Dagens spil stammer fra en holdturnering med deltagelse af 30 hold. Her er fordelingen:
I åbent rum kom N-S fra hold nr. 19 alt for højt og gik 4 ned i 4♣‑D. Det kostede −1100, og slangudtrykket “de har 110 … store” var passende under opgørelsen, når +110 på Ø-V’s kort var en almindelig score.
Imidlertid opstod der forvirring under opgørelsen, for holdmakkerne sagde “vi lægger 140”. Vores helte forstod ikke, hvordan man kunne lave +140 på N-S’s led, og det blev klart, at hold nr. 19 havde siddet N-S ved begge borde!
Modstanderne fra hold nr. 4 blev kontaktet, og der var enighed om, at man havde siddet rigtigt i alle andre spil end dette. Turneringslederen undersøgte de mapper, der var blevet brugt, og alle indeholdt den korrekte fordeling. Ingen af spillerne huskede noget specielt om forløbet, så den eneste mulige forklaring var, spillerne måtte have lagt mappen forkert op.
Hvem er fejlende?
Alle spillere har ansvar for, at de sidder ved det rigtige bord og i den rigtige retning. Derfor skal vi regne begge sider som fejlende, medmindre særlige forhold taler for andet – fx hvis det ene par over for modstanderne har insisteret på, at de sidder rigtigt, og det viser sig, at de alligevel sidder forkert.
Måske fortæller klubbens meget rutinerede spillere dig, at ansvaret primært er Nords. Men det er flere årtier siden, at Nord havde en særlig status i lovene.
Hvordan afgøres spillet?
Vi skal anvende § 86B2, der har følgende indledning:
Når turneringslederen justerer scoren i en holdkamp og der er opnået to eller flere usammenlignelige resultater mellem de samme deltagere, eller når disse love i øvrigt kræver, at turneringslederen justerer mere end én score i det samme spil, gælder følgende:
Og her har vi netop to usammenlignelige resultater, fordi holdmakkerne sad på samme led. Hvis der er spillet med forskellige fordelinger ved de to borde, vil man også have to usammenlignelige resultater.
§ 86B2 er opdelt i undertilfælde, alt efter hvem der er fejlende. Når begge sider er fejlende, anvendes § 86B2c:
Hvis begge deltagere er fejlende, skal turneringslederen annullere spillet (eller spillene) og tildele kunstig score i de berørte spil (§ 12C2).
Ganske enkelt – begge sider får −3 imp. Vi skal således se helt bort fra resultatet i åbent rum. Hold nr. 4 vil utvivlsomt sige “jamen, vi havde +1100”, men det er sådan set bare ærgerligt!
Hvad betyder spilresultatet for kampen?
Det kan være forvirrende, at begge sider får minus på spillet – hvordan gør vi kampen op?
Lad os antage, at kampen går over 12 spil, og at hold nr. 4 har vundet de øvrige 11 spil med 21‑10.
Hvert af holdene skal noteres for et tab på 3 imp. Dermed oplever hold nr. 4 at have vundet kampen med 21‑13, mens hold nr. 19 oplever at have tabt kampen med 10‑24. Når vi slår op i KP‑tabellen for 12 spil, ser vi, at en gevinst på 8 imp (21‑13) svarer til 12,61 KP, mens et nederlag på 14 imp (10‑24) svarer til 5,78 KP. Hold nr. 4 vinder således kampen med 12,61‑5,78.
Den kunstige score på −3 til begge hold medfører, at der er mindre end 20 KP til uddeling i kampen. Er der tale om en pokalkamp, kan vi komme i den pudsige situation, at begge hold har tabt kampen! Men vi skal jo have et hold videre, og det er holdet med det bedste resultat. Da begge hold har opnået samme resultat på spillet, er det let at se, at spillet skal noteres som lige, og det er også hvad § 12C4 siger:
Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.
Kan der gives om?
Som udgangspunkt tillades det kun, at ødelagte spil gives om, hvis ingen af siderne er fejlende. Men § 86B3 tillader forbundet at definere andre regler, og det vil være fornuftigt for forbundet at tillade omgivning, når fejlen opdages i tide.
Alligevel er omgivning ikke tilladt i vores aktuelle sag, og det skyldes § 86A:
Turneringslederen må ikke udøve sine beføjelser efter § 6 til at kræve ét spil spillet om, hvis det endelige resultat af en kamp uden dette spil kunne være kendt af en deltager. Turneringslederen justerer i stedet scoren.
Når fejlen opdages i forbindelse med opgørelsen efter kampens afslutning, er det således ikke tilladt at give et enkelt spil om, da spillerne måske kender slutresultatet – der skal være tale om flere spil! Hvis kampen afvikles over 2 halvlege, og fejlen opdages under opgørelse af 1. halvleg, er det dog også tilladt at give et enkelt spil om – her kan spillerne jo ikke kende slutresultatet.
Vi kan altså sammenfatte og sige, at spillet kan gives om, hvis alle følgende betingelser er til stede:
- Det skal være praktisk muligt at afvikle erstatningsspil. Næste kamp bør ikke blive forsinket væsentligt.
- Hvis det kun drejer sig om ét spil, må kampen ikke være gjort op, når erstatningsspillet sættes i gang.
- Omgivning er tilladt ifølge forbundets turneringsbestemmelser.
Hvis ikke alle er fejlende
Det er naturligvis langtfra altid, at vi har to fejlende sider i forbindelse med spil, der ikke kan gøres op. Det ser vi nærmere på i næste uge.