Måned: februar 2019

I dagens spil opdagede Syd, at han havde meldt forkert:

Efter at Vest havde meldt pas til 5♥, gik det op for Syd, at han var kommet til at regne begge sine konger for et es, og han udbrød “hov, jeg har meldt forkert!”

Turneringslederen blev tilkaldt, og han konstaterede, at det ikke var for sent for Syd at rette et fejlgreb, eftersom Nord endnu ikke havde meldt.

Men meldeforløbet så suspekt ud, så turneringslederen forlod bordet sammen med Syd og spurgte, hvordan fejlen var opstået. Syd indrømmede, at han havde talt esserne galt, og at der dermed ikke var tale om et fejlgreb.

Da det ikke er tilladt at rette en forkert melding, hvis den er tilsigtet, måtte Syd leve med sin 5♥‑melding.

Turneringslederen forklarede spillerne ved bordet, at meldeforløbet skulle fortsætte, og at Syds bemærkning var en ubeføjet oplysning til Nord.

Nord meldte 6♥, og den vandt med ♦K i plads.

Skal turneringslederen justere scoren?

Det var jo heldigt for N-S, at Syds ruder var så gode, og at ♦K sad i plads. Men scoren skal justeres, uanset om den skyldes held eller uheld, hvis den er kommet i stand som følge af et lovbrud.

Spørgsmålet er derfor, om Nords 6♥ er tilladt efter Syds udtalelse.

Men vi kan ikke justere scoren til 5♥. Pas er ikke et logisk alternativ for Nord. Ganske vist har Nord ikke meget kontrol over meldeforløbet, men når først han har spurgt om esser, kommer det slet ikke på tale at melde pas, når makker har vist de resterende 2 esser.

De ubeføjede oplysninger hjælper snarere Nord til at melde pas i stedet for 6♥, så Nord gør det lovmæssigt korrekte ved ikke at passe til 5♥. Det førte til et heldigt resultat, men det kan vi ikke ændre på.

Storeslem?

Burde Nord have undersøgt storeslem, når parret råder over alle esser samt trumf dame, og Nord desuden har en lovende ruderfarve?

Måske. Foruden ♠E og ♥K, som er vist med 5♥, er der lige plads til en konge på Syds kort. Hvis det er en af de sorte konger, vil storeslem altid hænge på en knibning, men det ser lysere ud, hvis Syd har ♦K.

Hvis Syd har ♠Ex ♥Kxxxx ♦Kxxx ♣xx, er 7♥ oplagt, medmindre en af de røde farver bryder 4‑0. Men det er nok mere sandsynligt med ♠Ex ♥Kxxxx ♦Kx ♣xxxx, og så skal ruderne sidde 3‑3.

Så man vil nok overveje at undersøge storeslem med 5ut, men i praksis vil man altid nøjes med at melde 6♥ i stedet, og derfor er 5ut ikke et logisk alternativ.

Derfor skal scoren stå ved magt. N-S var heldige med, at 6♥ vandt, og at Syds bemærkning ikke havde indflydelse på Nords meldinger.

Men næste gang holder Syd nok sine tanker for sig selv!

Når en forklaring rettes inden åbningsudspillet, efter den afsluttende pas, må den ikke‐fejlende side ændre deres sidste melding (her pas), hvis denne melding skyldtes den forkerte forklaring.

Her ser man desværre af og til turneringsledere dømme, at slutkontrakten er defineret ved det, som meldingen blev ændret til, fordi meldeforløbet jo var afsluttet.

Men det er en helt forkert fremgangsmåde. Når en af de tre sidste pasmeldinger er blevet ændret, er meldeforløbet ikke længere slut, og det skal derfor genoptages fra den melding, der blev ændret.

Dette tema var også relevant i dagens spil:

Nord nøjedes i første omgang med 3♦ på en meget fordelt hånd, mens Ø-V meldte, som om de havde arvet hele verden.

Da Nord passede 4♠ ud, tog Øst meldingskortene ned, hvorefter Nord spurgte “hvad laver du?” Øst svarede, at meldeforløbet jo var slut, hvorefter Nord opdagede, at han havde passet til 4♠ og ikke doblet, som han troede.

Turneringslederen blev tilkaldt, og han vurderede på basis af oplysningerne, at det havde været Nords hensigt at doble, men at han ved et uheld havde fået fat i et passkilt. Altså et fejlgreb, men kan det rettes, når meldeforløbet er slut?

Hvad siger lovene?

Normalt må et fejlgreb rettes, så længe makker ikke har meldt. Men hvad hvis meldeforløbet er slut? Her skal vi se på § 25A5:

Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (se § 17D).

Bemærk, at der skelnes mellem meldeforløbet og meldeperioden. Meldeforløbet består simpelthen af alle meldingerne og slutter, når der er passet rundt. Meldeperiodens slutning er defineret i § 17D1‑2:

1. Når meldeforløbet slutter som i § 22A, slutter meldeperioden, når en af modstanderne derefter viser åbningsudspillets billedside.
2. Når ingen spiller har budt (se § 22B), slutter meldeperioden, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Læser vi alle disse paragraffer sammen, kan et fejlgreb i den afsluttende pas altså rettes, så længe der ikke er spillet ud med åbent kort.

Det betyder, at Nord må ændre sin melding, og herefter fortsætter meldeforløbet som normalt. Her gik det således:

Nords tilbagetagne pas fik altså ingen indflydelse på meldeforløbet. Og meldingen indebærer pr. definition ingen ubeføjede oplysninger til makker – vi kan intet udlede af pasmeldingen. Den sad bare ved siden af doblerskiltet i meldekassen.

Med andre ord – hvis vi mener, at meldingen gav makker oplysninger, må der være tale om en tilsigtet melding.

