Måned: februar 2017

I denne uge afslutter vi temaet om udspil uden for tur, og det sker med artiklen For tidlige ud‑ eller tilspil.

Dagens eksempel handler om åbningsudspil uden for tur, men med et nyt twist:

Øst var blevet rundtosset af Nords overføringsmeldinger og spurgte, om det var hans udspil. Nord troede et øjeblik, at kontrakten var 2♥, og svarede derfor ja.

Herefter spillede Øst ♦D ud med billedsiden opad. Nu sagde Syd, at det da var ham, der havde meldt spar først, og han tilkaldte turneringslederen, mens Nord undskyldte til Øst.

Syd var allerede klar til at kræve ruder ud for ikke at få ♦K gennemspillet, og da turneringslederen ankom til bordet, forklarede Syd, at han var spilfører, men at Øst havde spillet ud uden for tur.

Som det første sagde turneringslederen nu til Øst: “Var der nogen, der fortalte dig, at du skulle spille ud?” I 99 ud af 100 tilfælde vil svaret være et halvflovt “nej” eller måske noget vittigt i retning af “ja, der var en indre stemme i mit hoved”, men ikke denne gang.

I stedet for at give spilfører de sædvanlige 5 valgmuligheder (se artiklen Åbningsudspil uden for tur) læste turneringslederen § 47E1 op:

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation, og § 63A1 (etableret kulørsvigt) skal ikke anvendes.

Syd kan altså ikke acceptere udspillet, og at der “ikke er nogen yderligere berigtigelse”, betyder, at ♦D ikke er et strafkort. Dermed bortfalder alle de sædvanlige valgmuligheder i forbindelse med åbningsudspil uden for tur. Vest skal således spille ud og er frit stillet i udspillet.

Hvad med oplysningerne fra Østs udspil af ♦D? Referencen til § 16C hentyder til, at sådanne oplysninger er ubeføjede for den fejlende side, men beføjede for den ikke‐fejlende side. Her vil vi regne Nord for den skyldige, dvs. Vest må frit udnytte oplysningen om, at Øst sandsynligvis har ♦DB, mens Syd ikke benytte denne oplysning – end ikke, at Øst har ♦D, selvom kortet har været vist.

Referencen til § 63A1 betyder blot, at et udspil uden for tur, som er fremprovokeret af en modstander, ikke etablerer en eventuel kulørsvigt.

Konklusion

I forbindelse med melding uden for tur, åbningsudspil uden for tur og udspil uden for tur skader det ikke, at turneringslederen starter med at spørge den fejlende, om der var nogen, der havde fortalt ham, at det var hans tur.

Det er sjældent tilfældet, men når det sker, skal turneringslederen skyde skylden på den spiller, der gav den forkerte oplysning. Det betyder, at de sædvanlige regler for melding eller udspil uden for tur ikke kommer i spil – i stedet går turen blot tilbage til den rigtige spiller, og der er ingen konsekvenser i form af tvungen pas eller strafkort.

Jeg har benyttet lejligheden til at udvide de ovenfor nævnte artikler med denne pointe.

Ugens indlæg er skrevet af den hollandske turneringsleder Marieke Quant.

Sidste sommer deltog jeg som turneringsleder ved Dansk Bridgefestival – en herlig festival, hvor der spilles bridge i ti dage. Ud over de nationale mesterskaber – mixed par, åbent par, damepar og seniorpar – spilles mange andre turneringer, herunder en holdturnering over to dage med deltagelse af mere end 150 hold.

Der er naturligvis mange afgørelser for turneringslederne under festivalen, og vi diskuterer så vidt muligt alle afgørelser, der ikke er åbenlyse. Her vil jeg fortælle om en af de afgørelser, som jeg var indblandet i:

Syds 2♣ bliver alertet og forklaret som mindst 5‑4 i major. Vest er lidt fraværende og melder 1ut. Det er et utilstrækkeligt bud, og Nord tilkalder turneringslederen.

