Måned: marts 2017

Efter fire “for dummies”‐artikler om justeret score er det på tide at skifte emne! I de kommende uger vil jeg se på nogle af reglerne for uregelmæssigheder i meldeforløbet, som de kommer til at se ud i 2017‐lovene.

Et nyt begreb, som vi skal vænne os til, er “tilsvarende meldinger”. Hvis et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur ikke accepteres af MTV, og den fejlende afgiver en tilsvarende melding (i sin lovlige tur), vil der slet ikke være nogen begrænsninger, hverken i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsninger!

Dette er en fornuftig ændring: Hvis den fejlende med sin lovlige melding får givet makker alle de oplysninger, som den ulovlige melding gav, er der sådan set ingen skade sket. Og så forekommer det urimeligt hårdt at straffe med tvungen pas.

Men en sådan regel kræver en definition af begrebet “tilsvarende melding”, og det ser vi på i næste afsnit.

Hvad er en tilsvarende melding?

WBF‑LC har valgt at dedikere en hel paragraf til begrebet “tilsvarende melding”. Da de nødig vil ændre i paragrafnumrene, bliver det eksisterende indhold af § 23 flyttet om i § 72, hvor det emnemæssigt hører fint hjemme. Derved er § 23 blevet frigivet til i stedet at omhandle tilsvarende meldinger.

En melding kaldes “tilsvarende” (i forhold til den oprindelige melding), hvis et af følgende tre kriterier er opfyldt:

1. De to meldinger har samme eller lignende betydning.
2. Den nye meldings betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den oprindelige melding.
3. De to meldinger har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ).

Det er umiddelbart mulighed 2, der er sværest at overskue i praksis, og jeg vil belyse fortolkningen heraf med nogle eksempler.

Eksempler

I alle de nedenstående eksempler begår Syd en uregelmæssighed i form af en melding uden for tur, og Vest accepterer ikke.

Multi uden for tur

Øst er giver, men Syd åbner 2♦ Multi.

I det lovlige meldeforløb åbner Øst 1♣. Nu kan Syd løse alle problemer ved at springe til 2♠, såfremt dette viser en svag 2‑åbning i spar, for:

• 2♦ viser en svag 2‑åbning i spar eller en svag 2‑åbning i hjerter (eller evt. en eller flere stærke varianter).
• Springet til 2♠ (den lovlige melding) viser den ene af de mulige betydninger for 2♦ Multi.

Dermed er der ingen tvungen pas og ingen udspilsbegrænsninger mod Nord.

En forhåndspas i makkers tur

Nord er giver, men Syd indleder meldeforløbet med pas.

I det lovlige meldeforløb åbner Nord 1♥, og Syd hæver til 2♥ (jeg vil i en senere artikel forklare, hvorfor Syd ikke er tvunget til at passe; også her er reglerne ændret). Igen er alle problemer løst:

• Selvom vi ikke normalt tænker på den måde, kan vi opfatte Syds indledende pas som en melding med fire mulige betydninger: 0‑5 uanset fordeling, 6‑9 uden hjerterstøtte, 6‑9 med hjerterstøtte, og 10‑11 relativt jævne.
• Hævet til 2♥ (den lovlige melding) viser den ene af disse muligheder.

Ergo ingen tvungen pas og ingen udspilsbegrænsninger.

Endnu en forhåndspas i makkers tur

Nord er giver, men Syd indleder meldeforløbet med pas.

I det lovlige meldeforløb åbner Nord 1♥, og Syd svarer 1♠.

1♠ er ikke en tilsvarende melding:

• Den indledende pas viser 0‑5 uanset fordeling, 6‑11 med mindst 4 spar, eller 6‑11 uden sparfarve.
• Svaret 1♠ (den lovlige melding) viser 6‑11 med sparfarve, eller 12+ med sparfarve.

12+ med sparfarve er ikke en af de mulige betydninger af den oprindelige melding, og dermed er 1♠ ikke en “tilsvarende melding”.

Vi kan også se det sådan, at Nord ved, at Syd aktuelt ikke har en åbningshånd til sit 1♠‐svar, som han ellers let kunne have haft.

Det bringer N-S i problemer – præcis hvilke skal vi se på i en senere artikel.

En delmængde af oplysninger

Øst er giver, men Syd åbner 2♠ visende spar og en minor.

I det lovlige meldeforløb åbner Øst 1♦, og Syd melder 1♠ ind. Det viser spar, og Syd har dermed givet makker en delmængde af de oplysninger, han gav med 2♠ (spar og en minor).

Her skal vi passe på. “En delmængde af oplysninger” er netop det modsatte af “betydningen er en delmængde af de mulige betydninger”. Derfor er 1♠ ikke en tilsvarende melding:

• De mulige betydninger af 2♠ er “spar+ruder” og “spar+klør”.
• En af de mulige betydninger af 1♠ (den lovlige melding) er “spar uden sidefarve”.

Betydningen “spar uden sidefarve” var ikke en mulighed til åbningen 2♠, og igen er N-S i problemer (og derudover er “åbningshånd med sparfarve” en mulig betydning af 1♠, men ikke af 2♠).

