i 3 paragraffer – § 30 om pas uden for tur, § 31 om bud uden for tur samt § 32 om dobling og redobling uden for tur. Men da disse 3 paragraffer får næsten identisk indhold i 2017‐lovene, vil jeg gennemgå dem under ét.

Repeter gerne definitionen af tilsvarende meldinger først, da den er central for forståelsen af reglerne for melding uden for tur!

Generelle principper

De nye regler for melding uden for tur kan sammenfattes til følgende regler. Den første er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Meldeforløbet fortsætter herefter uden yderligere problemer, medmindre den fejlendes melding herefter udgør et utilstrækkeligt bud eller en utilladelig dobling eller redobling.

I alle andre tilfælde gælder følgende regel, som dækker over to helt nye principper:

Regel 2:

• a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
• b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Bemærk, at der efter en melding uden for tur kun kan være tvungen pas i én melderunde, aldrig i resten af meldeforløbet.

Så kortfattet har melding uden for tur vist aldrig været beskrevet før! Jeg vil vove den påstand, at de fleste rutinerede turneringsledere kan lære ovenstående regler udenad. Mit råd vil dog være at slå op i lovbogen ved bordet, indtil du føler dig sikker på, at du dømmer korrekt.

Vi skal se på nogle eksempler, der kan illustrere ovenstående principper. I alle de nedenstående tilfælde har Syd meldt uden for tur, og Vest har ikke accepteret.

Forhåndspas uden for tur

Hvis Syd har forhåndspasset i Østs tur, er reglen let: Uanset hvad Øst melder, skal Syd passe igen. Der er hverken begrænsninger på Nord eller Syd i det videre meldeforløb.

Hvis Syd forhåndspasser i Nords (eller Vests) tur, bliver sagen mere kompliceret. Først og fremmest er Nord frit stillet i sin første melding, hvor det dog er en ubeføjet oplysning, at Syd ikke har en åbningshånd. Derefter er Syd også frit stillet i sin melding, men nu er der to muligheder:

• Hvis Syd afgiver en tilsvarende melding, er alle problemer løst.
• Ellers skal Nord passe i sin næste tur, og der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

Her kan det være relevant at se på nogle specifikke eksempler:

Syds 2♥‑melding benægter en åbningshånd og er dermed en tilsvarende melding. Vi kan anskue det sådan, at Nord ikke har fået gavn af Syds forhåndspas. Det samme gælder, hvis Syd i stedet svarer 1ut.

Syds 1♠‑melding benægter ikke en åbningsmelding, og det er dermed ikke en tilsvarende melding. Det kan vi se på, at Nord ved noget ekstra om Syds hånd på grund af meldingen uden for tur. Nord skal passe i sin næste tur, og der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

I stedet kunne Syd have forsøgt sig med svaret 1ut, som er en tilsvarende melding.

Passen gentages

Syd passede uden for tur. Syds anden pas (som efter 2017‐lovene ikke er tvungen) benægter ikke en åbningshånd, men da Syds to pasmeldinger har “samme eller lignende” betydning, er der alligevel tale om en tilsvarende melding.

Her gælder et bemærkelsesværdigt princip: Da Syd har afgivet en tilsvarende melding i forhold til den oprindelige, er oplysningerne fra Syds oprindelige pas er beføjede for Nord. Nord må altså gerne udnytte sin viden om, at Syd ikke har en åbningshånd!

I sjældne tilfælde kan det give N-S en uretmæssig fordel. Når det sker, skal turneringslederen justere scoren. Turneringslederen vurderer her, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde meldt uden for tur til at begynde med. Det kan meget vel blive en vægtet score, hvor resultatet opnået ved bordet indgår.

Dette princip gælder naturligvis også i vores indledende eksempel, hvor Syd passede i Østs tur og (tvunget) gentog sin pas.

1‑åbning i MTH’s tur

Hvis Syd har åbnet på 1‑trinet i MTH’s tur, lurer der problemer både for Syd og turneringslederen. Lad os starte med det lette tilfælde, hvor Øst er giver:

Når Øst passer, gentager Syd sin åbningsmelding, hvorefter alle problemer er løst. Hvis Øst åbner, bliver det sværere:

Hvis Syds åbning og indmelding begge viser 15‑17, er der tale om en tilsvarende melding. Indmeldingen viser også hold i åbningsfarven, men det betyder blot, at betydningen af den lovlige melding er en delmængde af de mulige betydninger af meldingen uden for tur, og dermed er det en tilsvarende melding.