Efter at turneringslederen har forklaret mulighederne, vælger Nord ikke at acceptere 1ut, og Vest gør sit bud tilstrækkeligt ved at melde 2ut. Meldeforløbet fortsætter uden yderligere berigtigelse (jf. § 27B1a), og 2ut bliver passet ud. Vest tager 6 stik, og N-S noterer +100.

Alligevel føler N-S sig skadet og tilkalder igen turneringslederen. De mener, at Øst burde have meldt 3ut med 14 gode HP. Øst ved, at pas er den rigtige melding, fordi Vest først meldte 1ut og dermed højst har 10 HP, men er det ikke en ubeføjet oplysning?

Hvad siger lovene?

Lad os se, hvad § 27B1a siger om situationen:

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til det laveste tilstrækkelige bud, som viser samme benævnelse(r) som den tilbagetagne melding, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse. § 26B (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) og § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) er ikke i kraft, men se § 27D.

§ 27B1a giver et klart svar på spørgsmålet. § 16D, som fortæller, at oplysninger fra tilbagetagne meldinger er ubeføjede for den fejlende side, er ikke i kraft. Øst må derfor gerne benytte den oplysning, at Vest oprindeligt ønskede at melde 1ut og derfor højst har 10 HP. Der er således intet galt i, at Øst passer 2ut ud.

Men turneringslederens arbejde er stadig ikke forbi, for § 27B1a indeholder også en reference til § 27D. Her står:

Hvis turneringslederen har anvendt § 27B1 og efter spillet skønner, at et andet resultat på spillet kunne være kommet på tale uden hjælp fra lovbruddet, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet (§ 12B1), skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1). Ved justeringen skal turneringslederen så vidt muligt søge at fastlægge det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet.

Hvad betyder dette? I denne sag har vi netop anvendt § 27B1. Turneringslederen skal nu overveje, om resultatet sandsynligvis ville have været anderledes, hvis det utilstrækkelige bud ikke var forekommet. Og hvis dette andet resultat havde været mere gunstigt for den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen give justeret score.

Turneringslederens afgørelse

Turneringslederen skal nu vurdere, hvad der ville være sket, hvis Vest havde opdaget, at han ikke kunne melde 1ut, fordi det var utilstrækkeligt. Med begge major hos Syd kan Vest ikke gøre meget andet end at passe. Nord præfererer til 2♠, som sandsynligvis bliver passet ud. Så uden det utilstrækkelige bud ville kontrakten efter al sandsynlighed være blevet 2♠ spillet af Nord. Her kan Nord tage 9 stik, og N-S ville således have scoret +140 i stedet for +100.

Dette betyder, at N-S blev skadet af det utilstrækkelige bud, men § 27D sikrer, at turneringslederen kan holde N-S skadesløse ved at tildele den justerede score på +140.

Afsluttende bemærkninger

§ 27D forekommer ikke så ofte i praksis, så det er godt at gennemgå et eksempel fra praktisk spil her.

Det er vigtigt at huske, at når du som turneringsleder anvender § 27B1, er der ingen ubeføjede oplysninger for den fejlendes makker. Dette bør du også fortælle til spillerne ved bordet.

Men hvis resultatet sandsynligvis have været anderledes uden det utilstrækkelige bud og derved skader den ikke‐fejlende side, kan du afhjælpe denne skade ved hjælp af § 27D. Også dette kan du fortælle ved bordet, for eksempel ved at fortælle spillerne, at de kan tilkalde dig igen, hvis de efter spillet føler sig skadet. Det er dog også altid godt selv at kontrollere spillets fordeling og overveje, om § 27D skal anvendes, og om nødvendigt gå tilbage til bordet.

Det kan ikke undgås, at turneringslederen en gang imellem dømmer forkert ved bordet. Hvis det ikke er muligt at rette fejlen i tide, og fejlen ender med at påvirke resultatet, skal turneringslederen justere scoren. Dette gælder, uanset om turneringslederen bliver opmærksom på fejlen af egen kraft, eller om spillerne appellerer turneringslederens afgørelse.

