Måned: marts 2018

Kataloget af artikler på bridgeregler.dk dækker efterhånden de fleste af de problemstillinger, som klubturneringslederen kommer ud for ved bridgebordet. Og der er desværre kun 24 timer i døgnet, så derfor vil jeg i de kommende uger nøjes med at præsentere det ugentlige spil med en lovproblematik.

I dagens spil havde både Nord og Syd i underkanten til at melde ind i første omgang:

Syd havde en fornuftig hånd med 5‑5 og single i fjendens farve, så hun kom fint igen med en genåbningsdobling og korrigerede makkers 4♦ til 4♥.

Vest starter bedst muligt med to gange spar. Hvis Syd trumfer i stik 2, går hun bet, idet Vest falder fra en enkelt gang i trumf, hvorefter Syd bliver trumfmat. Men hvis Syd i stedet kaster klør af i stik 2, beskytter bordets trumfer mod en sparfortsættelse, og kontrakten vinder.

Aktuelt vandt Syd 11 stik, men Ø-V tilkaldte turneringslederen, for Nord havde holdt en længere tænkepause efter Vests 3♠‑melding.

God bridge

Det er klart, at Syd har foretaget en fornuftig vurdering ved at genåbne på denne hånd, som har godt offensivt potentiale.

Man kan sige, at Syd burde have meldt ind første gang, men det er forbløffende ofte godt at passe første gang med henblik på at komme igen i næste runde i netop denne type meldeforløb, hvis man har en lille singleton i fjendens farve og i underkanten til at gå ind første gang.

Så man kan sagtens argumentere for, at Syds meldinger simpelthen er udtryk for god bridge.

Hvordan skal turneringslederen afgøre sagen?

Logiske alternativer

Som altid i sager med ubeføjede oplysninger skal turneringslederen vurdere følgende:

• Er der logiske alternativer til den valgte melding?
• Gjorde de ubeføjede oplysninger den valgte melding nærliggende?

Spørgsmålet er altså ikke, om vi skal tillade god bridge, men om Syds melding er lovlig i lyset af de ubeføjede oplysninger.

Det er klart, at Nords tænkepause gør det nærliggende for Syd at genåbne, så spørgsmålet er, om pas er et logisk alternativ.

Her foretog turneringslederen en rundspørge, hvor han gav Syds hånd som et meldeproblem. Mange vil melde 3♥ ind direkte på 2♠, så det er mest interessant at høre, hvad de spillere, der passer til 2♠, vil gøre i genåbningspositionen efter 3♠.

De to første adspurgte meldte begge pas til både 2♠ og 3♠, dog efter nøje overvejelser i genåbningspositionen, og begge havde stor sympati for en dobling. Men det er samtidig klart, at pas er et logisk alternativ. Dermed er det ulovligt for Syd at genåbne efter Nords tænkepause.

Turneringslederens afgørelse

Når turneringslederen overvejer justeret score, er de centrale spørgsmål:

• Hvori består lovbruddet?
• Hvad ville resultatet være blevet, hvis lovbruddet ikke var sket?

Lovbruddet er ikke Nords tænkepause, men Syds dobling. Hvis Syd ikke havde doblet, var kontrakten naturligvis blevet 3♠ af Øst. Denne går præcis 1 bet, medmindre N-S rejser bordets ♣B, før de har fået deres hjerterstik.

Da et hjerterudspil er nærmest oplagt på Syds hånd, er det temmelig usandsynligt, at Øst vinder sin kontrakt. Selvom Ø-V er den ikke‐fejlende side, justerede turneringslederen derfor scoren til 3♠−1 af Øst.

Så N-S måtte nøjes med +100 i stedet for +420. Nord kan forhåbentlig undgå den afslørende tænkepause næste gang – så god er Nords hånd heller ikke.

I sidste uge så vi en bluff, der gav bagslag. Nedenfor skal vi se på to bluffmeldinger, der på hver sin måde førte til tilkald af turneringslederen.

Lad os først se på lovenes definition af bluff:

Bluffmelding: bevidst, markant vildledende melding, hvad angår honnørstyrke og/eller farvelængde.

For at vi vil betegne en melding som en bluffmelding, skal der altså først og fremmest være tale om en bevidst afvigelse fra aftalerne. Når en spiller glemmer systemet og derfor vildleder alle ved bordet, er der således ikke tale om en bluff, men blot en systemforglemmelse.

