Måned: oktober 2017

Først en reklame for ugens teoriartikel, der handler om melding uden for tur, som ikke accepteres. Reglerne for dette er lavet fuldstændig om i 2017‐lovene, og du kan roligt glemme alt om de gamle.

De nye regler er væsentligt enklere end de gamle, men de ikke er helt enkle at læse op ved bordet. Derfor anbefaler jeg, at du om muligt lærer dem udenad, hvis du er turneringsleder.

På denne side skal vi se nærmere på de regler, der gælder, når en spiller kan ændre den afsluttende pas, fordi han har fået forkert forklaring af modparten.

Vi ser på følgende spil:

Vest forklarer 2♦ som naturlig, men Ø-V har aftalt det som begge major. Skal Øst rette forklaringen efter den afsluttende pas?

Ja! Ø-V har købt spillet, og derfor skal forklaringen rettes, når meldeforløbet er slut (ellers først når spillet er slut). Desuden skal turneringslederen tilkaldes for at sikre, at de relevante regler bliver fulgt. Dette er gennemgået nærmere i artiklen Forkert forklaring.

Når turneringslederen skal tilkaldes nu og ikke først efter spillet, er det bl.a. for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidste melding, hvis denne skyldtes den forkerte forklaring (jf. § 21B1a). Det betyder altså, at Syd kan ændre sin afsluttende pas. Hvis N-S ville have meldt noget andet tidligere, må de ikke sige noget om dette, men det kan efterfølgende håndteres med justeret score (§ 21B3). Alt dette er beskrevet i artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring.

Når Syd får at vide, at Øst slet ikke har ruder, kan han melde 2ut for at vise minorfarverne, og vi forstår, hvorfor han ikke gjorde det, når 2♦ var forklaret som naturlig.

Meldeforløbet ser nu således ud:

Men hvad nu? Meldeforløbet var jo slut, så Syd er vel spilfører i 2ut nu?

Nej, naturligvis ikke! Når en melding på denne måde ændres, fortsætter spillet, som om det var den melding, der var blevet afgivet fra starten. Med andre ord kan Nord præferere til 3♣, fuldstændig som hvis Vest havde givet den korrekte forklaring fra starten i stedet for at glemme systemet.

Hvad med Vests videre meldinger? Nu ved han jo, at Øst ikke har ruder, men begge major.

Den oplysning er ubeføjet, som altid med makkers forklaring. Pas må være et logisk alternativ for en spiller, der ikke har fået den ubeføjede oplysning, og derfor må Vest ikke drage fordel af oplysningen og melde 3♥.

Konklusion

Grundprincipperne, når der har været en forkert forklaring under meldeforløbet, kan næppe repeteres ofte nok!

• Makkeren skal rette forklaringen efter den afsluttende pas, hvis hans side køber spillet (ellers først efter spillets afslutning).
• Når en forkert forklaring rettes, skal turneringslederen tilkaldes.
• Den ikke‐fejlende side kan ændre deres sidste melding, hvis denne skyldes den forkerte forklaring.
• Når den afsluttende pas ændres, går meldeforløbet i gang igen.
• Enhver forklaring er en ubeføjet oplysning til makkeren.

I sidste uge udkom den opdaterede artikel om udspilsbegrænsninger. Disse regler, som fremgår af § 26, anvendes efter ændring af tilsigtet melding (§ 25B), utilstrækkeligt bud (§ 27), melding uden for tur (§ 30‑32) og utilladelig melding (§ 35‑39).

Hvis den fejlende ikke afgiver en tilsvarende melding i sin lovlige tur og siden kommer i modspil, kan spilfører vælge en farve at forbyde udspil i, første gang den fejlendes makker skal spille ud (typisk i åbningsudspillet). Spilfører kan dog ikke vælge en farve, som den fejlende har vist i det lovlige meldeforløb. Spilfører kan aldrig kræve en farve i udspil, når § 26 anvendes.

Det er vigtigt at understrege, at de netop nævnte principper kun gælder udspilsbegrænsninger som følge af ulykker i meldeforløbet i de fire nævne situationer!

Når der er tale om udspilsbegrænsninger som følge af et strafkort, er reglerne uændret i forhold til de gamle love. Det betyder, at reglerne i de to situationer er vidt forskellige, hvor de i 2007‐lovene var næsten ens. Det kan skabe forvirring, så for at understrege forskellen vil jeg i denne uge vise et eksempel på begge typer udspilsbegrænsninger.