Ugens teoriartikel

Ugens teoretiske artikel omhandler Udspil uden for tur (bortset fra åbningsudspillet). Hovedprincippet er enkelt: Udspillet kan accepteres, og ellers bliver det udspillede kort et stort strafkort, hvis der er tale om en modspiller.

Men der er nogle hjørner i reglerne, som du bør kende til, især omkring udspil fra forkert hånd af spilfører, og dem kan du læse om i artiklen.

En forkert afgørelse ved bordet

Dagens eksempel illustrerer, hvordan turneringslederen skal gå frem for at finde den rette justerede score efter en forkert afgørelse ved bordet, her i forbindelse med en utilstrækkelig melding.

Syd overså Østs 1ut‑åbning og åbnede selv 1ut, hvorefter Vest tilkaldte turneringslederen. Denne fortalte, at medmindre Vest accepterede meldingen, ville Syd have følgende muligheder ifølge § 27B:

NB! Dette spil blev afviklet efter 2007‐lovene. Reglerne for utilstrækkeligt bud er ændret i 2017‐lovene. Gennemgangen af § 27 nedenfor svarer derfor ikke til de gældende love. Fremgangsmåden i forbindelse med turneringslederfejl er derimod uændret.

• § 27B1a: Ændre meldingen til 2ut, såfremt denne melding var naturlig i systemet, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne (kom ikke på tale, da 2ut ville vise begge minor).
• § 27B1b: Afgive en anden melding med samme (eller snævrere) betydning som 1ut, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne.
• § 27B2: Afgive en anden melding, dog ikke en dobling, men i så fald skulle Nord passe resten af meldeforløbet (og udspilsbegrænsninger kunne komme på tale, hvis Ø-V købte spillet).

Vest spurgte, om Syd også kunne ændre meldingen til en dobling under § 27B1b, hvilket turneringslederen bekræftede. Vest var naturligvis ikke interesseret i at blive doblet, og derfor valgte han at acceptere Syds 1ut. Herefter meldte N-S sig uforstyrret i 3ut, og Syd tog 9 stik.

Ø-V protesterer mod afgørelsen

Efter rundens afslutning henvendte Ø-V sig til turneringslederen, fordi de ikke mente, at en dobling fra kunne tillades. Den ville ganske vist vise en stærk hånd ligesom 1ut, men der kunne let være mere end 17 HP, og fordelingen behøvede ikke være jævn. Altså var der ikke tale om, at doblingen havde “samme eller snævrere betydning” som 1ut – tværtimod havde 1ut snævrere betydning end doblingen.

Vest forklarede, at hvis han havde fået at vide, at Syd ikke ville kunne doble, ville han ikke have accepteret 1ut.

Turneringslederen måtte medgive, at hans afgørelse ved bordet var forkert. Den korrekte afgørelse havde været, at Syd hverken ville kunne ændre sin melding under § 27B1a eller § 27B1b, og at § 27B2 derfor skulle benyttes, hvis Vest ikke accepterede 1ut‑meldingen.

Den justerede score

Hver gang turneringslederen skal justere scoren, er det centrale spørgsmål: “Hvad ville der være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted?” Hvis dette ikke kan fastslås med sikkerhed, lader turneringslederen tvivlen komme den ikke‐fejlende side til gode.

Her består uregelmæssigheden i turneringslederens forkerte afgørelse. Dermed er begge sider ikke‐fejlende. Syd er naturligvis fejlende i forhold til at have afgivet en utilstrækkelig melding, men det er ikke denne uregelmæssighed, der fører til den justerede score.

Der er næppe tvivl om, at Vest ikke havde accepteret 1ut, hvis han havde fået den korrekte oplysning fra turneringslederen. Herefter ville Syd skulle gætte på en slutkontrakt, idet Nord ville være tvunget til at passe hele meldeforløbet, og en dobling ville ikke være tilladt.