Desuden skal meldingen være markant vildledende. Spiller man med 12‑14 sanser og åbner 1ut med 11 HP, er der tale om en lille overmelding, men ikke en bluff. Og netop denne type opvurdering ses så ofte, at man bør skrive “(11)12‑14” på systemkortet, hvis man kan finde på den slags. Her åbner man jo ikke med 11 HP for at vildlede modparten, men for at få den første melding ind.

Bluffmeldinger har til formål at få modparten på glatis, typisk ved at melde en farve, man slet ikke har.

Et skoleeksempel

Lad os starte med følgende klassiske eksempel:

Med 4 dårlige HP og single spar kunne Syd se, at Ø-V meget vel kunne have 4♠ i kortene. Men i stedet for at nyde modstandernes forestilling udnyttede han zonestillingen og meldte 2♠! Vest spurgte for god ordens skyld om betydningen og fik svaret “non‐forcing med 5‑farve”.

Syd havde naturligvis intet mod at gå 6‑7 beter, men når han blev doblet, tog han ud i 3♥. Dermed var bluffen afsløret – Syds meldinger er naturligvis ikke et forslag til makker om at præferere til 3♠‑D.

Men Ø-V var usikre på, hvad der foregik, og de passede 3♥ ud. Den gik en enkelt bet, og −50 gav N-S en fed gevinst, når Ø-V havde 11 lette stik i 4♠.

Vest tilkaldte turneringslederen, fordi han var blevet vildledt af forklaringen. Det er helt tydeligt, at Syd har indset, at 2♠ med den aktuelle majorfordeling er en nærmest gratis bluff, som er helt uden for aftalerne. Vest har fået en korrekt forklaring af aftalerne, og derfor skal scoren stå ved magt.

En bluff, som ingen forstod

I vores andet eksempel, som forekom i en board‐a‐match‐turnering med skærme, fandt Vest en lidt for kreativ bluff frem:

Ø-V var ikke sammenspillede og måske heller ikke helt enige om spærrestilen, for Vest forventede en dårligere hånd hos makker. Han forventede, at modparten kunne vinde 4♠, og det valgte han at komme i forkøbet ved selv at melde det! 7‑8 udoblede beter ville lige være nok til at vinde spillet, hvis holdmakkerne som forventet dukkede op med +420 eller +450.

Men det gav et uventet problem, for på den anden side af skærmen forklarede Øst til Nord, at Ø-V havde aftalt at benytte meldingen over 4 i trumf som Kickback – altså spørgsmål efter esser. Og da 3♠ ville være krav, måtte 4♠ være Kickback.

Nord doblede for at få spar ud, og Øst forsøgte at vise 1 af 5 esser ved at passe. Men set fra Syds side så det anderledes ud. Når Vest meldte 5♥, måtte 4♠ være en bluff. Dermed måtte makkers dobling være et forsøg på at afsløre bluffen, og passen til 5♥ krav. Han tog ud i 5♠, som endte med at gå 3 ned.

Turneringslederen blev tilkaldt, og det var klart, at enten Nord eller Syd havde fået forkert forklaring. Den korrekte forklaring syntes at være “uklart om det er naturligt eller Kickback”. Med denne forklaring ville næsten alle i en rundspørge passe som Nord, mens alle ville doble med den aktuelle forklaring.

Således var der ingen tvivl om, at N-S var skadet af forkert forklaring. Med korrekt forklaring havde Nord sandsynligvis passet, og Øst svaret esser. Herefter var kontrakten blevet 5♥, der ser ud til at gå præcis 2 beter.

Derfor justerede turneringslederen scoren til 5♥ −2.

Denne uges teoriartikel giver dig de nødvendige grundbegreber for at forstå, hvordan man fastlægger en justeret score. Det er et helt centralt begreb i mange turneringslederafgørelser, og derfor er det vigtigt at have de grundlæggende principper på plads.

Meldingerne i dagens spil leder tankerne hen på et kendt Obelix‐citat, da Syd og Vest af hver sin årsag afgav meldinger, der ikke ligefrem beskrev deres hænder:

De indledende pasmeldinger kan der ikke indvendes noget mod, og heller ikke Østs 1♠‑åbning, selvom der der længere klør og kun 10 HP. Sparfarven er stærk, og håndens offensive potentiale er godt, så det er en fin åbning i 3. hånd.