Her kan vi også bruge et ræsonnement som i det foregående eksempel: Nord ved, at Syd har en sidefarve til sin 1♠‐indmelding, hvad han slet ikke har lovet.

Konklusion

Begrebet “tilsvarende meldinger” er i 2017‑lovene centralt i forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur, når disse ikke accepteres. Hvis den fejlende (i sin lovlige tur) afgiver en tilsvarende melding i forhold til den oprindelige, vil der nemlig ikke være nogen konsekvenser i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsninger.

Denne nye regel betyder, at der oftere bliver tale om en normal afvikling af spillet efter de nævnte uregelmæssigheder, og det er godt for spillet. Men det kræver en ny måde at tænke på for turneringslederne.

Mit råd er, at du forsøger at vænne dig til de ræsonnementer, du skal foretage som turneringsleder i den forbindelse. Husk, at formålet med reglen er at tillade normal afvikling af spillet, hvis den fejlendes makker ikke er blevet klogere af den ulovlige melding, end han bliver af den lovlige melding.

Dette er i reglerne udtrykt ved de tre varianter af “tilsvarende meldinger”, som det betaler sig at forsøge at lære udenad:

1. De to meldinger har samme eller lignende betydning.
2. Den nye meldings betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den oprindelige melding.
3. De to meldinger har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ).

I vores teoretiske tema om krav og afgivelse er vi nået til den vigtigste artikel, Vurdering af krav, hvor du kan læse om, hvordan turneringslederen skal gå frem, når en spiller kræver et antal stik, men en modstander erklærer sig uenig. Som bekendt koster det ofte stik, som spilleren sandsynligvis ville have vundet i praktisk spil, men som du vil kunne se, er der dog grænser for galskaben.

Her fortsætter vi med vores “for dummies”‐serie om justeret score! I denne uge handler det om kunstig score – 60‑40, 60‑60 og den slags.

Kunstig score forekommer ganske hyppigt … men i praksis også alt for hyppigt! Hvis meldeforløbet først er påbegyndt, er det sjældent korrekt at give kunstig score, og det vil altid kræve en nøjere overvejelse.

Der er kun tre sagstyper, hvor turneringslederen må benytte kunstig score:

• Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
• Når lovene foreskriver kunstig score.
• Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.

Lad os se to eksempler. Det første eksempel tjener som en advarsel for dem, der tror, at kunstig score er en almindelig løsning!

Uspilleligt spil

Fordelingen i følgende spil var usædvanlig:

Efter et naturligt meldeforløb, hvor nogen måske ville have passet første gang på Nords hånd, spillede Vest ♣B ud. Nord lagde sine kort ned, hvorefter Syd bemærkede, at udspillet var løjerligt, når Nord også havde ♣B.

Vest opdagede nu, at han var kommet til at tage kortene fra det næste spil. Turneringsleder!

Hvad siger lovene?

Tilfældet er behandlet i § 15A. Lad os se på § 15A1 og § 15A2a:

1. Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).
2a. Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Dette er en lidt kringlet måde at sige, at spillet kan reddes, hvis Vest når at opdage fejlen, inden Øst har meldt efterfølgende. Hvis Vest ikke når dette, skal scoren justeres, dvs. spillet skal stoppes på dette tidspunkt.

Her nåede Øst at melde flere gange efter Vests første, forkerte melding, og vi skal derfor justere scoren.

Er spillet påvirket af Vests fejl?

Aktuelt havde Vest ♠EK95 ♥8542 ♦E ♣K1043. For de fleste spillere er dette en automatisk pas, og det er derfor rimeligt at mene, at Vests fejl ikke påvirkede meldeforløbet. N-S har meldt 3♥ ved egen kraft på de rigtige kort.

Hvis du tænker på denne måde, har du forstået en masse om justeret score! Vests forseelse har ikke påvirket meldeforløbet, og det er retfærdigt at give justeret score på basis af det sandsynlige resultat i 3♥ spillet af Syd, hvor vi naturligvis udstyrer Vest med de rigtige kort. Her skal der altså ikke gives kunstig score!

Men er det nu så sikkert, at Vest melder pas? Mange har den filosofi, at man bør melde ind med en åbningshånd, en rimelig 4‑farve at melde på 1‑trinet samt længde uden lavhonnører i åbningsfarven. Intet problem – turneringslederen fastlægger en sandsynlighed for en 1♠‑indmelding, fx 30%, vurderer sandsynlige resultater herefter (3♠ med én bet ser sandsynligt ud), og blander dette ind i en vægtet score.

Hvad med næste spil?

§ 15A3 fortæller, hvad vi skal gøre med næste spil:

3. Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis den fejlendes melding afviger^*) fra den annullerede melding.
*) Den nye melding afviger fra den annullerede melding, hvis den har en væsentlig anderledes betydning eller er bluff.

Det er også lidt kryptisk – hvad forstår vi ved “den” annullerede melding, når Vest har afgivet flere meldinger? Dette skal ses i sammenhæng med den mulighed, som § 15A2a giver for at redde spillet, når Vest kun har afgivet én melding, og Øst ikke har meldt efterfølgende. Her kan vi ofte redde begge spil, hvis Vest afgiver samme melding igen i det nye spil.

