2017‐lovene offentliggjort

Den danske oversættelse af 2017‐lovene blev offentliggjort i mandags, og du kan se dem her. Lovene træder i kraft ved begyndelsen af den nye sæson, og i de kommende måneder vil vi i DBf være beskæftiget med at opdatere forbundets vejledninger om lovene, så de passer til de nye love.

Bemærk, at 2007‐lovene fortsat vil være i brug ved Dansk Bridgefestival til sommer, men ved festivalens turneringslederkurser vil det naturligvis være 2017‐lovene, der gennemgås.

Tilsvarende meldinger

Vi har tidligere haft et indlæg om tilsvarende meldinger. Dette begreb skal fremover benyttes i forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur – hvis den fejlende afgiver en “tilsvarende melding”, vil makker være frit stillet i det fortsatte meldeforløb, og der vil ikke være udspilsbegrænsninger.

Den nye § 23 om emnet er dog åben for fortolkning, og indlægget stillede lige så mange nye spørgsmål, som det besvarede. Heldigvis var fortolkningen af § 23 et af de vigtige emner på sidste uges EBL‐seminar om 2017‐lovene. Jeg vil her gennemgå den opfattelse af den ønskede fortolkning af begrebet, som jeg fik på seminaret.

I samtlige eksempler går vi ud fra, at Syd har afgivet et utilstrækkeligt bud eller en melding uden for tur, og at Vest ikke accepterer – det er altså hver gang underforstået, at Vest ikke accepterer, uden at jeg nævner dette.

Jeg gør undervejs nogle antagelser om meldingernes betydning, som svarer til, hvordan de fleste danske turneringsspillere spiller. I praksis skal turneringslederen altid undersøge det konkrete pars aftaler.

Definition af tilsvarende melding

Lad os først se på, hvordan begrebet “tilsvarende melding” er defineret i § 23A:

En melding, som afgives i stedet for en tilbagetaget melding, kaldes en tilsvarende melding, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

  1. Meldingen har samme eller lignende betydning som den tilbagetagne melding.
  2. Meldingens betydning er en delmængde af de mulige betydninger af den tilbagetagne melding.
  3. Meldingen har samme formål (fx en spørgemelding eller et relæ) som den tilbagetagne melding.

Meningen er tydelig: Hvis den ulovlige melding i det væsentlige ikke har givet andre oplysninger, end den lovlige melding gør efterfølgende, er der tale om en tilsvarende melding.

Samme eller lignende betydning

I praksis kommer vi let ind i en gråzone, og § 23A1 åbner direkte for dette i sin formulering: “samme eller lignende betydning”. Afvigelser i betydning vil i de fleste tilfælde gå på enten honnørstyrke eller fordeling, og lad os betragte disse hver for sig.

Lignende honnørstyrke

Lad os tage følgende hverdagseksempel: Øst er giver, men Syd åbner 1 uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Det er klart, at indmeldingen 2 ikke har præcis samme betydning som åbningen 1. Åbningen viser cirka 11‑20 HP, mens indmeldingen viser omkring 9‑16 HP.

Forskellen i maximum vil sjældent være relevant i dette meldeforløb, så lad os fokusere på minimum. Indmeldingen kan foretages med fornuftig spillestyrke, selvom man har lidt under en åbningshånd. Det er en lille forskel, og vi bør acceptere betydningen som “lignende”, dvs. der er tale om en tilsvarende melding.

Der er således gode chancer for, at Syds fejl ikke kommer til at påvirke spillet. 2 regnes for at være en tilsvarende melding, og derfor vil Nord være frit stillet i meldingerne, ligesom der ikke vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

Hvis Syds fejl alligevel påvirker spillet, dvs. hvis Nord får fordel af de ekstra oplysninger fra den ulovlige melding (som er beføjede for Nord), skal turneringslederen justere scoren efter spillet. I denne forbindelse må turneringslederen ikke benytte principperne om ubeføjede oplysninger, men skal i stedet vurdere, hvad der ville være sket, hvis den ulovlige melding slet ikke var blevet afgivet. Det vil ofte føre til en vægtet score. Emnet vil blive behandlet i en separat teoriartikel senere på året.

Hvis Syd melder ind på 1‑trinet efter at have åbnet uden for tur, stiller sagen sig anderledes. Når indmeldingen kan foretages med helt ned til 6‑7 HP, er forskellen så stor, at det er lidt tvivlsomt at kalde indmeldingen for en tilsvarende melding. På begynderniveau lærer folk ofte en meget sund indmeldingsstil, og her vil indmeldingen være en tilsvarende melding.

Det vil i praksis være svært at afgøre, præcis hvor sund indmeldingsstilen skal være, før meldingen kan kaldes tilsvarende. Derfor forekommer det mest praktisk altid at opfatte meldingen som en tilsvarende melding. Her må vi afvente en nærmere fortolkning fra WBF.