Spillet af kortene er i sig selv spændende. Syd vinder sin kontrakt, hvis han satser på bordets ruderfarve. Men det kan blive ubehageligt, hvis Vest er startet med højst double ruder. I stedet forventede Syd, at håndens klørfarve stod, men det førte aktuelt til en bet.

N-S kan sætte 4♠, så de ærgrede sig måske lidt over resultatet, men vi fik under alle omstændigheder et bridgemæssigt resultat, der ikke var påvirket af Nords gribefejl, og det var nok til alles tilfredshed.

I dagens spil benyttede Ø-V sig af den populære Gazilli‐konvention. De havde arbejdet videre med konventionen, men desværre var det kun Vest, der huskede aftalerne korrekt:

Før udspillet spurgte Nord om betydningen af meldingerne. Da der blev spillet med skærme, fik han alle forklaringerne fra Øst, som imidlertid var usikker og fortalte Nord, at han ikke kunne huske, om 3♣ viste klør eller ruder.

Ved spil uden skærme ville Vest være forpligtet til at rette forklaringen før åbningsudspillet, fordi Ø-V købte spillet. Derved var turneringsledertilkaldet blevet undgået helt.

Men når der spilles med skærme, hører spillerne ikke forklaringerne på den anden side af skærmen, og de må desuden ikke forklare “gennem skærmen”.

Nord valgte at spille ♦E ud, og da makkers ♦7 ikke var noget tydeligt signal, fortsatte Nord med en lille ruder. I kraft af den heldige fordeling i de sorte farver kunne spilfører nu slippe af med sine resterende tabere og spille klør mod ♣D uden at forfremme et trumfstik til fjenden.

Dermed vandt han sin kontrakt. Men Nord var ikke tilfreds og tilkaldte turneringslederen efter spillet, fordi han ikke ville have spillet ♦E ud, hvis han havde vidst, at Vest havde ruderfarve.

De første overvejelser

Det er nærliggende at sige, at Nord selv er ude om det, når han trækker ♦E og spiller ruder op i Vests gaffel. Men det vil være forkert at lade scoren stå ved magt med dette argument.

Lad os først følge Nords overvejelser. Hvis Vest har spar og klør, tyder Nords spar på, at det haster med at nappe nogle stik i de røde farver. Måske ville du have spillet hjerter ud for ikke at rejse ♦K, hvis spilfører skulle have den, men ruderudspillet er ikke urimeligt.

Ruderfortsættelsen i stik 2 er heller ikke urimelig – Nord kan ikke vide, hvem der har hvad.

Når vi overvejer at justere scoren i forbindelse med forkert forklaring, er vi nødt til at vide, hvad der er den korrekte forklaring. Vest fortalte turneringslederen, at 3♣ viste ruder ifølge parrets aftaler.

Det er klart, at Nord aldrig ville have spillet ruder ud, hvis han forventede en ruderfarve til højre, og derfor var forklaringen skyld i resultatet. Vi må derfor se på en justeret score.

Hvad skal der dømmes?

Hvis Nord får den korrekte forklaring – spar og ruder til højre – er der næppe alternativer til hjerterudspillet. Med den aktuelle forklaring – “jeg kan ikke huske, om det viser klør eller ruder” – kan vi både tænke os udspil i hjerter og ruder.

Derved kan sagen minde om den, jeg gennemgik i sidste uge. Med den ene forklaring er det klart, hvad spilleren ville gøre, mens han med den anden forklaring måske eller måske ikke havde gjort noget andet.

Men pas på! I sidste uge førte det til en vægtet score, og i denne uge fører det til en “ren” justeret score, som ikke er vægtet. Det kan være forvirrende, men forskellen bør stå lysende klart, når du blot husker at overveje det grundlæggende spørgsmål i forbindelse med justeret score:

Hvad ville der være sket uden uregelmæssigheden?

Heri ligger forskellen. Med korrekt forklaring ville Nord altid have spillet hjerter ud, og det fører normalt til 2 beter. Derfor justerede turneringslederen scoren til 5♣−2.

I sidste uge var der flere mulige resultater, hvis der var givet korrekt forklaring, og det førte til en vægtet score. Men at Nord kunne have valgt det sættende modspil selv med den forkerte forklaring, har altså ikke indflydelse på afgørelsen, når der kun er én tænkelig mulighed med korrekt forklaring.

Det er vigtigt at forstå denne forskel, og nøglen hertil ligger i at fokusere på det spørgsmål, som jeg har fremhævet ovenfor.

Vægtet score alligevel?

På trods af det foregående kan man argumentere for en vægtet score i dette spil. Men det har intet at gøre med, at vi fx ikke kan lide Nords ruderudspil og derfor ikke vil lade ham hente for mange points hos turneringslederen.

Vi skal som bekendt spørge, hvad der ville være sket med korrekt forklaring. Nord ville spille hjerter ud, og lad os analysere, hvordan spillet derefter vil gå.

Modspillet kan tage 2 beter med magt, for når Syd kommer ind på ♣K, kan Øst ikke nå det hele, når Syd forcerer i hjerter. Hvis Syd skulle finde ruderskiftet, går modspillet selvfølgelig endnu lettere.

Spilfører slipper dog med 1 bet, hvis Syd ikke går op med ♣K, når der spilles trumf fra bordet. Det er vanskeligt at vurdere sandsynligheden for, at dette ville ske i praksis, men hvis man mener, at der er en væsentlig sandsynlighed for, at Vest timer spilføringen rigtigt, og at Syd derefter lægger lavt i trumf, kan man give en vægtet score, hvor Vest nøjes med 1 bet i fx 25% af tilfældene, i stedet for at dømme 5♣−2 rent.