Mange turneringsspillere lader imidlertid indmeldingen vise 15‑18. Det bør kunne gå ind under “lignende betydning”, således at der stadig er tale om en tilsvarende melding.

Reelt samme problem. Meldingen bør kunne opfattes som en tilsvarende melding.

Syd åbnede 1♦ uden for tur. En indmelding på 2‑trinet har som minimum tæt på en åbningshånd. Det er tilstrækkeligt til, at vi vil kalde det “samme eller lignende betydning”, altså en tilsvarende melding.

Men hvad med følgende:

Det afhænger meget af, hvor aggressivt man melder ind. Men skal grænsen gå ved 7, 8 eller 9 HP, før vi vil kalde det en tilsvarende melding? Og hvordan finder vi ud af, hvor parrets grænse går, når mange par slet ikke har et fast defineret minimum for indmeldinger. Det mest praktiske er at betragte indmeldingen som en tilsvarende melding, medmindre parret nærmest benægter en åbningshånd til deres indmeldinger.

Her kan vi være helt sikre. Det er svært at forestille sig en hånd, der kan melde 3♦ ind, som ikke samtidig ville åbne 1♦. Det er det samme som at sige, at betydningen af 3♦ er en delmængde af de mulige betydninger af 1♦, og dermed er det en “tilsvarende melding”.

1‑åbning i makkers tur

Når Syd åbner i Nords (eller Vests) tur, er Nord frit stillet i sin første melding, når man ser bort fra de ubeføjede oplysninger fra Syds åbning. Hvis Nord vælger at passe i sin første tur, er situationen stort set uforandret i forhold til 1‑åbninger i MTH’s tur. Men hvis Nord åbner, kommer der stort pres på Syd:

Uanset hvad Syds åbning uden for tur bestod i, vil det normalt være umuligt for Syd at afgive en tilsvarende melding. Der er i forvejen kun ganske få svarmeldinger, der lover en åbningshånd, og betydningen af disse vil i praksis ikke kunne stemme tilstrækkeligt med Syds oprindelige melding. Dermed vil Nord skulle passe i sin næste tur, uanset hvad Syd gør, men i det mindste har Nord fået lov at afgive en åbningsmelding og give Syd et bud på den generelle retning.

Selv i følgende meldeforløb, hvor Syd åbnede 1♥ uden for tur, er der ikke tale om en tilsvarende melding:

Syd kræver til udgang og viser hjerterstøtte. Hvis N-S spiller 5‑farve major, er den mulige betydning “åbningshånd med 4‑farve i hjerter” ikke en delmængde af den ulovlige meldings betydninger, men det er et grænsetilfælde i forhold til “lignende betydning”, og jeg vil anbefale at betragte 2ut som en tilsvarende melding.

Hvad med følgende tilfælde, hvor Syd har åbnet 1ut uden for tur:

Der er typisk større fordelingskrav til svarmeldingen 3ut end til åbningen 1ut (ingen majorfarver, og ofte præcis 3334), og det er intet problem, når vi taler om tilsvarende meldinger. Til gengæld vil den viste styrke til 3ut typisk være 13‑15, og de færreste spiller 1ut‑åbningen som dette interval (eller et større, fx 12‑15). For de fleste vil der stadig være tale om, at makker skal passe i sin næste tur (der jo nok bliver den sidste).

Stærke spring er gået af mode, og mulighederne efter en åbning uden for tur rækker næppe nok til at give dem en revival:

Syd åbnede 1♠ uden for tur og er så heldig, at parret spiller med stærke spring. Når Nord åbner 1♦, kan Syd vise en åbningshånd med sparfarve ved at springe til 2♠ og derved vise en åbningshånd med sparfarve (mindst 6‑farve, hvis der skal være fornuft i det). Endelig en “tilsvarende melding” efter en 1‑åbning i makkers tur – betydningen af svarmeldingen 2♠ er en delmængde af de mulige betydninger af åbningen 1♠.

Spærreåbninger uden for tur

Hvad enten Syd åbnede med en naturlig 2♠ eller med Multi 2♦ i Østs tur, vil 2♠ normalt kunne regnes for en tilsvarende melding.

Hvis åbningen var i Nords tur, er det ikke helt så klart:

Hos de fleste er maximum til et svagt spring omkring 7‑8 HP, mens maximum til en svag 2‑åbning (eller Multi) er omkring 9‑10 HP. Denne afvigelse er dog lige inden for, hvad der kan rummes i begrebet “lignende betydning”.

