Måned: september 2017

En læser har sendt følgende spørgsmål: Må den blinde under spillet gøre spilfører opmærksom på, at han har lagt et stik den forkerte vej? Dette og lignende spørgsmål kan du finde svaret på nedenfor.

I denne uge fortsætter vi desuden temaet om tilsvarende meldinger, som er en forudsætning for at dømme korrekt i sager med melding uden for tur eller utilstrækkeligt bud. Definitionen af tilsvarende meldinger er en svær størrelse at håndtere. Derfor fortsætter vi med yderligere en artikel, som kan hjælpe dig med at afgøre, om der er tale om en tilsvarende melding eller ej.

Tre spørgsmål

Her skal vi behandle tre spørgsmål om, hvordan man behandler de afsluttede stik. Du kender sandsynligvis allerede flere af principperne, men kender du dem alle?

Hvor længe har du ret til at …

• Bede om at se sidste stik?
• Se dit eget kort fra foregående stik?
• Påpege, at makker har lagt et kort i den forkerte retning?

Fristen er den samme i alle tre tilfælde, og den udløber, når du eller makker spiller et kort i det efterfølgende stik.

Men der er nogle yderligere betingelser, der skal være opfyldt, og det ser vi på i det følgende.

Må jeg lige se stikket igen?

Det sker hyppigt, at en spiller beder om at se et stik, efter at det er vendt. § 66A fortæller om reglerne for denne situation:

Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.

Vi har altså yderligere to betingelser:

Når du har vendt dit eget kort, må du ikke længere bede om at se stikket igen – det ved du sikkert allerede.

Mindre kendt er det måske, at den blinde slet ikke har ret til at se stikket. Det kan ganske vist være relevant for den blinde, fx for at kunne advare makker mod at spille ud fra forkert hånd, men han må følge med, mens kortene stadig har billedsiden opad.

Forestil dig, at en modstander beder om at se stikket, efter at han har vendt sit kort. Måske viser du dit kort, fordi du ikke vil have ry for at være en paragrafrytter. Men det eneste kritisable her er at insistere på, at andre skal vise deres kort, selvom det er for sent.

Hvad var det nu for et kort, jeg spillede?

Det sker også, at en spiller har vendt sit kort og gerne vil se det igen. Her skal vi se på § 66B:

Spilfører og hver af modspillerne må se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik.

Her gælder kun den generelle frist, som vi nævnte i indledningen, men vi bemærker, at den blinde heller ikke her har samme rettigheder som de øvrige spillere.

Du har lagt dit kort forkert!

Et stik er afsluttet, og du ser makker lægge kortet i den forkerte retning. Dermed risikerer han at tælle stikkene galt og planlægge resten af spillet forkert. Må du “hjælpe” ham? Her skal vi se på § 65B3:

Alle spillere må gøre opmærksom på et kort, der vender forkert, men kun indtil det første kort fra deres side bliver spillet ud eller til det næste stik. Hvis de gør det senere, kan § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

Svaret er ja – alle spillere må påpege en sådan fejl, og altså også den blinde. Bemærk, at du også gerne må påpege, at en modstander har lagt sit kort forkert.

§ 65B3 fremhæver, at det giver makker ubeføjede oplysninger, hvis du gør opmærksom på fejlen, efter at fristen er udløbet. Lad os tage et eksempel:

I spiller holdkamp, og din makker er i 3ut. Han har lagt et af jeres stik til modparten. Desværre opdager du ikke fejlen, før makker spiller ud til næste stik.

Måske i uvidenhed om reglerne påpeger du alligevel fejlen. Den korrekte oplysning om fordelingen af de hidtidige stik er dermed ubeføjet for makker. Han ender i en position, hvor en knibning giver et overstik, hvis den går godt, men kan koste kontrakten, hvis den går galt.

Nu bør han tage sit sidste topstik og notere vundet kontrakt. Men uden din indgriben ville han have troet, at han behøvede to stik for at vinde sin kontrakt. Dermed bliver den risikable knibning et logisk alternativ, og reglerne om ubeføjede oplysninger tvinger ham til at tage knibningen.