Et andet eksempel på “lignende betydning” omhandler åbning 1ut uden for tur. Lad os antage, at meldingen viser 15‑17. Når Syd i det lovlige meldeforløb melder 1ut eller 2ut ind, vil der være tale om en tilsvarende melding, selvom indmeldingen viser 15‑18 og ikke 15‑17 (og samtidig lover hold i fjendens farve). Det kan vi også acceptere, hvis åbningen skulle vise 14‑16, men ikke hvis den viser 12‑14.

Lignende fordeling

Når vi ser på fordelingen, kan vi også tolerere afvigelser, men ikke så frit som med hensyn til honnørstyrken.

Nord er giver, men Syd åbner 1 uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Syds 2ut er gamekrav med mindst 4‑kortstøtte i hjerter. Selvom N-S spiller 5‑farve major, bør meldingen accepteres som “lignende betydning”. Begge meldinger viser en hjerterfarve.

Lad os i stedet se på følgende: Øst er giver, men Syd åbner 2♠, som i systemet viser mindst 5‑4 i spar og en minor samt 6‑10 HP. Øst åbner nu 1:

Her er Syd i problemer. Melder han 2♠ ind, viser han cirka samme honnørstyrke, men meldingen viser kun spar. Det duer ikke til “lignende betydning”, og der er ikke tale om en tilsvarende melding.

Alternativt kunne Syd overveje at melde 2 ind, Michaels Cuebid. Vi kan fint acceptere “mindst 5‑5” i stedet for “mindst 5‑4” (hvilket vi automatisk gør under § 23A2), men til gengæld er honnørstyrken for afvigende, idet den lovlige melding viser cirka 10‑16 HP i stedet for 6‑10.

Delmængde af betydninger

§ 23A2 tager højde for situationer, hvor meldingerne ikke kan siges at have samme eller lignende betydning, men hvor det alligevel er klart, at fejlen ikke har indflydelse, fordi den lovlige melding giver alle de oplysninger, som den ulovlige melding gav.

Et typisk eksempel er følgende: Øst er giver, men Syd åbner 2 Multi uden for tur. Det lovlige meldeforløb går således:

Syds to meldinger har absolut ikke samme eller lignende betydning – men det har de, når Syd (lovligt) har vist, hvilken af majorfarverne der er tale om. 2♠ er en tilsvarende melding.

Desværre er § 23A formuleret, som om “lignende betydning” kun kan accepteres i forbindelse med § 23A1 og ikke § 23A2. Det fremgik klart på EBL‐seminaret, at “lignende betydning” også skal regnes for acceptabelt under  23A2, og det er lidt ærgerligt (og problematisk), at lovteksten ikke afspejler dette.

Det tidligere indlæg om tilsvarende meldinger indeholder flere eksempler på ræsonnementer omkring “delmængde af betydninger”.

Samme formål

Følgende uheld er sket mere end én gang:

Syd vil gerne høre om majorfarver hos Nord, men har set Nords åbning som 1ut. Har 3♣ fra Syd samme eller lignende betydning som 2♣?

Ikke hvis vi definerer “betydning” som mængden de hænder, meldingen kan foretages med! Efter 2ut‑åbningen kan Syd let have en hånd med 5 HP og 4‑farve i major, hvor Syd blot ønsker at foretage et kvalificeret gæt mellem 3ut og 4 i major.

Syds utilstrækkelige bud fortæller, at Syd enten har begge major eller en langt bedre hånd end 5 HP, og det kan vi dårligt klemme ind under “samme eller lignende betydning”. Men meldingerne følger en helt anden rytme, når den ene spiller spørger og den anden svarer. Det er baggrunden for § 23A3: Syd spørger om major i begge tilfælde, og vi regner derfor 3♣ som en tilsvarende melding.

Forhåndspas

Et særligt emne omhandler forhåndspas uden for tur. Hvis Øst er giver, og Syd passer uden for tur, skal Syd passe i sin rigtige tur, uanset hvad Øst melder. Selvom man kan argumentere for, at Syds lovlige pas ikke har nogen betydning, når den er tvunget som følge af lovene, er vi nødt til at betragte den som en tilsvarende melding. Dette fremgår desværre ikke eksplicit af lovene.

Hvis Syd passer i Nords tur, må vi først afvente Nords melding. Det er mest interessant, hvis Nord åbner 1 i farve, fx 1. Nu er der flere svarmeldinger, der benægter en åbningshånd, fx 1ut og 2. Disse meldinger vil være “tilsvarende” i henhold til § 23A2. Man kan indvende, at Syds forhåndspas har benægtet en spærreåbning, som man godt kunne have fx til 1ut‑svaret, men denne lille forskel kan sagtens rummes af “lignende betydning” (der som bekendt også anvendes i § 23A2).

