Måned: marts 2016

Denne uges artikel, Ingen overførsel af stik efter kulørsvigt, omhandler nogle regler, som desværre er langt mindre kendt end de øvrige regler om kulørsvigt: Kan bordet svigte kulør? Og kan der gøres noget, hvis en kulørsvigt først opdages efter rundens afslutning?

Mange kender ikke svaret på disse spørgsmål, og derfor er det måske den vigtigste af de fire artikler, du kan finde om emnet på dette website.

Dermed er temaet om kulørsvigt afsluttet. Hvis du har læst og forstået alle fire artikler, vil jeg vove den påstand, at du er ekspert i at dømme kulørsvigt korrekt.

I kvartfinalen mellem FCK og Randers blev et mål annulleret for offside. I den efterfølgende diskussion var det ikke klart, om spillere og trænere faktisk kendte de relevante detaljer i reglerne. Det gjorde dommeren utvivlsomt; til gengæld var hans vurdering også til debat.

Et tilsvarende forløb oplever vi ofte i bridge. Mange tror, at topspillerne kan alle reglerne, men det er slet ikke tilfældet – og det er heller ikke nødvendigt. Som spiller skal man først og fremmest vide, hvad der er lovligt og ulovligt, hvorefter man skal kunne forlade sig på turneringslederens regelkendskab. Hvad de efterfølgende vurderinger angår, kan turneringslederen eventuelt rådføre sig med neutrale spillere.

Når det drejer sig om en etableret kulørsvigt, er turneringslederens regelkendskab yderst vigtigt. Men måske skal der også foretages en bridgemæssig vurdering. Det kan du læse om i denne uges artikel, Overførsel af stik efter kulørsvigt.

Efter at have startet temaet om kulørsvigt i fredags var jeg i den efterfølgende weekend turneringsleder i åbent rum ved divisionskampene i København. Artiklen må have virket som voodoo på spillerne, for jeg blev tilkaldt i hele 5 tilfælde af kulørsvigt i løbet af lørdagen. Hvis der er en sammenhæng, er jeg glad for, at jeg ikke i stedet havde skrevet om appelproceduren.

Sidste uges artikel om kulørsvigt indeholdt en række enkle regler, som du ofte vil få brug for, og nogle mere komplicerede regler, som kun sjældent vil være relevante. Her skal fokus naturligvis være på de enkle og hyppigt anvendelige regler, og jeg har derfor ændret strukturen i artiklen, således at de svære og sjældne nu er blevet gemt væk i bunden af artiklen.

Hvis kulørsvigten opdages i tide, så den kan nå at blive rettet, er skaden mindst. Det kan du læse om i denne uges artikel, Rettelse af kulørsvigt.

I de kommende uger vil bridgeregler.dk køre et tema om kulørsvigt. Jeg vil forsøge at give dig den forståelse af emnet, der kræves for at dømme kulørsvigt korrekt – ikke bare de dagligdags tilkald, men også de knap så kendte varianter.

Det lyder ambitiøst, men du vil opdage, at hovedparten af reglerne er ganske enkle – der er måske bare lidt flere, end du vidste. Vi gennemgår dem en for en, så du er godt rustet til at finde den rigtige paragraf og bruge den korrekt.

Denne uges artikel indleder temaet med to vigtige grundregler: Hvornår en kulørsvigt regnes for etableret, og hvem man som spiller må spørge “ikke flere?”