En eventuel nedgang vil være fortjent – men hvis knibningen lykkes, får I et heldigt overstik! Tager makker sit topstik i stedet for at knibe, justerer turneringslederen scoren til nedgang, hvis knibningen var gået galt, men sad honnøren i plads, giver turneringslederen ikke din makker det overstik, han skulle have taget.

Også hvis du påpeger et forkert placeret kort hos en modstander efter fristen, kan det skabe ubeføjede oplysninger for makker. Hvem ved, om han overhovedet holder øje med stikkene.

Konklusion

Reglerne om, hvem der må se kort fra afsluttede stik samt påpege forkert placerede kort, og hvor længe de må gøre det, er ikke svære at huske, når man først har hørt dem:

Så længe en spiller eller dennes makker ikke har spillet et kort i det efterfølgende stik, har en spiller ret til følgende:

• At påpege et forkert placeret kort. Gælder også den blinde.
• At få vist det foregående stik, hvis han ikke har vendt sit eget kort – dog ikke den blinde.
• At se sit eget kort – dog ikke den blinde.

Formålet med sidste uges indlæg var at aflive den misforståelse, at der altid skal overføres stik, når der har været en kulørsvigt. Som vi så, kan der kun overføres stik, når kulørsvigten er etableret. Det sker typisk, når den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hovedreglerne for overførsel af stik efter kulørsvigt er ganske enkle:

• Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået, overføres 2 stik, ellers 1 stik.
• Der kan dog kun overføres stik fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået.

I denne uge skal vi se på en anden udbredt misforståelse: Mange tror, at der skal overføres flere stik, når den fejlende senere tager stik på et kort, han kunne have bekendt med, da han begik kulørsvigt. Årsagen til misforståelsen er, at der tidligere har været en passus om dette i lovene, men den udgik allerede i 2007‐lovene, så på dette punkt er en god hukommelse ikke nødvendigvis en god ting.

Lad os tage følgende eksempel fra en klubaften:

Syd åbnede 1ut, og det blev slutkontrakten. Efter klør ud til ♣K og klør retur til ♣B fulgt af ♣E så det ud til, at modspillet ville tage de første 5 stik. Men Syd svigtede kulør ved at kaste en hjerter af i stik 3 og vandt klørfortsættelsen med ♣D i stik 4! Herefter gættede hun rigtigt i ruder og tog i alt 8 stik – 5 i ruder og ét i hver af de øvrige farver.

Turneringslederen blev tilkaldt, og han overførte et stik til Ø-V jf. de hovedregler, jeg nævnte i indledningen (aktuelt § 64A2), så scoren blev 7 stik.

Ø-V var ikke helt tilfredse, for Syd havde jo taget stik på et kort, som hun kunne have bekendt med, da hun begik kulørsvigt. Men dette kan ikke føre til, at der skal overføres et ekstra stik (hvad der skulle i 1997‐lovene), og tilfældet er slet ikke nævnt i lovene.

Alligevel skal turneringslederen være særlig opmærksom, når dette sker, som vi skal se i det følgende.

Skal scoren justeres?

Efter at turneringslederen har dømt, om der skal overføres 0, 1 eller 2 stik, skal han altid overveje, hvad der ville være sket, hvis kulørsvigten slet ikke var forekommet. Hvis den ikke‐fejlende side i så fald ville have fået et bedre resultat, skal scoren justeres.

Dette er særlig ofte tilfældet, når der tages stik på et kort, man kunne have bekendt med. Og her er det yderst relevant at overveje, hvad der var sket, hvis Syd havde bekendt med ♣D i stik 3:

Vest havde utvivlsomt taget de to sidste klør. Hvis Vest derefter skifter til spar, går spilfører hele 3 ned, hvis hun gætter forkert i ruder (Øst er nødt til at kaste en spar for at holde de røde farver). Gætter hun rigtigt i ruder, har hun 7 stik.

Når scoren skal justeres, og der er tvivl om, hvad der ville være sket uden lovbruddet, kommer en vægtet score på tale. Her kunne man således overveje en vægtet score med fx 50% til 7 stik og 50% til 4 stik.

