Tema: Kulørsvigt

I de kommende uger vil bridgeregler.dk køre et tema om kulørsvigt. Jeg vil forsøge at give dig den forståelse af emnet, der kræves for at dømme kulørsvigt korrekt – ikke bare de dagligdags tilkald, men også de knap så kendte varianter.

Det lyder ambitiøst, men du vil opdage, at hovedparten af reglerne er ganske enkle – der er måske bare lidt flere, end du vidste. Vi gennemgår dem en for en, så du er godt rustet til at finde den rigtige paragraf og bruge den korrekt.

Denne uges artikel indleder temaet med to vigtige grundregler: Hvornår en kulørsvigt regnes for etableret, og hvem man som spiller må spørge “ikke flere?”