Herefter begyndte løjerne.

Syd tænkte, at Ø-V sandsynligvis kunne udkonkurrere ham i spar, når makker var forhåndspasset, så i stedet for at melde et antal hjerter forsøgte han sig med 1ut! Måske kunne det skræmme fjenden fra at spille 4♠.

Vest havde et problem. Hun ville gerne vise et godt hæv i spar, men der var ingen melding, der viste dette ifølge parrets aftaler (man kan evt. lade 2♦ vise en sådan hånd). I stedet improviserede hun en 2♣‑melding, som ifølge systemet viste double spar og 5‑farve i hjerter. Hendes majorfordeling var ganske vist den omvendte, men hun planlagde at flytte makkers forventede hjertermelding til spar, hvorefter budskabet forhåbentlig ville trænge igennem.

Nord hævede til 3ut i håb om, at Syd havde hjerterhold, og på dette punkt skuffede Syds hånd ikke. Til gengæld lod det annoncerede sparhold noget tilbage at ønske, og modspillet startede med de første 6 stik.

Syd følte sig ikke hjulpet af forklaringen af 2♣ og tilkaldte turneringslederen. Hvad dømmer du, og hvorfor?

Er Syd selv ude om det?

Man kan let komme til at tænke på følgende måde: Syd har bluffet, så han er selv ude om, at makker sætter ham i 3ut. Derfor vil vi ikke justere scoren.

Men det er en forkert tankegang. Uanset om man afgiver hasarderede meldinger, har man ret til en korrekt forklaring fra modparten, og hvis man bliver skadet af en forkert forklaring, skal scoren justeres.

Det er derfor alt for overfladisk at afvise sagen med hensyn til Syds bluff – det er faktisk en forkert fremgangsmåde at gøre sådan.

Den korrekte forklaring

Når vi vurderer sager med forkert forklaring, er det centrale spørgsmål altid følgende:

Hvad er den korrekte forklaring ifølge parrets fælles aftaler og makkerforståelse?

Ø-V’s aftale var klar: Vests 2♣ viste mindst 2‑5 i major. Vest havde bevidst meldt uden for systemet, men det er tilladt, og Syd har ikke krav på at få dette oplyst. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Skal Vest oplyse om afvigelsen?

Spillet blev afviklet med skærme. Syd og Vest sad på samme side af skærmen, så Vest forklarede selv 2♣‑meldingen til Syd! Er det under disse omstændigheder i orden at forklare 2♣ som 2‑5 i major?

Ja, helt klart. Syd skal have den samme oplysning, uanset om den kommer fra Øst eller Vest, og den skal kun omhandle makkeraftalen.

Vest følte sig usikker på situationen og tilkaldte turneringslederen efter den afsluttende pas for at spørge – uden for Syds hørevidde – hvordan hun skulle forholde sig, når hendes kort slet ikke passede til den forklaring, hun havde givet. Men turneringslederen fortalte, at hun ikke havde pligt til at oplyse, at hun havde meldt uden for systemet.

Havde Vest skullet ændre sin forklaring, ville Syd have fået lov at ændre sin melding, hvis den skyldtes forklaringen.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, hvor smart det var af Syd at passe. Hvis Vest virkelig har 5‑farve i hjerter, er Syds hånd død i en sanskontrakt, hvor Nords hånd sandsynligvis kun kan bidrage med nogle spredte stik. Så Syd burde måske under alle omstændigheder have meldt 4♥. Men så havde du nok aldrig hørt om spillet!

Traditionelt opgøres holdkampe i imp med efterfølgende omregning til kamppoint. Men der er ikke noget i vejen for at bruge parturneringsprincipper, således at et vundet spil giver 2 point, hvad enten der er tale om +430 mod de andres +420, eller +1400 mod de andres +110. Et lige spil giver 1 point til hver.

Denne udregningsmetode kaldes board‑a‑match, forkortet BAM, og det er en turneringsform, der kan give en god afveksling fra de sædvanlige turneringer. Det giver mulighed for at gøre op efter parturneringsprincipper, uden at man behøver klage over, at man fik de forkerte kort mod de forkerte modstandere – holdmakkerne får chancen for at bakke op, og der er noget at spille om i hvert spil.