Hvis Vest har nået at afgive flere meldinger, og/eller hvis Vest som i vores eksempel ovenfor har foretaget et åbningsudspil, er det tvivlsomt, om vi kan gennemføre næste spil, men det fremgår ikke klart af § 15A3. Måske har Vest passet hele vejen og gør det også i næste spil – i så fald er der ikke sket den store skade.

Hvorom alting er: Konsekvensen vil ofte være, at næste spil må annulleres med kunstig score, 60‑40, fordi spillet bliver afbrudt på et tidligt tidspunkt.

Kunstig score: Et specialtilfælde af justeret score

Lad os nu se på følgende spil fra junior‑EM.

N-S var et polsk par, der ikke tidligere havde spillet uden for Polen. Derfor var de ikke vant til at alerte 1♣ og 1♦, men det er naturligvis nødvendigt i EM – først og fremmest er meldingerne jo kunstige. Vest anede ikke uråd og satte 11+ HP til venstre og 5+ HP til højre. Så var der ikke meget tilbage til makker, og med jævn fordeling valgte han at følge sin dobling op med en konservativ 2♥.

Vest tog 11 stik, og når Syd hverken havde ruderfarve eller honnørstyrke, tilkaldte han turneringslederen.

Hvad skal turneringslederen gøre ved denne sag? Forkert forklaring, mulig skade … frem med standardmetoden, som du kender fra Justeret score for dummies og Vægtet score for dummies!

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Identifikation af lovbruddet

Lovbruddet er let at identificere – både 1♣ og 1♦ skulle have været alertet, og dette er skyld i, at Vest ikke fik den rigtige forklaring om meldingerne.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Overfladisk betragtet kommer Vest nok i 3ut, men om den tager 9, 10 eller 11 stik, er ret uklart. Det peger på en vægtet score.

Men er det så oplagt, at Vest ville komme i 3ut? Øst har en skæv, svag hånd med en fornuftig sparfarve. Kunne han finde på at drive kortene i 4♠ i stedet? Det kunne han vel, men hvor mange stik tager den mon? Det er ikke klart – hvis der ikke kommer klør ud, kan Øst kaste sin klørtaber på hjerter før trumftrækningen.

Der er også muligheden for, at Vest bliver spilfører i 4♥, fordi Øst har ganske god støtte til Vests primære farve. Eller måske standser Ø-V i en delkontrakt – kortene er svære at melde, fordi Vest ikke har nogen farve at overmelde i.

Det var analysen. Du er turneringsleder – værsgo at sætte sandsynligheder på, så vi kan give en retfærdig vægtet score!

Denne opgave giver ikke mening. Der er uden videre 6‑8 plausible resultater spredt ud over spektret, og det er vanskeligt at estimere sandsynlighederne med rimelighed. Umiddelbart efter § 12C1c om vægtet score finder vi § 12C1d:

Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score (se § 12C2).

Det passer fint til vores situation. Vi har forsøgt at lave en vægtet score, men der er alt for mange muligheder. I en sådan situation har vi altså lov at give kunstig score.

Grundprincipperne for en kunstig score fremgår af § 12C2a:

Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet, tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:

• Middel minus (i parturneringer højst 40% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.
• Middel (i parturneringer 50% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.
• Middel plus (i parturneringer mindst 60% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.

Turneringslederens afgørelse er altså at give 60‑40 til Ø-V, da N-S var skyld i uregelmæssigheden.

Bemærk, at fordi de mulige resultater er så spredte, kan et forsøg på at give en vægtet score meget vel give tæt på 60% til Ø-V, når vi lader tvivlen komme dem til gode i forbindelse med fastsættelse af sandsynlighederne for de forskellige resultater. Derfor kan vi opfatte en kunstig score som en tilnærmelse til en vægtet score i netop de tilfælde, som § 12C1d beskriver.

Justeret score

Turneringslederen vil altså give 60% til Ø-V. Men først skal han kontrollere, at Ø-V er skadet, dvs. at Ø-V får under 60%, hvis scoren ikke justeres. Aktuelt gav en delkontrakt langt under middel, så turneringslederen skal justere scoren til 60‑40 til Ø-V.

Nogle advarende bemærkninger

Kunstig score er en løsning, som turneringsledere ofte tyr til, fx i følgende situationer:

• En spiller har begået et lovbrud under spillet, fx udnyttet ubeføjede oplysninger fra makker.
• Spillerne har i fællesskab ødelagt spillet ved bordet, men turneringslederen kan ikke afgøre, hvilken handling der udgør et lovbrud.
• Turneringslederen kan ikke afgøre, om der har været et lovbrud.
• Turneringslederen kan ikke finde en god afgørelse og vælger en salomonisk løsning.
• Turneringslederen ønsker at straffe en af parterne.
• Der har været givet en forkert afgørelse ved bordet, enten af turneringslederen eller af spillerne selv.

