Måned: februar 2018

Hvis du er turneringsleder, har du forhåbentlig fået styr på de mekanismer, der gælder for en melding uden for tur, som ikke accepteres.

I denne uge vil jeg behandle et særligt problem, der opstår, når en spiller melder i makkers eller MTV’s tur, og meldingen ikke accepteres.

Nord er giver og har følgende spændende hånd: ♠DT873 ♥9 ♦D ♣EKBT93. Han skal til at åbne 1♣, men inden han kommer så langt, har Syd åbnet 1♥!

Turneringslederen bliver tilkaldt og forklarer mulighederne, og Vest accepterer ikke Syds åbning. Der gælder nu følgende:

1. Nord er frit stillet i sin første melding. Oplysningerne fra Syds åbning er dog ubeføjede for Nord.

2. Hvis Syd i sin første lovlige melding afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1♥‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet. Oplysningerne fra Syds åbning uden for tur er beføjede for Nord (men turneringslederen justerer scoren, hvis Nord får fordel af disse oplysninger).

3. Hvis Syd i sin første lovlige melding ikke afgiver en tilsvarende melding, skal Nord passe i sin første efterfølgende melding. Oplysningerne fra Syds melding uden for tur er ubeføjede for Nord, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Nord er altså frit stillet, men det vil være en fordel, hvis Syd derefter afgiver en tilsvarende melding. Men det kan Syd sandsynligvis ikke, hvis Nord åbner 1♣! Hvis Øst melder pas, er svarmeldingen 1♥ ikke en tilsvarende melding. Den lover mindst 4‑farve og 6 HP, og det er altså for langt fra oplysningen om en åbningshånd (og 5‑farve, hvis N-S spiller 5‑farve major).

Så vil det være snedigere for Nord at åbne 1♠, så Syd kan svare 2♥, en tilsvarende melding. 1♠ er ikke den største løgn med 5‑6 i de sorte farver. Eller hvad med pas, så Syd kan åbne 1♥?

Hvilke oplysninger er beføjede for Nord?

Vi er nødt til at se på, hvilke oplysninger der er beføjede for Nord.

Lovbestemmelserne og deres konsekvenser er lovlige. Hvis Nord fx er i en situation, hvor Syd skal passe sin næste tur, er dette en beføjet oplysning for Nord. Nord ved dermed, at systemet er ude af kraft, så han kan melde naturligt, og han skal desuden ikke lægge noget i makkers næste pas, da den jo er tvungen. Dette vil være beføjede oplysninger.

Så må Nord ændre sin melding for at øge chancen for, at makker finder en tilsvarende melding?

Nej! Hvis Nord vælger at åbne 1♠, er det i forventning om at høre makker svare 2♥, hvilket vil være en tilsvarende melding. Det er en beføjet oplysning, at meldeforløbet 1♠‑2♥ vil løse problemerne for N-S. Men det er en ubeføjet oplysning for Nord, at Syd sandsynligvis vil svare 2♥, for det kan han kun udlede af den tilbagetagne melding, og de er foreløbig ubeføjede.

Det samme gælder, hvis Nord i stedet vælger at melde pas for at få et “frit” meldeforløb. Det er beføjet, at meldeforløbet pas‑1♥ vil løse problemerne, men det er ubeføjet, at makker har til at åbne 1♥.

Derfor er Nord forpligtet til at åbne 1♣ og acceptere, at resten vil være overladt til makker.

Konklusion

Efter en melding uden for tur, som ikke accepteres, er det ikke tilladt for den fejlendes makker at indrette sine meldinger med henblik på at undgå tvungen pas.

Når vi diskuterer ubeføjede oplysninger, skal vi ofte analysere på logiske alternativer. Heldigvis er åbningsmeldinger og direkte indmeldinger ofte automatiske. Så hvis Syd har meldt i Nords tur, er det ikke meget forkert at sige, at Nord skal afgive sin “normale” melding. Nord må ikke melde kreativt for at gøre det muligt for makker at afgive en tilsvarende melding.

I denne uge afslutter vi minitemaet om spil af kort fra bordet. Noget af det sværeste at vurdere for en turneringsleder er, om spilfører har gjort sig skyldig i en fortalelse eller en tanketorsk, når han beder om at ændre sit ud‑ eller tilspil fra bordet.

Hvordan turneringslederen skal behandle situationen, kan du læse i artiklen Ændring af spillet kort fra bordet.

Glemt system ved spil med skærme

Følgende spil fra 2. division gav turneringslederne hovedbrud:

Inden Syd skulle spille ud, spurgte han Vest om meldingernes betydning (Syd og Vest sad på samme side af skærmen). Vest forklarede, at 2ut var mindst inviterende, men at han havde glemt svarmeldingerne!

Når der spilles med skærme, kan det være fristende at spørge spilleren på den anden side af skærmen for at få den rette forklaring. Men dette er ikke tilladt – ikke engang når en spiller har glemt sit system (uden skærme ville Ø-V være forpligtet til at give Syd den rette forklaring inden udspillet).

