Når turneringslederen justerer scoren, og flere resultater havde været sandsynlige uden lovbruddet, giver turneringslederen normalt en vægtet score.
I denne artikel ser vi på, hvordan vægtede scorer indgår i turneringsregnskabet. Stort set ethvert regnskabsprogram, herunder BridgeCentral, kan udføre de nødvendige beregninger, men det skader ikke at forstå principperne bag.
NB: Det gælder altid, at man kun skal justere scoren, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (eller hvis den fejlende side har tjent). Hvis det modsatte er tilfældet, skal scoren opnået ved bordet stå ved magt. Det er essentielt, at turneringslederen kontrollerer dette inden den endelige afgørelse. Undtagelsen til dette er dog situationer, hvor turneringslederen er nødt til at justere scoren, fx når der skal rettes op på en forkert turneringslederafgørelse.
Eksempel og grundprincip
Som gennemgående eksempel antager vi, at turneringslederen har fastlagt, at følgende vægtede score skal gives, hvis scoren skal justeres:
- 60% af S 3ut 10 = +430
- 10% af S 3ut 9 = +400
- 20% af N 4♠ 9 = −50
- 10% af S 3ut 6 = −150
Grundprincippet er, at man skal omregne hvert af resultaterne til imp, parpoint, eller hvad man nu spiller om, før man ganger vægtene på. Du må altså ikke tage udgangspunkt i det vægtede gennemsnit af spilpointene i sig selv.
Vi skal se, hvordan grundprincippet fungerer i forskellige turnerings‑ og regnskabsformer.
Holdkamp
Det er ikke det store arbejde at beregne en vægtet score i en holdkamp. Opgaven består i at omregne hvert af delresultaterne til imp ved at sammenligne med resultatet ved det andet bord. Herefter beregnes det vægtede gennemsnit af imp‐resultaterne.
Lad os kalde det hold, der er repræsenteret af N-S ved “vores” bord, for Hold A. Hvis vi antager, at Syd ved det andet bord tog 9 stik i 3ut (+400), ser beregningen således ud fra Hold A’s perspektiv:
Hold A taber altså 2,5 imp på spillet. Normalt skal imp‐resultatet ikke afrundes, før alle kampens imp‐scorer er lagt sammen. Der kunne jo være flere brøkdele at håndtere. Derudover kan der være særlige regler for, hvordan halve imp skal afrundes før omregning til kamppoint (hvis DBf’s regler benyttes, afrundes et halvt imp til fordel for det hold, der vinder kampen).
Board-a-match
Lad os se på samme hændelse i en BAM‐turnering. Her giver et vundet spil 2 point, lige spil 1 point, og tabt spil 0 point, uanset om det drejer sig om et slemsving eller blot et overstik – så at sige en parturnering for to borde.
Hold A får altså 1,3 point, og Hold B får de resterende 0,7 point. Heller ikke her runder man af, ikke engang i slutstillingen.
Vi bemærker, at spillet var et gevinstspil for Hold A i BAM, selvom det var et tabsspil i almindelig holdkamp. Det skyldes den høje vægt til overstikket i 3ut. Men det var ikke et “rent” gevinstspil til 2 point.
Forskellen i de to beregninger illustrerer vigtigheden af at omregne delresultaterne til den benyttede regnskabsform, før vægtene ganges på. Det understreger også, at det er vigtigt at undersøge efter beregningen, om den ikke‐fejlende side er skadet, for dette kan afhænge af regnskabsformen.
Parturnering
Beregningen i en parturnering er noget mere kompliceret, primært fordi der er mange resultater at sammenligne med hinanden.
Lad os forestille os, at spillet forekom i en parturnering med 11 borde, og at scoren ved “vores” bord var S 3ut 9 = +400 med følgende frekvenstavle, før scoren blev justeret.
Som sædvanlig kan man beregne scoren for N-S ved et bord som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”. Lad os prøve med S 3ut 9. Har man opnået dette resultat som N-S, vinder man over de 2 borde, der har −50, og taber til de 6 borde, der har opnået +420 eller mere – altså 2−6=−4 point.
Nu justerer turneringslederen S 3ut 9 ved det ene bord til den vægtede score, som er angivet i indledningen. Vi erstatter således det ene af resultaterne S 3ut 9 med den vægtede score. Vi kan bruge præcis samme metode med en almindelig frekvenstabel, men fordi der er tale om en vægtet score, må vi bruge decimaltal. Den vægtede score betyder, at resultatet S 3ut 10 er forekommet 4,6 gange i dette spil, S 3ut 9 er forekommet 2,1 gange osv.
Scoren for N-S for de enkelte resultater beregnes fortsat som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”, og den endelige frekvenstabel kommer til at se således ud:
I sig selv er der intet nyt i denne måde at tælle point på – man skal bare vænne sig til decimalerne.
Scoren for S 3ut 6 ser underlig ud. Da der er 11 borde i turneringen, er toppen +10. Men Ø-V scorer +10,9 for at sætte 3ut 3 gange, altså mere end en top! Dette er imidlertid intet problem, for Ø-V har kun scoret 10% af dette resultat, og deres samlede score vil aldrig være højere end en top.
Vi kan nu benytte tallene i frekvenstavlen til at beregne, hvor mange point N-S får ved vores bord, efter at scoren er justeret.
Igen undlades afrunding, men regnskabsprogrammet vil måske nøjes med at vise én decimal i udskriften.
N-S får således tæt på middel, når scoren er justeret. De fik −4 for 9 stik i 3ut før scorejusteringen, og det betyder, at de er skadet, dvs. den justerede score skal benyttes. Selvom turneringslederen vurderede, at de i 10% af tilfældene ville have fået en ren bund, betyder chancen på 60% for et overstik mere. Det er ganske normalt i parturnering.
Butler
I en imp‐parturnering vil vi forvente, at N-S ikke er skadet i vores eksempel. Lad os prøve at regne det ud for en butlerturnering.
I butler starter man med at beregne datumscoren, som er den score, man skal opnå for at få middel. Datumscoren beregnes som gennemsnittet af samtlige scorer undtagen den yderste i hver ende, afrundet til nærmeste tier. Vi går altså ud fra følgende scorer:
Gennemsnittet af de 10 scorer er +324, som vi runder af til +320. For hvert par beregnes scoren altså som imp‐forskellen mod et fiktivt bord, hvor N-S scorede +320.
Når vi skal beregne den vægtede score, benytter vi samme teknik. Her bliver det lidt sært, fordi det dårligste resultat kun forekommer 0,1 gange. Da vi samlet set skal fjerne et helt resultat, må vi derfor fjerne 0,9 af det næste resultat, og datumscoren beregnes på basis af følgende:
Det giver 317,3, som vi runder op til +320. Datumscoren er altså helt uændret denne gang, men det er en tilfældighed, som i høj grad skyldes afrundingen. Den vægtede score beregnes herefter på samme måde som i holdkamp med +320 ved det andet bord. I dette tilfælde er det helt tydeligt, at de 10% risiko for at gå en eller flere beter vejer tungere end de 60% chance for et overstik, og derfor er N-S ikke skadet, helt som vi forventede.
Konklusion
Når en vægtet score skal beregnes, er følgende to principper vigtige:
- Resultaterne i den vægtede score skal omregnes til den anvendte regnskabsform (normalt imp eller parpoint), inden vægtene ganges på. Det er en stor fejl at vægte spilpointene først og omregne bagefter.
- Før scoren indføres endeligt, skal det kontrolleres, at den ikke‐fejlende side faktisk er skadet (hhv. den fejlende side har tjent).