Efter at du nu (forhåbentlig) har læst 4 artikler i “for dummies”‐serien om justeret score, vil du være klar over, at det vil være helt forkert af turneringslederen at gå direkte til kunstig score i ovenstående situationer.

I stedet skal turneringslederen gå frem efter vores sædvanlige fremgangsmåde: Identificer lovbruddet; vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted; og juster scoren, hvis den ikke‑fejlende side er skadet hhv. den fejlende side har fået en fordel.

Det er muligt, at der faktisk vil blive tale om en kunstig score, men det er kun tilladt, når turneringslederen har forsøgt at give en vægtet score og derefter kommer frem til, at den vægtede score kommer til at indeholde mange forskellige resultater.

Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvis lovbruddet forekommer senere end første melderunde, skal der næsten aldrig gives kunstig score. Og selv hvis lovbruddet forekommer i første melderunde, er kunstig score ikke nødvendigvis den rigtige løsning.

Konklusion

Mange turneringsledere giver gerne kunstig score i vanskelige sager, men det er kun tilladt i følgende tre situationer:

• Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
• Når lovene foreskriver kunstig score.
• Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.

Med andre ord: Hvis meldeforløbet har været påbegyndt, og lovene ikke direkte kræver kunstig score, skal turneringslederen forsøge at give en vægtet score (eller måske endda en almindelig justeret score).

Først hvis det nødvendige analysearbejde viser, at der ville være mange forskellige sandsynlige resultater, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted, kan turneringslederen give kunstig score.

En kunstig score er således ikke en standardløsning på turneringslederens problemer, men en nøje valgt løsning, når alternativet ville være en vægtet score med uoverskueligt mange vægte.

WBF‑LC har i denne uge udsendt den endelige udgave af 2017‐bridgelovene. Vi er i fuld gang med oversættelsen i DBf, men det er endnu ikke afklaret, hvornår lovene træder i kraft i de enkelte nationale forbund.

Som tidligere nævnt er en af de vigtigste ændringer, at vægtet score bliver obligatorisk i situationer, hvor turneringslederen justerer scoren efter et lovbrud og ikke med sikkerhed kan fastslå, hvilket resultat der ville være opnået uden lovbruddet.

Derfor fortsætter vi i denne uge med at behandle vægtet score. I sidste uges indlæg, Vægtet score for dummies, så vi på de generelle principper for vægtet score og gennemgik desuden, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i holdkamp.

Denne gang skal vi se, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i parturnering. For træningens skyld tager vi et nyt eksempel på tildeling af vægtet score.

Regneriet er mere komplekst i parturnering, fordi man skal sammenligne den vægtede score med alle andre borde – i modsætning til holdturnering, hvor man kun skal sammenligne med det andet bord i kampen. I praksis foretager regnskabsprogrammet de nødvendige beregninger, når man indtaster den vægtede score, og derfor er det ikke nødvendigt at kunne danne en frekvenstabel med vægtede scorer. Det er dog en fordel at kende teknikken, så man forstår resultaterne.

Efter Syds stærke indledning meldte Nord 3♦ som fornyet afslag. Syd troede imidlertid, at Nord viste en halvpositiv hånd med ruderfarve, og meldte 3ut for at beskytte hjerterne i udspillet.

Da Nord mente, at 3♦ skulle have været alertet, og N-S købte spillet, tilkaldte han turneringslederen efter den afsluttende pas og gjorde opmærksom på dette (artiklen Forkert forklaring beskriver nærmere, hvornår en forkert forklaring skal rettes).

Turneringslederen forklarede, at Øst måtte ændre sin afsluttende pas, hvis denne skyldtes den manglende alert (se artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring), men hvis tidligere meldinger kunne henføres til den manglende alert, stod de ved magt, og scoren kunne eventuelt blive justeret efterfølgende.

Øst ville have doblet 3♦, hvis denne var blevet alertet, men det kunne ikke laves om nu, så han sagde intet – et udsagn herom ville være en ubeføjet oplysning til hans makker. I stedet nøjedes han med at sige, at han ikke ønskede at ændre sin afsluttende pas.

Vest spillede ♥6 ud, og Syd vandt kontrakten med et overstik efter lidt sløset modspil. Herefter tilkaldte Øst turneringslederen og fortalte, at han ville have doblet 3♦. Farven var ganske vist tynd, men da han ikke havde doblet 2♦, ville doblingen af 3♦ ikke love en stærk farve.

Turneringslederens fremgangsmåde

Da vi overvejer justeret score, går vi som sædvanlig frem på følgende måde:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Identifikation af lovbruddet

For at afgøre, om der har været en forkert forklaring, er turneringslederen først nødt til at finde ud af, hvad N-S’s aftale er. N-S forklarede, at de kun havde spillet sammen få gange. Nord var gået ud fra den aftale, som han havde med andre makkere. Syd var usikker på, hvad 3♦ skulle opfattes som, og valgte derfor at gå ud fra den naturlige betydning.

Den korrekte forklaring var således, at det ikke var afklaret, om meldingen var naturlig eller fornyet afslag, og meldingen skulle derfor have været alertet.

