Det kan ikke passe!

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, fik Øst en forklaring, der umuligt kunne være rigtig:

Nord alertede ikke sin 1ut‑melding, men da meldingen næppe var naturlig efter Nords forhåndspas, spurgte Øst om betydningen. Til hans overraskelse svarede Nord “6‑9”. For en sikkerheds skyld bad Øst om, at Nord skrev det ned, og Nord skrev “6‑9” på blokken. Herefter strafdoblede Øst i håb om en fed gevinst.

Der var selvfølgelig tale om, at Nord havde bildt sig selv ind, at det var makker, der havde åbnet 1♣. På den anden side af skærmen gav Øst den forklaring, der passede til N-S’s aftale, nemlig at 1ut viste de umeldte farver.

Under de omstændigheder var Østs dobling “Support Double”, dvs. 3‑kortstøtte og ukendt hånd i øvrigt. Derfor sprang Vest til 4♠.

Nord var stadig ikke kommet ud af sin vildfarelse og strafdoblede, idet han forventede en revershånd hos makker!

Nu tilkaldte Øst turneringslederen. Det var sandsynligt, at Vest havde fået en anden forklaring end Øst og dermed ikke opfattede Østs dobling som straf. Turneringslederen kunne dog ikke gøre andet end at lade spillerne fortsætte. Øst meldte 5♣ og tog 11 stik, hvorefter han tilkaldte turneringslederen igen.

Er forklaringen forkert?

Det første spørgsmål er altid, om forklaringen er korrekt, for i givet fald er der ingen sag. Og Nord har jo forklaret Øst, præcis hvad han havde!

Men Nord skal ikke forklare Øst, hvad han har, men hvad parrets aftale om meldingen er. Som vi kan se, påvirker betydningen af 1ut Ø-V’s meldinger. Derfor er turneringslederen nødt til at behandle sagen, selvom Nords fejl tydeligvis var uforsætlig.

Ved sin fejl udsatte Nord sig samtidig for en stor risiko, hvad der let kunne have kostet −800 eller mere, men dette er uden betydning for turneringslederens behandling af sagen.

Turneringslederens afgørelse

Hvis Nord havde opdaget sin fejl i tide, havde Øst sikkert meldt 3♣, hvorefter Vest havde taget 10‑11 stik i 3ut. Eller måske havde Syd meldt 3, hvilket sikkert var blevet mødt af en strafdobling til cirka −1100.

Hvis du har fulgt godt med i artiklerne om forkert forklaring og vægtet score, tænker du måske, at scoren skal justeres til en vægtet score mellem +430, +460 og +1100 til Ø-V.

Men det er ikke den rigtige afgørelse i denne sag! Det var helt åbenlyst for Øst, at Nords forklaring var forkert. Den forkerte forklaring var nok anledning til Østs dobling, men årsagen til doblingen var, at Øst ikke søgte den korrekte forklaring. Øst kunne have kigget på systemkortet, eller Øst kunne have forklaret Nord, at det altså ikke var Syd, der havde åbnet. Øst var således selv skyld i, at han ikke fik den korrekte forklaring.

Kan man altid dømme sådan?

Det er afgørende i denne sag, at Nords forklaring er åbenlyst forkert, og at Øst burde have skaffet sig den korrekte forklaring. N-S kan umuligt kan have aftalt 1ut som naturlig med 6‑9 HP (oven i købet alene i zonen), og Øst burde have undersøgt det nærmere.

I følgende tre situationer skal turneringslederen derimod justere scoren, hvis Nords forkerte forklaring medfører et dårligere resultat for Ø-V end en korrekt forklaring:

Hvis Øst ikke er tilstrækkelig rutineret til, at han bør indse, at Nords forklaring er forkert, kan man heller ikke sige, at Øst selv er skyld i misforståelsen (i den aktuelle sag var Øst en meget stærk spiller).

Hvis Nord forklarer, at 1ut viser begge minor, er dette plausibelt for Øst. Derfor har Øst ingen særlig grund til at mistro forklaringen, og han kan ikke forventes at søge nærmere oplysninger.

Hvis Nord siger, at han ikke kan huske aftalen, kan Øst ikke gøre mere, medmindre Nord opfordrer ham til at kigge på systemkortet. Derfor kan man heller ikke pålægge Øst noget ansvar i denne situation.

Sommerferie

Hermed går bridgeregler.dk på sommerferie. Vi ses igen fredag den 13. september!