Tilrettelæggelse af turneringen

BAM‐turneringer er ofte korte i forhold til antallet af deltagere, og derfor er det fornuftigt at spille meget korte runder, 2‑4 spil pr. runde. For at al tiden ikke skal gå med at gøre resultater op, bør man spille uden pauser mellem runderne og benytte en skifteplan som i en parturnering.

Er der fx 10 hold i en BAM‐turnering, skal der være 5 borde i hvert rum. Det er let at konstruere en skifteplan, så man kan spille alle mod alle, 9 runder, 3 spil pr. runde, hvilket vil være passende til en klubaften. Det kan illustreres på følgende måde:

Diagrammet viser startplaceringerne i åbent rum. Vandringen foregår på følgende måde:

• Hold nr. 10 sidder fast N-S ved bord 1, mens resten af parrene flytter “med uret” efter hver runde.
• Ø-V ved bord 1 går til bord som N-S.
• Ved de øvrige borde går N-S ét bord op, Ø-V går ét bord ned.
• Bord 5 er vendebord.

I lukket rum benytter man naturligvis samme skifteplan, bare med modsatte verdenshjørner.

Kunstig score i BAM

Hvis turneringslederen giver kunstig score i en BAM‐turnering, beregnes det på samme måde som i en parturnering.

Det betyder, at 60% svarer til 1,2 point på spillet, mens 40% giver 0,8.

Hvis turneringslederen giver 60%‑40%, skal turneringslederen dog se på resultatet ved det andet bord, for måske er den ikke‐fejlende side dårligt tjent med 60%. Hvis man opfatter turneringen som en parturnering, og den ikke‐fejlende side fx har scoret 75% mod resten af feltet, bør man give denne score i stedet, så resultatet på spillet bliver 1,5-0,5.

Har den ikke‐fejlende side scoret dårligere end 60% mod resten af feltet på spillet, holder turneringslederen fast i scoren 1,2-0,8.

Hvis turneringslederen giver 60%‑60% eller 40%‑40%, ser turneringslederen bort fra resultatet ved det andet bord. Her bliver scoren altid 1,2-1,2 eller 0,8-0,8.

Vægtet score i BAM

Hvad med en vægtet score? Lad os tage et eksempel. I åbent rum har Hold A med alle iz spillet 4♦ som N-S med 9 stik, −100. I lukket rum har turneringslederen givet følgende vægtede score:

• 30% af Ø 5♣ 10 = +100
• 50% af S 4♦ 9 = −100
• 20% af S 4♦‑D 9 = −200

Hold A taber altså spillet 0-2 i 30% af tilfældene, spiller uafgjort 1-1 i 50% af tilfældene, og vinder 2-0 i 20% af tilfældene. Dermed får Hold A følgende score:

30% af 0 points + 50% af 1 point + 20% af 2 points.

I alt giver det 0,9 point til Hold A. Når den vægtede score er den samme for de to sider, skal det naturligvis give 2 points i alt, så Hold B får 1,1 point. Hvis scoren er ubalanceret, må man regne de to siders score ud hver for sig.

En genvej

Vi skal se en afgørelse fra en BAM‐turnering, hvor der blev spillet med skærme. For nemheds skyld kalder vi N-S ved “vores” bord for Hold A, og Ø-V for Hold B.

Den korrekte afgørelse på spillet er en vægtet score, men turneringsformen og omstændighederne tillod turneringslederen at skyde genvej:

N-S spillede Magic Diamond, og det forklarer Syds 1♣‑åbning. Uanset om Syds længste farve er klør eller ruder, åbner Syd 1♣, hvis hånden har 10‑16 HP og ikke er jævn.

Syd havde forklaret Vest, at 2♠ viste klørfarve, og derfor havde Vest opfattet makkers 3♠ som naturlig. Men efter 5♣ var det klart, at noget var galt, og Vest tilkaldte på dette tidspunkt turneringslederen for at spørge, om han måtte benytte oplysningen om, at makker havde misforstået ham.

Turneringslederen forklarede, at Vest ikke havde ubeføjede oplysninger, og at han måtte melde, som han ville. Herefter meldte Vest 5♠, men Øst flyttede kontrakten til 6♣, der hurtigt gik to ned.

Efter spillet blev turneringslederen tilkaldt igen, for Øst havde fået at vide af Nord, at 2♠ var naturlig, så enten Øst eller Vest havde fået forkert forklaring. Her er det vigtigste at fastslå, hvad der er den korrekte forklaring, og det var let, idet Nord fremviste parrets systemnoter, hvoraf det fremgik, at 2♠ var et naturligt svagt spring med 3‑7 HP.

