Man hører af og til udtrykket, at bordet ikke kan begå kulørsvigt. Lad os undersøge påstanden ved at se på følgende eksempel:
Syd er spilfører i 3ut. Vest spiller ♠B ud til ♠D og ♠E, Øst fortsætter i spar, og Syd vinder tredje stik på ♠K med klørafkast hjemme.
Nu spiller Syd ♦E fulgt af ruder til ♦K. Han trækker håndens sidste to ruder, og da ♦10 ligger gemt under ♥E, beder han om henholdsvis en hjerter og en klør som afkast fra bordet.
Syd trækker ♣EK fulgt af bordets ♥EK, hvorefter ♦10 kommer til syne.
Turneringslederen tilkaldes og forklarer, at spillet må fortsætte. Dermed giver ♦10 overstikket.
Er det en kulørsvigt?
Eftersom bordet kunne have bekendt med ♦10 og ikke gjorde det, er der helt klart tale om en kulørsvigt. Så bordet kan godt begå kulørsvigt! Og da kulørsvigten forlængst er etableret, gjorde turneringslederen ret i at lade spillet fortsætte.
Men turneringslederen må endelig ikke overføre et stik til Ø-V, som han normalt ville have gjort, for § 64B3 siger eksplicit, at der ikke skal overføres stik for en kulørsvigt fra bordet.
Det er måske det, folk mener, når de siger, at bordet ikke kan begå kulørsvigt, men det er jo noget vrøvl. Bordet kan begå kulørsvigt, men der skal ikke ske overførsel af stik.
Så får spilfører nu et godt resultat, fordi ingen opdagede fejlen i tide? Nej, for som vi så i sidste uge, skal turneringslederen justere scoren, hvis den ikke‐fejlende side er skadet af en etableret kulørsvigt (efter at eventuelle stik er overført). Det er netop, hvad der er sket her. Uden kulørsvigten havde Syd taget sine 9 topstik, men ikke mere, og scoren justeres derfor til 9 stik.
Dette er tilfældigvis samme resultat, som hvis vi havde overført et stik, men det er vigtigt at forstå forskellen. Vi justerer kun scoren til 9 stik, fordi spilfører tjente på kulørsvigten. Havde Syd opdaget bordets ♦10 og bekendt med den på sin sidste ruder, ville han kun have opnået 9 stik i spillet af kortene. Dermed ville han ikke have tjent på kulørsvigten, og scoren skulle stå ved magt.
Hvordan kan situationen opstå i praksis?
I praksis sker kulørsvigt fra bordet, fordi der kun ligger 12 kort på bordet – fx fordi et af kortene har gemt sig, fordi den blinde har tabt et kort på gulvet, eller fordi den blinde glemte at tælle sine kort og hele tiden kun har haft 12 kort.
Det er på ingen måde modspillernes ansvar at tælle den blindes kort, og derfor er det kun spilførers side, der er fejlende. Det gælder også, hvis modspillerne spiller forkert imod som følge af, at der er lagt et kort for lidt op.
Men netop fordi modspillerne trods alt havde chancen for at opdage fejlen og påpege den, belønner reglerne dem ikke med overførsel af stik efter kulørsvigten, kun med justeret score i tilfælde af skade.
Det sker jævnligt, at en distræt spilfører glemmer at bekende fra bordet. Normalt har den blinde ikke lov at gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet, men kulørsvigt udgør en undtagelse. Så når spilfører kommer til at begå kulørsvigt fra bordet, har alle lov at protestere, også den blinde!
I praksis vil mindst én spiller protestere refleksmæssigt over bordets kulørsvigt, hvis alle kort er synlige. Modspillerne mister dog ingen rettigheder, hvis de af vanvare eller for den sags skyld med overlæg ikke påpeger fejlen.