Konklusion

Reglerne i 2017‐lovene om melding uden for tur, der ikke accepteres, tillader langt oftere end før den fejlende side at slippe ud med skindet på næsen, dels fordi den fejlende kan løse alle problemer ved at afgive en tilsvarende melding, og dels en åbning forud for makkers første tur ikke tvinger makker til at passe.

Reglerne vil fortsat være beskrevet i § 30‑32, men deres indhold kan koges sammen til to regler, hvor Regel 1 er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Regel 2: I alle andre tilfælde gælder følgende:

• a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
• b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Umiddelbart er disse principper lette at huske, men begrebet “tilsvarende melding” er ikke altid let at fortolke i grænsetilfældene, og det stiller i første omgang flere spørgsmål, end det besvarer. Jeg håber ved en senere lejlighed at kunne lave en eksempelsamling, der vil kunne hjælpe med at give mere entydige svar.

I denne uge afsluttes temaet om krav og afkald med artiklen Fortrydelse efter krav og afkald, hvor du kan læse om, under hvilke omstændigheder et resultat kan ændres, efter at et krav eller et afkald er fremsat.

Her fortsætter vi med at se på de kommende ændringer i bridgelovene. En af de store regelændringer i 2017‐lovene angår udspilsbegrænsninger fra meldingerne (altså ikke strafkort). Reglerne er forenklet væsentligt, men samtidig er nogle fundamentale principper ændret, så for den øvede turneringsleder er det vigtigt at lære reglerne “forfra”.

Selve reglerne for udspilsbegrænsninger finder du i § 26, men det er desuden nødvendigt at kende begrebet “tilsvarende melding”, som introduceres i § 23 i de nye love.

Hvornår kommer udspilsbegrænsninger på tale?

Der er 4 situationer, hvor udspilsbegrænsninger kommer på tale:

• Ændring af tilsigtet melding (§ 25B).
• Utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres (§ 27B).
• Melding uden for tur, som ikke accepteres (§ 30‑32).
• Utilladelig melding (§ 35‑39).

I tilfælde af utilstrækkeligt bud og melding uden for tur bortfalder udspilsbegrænsningerne automatisk, hvis meldingen accepteres af MTV. Ellers kan den fejlende undgå udspilsbegrænsninger i følgende tilfælde:

Efter et utilstrækkeligt bud, hvis den fejlende:

1. afgiver den billigste melding, der viser samme benævnelse(r) som det utilstrækkelige bud, eller
2. erstatter meldingen med en tilsvarende melding.

Efter en melding uden for tur, hvis den fejlende i sin rigtige tur:

1. obligatorisk gentager sin pas efter at have passet i MTH’s tur, eller
2. obligatorisk gentager sin melding i MTH’s tur, såfremt MTH passer, eller
3. afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den melding, der ikke blev accepteret).

Når der er tale om en ændring af en tilsigtet melding (§ 25B) eller en utilladelig melding (§ 35‑39), vil den fejlende ikke kunne redde sig ud af eventuelle udspilsbegrænsninger (men de kan dog bortfalde, hvis modstanderne melder videre uden at tilkalde turneringslederen).

Under alle omstændigheder gælder udspilsbegrænsninger kun, hvis den fejlende kommer i modspil, og de vil gælde, første gang den fejlendes makker er inde (evt. i åbningsudspillet). Denne del er helt uændret i forhold til tidligere.

Hvordan fungerer udspilsbegrænsningerne?

Reglerne for, hvad spilfører kan kræve eller forbyde i udspil, når der er udspilsbegrænsninger gældende, vil fremover være ganske enkle: Spilfører kan vælge enhver farve, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb (før eller efter den annullerede melding), og forbyde udspil i denne farve. Spilfører kan aldrig kræve udspil i en farve (det er således kun muligt at kræve en farve i udspil i forbindelse med strafkort).

Dette er helt uafhængigt af, hvad den annullerede melding viste, om der er ukendte farver osv. Hvis den fejlende kun har vist spar i det lovlige meldeforløb, kan spilfører forbyde udspil i hver af de andre farver. Som tidligere gælder, at et forbud gælder, så længe spilleren bevarer udspillet.

Konklusion

Reglerne for udspilsbegrænsninger bliver væsentligt enklere i de nye love.

Den fejlende kan slippe ud af udspilsbegrænsningerne ved at afgive en tilsvarende melding i sin lovlige tur. Når dette ikke sker, kan spilfører forbyde udspil i en af de farver, som den fejlende ikke har vist i det lovlige meldeforløb, første gang den fejlendes makker er inde. Spilfører kan aldrig kræve udspil i en farve (det kan han kun ved strafkort).