Syd kan placere Nord med 5 HP i gennemsnit, og dermed er det nok mindre sandsynligt, at Syd vil melde 3ut, men det kan tænkes. Syd kunne melde 2ut i håb om præcis 8 stik, men det virker usandsynligt. Endelig kunne Syd passe til 1ut. Hvad Syd end vælger, vil meldingen utvivlsomt blive passet ud.

Lad os vurdere resultatet i de mulige slutkontrakter. Ved de øvrige borde var Syd spilfører i 3ut ved 6 borde og i 2ut ved 1 bord; i alle tilfælde med 10 stik. Men ved vores bord tog Syd kun 9 stik, og det særprægede forløb kan ikke siges at have haft indflydelse på antallet af stik. Derfor fastsætter vi resultatet i den hypotetiske kontrakt 3ut (eller 2ut) til 9 stik.

Modspillet mod 1ut er vanskeligt i praksis, fordi Syd før eller siden skal skifte til ♠K for at score 4 beter. Det er ikke så let, og ved begge de borde, hvor Øst faktisk var spilfører i 1ut (det ene sted doblet), skrabede Øst 4 stik sammen. Derfor er det fornuftigt at gå ud fra 3 beter, men 2 borde er en meget lille stikprøve, og 4 beter er ikke helt usandsynligt.

Vi er nu klar til at fastsætte den justerede score. En rimelig mulighed er følgende:

• N-S: 1/3 af Ø 1ut 3 = +200, 2/3 af Ø 1ut 4 = +150.
• Ø-V: 1/6 af Ø 1ut 3 = +200, 5/6 af Ø 1ut 4 = +150.

På denne måde har vi taget højde for usikkerheden omkring antallet af stik i 1ut. Vi har anslået sandsynligheden for 3 stik til at ligge mellem 1/6 og 1/3, og vi har ladet tvivlen komme hver af de ikke‐fejlende sider til gode.

Hvis man mener, at der er en lille sandsynlighed for, at Syd havde meldt 2ut eller 3ut, kan man inkludere dette med en lille vægt i den justerede score på tilsvarende vis, måske kun for N-S’s vedkommende.

Spillet er ødelagt

Mange ville nok uden videre konstatere, at turneringslederens forkerte afgørelse havde ødelagt spillet, og på basis heraf give kunstig score på spillet – 60‑60, da begge sider er ikke‐fejlende.

Men dette er en forkert fremgangsmåde. Spillerne skal naturligvis holdes skadesløse for turneringslederens fejl, men selvom de dårligt fik lov at røre kortene, er de ikke automatisk berettiget til 60%. Syds egen fejl betød, at N-S stod til et dårligt resultat – 3 udoblede beter ville give en medbund, mens 4 udoblede beter ville give cirka middel, så den foreslåede justerede score ville give cirka 20% til N-S og cirka 90% til Ø-V. Syd betaler således en dyr pris for sin egen fejl, men har fået en lille smule pga. tvivlen om resultatet i 1ut.

Vi giver kun kunstig score, når vi ikke kan forudse resultatet, og her har vi et fornuftigt udgangspunkt for forudsigelserne. Nogle kunne være fristet til at give 60% til N-S og scoren for 3 udoblede beter til Ø-V, men det duer heller ikke: Hvis vi kan forudsige et resultat for Ø-V, kan vi ikke samtidig sige, at resultatet for N-S er uforudsigeligt.

Andre kunne finde på at give 40% til N-S og 60% til Ø-V, fordi N-S havde begået uregelmæssigheden i meldingerne. Dette er faktisk endnu værre. N-S er ikke‐fejlende i forhold til den uregelmæssighed, der udløser den justerede score, og derfor skal de have 60%, hvis der gives kunstig score.

Afsluttende bemærkninger

Mit væsentligste formål med denne artikel er at beskrive den generelle fremgangsmåde, som turneringslederen skal anvende, når der er givet en forkert afgørelse ved bordet – gerne med to vægtede scorer, hvor vægtene er skubbet lidt (men ikke alt for meget) i hver sin retning for at holde begge sider skadesløse.