Syd kunne derfor ikke få hjælp til udspillet, men han var dog så heldig, at kontrakten ville gå bet forholdsvis let, hvis han bare ikke trak ♥E i det blinde udspil.

Men Syd trak ♥E! Herefter havde Øst 9 stik ved hjælp af hjerterknibningen, og Syd kaldte forståeligt nok på turneringslederen.

Skadet af forkert forklaring

Syds udspil af ♥E er mildest talt usædvanligt, men med korrekt forklaring ved han, at Øst er nogenlunde polstret i hjerter, og derfor kan vi tilskrive udspillet forklaringen.

Med korrekt forklaring spiller Syd sandsynligvis en af minorfarverne ud. Med ruder ud er der chance for 2 beter, mens der med klør ud sandsynligvis bliver præcis 8 stik. Turneringslederen gav en vægtet score med 50% for 8 stik og 50% for 7 stik.

Procenterne kan selvfølgelig diskuteres, men det mest interessante ved spillet er spørgsmål om, hvorvidt Syd har “spillet på to heste”. Det ser gratis ud at trække ♥E – hvis det slår fejl, kan han jo kalde på turneringslederen, da han åbenlyst ikke har fået en fyldestgørende forklaring.

Skal Syd beholde scoren?

Når vi overvejer at lade den ikke‐fejlende side beholde deres score, skal vi se på § 12C1e:

Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke‐fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende:
i. Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet.
ii. Den ikke‐fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt.

Punkt (i) siger, at vi skal justere scoren som normalt for den fejlende side – det skete med den vægtede score, som turneringslederen valgte.

Punkt (ii) er det, som populært kaldes at lade scoren stå ved magt for den ikke‐fejlende side. Her skal man dog huske at tage højde for, at det måske ikke er hele skaden, der er selvforskyldt. Det er det her – hvis Syd ikke havde spillet ♥E ud, havde han stået i omtrent samme situation som med korrekt forklaring – valg mellem minorfarverne.

Det er nærliggende at lade scoren stå ved magt for N-S’s side med den begrundelse, at udspillet af ♥E er et sats, og Syd har grund til at håbe på justeret score, hvis udspillet skulle slå fejl.

Men prøv at betragte Syds udspilsproblem. Med de forklaringer, han har fået, er det i sandhed et udspil i det blinde. Udspil fra en tynd 4‑farve er ikke særlig attraktivt og kan uden videre forære et vitalt stik, mens udspillet af ♥E giver forskellige chancer. Måske rammer man makker med 5‑farve, og ellers kan man måske stadig nå at sætte kontrakten ved at finde det rigtige skift.

Udspillet er således ikke helt ude i hampen, og Syd ved jo heller ikke, om den korrekte forklaring er af en karakter, der gør, at han kan betegne sig som skadet af den manglende forklaring. Derfor lod turneringslederen den vægtede score gælde for begge sider.

Dagens spil, som stammer fra den danske 1. division, medførte nogen diskussion.

Syd spillede ♣9 ud til Nords ♣B, og da N-S spillede højeste fra doubleton, kunne Nord ikke se, om det var Øst eller Syd, der havde single klør.

Øst havde tænkt sig om en rum tid, før han passede til 5♦. Nord konkluderede, at når Vest kunne have meldt 5♣ med klørkontrol, måtte Øst have single klør, siden han overvejede slem. Derfor skiftede Nord til hjerter, men nu forsvandt Østs klørtaber på hjerter, og kontrakten vandt.

Nord var ikke tilfreds med at være blevet vildledt af Østs tænkepause, og turneringslederen blev tilkaldt.

På egen risiko?

Du har sikkert hørt, at det er på egen risiko, når man slutter noget af modpartens tænkepauser. Men det betyder ikke, at turneringslederen ikke skal tage sig af denne type sager. Det centrale er § 73E2:

Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Det er altså ulovligt at indlægge en tænkepause, når man “ikke har noget at tænke over” og en tænkepause kan vildlede modparten.

Har Øst noget at tænke over?

Lad os se på, hvor lidt Vest skal have for at gøre 6♦ god. Hvad med ♠EDxxxx ♥Dxxx ♦Kx ♣x, hvor slemmen hænger på en knibning gennem den formodede sparlængde? Og så er ♥D endda helt spildt. Eller skal Vest melde mere positivt med denne hånd?

Man kan sagtens konstruere hænder, hvor slem er god, men det skal vejes op mod risikoen for, at Vest heller ikke har klørkontrol. Det ender nok med, at alle vil melde pas på Østs aktuelle hånd. En del så ikke problemet på Østs hånd og mente, at Øst burde have meldt pas øjeblikkeligt for ikke at give Nord indtryk af, at der var en singleton i klør.