Men i dette spil ser det ud til, at kulørsvigten ikke gjorde det lettere for Syd at gætte ruderne. Med andre ord bør vi gå ud fra, at Syd også havde gættet rigtigt, hvis hun havde bekendt i stik 3.

Dette betyder, at Ø-V ville have fået samme resultat, hvis kulørsvigten ikke var forekommet, som de aktuelt blev noteret for – 7 stik til Syd. Derfor skal scoren ikke justeres.

Ingen straf?

Man hører af og til spillere sige “jamen så er det jo helt gratis at begå kulørsvigt – der skal da være en straf!”

Men sådan er reglerne ikke. Turneringslederen skal overføre de stik, som § 64A siger, og derefter overveje, om modstanderne er skadet af kulørsvigten. Det medfører tit, at kulørsvigten koster stik for den fejlende, men ikke altid. Der er altså ingen automatisk straf. Reglerne om justeret score sikrer dog, at man ikke kan tjene noget på at begå kulørsvigt.

Efterårets teoriartikler kommer til at handle om de emner, hvor de nye bridgelove byder på de største ændringer: Melding uden for tur og udspilsbegrænsninger.

Som tidligere vil der udkomme en teoriartikel hver anden uge. Vi starter i denne uge et tema om tilsvarende meldinger. Det er et helt nyt koncept, som er en grundlæggende forudsætning for at kunne dømme korrekt ved melding uden for tur, så det er et emne, som alle turneringsledere bør sætte sig ind i.

Kulørsvigt – skal der overføres stik?

Jeg oplever ofte, at spillere tror, at der skal overføres stik, hver gang der er begået en kulørsvigt. Men det er helt forkert, og derfor vil jeg her slå de helt overordnede principper fast samt give et eksempel.

Der findes i alt 4 teoriartikler på bridgeregler.dk om, hvordan kulørsvigt skal behandles. Artiklen Kulørsvigt er den indledende artikel om emnet, og den indeholder links til de 3 øvrige (alternativt kan du benytte den samlede oversigt over artikler).

Men det er vigtigt at have en god intuition om lovene, for det gør det meget lettere at finde frem til den rigtige afgørelse, og derfor vil jeg anbefale dig at starte med at læse nedenstående, før du kaster dig ud i detaljerne.

Grundprincipperne

Når der har været en kulørsvigt, er det vigtigste – foruden at tilkalde turneringslederen! – at skelne mellem, om kulørsvigten er etableret eller ej, for de to tilfælde skal behandles vidt forskelligt.

Hovedreglen er, at en kulørsvigt etableres, når en spiller fra den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.

Hvis der gøres opmærksom på kulørsvigten, inden den er etableret, skal den rettes, og der skal aldrig overføres stik. Hvis kulørsvigten blev begået af en modspiller, bliver det oprindeligt spillede kort et (stort) strafkort.

Hvis kulørsvigten er etableret, skal der spilles videre, uden at kulørsvigten rettes. Der skal ofte overføres stik efter spillet, og i visse tilfælde er det nødvendigt at justere scoren efterfølgende for at sikre, at den fejlende side ikke tjener på kulørsvigten.

Eksempel

Her skal vi se et eksempel, hvor kulørsvigten ikke er etableret.

Syd er spilfører i 3ut og får ♠B ud til ♠D og ♠K, og Øst returnerer spar til bordets ♠E. Syd går i gang med ruderfarven, men på den anden runde kaster Øst ♣2 af. Da Syd trækker den tredje ruder i stik 5, opdager Øst ♦B på sin hånd og tilkalder turneringslederen.

Da hverken Øst eller Vest har spillet til i stikket efter kulørsvigten, er den ikke etableret. Spillet går derfor tilbage til stik 4, hvor Øst får lov at lægge ♦B i stedet, mens ♣2 bliver til et stort strafkort.