Konklusion

I forbindelse med utilstrækkeligt bud og melding uden for tur er “tilsvarende meldinger” det centrale begreb.

Når det skal afgøres, om en melding er “tilsvarende”, skal der udvises nogen fleksibilitet over for den fejlende, primært hvad den lovede honnørstyrke angår.

Eventuelle ekstra oplysninger fra den ulovlige melding vil være beføjede for den fejlendes makker. Når dette ender med at give den fejlende side en fordel, skal turneringslederen justere scoren svarende til, hvad der ville være sket, hvis den ulovlige melding ikke var blevet afgivet.

Sommerferie

Herefter går bridgeregler.dk på sommerferie, og vi er tilbage den 8. september 2017. I mellemtiden vil teoriartiklerne blive opdateret, så indholdet svarer til 2017‐lovene. Der foreligger dog ingen konkret tidsplan for dette arbejde.

2017‐lovene: Rettelse af forkert forklaring

Ugens teoriartikel handler om Tilkald af turneringslederen efter ubeføjede oplysninger. Sammen med artiklen Ubeføjede oplysninger giver den dig det nødvendige teoretiske grundlag for, hvordan sager med ubeføjede oplysninger skal behandles. I praksis forekommer der uendelige variationer over temaet, og hver sag må vurderes for sig, men metoden er den samme hver gang.

Denne uges indlæg om 2017‐lovene handler om en ofte forekommende problemstilling: Hvornår skal en forkert forklaring rettes?

Rettelse af makkers forklaring

Reglerne for, hvornår man skal rette makkers forkerte forklaring, kan ikke repeteres tit nok:

Når makker har forklaret forkert, skal du tilkalde turneringslederen og rette forklaringen …

  • Umiddelbart efter den afsluttende pas, hvis du eller makker får spillet.
  • Efter spillets afslutning, hvis du kommer i modspil.

Rettelse af egen forklaring

Hvad rettelse af egen forklaring angår, kommer der en spidsfindig rettelse i 2017‐lovene.

Lad os diskutere ændringen ud fra et eksempel. Vest har ♠EB942 85 42 ♣EK72, og meldingerne starter således:

Syd spørger om betydningen af 3. Ø-V spiller omvendt Bergen, men Vest har glemt dette og svarer, at Øst viser 4‑kortstøtte og 10‑12 points.

Herefter fortsætter meldingerne således:

Øst har ♠K763 D94 E87 ♣1063. Efter Vests forklaring ved Øst, at 3♠ må være højt nok. Men med maximum over for en inviterende melding er Øst tvunget til at melde 4♠ for ikke at drage fordel af de ubeføjede oplysninger fra Vests forklaring.

På dette tidspunkt bliver Vest opmærksom på sin fejl. Hvornår skal han rette sin forklaring?

Konsekvensen af at rette – eller vente

Hvis Vest retter sin forklaring, finder Nord eller Syd måske en spekulativ dobling frem.

Undlader Vest at rette forklaringen, vil 4♠ sandsynligvis blive passet ud. Derefter vil Øst tilkalde turneringslederen og rette forklaringen. Baseret på meldeforløbet og de korrekte forklaringer lader det til, at Ø-V netop har til at melde 4♠, men det er usandsynligt, at N-S’s beslutning om at doble afhænger af, hvordan Ø-V’s styrke er fordelt. Derfor vil N-S ikke være skadet af forkert forklaring.

Da ingen kan vide, at Vest har opdaget sin fejl, undlader han snedigt at rette forklaringen, så han slipper for at blive doblet.

Baggrunden for regelændringen

Er det nu korrekt etik? Ja – i 2017‐lovene er det! Vest har lov at vurdere, hvornår han vil rette fejlen, så længe dette sker, inden åbningsudspillet vendes – uanset hvem der får spillet.

Formålet med denne ændring er, at Vest ikke skal stilles dårligere, hvis han kommer i tanker om systemet, når dette vil afsløre en meldemisforståelse, end hvis han ikke kommer i tanker om det. Derfor er det korrekt af Vest at vente med at afsløre sin misforståelse.

N-S vil under alle omstændigheder være beskyttet af reglerne for forkert forklaring – hvis de er skadet af, at de ikke fik den korrekte forklaring fra starten, har de ret til justeret score.

Vest må naturligvis gerne rette forklaringen, så snart han bliver opmærksom på fejlen. Gør han dette, vil der ikke være problemer med forkert forklaring i resten af meldeforløbet. Hvis Vest kan nå at gennemskue konsekvenserne, må han således også gerne vurdere, om det er bedst at rette med det samme eller at vente.

Kort pause

Herefter holder vi en midlertidig pause på bridgeregler.dk. Vi vender tilbage fredag den 26. maj med yderligere nyt om 2017‐lovene. Derefter vil det være tid at opdatere artiklerne her på sitet, således at de kommer til at omhandle 2017‐lovene og ikke 2007‐lovene!