Lovbruddet er således, at 3♦ ikke blev alertet.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Hvad ville der være sket, hvis der ikke havde været et lovbrud? Øst lyder måske overbevisende, men doblingen af 3♦ er langtfra oplagt. I et sådant dilemma er det nødvendigt at sætte sandsynligheder på mulighederne. Situationen er ofte uklar efter en forkert forklaring, og derfor er vægtet score hyppigt konsekvensen af en forkert forklaring.

Her vurderede turneringslederen, at Øst havde doblet med 40% sandsynlighed, mens han havde passet i de øvrige 60% af tilfældene. Havde Øst passet, var resultatet naturligvis blevet 3ut med 10 stik som ved bordet, fordi Ø-V havde den korrekte forklaring under spillet af kortene.

Hvad ville der være sket efter en dobling? Sandsynligvis melder Syd pas, hvorefter Nord med sikkerhed vil melde 3♠, hævet til 4♠ af Syd (efter Østs dobling forstår Syd, at Nords 3♦ var ment kunstigt). Øst har et oplagt hjerterudspil, og kontrakten går 1 ned, medmindre Syd har kigget i kortene.

Men måske melder Syd 3ut oven på Østs dobling i stedet for at passe. Den kan Nord næppe flytte. Vest spiller ruder ud til Østs ♦E, og spilfører holdes relativt let i 9 stik efter en ruderretur fra Øst. Men i lyset af Syds 3ut‑melding er et hjerterskift fra Øst nærliggende, hvilket ser ud til at føre til 3 beter.

Der er således mange muligheder i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler 3♦: N 4♠ 9, S 3ut 9 og S 3ut 6. Lad os for eksemplets skyld fastsætte procenterne på følgende måde:

• S 3ut 10: 60% (Øst dobler ikke 3♦).
• S 3ut 9: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut, men Øst finder ikke hjerterskiftet).
• N 4♠ 9: 20% (Øst dobler, og Syd passer, hvorefter N-S finder spartilpasningen).
• S 3ut 6: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut; Øst finder siden hjerterskiftet).

Ø-V er tydeligvis skadet af den manglende alert, og turneringslederen giver en vægtet score baseret på ovenstående sandsynligheder.

Frekvenstabeller med vægtede scorer

Det er ikke svært at beregne konsekvensen af en vægtet score i holdkamp (se Vægtet score for dummies). I en parturnering vil der være en del regneteknisk besvær, og for de fleste vil det være tilstrækkeligt at stole på regnskabsprogrammets output.

Medmindre du er nysgerrig for at vide, hvordan vægtede scorer omsættes til et parturneringsresultat i praksis, kan du således trygt springe dette afsnit over! Men for dem, der besidder denne nysgerrighed, vil jeg forklare de nødvendige regneregler her.

Når vi skal indregne den vægtede score, kan vi bruge samme tænkemåde som i en holdkamp (se Vægtet score for dummies): Vi sammenligner med hvert af de øvrige borde og ganger vægtene på efterhånden. Men fordi vi ikke bare skal sammenligne med ét bord som i holdturnering, bliver udregningerne mere komplicerede.

Spillet forekom i en parturnering med 9 borde. Lad os først se frekvenstabellen, som den så ud, før turneringslederen justerede scoren, idet scoren ved “vores” bord er anført i kursiv:

Som sædvanlig kan man beregne scoren for N-S ved et bord som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”. Lad os prøve med S 3ut 9. Har man opnået dette resultat som N-S, vinder man over de 2 borde, der har −50, og taber til de 5 borde, der har +490, +430 eller +420 – altså 2−5=−3 points.

Nu justerer turneringslederen S 3ut 10 til den vægtede score, som vi fastlagde tidligere. Vi erstatter således resultatet S 3ut 10 med den vægtede score. Vi kan bruge præcis samme metode med en almindelig frekvenstabel, men fordi der er tale om en vægtet score, må vi bruge decimaltal. Den vægtede score betyder, at resultatet S 3ut 10 er forekommet 0,6 gange ved dette bord, S 3ut 9 er forekommet 0,1 gange osv.

Scoren for N-S for de enkelte resultater beregnes fortsat som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”, og den endelige frekvenstabel kommer til at se således ud:

I sig selv er der intet nyt i denne måde at tælle points på – man skal bare vænne sig til decimalerne.

Scoren for S 3ut 6 ser underlig ud. Da der er 9 borde i turneringen, er toppen +8. Men Ø-V scorer +8,9 for at sætte 3ut 3 gange, altså mere end en top! Dette er imidlertid intet problem, for Ø-V har kun scoret 10% af dette resultat, og deres samlede score vil aldrig være højere end en top. Vi ser i næste afsnit på, hvad de implicerede par faktisk scorede på spillet.

Konsekvensen for de implicerede par

Hvad får N-S ud af den vægtede score ved dette bord? Dette kan vi let beregne ved at gange vægtene på de points, der fremgår af frekvenstabellen for spillet, som vi beregnede ovenfor:

• 60% af +6,4 = +3,84.
• 10% af -2,3 = -0,23.
• 20% af -6,6 = -1,32.
• 10% af -8,9 = -0,89.