Udspilsbegrænsninger efter meldeforløbet

I følgende spil var Syd giver, men Øst havde for travlt og åbnede uden for tur med en svag sans:

Syd accepterede ikke denne melding, og det lovlige meldeforløb gik således:

De præcise regler for melding uden for tur, der ikke accepteres, vil blive gennemgået i en teoriartikel i næste uge. Men som vi allerede så i sidste uges indlæg, er Vest i første omgang frit stillet, fordi Vest skulle melde før Øst. Men oplysningerne fra Østs melding var på dette tidspunkt ubeføjede for Vest, og i lyset af dette ville det være ulovligt for Vest at afgive en oplysningsdobling på underlødige værdier (Vest ville så at sige melde på Østs kendte værdier).

Oven på 4♥ havde Øst ingen tilsvarende melding til en 12‑14 sans, så uanset hvad Øst meldte, skulle Vest passe i næste melderunde. Øst valgte at passe – dermed blev Syd spilfører i 4♥, og der er udspilsbegrænsninger mod Vest.

Da Øst ikke har vist nogen farve i det lovlige meldeforløb, er det let: Syd kan vælge en vilkårlig farve og forbyde Vest at spille ud i denne i åbningsudspillet. Forbuddet gælder, så længe Vest bevarer udspillet. Hvis Syd fx vælger at forbyde klør ud, og Vest trækker ♦E, må Vest ikke skifte til klør i stik 2. Kommer Vest ind senere, kan spilfører ikke længere pålægge Vest udspilsbegrænsninger.

Åbningsudspil uden for tur

Lad os se på en anden variant af ovenstående spil, denne gang uden uregelmæssigheder i meldeforløbet:

Syd er blevet spilfører, men Øst er for hurtig og spiller ♦7 ud. Denne situation er behandlet indgående i artiklen Åbningsudspil uden for tur.

Her accepterer Syd ikke udspillet, og dermed gælder reglerne for stort strafkort. Grundprincipperne er ganske enkle:

• Syd kan kræve eller forbyde ruder ud fra Vest. I så fald kan Øst tage ♦7 op på hånden igen. Hvis Syd har valgt at forbyde ruder ud, gælder forbuddet, så længe Vest bevarer udspillet.
• Eller skal ♦7 skal blive liggende som strafkort. Dermed skal kortet spilles, så snart det er lovligt. Hvis Øst fx vinder første stik, skal ♦7 spilles ud til stik 2.

Bemærk, at disse regler er helt forskellige fra de regler, der gælder om udspilsbegrænsninger som følge af meldeforløbet.

Konklusion

Reglerne for udspilsbegrænsninger er ikke komplicerede, men de er meget forskellige, alt efter om udspilsbegrænsningerne stammer fra meldingerne eller fra et strafkort.

• Ved udspilsbegrænsninger som følge af meldeforløbet kan spilfører vælge en af de farver, som den fejlende ikke viste i det lovlige meldeforløb, og forbyde udspil i denne. Spilfører kan ikke kræve en bestemt farve ud.
• Ved udspilsbegrænsninger som følge af et strafkort kan spilfører kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve. Spilfører kan ikke kræve eller forbyde udspil i nogen af de øvrige farver.
• I begge tilfælde gælder et evt. forbud om udspil i en farve, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

I efteråret 2017 udgiver bridgeregler.dk en stribe teoriartikler om de nye regler for melding uden for tur og utilstrækkeligt bud, som indholder de største ændringer i 2017‐lovene.

Vi har varmet op med artiklerne Tilsvarende meldinger og Tilsvarende melding eller ej? I denne uge kan du læse om de nye regler for udspilsbegrænsninger. Disse tre artikler er grundlæggende, når en sag med en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud skal behandles.

Da reglerne har ændret sig markant, kan vi ikke få eksempler nok, og nedenfor kan du læse om et dugfrisk eksempel fra praktisk spil:

Nord er giver, men Syd åbner, og Vest tilkalder derfor turneringslederen. Vest ønsker ikke at acceptere meldingen.

I de gamle regler skulle Nord nu passe hele meldeforløbet, men de nye regler er langt mildere mod den fejlende side. Når Syd har meldt i Nords (eller Vests) tur, og Nord således skal melde før Syd, er Nord i første omgang frit stillet. Syds åbningsmelding er dog en ubeføjet oplysning for Nord på dette tidspunkt.

Aktuelt vælger Nord at passe, og Øst åbner meldingerne:

Syd ved således (beføjet), at Nord ikke har en åbningshånd. Allerede her er Syd bedre stillet end i de gamle regler.

Om den fejlendes første melding siger reglerne følgende:

• Hvis Syd afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1♣‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er beføjede for Nord (men scoren skal justeres, hvis Nord drager fordel heraf).
• Ellers skal Nord passe i næste runde, der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er ubeføjede for Nord.

For at turneringslederen kan afgøre, om Syd afgiver en tilsvarende melding, er han nødt til at kende N-S’s system.

Hvilke tilsvarende meldinger har Syd til rådighed?