Herefter skal Syd spille ud fra bordet til stik 5, og han vælger at fortsætte i ruder. Øst skal nu spille ♣2, da det er lovligt, og herefter fortsætter spillet normalt. Syd tager sine 9 topstik, og det bliver spillets resultat – der skal aldrig overføres stik efter en kulørsvigt, der rettes, før den er etableret. En scorejustering kommer heller ikke på tale – det kræver, at den fejlende side har haft fordel af at have et strafkort, hvad der sker meget sjældent.

En ny bridgesæson er startet, og du er forhåbentlig kommet godt i gang!

For turneringslederne er der naturligvis særligt fokus på de nye love, som er trådt i kraft pr. 1. september 2017, og hvor vi behandlede de væsentligste ændringer på bridgeregler.dk i foråret.

Hen over sommeren er teoriartiklerne på bridgeregler.dk blevet opdateret, så indholdet stemmer overens med de nye love. Dog er der så store ændringer vedrørende håndteringen af melding uden for tur og udspilsbegrænsninger, at det har været nødvendigt at fjerne de tilhørende artikler, men der vil naturligvis komme friske artikler om emnerne i løbet af efteråret.

De øvrige ændringer i lovene drejer sig om en række mindre detaljer, men jeg kan under alle omstændigheder anbefale dig at læse DBf’s oversigt over ændringerne i lovene.

Et fejlgreb af spilfører

Et af de hyppigst stillede spørgsmål handler om, hvornår det er for sent at tage et kort tilbage under spillet. Det kan du læse om i artiklen Bordet fanger, men en genopfriskning kan næppe skade, selvom reglerne er uændret i forhold til de gamle love.

Her er et eksempel fra fynsmesterskabet for klubhold:

Syd trådte en smule på sømmet og blev spilfører i 4♠. Vest vandt de to første stik med ♥K og ♥D, hvorefter han skiftede til klør. Syd lurede, at ♣K sad ude af plads, så han stak med ♣E, trak ♠E og spillede ruder i et forsøg på at slippe af med sin klørtaber.

Men Øst trumfede den anden ruder og spillede ♠D. Syd viste ♠5 frem, så alle kunne se den, men uden at lægge den på bordet, og tog den herefter tilbage på hånden og spillede i stedet ♠K. Turneringsleder!

Turneringslederens afgørelse

Syd forklarede, at der var tale om et fejlgreb, hvad der også forekommer åbenlyst. Men et spillet kort kan ikke tages tilbage under henvisning til fejlgreb. Derfor er det eneste spørgsmål, om ♠5 er spillet, og her skal vi huske, at reglerne er forskellige for spilfører og modspillere.

Når der er tale om spilfører, gælder § 45C2:

Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, anses for spillet, hvis en af disse betingelser er opfyldt:
a. Kortet berører eller berører næsten bordet med billedsiden opad.
b. Kortet holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

Man skal nok have været ved bordet for at vurdere, om ♠5 var spillet, og i artiklen Bordet fanger kan du læse nærmere om, hvordan turneringslederen skal fortolke § 45C2 i tvivlstilfælde.

I den aktuelle sag vurderede turneringslederen, at ♠5 ikke var spillet, men kontrakten gik alligevel to ned, da Syd nok kunne trumfe en hjerter, men ikke kunne slippe af med begge de sidste tabere, inden Øst stak sig ind med mestertrumfen.

Hvis turneringslederen i stedet havde vurderet, at ♠5 var spillet, ville mange sige, at Ø-V ikke ville være skadet, hvis Syd alligevel fik lov at tage ♠5 tilbage, for Syd kunne jo have vundet kontrakten ved at dobbeltknibe i trumf. Men det er et forkert synspunkt – hvis Syd spiller ♠5, går han hele 4 ned, når Øst dræber bordet ved at fortsætte i trumf. Syd skal ikke have lov at tage ♠5 tilbage, bare fordi han i forvejen fik et dårligt resultat.

Derfor er det korrekt af turneringslederen vurdere, hvorvidt ♠5 er spillet, på basis af § 45C2 alene. Han skal ikke tage hensyn til resten af spillet eller til, hvor uheldig eller tåbelig en fejl der er tale om.

Hermed ønskes du en god bridgesæson, hvor jeg håber, at du kan holde på kortene!