N-S’s score på spillet er lig summen af disse tal, dvs. +1,4, og Ø-V scorer derfor −1,4. Denne beregning vil også blive foretaget af regnskabsprogrammet.

Kontroller, om scoren skal justeres!

Det er vigtigt at beregne scoren ved det bord, hvor den justerede score er givet, og sammenligne den med det, der ville have været resultatet uden scorejusteringen. Scoren skal jo kun justeres, hvis den ikke‐fejlende side er skadet.

Her er det oplagt, at Ø-V er skadet, for i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler, bliver deres score forbedret.

Lad os i stedet som et hypotetisk eksempel antage, at scoren opnået ved bordet var S 3ut 9, og at turneringslederen derefter kommer frem til, at scoren skal justeres til den samme vægtede score som ovenfor (altså med 60% for S 3ut 10 – vi ser bort fra, at dette er urealistisk i den aktuelle sag).

Hvis scoren ikke justeres, ser frekvenstabellen således ud:

Ø-V har således scoret +2 på spillet ved bordet. Som tidligere beregnet giver den justerede score −1,4 til Ø-V. Scorejusteringen koster Ø-V points, og det svarer til, at Ø-V ikke er skadet af uregelmæssigheden – tværtimod – og dermed skal scoren ikke justeres. Turneringslederen ser således helt bort fra sin fine vægtede score og lader i stedet S 3ut 9 stå ved magt.

Af denne grund er det vigtigt, at turneringslederen kontrollerer effekten af den justerede score. Scoren skal kun justeres, når den ikke‐fejlende side er skadet!

Afsluttende bemærkninger

Resultatberegningen i parturnering i forbindelse med vægtede scorer giver en del besvær. Den letteste måde er at opbygge en frekvenstabel på sædvanlig vis, idet den vægtede score indgår med decimaltal i antallene. Dette fører også til decimaltal i de resulterende parpoints.

Hvis der bliver givet vægtet score ved flere borde, er teknikken den samme: Alle de vægtede scorer indsættes i frekvenstabellen som deres respektive decimaltal, og for de enkelte par beregnes resultatet ved at gange vægtene på de scorer, der fremgår af frekvenstabellen.

Selvom principperne er enkle, er konsekvenserne af vægtede scorer i parturnering noget af det sværeste for en turneringsleder at beregne. Til alt held kan man i praksis overlade alt regnearbejdet til sit regnskabsprogram, men det er nyttigt at vide, hvordan beregningerne foretages.

Bemærkning vedr. BridgeCentral: Den ovenstående procedure er endnu ikke implementeret i BridgeCentral, men forventes at være med i næste hovedversion. Indtil dette sker, benytter BridgeCentral en tilnærmet metode, hvor decimaler ikke benyttes i det endelige resultat.

I denne uge starter vi et nyt tema i vores serie af teoriartikler: Krav og afkald (populært også kaldet claims). Hvordan skal det bedømmes, når en spiller kræver rest, og modstanderne ikke er enige? Det ser vi på i de kommende uger, og i den indledende artikel Krav og afkald kan du læse om de grundlæggende begreber.

I sidste uge kunne du læse om Justeret score for dummies, og jeg håber, at du har fået begreberne på plads. I denne uge skal vi se på vægtet score. Måske tænker du, at det lyder meget avanceret, men hvis du forstår de principper, jeg gennemgik i sidste uge, er du 100% parat til at forstå, hvordan man giver vægtet score!

Lad os tage udgangspunkt i følgende spil fra en holdkamp:

Efter at Syd havde åbnet med 2♦, spurgte Vest om betydningen heraf, og Nord svarede “svag 2‑åbning i en majorfarve”. Øst genåbnede med 2♠, og selvom Nords forklaring var ubeføjet for Syd, var det oplagt at springe til 3ut med 25 gode points.

Syd tog 11 stik i denne kontrakt, men Øst var ikke tilfreds – hvis han havde vidst, at Syd havde en stærk hånd, ville han naturligvis have passet. Derfor tilkaldte han turneringslederen.

Turneringslederens fremgangsmåde

Som vi så i Justeret score for dummies, skal turneringslederen benytte følgende fremgangsmåde:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Vi tager igen punkterne ét ad gangen.

Identifikation af lovbruddet

Som beskrevet i artiklen Forkert forklaring, skal turneringslederen først og fremmest slå fast, hvad der faktisk er N-S’s makkeraftale. Her forklarede Nord selv, at han havde glemt, at der også kunne være stærke varianter i deres Multi.

Vi har dermed identificeret lovbruddet: Nord gav den forkerte forklaring til Ø-V.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Vi skal nu vurdere, hvad der var sket, hvis der ikke havde været et lovbrud – med andre ord hvis Nord i stedet havde forklaret, at der foruden en svag 2‑åbning i major var mulighed for 25‑27 jævne eller en kravhånd med ruder.

Det er klart, at Øst altid vil melde 2♠, når han får at vide, at Syd har en svag 2‑åbning i major. Med den korrekte forklaring er det imidlertid mindre klart. Øst skal jo ikke have at vide, at Syd har en stærk hånd – kun at der er mulighed for en stærk hånd. Hvis Syd har en svag 2‑åbning i hjerter, vil det være meget mislykket at passe med 7‑farve i spar.