Her viste 1♣ mindst doubleton. Med andre ord har Syd vist enten en ubalanceret hånd med længst klør eller 4♣(441) eller en jævn hånd, hvor der måske er benægtet visse fordelinger med 4‑ eller 5‑farve i ruder.

Lad os se på forskellige meldinger og vurdere, om der er tale om en tilsvarende melding.

Indmelding 2♣

Indmeldingen 2♣ viser (næsten) en ubalanceret åbningshånd med længst klør, altså en delmængde af de betydninger, som åbningsmeldingen havde. Det er en tilsvarende melding.

Indmelding 1ut

Indmeldingen 1ut er en tilsvarende melding, hvis Syd havde åbnet 1♣ på en sådan hånd. Det er fx tilfældet i Nusine, hvor alle hænder med 15‑19 jævne åbnes med 1♣.

Men de fleste, der i vore dage spiller “1♣ viser mindst doubleton”, benytter stærke sanser i åbningsmeldingen. Det gjorde N-S også i dagens spil, og 1ut vil således ikke være en tilsvarende melding.

Dobling

Hvad med en oplysningsdobling? Du tænker nok, at det ikke har meget med en 1♣‑åbning at gøre, men prøv at overveje, hvad en oplysningsdobling kan indeholde:

• 3‑4 kort i begge major og normalt højst double ruder, 10/11+ HP.
• 18+ jævne.
• 18+ med mindst 5‑farve i klør (oftest mindst 6‑farve).
• 17/18+ med mindst 5‑farve i en major.

Hvis vi udelukkende ser på fordelingen, svarer de tre første muligheder alle til en 1♣‑åbning i N-S’s system. Minimum til doblingen er cirka 1 HP lavere end til åbning 1♣, og doblingen er ubegrænset opadtil, hvor 1♣ er begrænset til cirka 20 HP. Dette kan uden videre rummes i begrebet “lignende betydning” (se artiklen Tilsvarende meldinger).

Hvad med den fjerde mulighed – den overstærke indmelding i major? Den er sjælden nok til, at jeg vil acceptere den negative slutning, at Syd ikke har en sådan hånd. Her spiller det også ind, at Syds 1♣‑åbning ikke lover længde i farven – det er ikke uden risiko for Nord at melde klør efter Syds oplysningsdobling.

En oplysningsdobling af Syd er altså en tilsvarende melding!

I artiklen Tilsvarende melding eller ej? findes et lignende eksempel: Syd åbner 1♦ og dobler siden Østs 1♥‑åbning. Det var ikke en tilsvarende melding, primært fordi Syd med sin åbning uden for tur har fortalt om en 4‑farve i ruder, hvad doblingen ikke lover.

Når Østs åbning er 1♦, forholder det sig anderledes: Nu er det svært at forestille sig en almindelig fordelingsbaseret oplysningsdobling, der ikke åbner 1♣. Derfor har disse to næsten ens eksempler forskellige konklusioner.

Dette viser også, at grænsen for, om en melding regnes for tilsvarende eller ej, ikke er skarpt defineret.

Det fortsatte meldeforløb

Syd har en soleklar oplysningsdobling, og da det også er en tilsvarende melding, kan Syd trygt doble, hvorefter spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse, dvs. Nord kan melde frit i hele meldeforløbet, og der vil ikke være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Husk, at Nord gerne må udnytte oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning. Men netop fordi Syd – når vi ser bort fra de sjældne stærke hænder – ikke har indikeret bedre klørlængde med sin åbning end med den lovlige dobling, er det tvivlsomt, om oplysningerne fra 1♣‑åbningen er til gavn for Nord.

Mener man alligevel, at Nord i det konkrete spil har haft gavn af de ekstra oplysninger fra meldingen uden for tur, skal turneringslederen overveje at justere scoren efter spillet. Den justerede score skal svare til, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis Syd ikke havde åbnet uden for tur (forudsat at dette ville være bedre for Ø-V). Det kan meget vel blive til en vægtet score, hvor scoren opnået ved bordet indgår med en stor vægt, fordi fordelen ved de ekstra oplysninger ikke er åbenbar.

Konklusion

De nye regler for melding uden for tur medfører, at spillet ofte kan gennemføres uden tvungen pas.

Hvis den fejlende meldte i makkers (eller MTV’s) tur, er makker i første omgang frit stillet, idet oplysningerne fra meldingen uden for tur dog er ubeføjede for makker på dette tidspunkt.

Hvis den fejlende afgiver en tilsvarende melding i sin lovlige tur, vil makker være frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra meldingen uden for tur er nu beføjede (men scoren skal justeres, hvis makker udnytter de ekstra oplysninger og derved får et bedre resultat).

Afgiver den fejlende ikke en tilsvarende melding, skal makker passe i næste melderunde, og der vil være udspilsbegrænsninger mod makker i eventuelt modspil.

