Måned: maj 2016

I sidste uge afsluttede vi temaet om meldinger uden for tur. Som du måske ved, vil spilfører ofte kunne forbyde en farve ud, som den fejlende ikke får vist i det lovlige meldeforløb (husk i denne forbindelse, at en melding opfattes som lovlig, hvis den accepteres af næste hånd). Derfor er det naturligt at fortsætte med dette emne, og de nøjagtige regler gennemgår jeg i denne uge i artiklen Udspilsbegrænsninger.

Dette indlæg er opdateret efter udgivelsen af 2017‐lovene. Det oprindelige indlæg indeholdt en kommentar til et 15 år gammelt mødereferat fra WBF’s lovkommission, men denne kommentar er ikke relevant i forbindelse med de nye love og er derfor fjernet.

Et af de råd, jeg giver oftest til turneringsledere, er at læse op fra lovbogen ved bordet, så snart der er den mindste usikkerhed om reglerne, enten hos turneringslederen selv eller hos en eller flere af spillerne.

Mange tror, at en turneringsleder har størst autoritet ved bordet, når han eller hun kan afgøre sagen uden hjælpemidler – en god turneringsleder kan alle love og regler udenad, synes teorien at være. Om nødvendigt skrues der op for den selvsikre mine, så spillerne ikke opdager en eventuel usikkerhed hos turneringslederen.

Min erfaring er en helt anden: Når du læser den relevante paragraf op, ved spillerne, at de får den korrekte afgørelse, og derfor vil de føle sig godt behandlet. Du behøver slet ikke foregive, at du er den klogeste i verden – lad teksten i lovbogen gøre arbejdet!

Den skråsikre turneringsleder, der fokuserer på at afvise alle protester ved bordet, risikerer derimod, at en skeptisk spiller går hjem og fremlægger sagen for en ekspert. Af og til viser det sig desværre, at afgørelsen var skrupforkert, og det høster turneringslederen ingen respekt for.

Når du læser op, er det vigtigt at lyde som en bridgespiller, der er nysgerrig for at vide, hvordan dette problem nu skal løses, og ikke som en af Scherfigs kontorfuldmægtige, der finder en særlig æstetik i de mange referencer mellem paragrafferne. Det øger chancen for, at spillerne gider lytte til dig.

Reglerne i forbindelse med melding uden for tur er ganske komplicerede. Når meldingen ikke accepteres, er følgen ofte, at den fejlende eller dennes makker skal passe i sin næste tur, samt at den fejlendes makker kan blive udsat for udspilsbegrænsninger, hvis modstanderne køber spillet. Derudover har meldingen uden for tur givet makker ubeføjede oplysninger.

Mange mener, at spillets regler er for komplicerede, og jeg har i den forbindelse for nylig modtaget spørgsmålet, om der var gjort overvejelser om at lave en simplificeret udgave af lovene, som kunne anvendes i sammenhænge, hvor spillere og turneringsledere havde mindre erfaring.

Det er imidlertid ikke så ligetil, som det lyder. Et af de umiddelbare problemer synes at være de mange forskellige paragraffer, der gælder, når spillerne (utilsigtet) bryder de basale principper om at melde og spille i tur, afgive tilstrækkelige meldinger og bekende, når det er muligt. Man kunne for så vidt fjerne disse regler, svarende til, hvordan man ville spille privat (“bare tag kortet op igen”). Men følgen ville være, at turneringslederen i stedet skulle tage stilling til, om en spiller havde draget fordel af de oplysninger, som ulovligheden havde givet, og det er næppe lettere for den mindre rutinerede turneringsleder.

Alternativet ville være at give større vægt til principper om tvungen pas, overførsel af stik osv., men hvis reglerne skal være enkle og samtidig gardere mod “professionelle frispark”, vil de blive alt for hårde mod den fejlende. Problemet har ingen god løsning.

På bridgeregler.dk er det primære formål at forklare, hvordan reglerne faktisk fungerer. I denne uge skal vi se på melding uden for tur, som ikke accepteres. Her er reglerne heldigvis ikke så komplicerede endda, hvis man blot starter med at få et overblik over reglerne.

Efter udgivelsen af 2017‐lovene er dette indlæg ændret, så det svarer til de nye love.