Vi kan altså ikke vurdere med sikkerhed, hvad der ville være sket, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring. Måske havde Øst passet, og måske havde han alligevel meldt 2♠.

I en sådan situation må vi sætte sandsynligheder på. Det kan man i praksis gøre ved at foretage en rundspørge, hvad jeg vil fortælle om ved en senere lejlighed, eller fx ved blot at diskutere sagen med andre. I nødstilfælde må man vurdere det på egen hånd.

Lad os i dette eksempel vurdere, at der havde været 40% sandsynlighed for, at Øst havde meldt pas, hvis han havde fået den korrekte forklaring. Hvis Øst havde meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 2♦ spillet af Syd, og den tager altid 12 stik = +170.

I de andre 60% af tilfældene, hvor Øst alligevel melder 2♠, ville resultatet naturligvis blive 3ut med 11 stik, sådan som det skete ved bordet = +460.

Hvad siger reglerne?

I eksemplet i Justeret score for dummies var vi sikre på, hvad resultatet ville være blevet, hvis der ikke var noget lovbrud. Når vi ikke kan vurdere resultatet med sikkerhed, skal vi benytte § 12C1c:

En korrigeret score kan dannes som en vægtet score, der afspejler sandsynligheden for flere mulige resultater. Kun resultater, der kunne være opnået på lovlig vis, må indgå i den vægtede score.

Dette er græsk, men det betyder helt enkelt, at turneringslederen skal vurdere sandsynlighederne for de tænkelige resultater. Baseret på de sandsynligheder, vi fastlagde ovenfor, fører dette til følgende:

• 60% sandsynlighed for +460.
• 40% sandsynlighed for +170.

Lad os se, hvordan man omsætter dette til et resultat i holdkampen.

Beregning af den vægtede score

Ved det andet bord spillede Syd også 3ut med 11 stik = +460. Dette betyder, at spillet umiddelbart er scoret som et lige spil.

Vi skal nu beregne imp‐scoren for de mulige resultater og derefter gange de procenter på, som vi har fastlagt. Lad os beregne det set fra N-S ved dette bord.

• 60% af scoren for +460. Det ville have været et lige spil, altså 60% af 0 imp = 0 imp.
• 40% af scoren for +170. Sammenlignet med de +460 ved det andet bord ville det have givet N-S et tab på 7 imp, altså 40% af −7 imp = −2,8 imp.

Summen af disse to resultater er −2,8 imp. Det betyder med andre ord, at vi vurderer, at Ø-V havde stået til at vinde 2,8 imp (i gennemsnit) i stedet for at få et lige spil, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring.

Ø-V er således blevet skadet af den forkerte forklaring, og derfor skal vi justere scoren. Da skalaen for kamppoint er baseret på, at imp‐scoren altid er i heltal, runder vi af til nærmeste hele tal, således at Ø-V vinder 3 imp på spillet.

Af historiske årsager foreskriver DBf’s turneringsbestemmelser, at decimaler altid skal afrundes til ugunst for den fejlende side. Denne regel vil blive afskaffet i forbindelse med den næste hovedversion af BridgeCentral.

I praksis kan man naturligvis komme ud for spil med mere end to muligheder. Det kan føre til, at man fx sætter sandsynligheder på 3‑4 forskellige resultater, men sjældent flere. Spilanalysen vil naturligvis være mere kompliceret, men regneprincipperne er præcis de samme.

Det er vigtigt, at vi ikke ganger procenterne direkte på henholdsvis +460 og +170 og derefter beregner imp‐scoren for det resultat, der kommer ud af det. Det vil ikke altid give det samme resultat, og den rigtige fremgangsmåde er at beregne imp‐scoren for de enkelte resultater først og derefter summere.

Afsluttende bemærkninger

Der er ikke noget mystisk ved en vægtet score. Turneringslederen skal altid tage udgangspunkt i fremgangsmåden:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Hvis spørgsmål 2 ikke har et entydigt svar, må man give et flertydigt svar og sætte procenter på. Det giver selvfølgelig mere besvær, jo flere spilforløb man skal analysere, men dette arbejde kan baseres på rene bridgevurderinger, som man ikke behøver være turneringsleder for at foretage.

Det efterfølgende regnetekniske arbejde er ikke vanskeligt, når der er tale om en holdkamp. For så vidt heller ikke i parturnering, men det vil være ret besværligt, og derfor har man forhåbentlig et regnskabsprogram til at foretage beregningerne.

Som øvelsesopgave kan du prøve at beregne imp‐scoren, hvis N-S havde meldt og vundet 6♦ ved det andet bord. Før scorejusteringen ville Ø-V ved dette bord vinde 10 imp på spillet (920−460). Hvis du kommer frem til, at Ø-V vinder 11,2 imp på spillet, når scoren justeres, har du lært alt, hvad du behøver lære i denne uge!