Ergo havde Vest fået forkert forklaring. Havde han fået at vide, at 2♠ viste spar, ville han have forstået makkers 3♠ som en kunstig melding, og han ville aldrig have meldt 4♠. Med minimum uden tilpasning ville det være oplagt at passe.

Men hvad gør Øst herefter? Pas, dobler eller 5♣? Det kan være svært at afgøre. Pas vil føre til en nem bet i 4♦ og −100 til N-S, og hvis Øst dobler, bliver det −200. En 5♣‑melding vil føre til +100 for N-S.

Det kræver en rundspørge at fastlægge nogle brugbare procenter, men først undersøgte turneringslederen resultatet ved det andet bord. Her vandt N-S 3♦‑D; +670 for Hold B. Dermed behøvede turneringslederen ikke fastlægge procenter, for uanset disse ville Hold B vinde spillet 2-0.

Vi har i tidligere indlæg set på reglerne i situationer, hvor en spiller har et forkert antal kort. Det er på tide, at bridgeregler.dk får egentlige teoriartikler om dette, og derfor kan du i denne uge læse en samlet artikel om, hvordan turneringslederen skal gå frem, når én spiller har et forkert antal kort.

I ugens spileksempel afgav Nord en gevaldig undermelding, men Syd reddede ham i første omgang:

Nord åbnede med en stærk klør, og Syds 1♠ var gamekrav med mindst 5‑farve. Ø-V gjorde nogle små forsøg på at forstyrre, men N-S mistede ikke nævneværdig plads. Syd viste ekstra sparlængde, og Nord og Syd afgav hver et cuebid på 4‑trinet.

Syds 4♥ måtte være en singleton, og efter længere overvejelse valgte Nord at stå af i 4♠, fordi ♥K var spildt. Syd gik dog videre med sin enorme sparfarve, og storeslemmen blev meldt.

Må Syd melde efter Nords pause?

Ø-V tilkaldte turneringslederen, da de ikke mente, at Syd kunne melde videre efter Nords pause.

Syd har benægtet ruderkontrol med 4♥. Når Nord holder en længere tænkepause før 4♠, er det klart, at han må have ruderkontrol. Dette budskab må Syd have forstået, for ellers havde han ikke spurgt efter esser med 4ut. Men det er jo en ubeføjet oplysning for Syd, så 4ut er åbenlyst en ulovlig melding.

Men Syd har en yderst lovende hånd med få tabere, og man kunne have forståelse for, hvis Syd havde afgivet et cuebid i 5♣ i stedet for at melde 4ut. En rundspørge viste dog, at pas var et logisk alternativ – selvom 5♠ oftest vil vinde, selvom Nord ikke har ruderkontrol, ville det være dumt at risikere en uheldig bet, var tankegangen hos flere spillere.

Da pas er et logisk alternativ, og pausen gør det attraktivt at undersøge slem med 5♣, er Syd forpligtet til at passe til 4♠.

Justeret score

Når vi justerer scoren, skal vi tage udgangspunkt i, hvad der ville være sket, hvis Syd havde overholdt sin forpligtelse i lyset af de ubeføjede oplysninger fra makkers tænkepause, dvs. hvis Syd havde meldt pas til 4♠.

Det er let – scoren justeres til 4♠ med 13 stik.

Måske synes du, at det er meget at tage fra N-S, når næsten hele feltet er i slem, heraf mere end halvdelen i storeslem. Men vi kan ikke give N-S scoren for lilleslem, eller en vægtet score. Vi skal ikke “måle”, hvor mange points vi flytter ved den justerede score.

Syds 4ut var ulovlig, og det havde 5♣ også været. Hvis Syd havde meldt lovligt, var de stoppet i 4♠, så jeg vil hellere vende argumentet om og sige, at Syd ved sit lovbrud ændrede scoren fra 4♠ til 7♠, og at turneringslederen ændrer dette tilbage til udgangspunktet.

Nord må påtage sig hele skylden. Hans tillæg består af ♥K, som ikke er så værdifuld over for en singleton – men han har den efterspurgte ruderkontrol samt 4 af 5 esser, og det er meget mere, end makker forventer.