Vurderingen af, hvilke meldinger der skal regnes for tilsvarende, er ikke altid ligetil, og det er svært at opstille generelle regler. Turneringslederen må undersøge den fejlende sides system og overveje den konkrete situation.

I denne uge skal vi se på et hyppigt forekommende fænomen – en spiller glemmer en af de konventioner, parret spiller med, og det vildleder modparten.

Efter Vests 2♦‑indmelding spurgte Nord om betydningen og fik forklaringen “begge major”. Herefter sprang Nord til 3ut – majorholdene fejlede ikke noget!

Men Vest forklarede inden sit åbningsudspil, at forklaringen var forkert – 2♦ viste enten ruderfarve eller begge major. Herefter spillede han ♦D ud. Syd tog ♦K og sine 6 topstik, og kontrakten gik to ned.

Her var hele to lovbrud!

• Turneringslederen fandt frem til, at Vests forklaring var i overensstemmelse med Ø-V’s aftaler, og dermed var Østs forklaring forkert.
• Da Vest var i modspil, måtte han ikke rette makkers forklaring før spillets afslutning.

Vi diskuterer disse hver for sig nedenfor.

Skadet af forkert forklaring

Du ville måske have doblet på Nords kort i stedet for at melde 3ut. Men det er ikke en grund til at lade scoren stå ved magt! Vi skal først og fremmest vurdere, om forklaringen har påvirket meldingerne.

Ud fra den aktuelle forklaring kunne Vest sagtens have begge major, og på den baggrund kan vi forstå 3ut‑meldingen. Men med korrekt forklaring havde Nord nok gættet, at Vest havde ruder, hvorefter et hop til 3ut havde været utænkeligt.

Som forklaret i artiklen Skadet af forkert forklaring skal turneringslederen vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået korrekt forklaring. Nords hånd må være god nok til at kræve til game over for 15‑17 jævne, så på den ene eller anden måde var N-S nok endt i 4♥ eller 4♠. Øst ville næppe kunne undgå at vågne op i modspillet og spille ruder før eller siden, så begge disse kontrakter tager præcis 10 stik, uanset hvem der er spilfører.

Derfor justerede turneringslederen korrekt scoren til +620 til N-S. Hvis resultatet med korrekt forklaring var mindre oplagt, ville en vægtet score være på sin plads.

Flere overvejelser

Mange vil være tilbøjelige til at lade Nords 3ut “koste noget”, fordi de aldrig ville have meldt det selv. Men vi kan umuligt kalde 3ut for en ekstremt alvorlig fejl, og det er heller ikke et sats, der er begrundet i en forventning om at få justeret score bagefter. Derfor skal vi give samme score til begge sider – det skal man stort set altid i sager med en fejlende og en ikke‐fejlende side.

Den anden mulighed for at lade 3ut‑meldingen koste er, hvis den indikerer, at N-S ville have sværere ved at nå den rigtige kontrakt end andre par i samme situation. I så fald kunne vi give en vægtet score. Men det er der ingen grund til at tro her. Derfor er turneringslederens afgørelse korrekt.

Men hvad med Ø-V? Hvis Nord havde doblet, kunne de meget vel være endt i 2♠‑D til −1100. Har de ikke fortjent at få denne score? Jo, nok har de fortjent det, men sådan kan vi ikke dømme! Vi skal helt enkelt vurdere, hvad vi tror der ville være sket med korrekt forklaring. Der er ingen grund til at tro, at Nord ville have fundet en dobling frem i stedet for 3ut, hvis han havde fået fortalt, at Vest kunne have en ruderfarve.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Det kan ikke repeteres tit nok, hvornår man skal rette en forkert forklaring:

• Egen forkerte forklaring kan rettes når som helst, og skal rettes senest ved meldeforløbets afslutning.
• Makkers forkerte forklaring skal rettes efter den afsluttende pas, når man selv køber spillet, men først efter spillets afslutning, når man kommer i modspil.

Hvis du tænker over baggrunden, er det ikke svært at forstå reglerne. Hovedideen er at minimere de ubeføjede oplysninger til makker.

Derfor er det aldrig et problem at rette egen forklaring – her er det kun de ubeføjede oplysninger fra den forkerte forklaring, der er et problem, og den skade er jo sket. Dog er det tilladt at vente med at rette forklaringen, til meldeforløbet er slut, fordi man ikke er forpligtet til at afsløre en meldemisforståelse over for modstanderne, før meldefoløbet er slut. Til gengæld risikerer man at forøge effekten af de ubeføjede oplysninger eller af den forkerte forklaring. Det er op til spilleren selv at vurdere.

Når man retter makkers forklaring, giver man ham ubeføjede oplysninger på stedet, og derfor må makkers forklaring først rettes, når oplysningen ikke længere kan hjælpe makker – og det afhænger af, hvem der får spillet.