I de kommende uger vil jeg fokusere på begrebet “justeret score”, som er et af de vigtigste lovtekniske emner, når man dømmer på distriktsniveau eller højere.

Vi tager i denne uge et grundlæggende eksempel, som jeg har fået tilsendt for nylig, hvor jeg dog har tilpasset historien til artiklen.

Du er meget velkommen til at skrive til os og fortælle, hvis der er noget i gennemgangen, du finder vanskeligt. Så vil det måske være muligt at tage hensyn til dette i de følgende ugers indlæg.

Nord holdt en markant tænkepause før afslaget i 3♠. Syd forstod dog, at Nord måtte have noget ekstra, og da han selv havde maximum, lagde han på til 4♠. Da ♠K sad blank, vandt kontrakten heldigt.

Men nu tilkaldte Ø-V turneringslederen. De mente ikke, at Syd kunne melde 4♠ efter Nords tænkepause.

De fleste vil have en fornemmelse af, at kontrakten skal dømmes tilbage til 3♠ med 10 stik. Men det vil ikke være usædvanligt at høre nogen argumentere med, at 4♠ jo var en dårlig kontrakt, og at Ø-V næppe ville have tilkaldt turneringslederen, hvis 4♠ var gået bet.

Dette er reelt en diskussion om, hvad der er retfærdigt. Det er naturligvis vigtigt at være retfærdig, men …

Det er nødvendigt, at vi går frem efter reglerne!

Hvad siger reglerne?

Lad os starte med at læse § 12B1:

Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke‐fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Disse kringlede formuleringer giver os tre opgaver:

1. Identificer lovbruddet.
2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Det er disse opgaver, vi skal udføre, hver eneste gang vi overvejer justeret score! Lad os prøve på den aktuelle sag.

Identifikation af lovbruddet

Man skal huske, at ubeføjede oplysninger til makker ikke er udtryk for et lovbrud. Nord kan på ingen måde kritiseres for at bruge tid på at overveje, om Syd kan dække 3 af Nords tabere – bridge er en tankesport.

De lovmæssige problemer omkring ubeføjede oplysninger vedrører således udelukkende Syds 4♠‑melding.

For at afgøre, om en melding udgør et lovbrud på grund af ubeføjede oplysninger fra makker, skal vi stille to spørgsmål:

1. Er der et logisk alternativ?
2. Gør de ubeføjede oplysninger det nærliggende at vælge den aktuelle melding?

Kan vi svare ja til begge spørgsmål, er der tale om et lovbrud.

Har Syd et logisk alternativ til at melde 4♠? I den grad! Hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause, ville det være automatisk at passe til 3♠.

Har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at melde 4♠? Helt klart – Nords pause afslører, at der er tillæg.

Vi har dermed gennemført første skridt i vores fremgangsmåde: Syds 4♠ er identificeret som et lovbrud.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Andet skridt i vores fremgangsmåde er at vurdere, hvad der ville være sket, hvis der ikke var sket et lovbrud. Det betyder her, at vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Syd havde afgivet en lovlig melding i stedet for 4♠.

Syds eneste rimelige melding, der ikke drager fordel af Nords tænkepause, er pas. Havde Syd meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 3♠, og resultatet ville også her være blevet 10 stik.

Bemærk, at vi i dette trin ikke stiller spørgsmålet “hvad ville der være sket, hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause” – tænkepausen er jo ikke et lovbrud.

Justeret score

Vi kan nu afgøre sagen. Resultatet uden lovbruddet ville have været N 3♠ 10 = +170, og da Ø-V er skadet af N-S’s lovbrud, justeres scoren til dette resultat.

Det er også let at besvare, hvad vi skal gøre, hvis 4♠ går bet. Nu betyder lovbruddet, at scoren bliver N 4♠ 9 = −100 i stedet for N 3♠ 9 = +140. Ø-V er således ikke skadet af lovbruddet, og derfor skal scoren stå ved magt. Vi giver ikke justeret score, når den fejlende side skades af sit eget lovbrud. Argumenter som “de have jo ikke kaldt, hvis 4♠ var gået ned” er således helt værdiløse.

Konklusion

Man behøver absolut ikke tage den store turneringsledereksamen for at gennemføre de nødvendige ræsonnementer i forbindelse med en justeret score! I denne sag skulle vi vurdere følgende spørgsmål:

1. Var Syds 4♠ ulovlig, dvs:
   • Havde Syd et logisk alternativ til 4♠?
   • Fortalte de ubeføjede oplysninger, at Syd hellere skulle melde 4♠?
2. Hvad var resultatet blevet, hvis Syd ikke havde meldt 4♠?

Denne slags spørgsmål kan enhver bridgespiller besvare lige så godt som en turneringsleder. Og det gælder, nærmest hver gang der skal overvejes justeret score.

Det vigtige er at benytte den rigtige fremgangsmåde hver gang: Identificer lovbruddet, og vurder derefter, hvad der ville være sket uden lovbruddet.

I de kommende uger ser vi på mere komplicerede eksempler – men som du vil opdage, er de bridgemæssige vurderinger næsten altid det centrale. Dem kan man foretage, uafhængigt af om man har studeret bridgelovene.