Men skal man melde pas uden at overveje, hvad der kræves for at tage 12 stik? Det vil trods alt være dumt at passe i lyntempo og derefter tage 12 lette stik og høre makker spørge, hvorfor man ikke så meget som overvejede slem med sin 5‑taberhånd, hvis Vest skulle have den rigtige hånd med minimum og klørkontrol.

Øst har altså et bridgeproblem, og derfor er det på egen risiko, når Nord gætter forkert på, hvad Øst tænkte over. At alle melder pas, og at en del beslutter sig hurtigt for denne melding, betyder ikke, at det er forbudt for de øvrige at overveje problemet, specielt i et usædvanligt meldeforløb som dette. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Hvis Øst ikke har noget at tænke over, er det en helt anden sag, og så kommer justeret score på tale. Den slags problemer vil vi se på ved en senere lejlighed.

På teorifronten starter vi et nyt minitema, som omhandler spil af kort fra bordet. Denne uge handler det primært om, hvordan man behandler det, når spilfører ikke angiver kortet eksplicit, men fx bare siger “en klør” – hvad der vel at mærke er helt normalt. Det kan du læse om i artiklen Spil af bordets kort.

I dagens spil kom spilfører til at spille ud fra den forkerte hånd, men selvom næste hånd accepterede udspillet, var turneringslederens opgave ikke slut.

Vest spillede ♣9 ud, der gik til Østs ♣K. Øst skiftede til ruder, der gik til ♦9 og ♦B, og Vest spillede sin sidste klør, vundet af Syd med ♣8.

Syd forventede 10 lette stik i form af 6 hjerterstik, 3 klørstik og ♠E. Han trak ♥E, men Øst kastede uventet spar af. Syd trumfede en ruder og afblokerede bordets ♣E, hvor Vest trumfede og spillede ♠K til bordets ♠E. Herefter så positionen således ud:

Syd var blevet rundtosset af at regne positionen igennem og spillede ruder ud fra hånden. Øst sagde “hov” og ville tilkalde turneringslederen, men samtidig bekendte Vest i ruder.

Turneringslederen blev alligevel tilkaldt. Men som du utvivlsomt ved – og ellers kan repetere i artiklen Udspil uden for tur – har Vest accepteret Syds udspil ved at spille til (§ 53A). Syd trumfede på bordet, gik hjem på ♥K, trumfede den sidste ruder, trumfede sig hjem i spar, trak Vests sidste trumf og tog sidste stik på ♣D – 10 stik.

Modspillet er skadet

Øst var ikke tilfreds. Hvis Syd havde spillet ud fra bordet i stik 8, som han skulle, var spillet gået således: hjerter til ♥K, ruder til trumf, spar til trumf – ellers kan Syd ikke trumfe den sidste ruder – ♦K til trumf, og nu kan Vest ikke forhindres i at få ♥B hjem. Kontrakten var således gået bet.

Dermed havde Syd gennemført et såkaldt helikopterkup – der manglede en indkomst til hånden, og det krævede en helikopter.

Men hvad skal turneringslederen gøre ved det, når Vest accepterer udspillet? Du kender § 72C fra artiklen Skadet af tvungen pas, hvor den bliver anvendt i en helt anden situation, men den passer også her:

Hvis turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden.

Hvis Vest har 4‑farve i ruder, kan Syd forholdsvis enkelt regne sig frem til, at han ikke kan vinde kontrakten. Et ruderudspil fra hånden løser derimod hans problem, hvis Vest accepterer, og ellers er ingen skade sket.

Der er altså tale om en uregelmæssighed, som han kan regne ud kun kan skade modparten, og dermed er betingelsen for at anvende § 72C opfyldt. Ø-V blev faktisk skadet, og hvis Syd havde spillet ud fra bordet, var han altid gået bet. Derfor justerede turneringslederen scoren til 4♥−1.

Skal scoren stå ved magt for Ø-V?

Vest kunne selvfølgelig bare have ladet være med at acceptere udspillet, men det ændrer ikke på, at Ø-V er skadet, og derfor skal scoren justeres for N-S.

Ø-V kan miste kompensation, hvis Vests tilspil er en ekstremt alvorlig fejl, et sats med turneringsledertilkaldet som sikkerhedsnet eller en handling foretaget i uvidenhed om lovene. Men det er ingen af delene – Vest var bare ikke opmærksom på, at udspillet var uden for tur, eller måske havde han bare ikke indset, at Syd var på vej til at gå bet ved normalt spil. Derfor skal resultatet 4♥−1 gælde for begge parter.

Kontrakten kunne vinde!

Bridgemæssigt kan vi bruge Syds udspil uden for tur til at indse, at kontrakten kunne have vundet med magt. Hvis Syd havde trumfet en ruder, før han trak den første trumf, havde han kunnet trumfe endnu en ruder, før han afblokerede bordets ♣E. Dermed havde han kun haft én ruder tilbage i slutpositionen, og kontrakten havde vundet.