Men samtidig vil jeg understrege, at man skal forsøge at finde det resultat, der ville være fremkommet efter en korrekt afgørelse. Du synes måske, at det er mest retfærdigt at give en kunstig score, men det er ikke det, lovene lægger op til – og den kunstige score vil faktisk ofte være uretfærdig, også i dette eksempel.

Til slut vil jeg påpege, at § 27 om utilstrækkelige meldinger er en af de regler, der vil blive opdateret i 2017‐lovene. Det ser ud til, at hovedprincipperne vil være de samme, men at det vil være muligt lidt oftere end før at gennemføre spillet, uden at den fejlendes makker skal passe resten af meldeforløbet.

§ 27 er en vanskelig paragraf, men den er næsten umulig at læse op og fortolke ved bordet. Derfor anbefaler jeg turneringsledere at forsøge at lære den udenad, og da ændringerne forventes at være små, vil tiden ikke være spildt. En egentlig teoriartikel om § 27 kommer dog først, når vi kender den endelige udgave af 2017‐lovene.

Vi har tidligere set et eksempel, hvor en spiller har gennemført spillet med blot 12 kort på hånden (Bordet har kun 12 kort), fordi et af kortene havde begået et midlertidigt forsvindingsnummer.

I dagens spil havde det manglende kort sneget sig over på makkers hånd:

Syd blev spilfører i 4♥ efter et naturligt meldeforløb, hvor ikke alle ville have fundet en svarmelding frem som Syd.

Vest spillede ♣K ud, og Syd stak på bordet, trak ♥E, gik hjem på ♠K og spillede hjerter mod bordet. Da ♥D viste sig hos Vest, vandt Syd med ♥K, kastede en ruder på ♠E, trumfede en spar hjem og kneb i ruder. Øst vandt stikket med ♦D, hvorefter Syd viste sin hånd og lagde ned for 10 stik.

Nogen tid efter blev turneringslederen tilkaldt af de næste, der skulle spille denne mappe, fordi Øst havde 14 kort og Vest 12. Turneringslederen fjernede mappen og bad spillerne påbegynde det efterfølgende spil, mens de ventede. I enrum fandt han kortfordelingerne frem og konstaterede, at Vests ♠6 var havnet hos Øst.

Nu gik han hen til “vores” bord og viste Ø-V’s kort til spillerne for at høre, om dette var den korrekte fordeling. Særligt spurgte han til, om sparene havde siddet på denne måde. Både Øst og Vest var overbevist om, at sparene havde siddet som vist. Turneringslederen forklarede derefter problemet og spurgte, om Øst dermed havde gennemført spillet med 14 kort og Vest med 12. Spillerne mente, at det nok var sådan, det var gået til.

Turneringslederens afgørelse

Når et kort helt har manglet i spillet, skal turneringslederen benytte § 14, som vi så i artiklen Bordet har kun 12 kort. Men når en anden spiller har haft det manglende kort, skal turneringslederen i stedet benytte § 13.

Når spillet som her er afsluttet, benyttes § 13D, hvor vi nøjes med at se på første halvdel:

Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort, skal spillets resultat annulleres, og scoren skal justeres (§ 12C1).

Turneringslederen starter således med at annullere resultatet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der skal gives kunstig score. § 13D omtaler det generelle begreb “justeret score”, og det betyder, at turneringslederen skal vurdere, hvad der ville være sket uden uregelmæssigheden, dvs. hvis Vest havde haft ♠6 fra starten.

I det aktuelle tilfælde er hverken meldinger eller spil tilsyneladende påvirket af uregelmæssigheden. Turneringslederen fastsætter derfor scoren til 4♥ vundet af Syd med 10 stik.

Havde turneringslederen vurderet, at uregelmæssigheden muligvis havde påvirket resultatet, ville en vægtet score være på sin plads – eller en kunstig score, hvis det ikke var muligt at give rimelige sandsynligheder for, hvad der ville være sket med korrekt fordeling, fx hvis fejlen så ud til at påvirke åbningsmeldingen.