I denne artikel skal vi se på situationer, hvor en enkelt spiller har et forkert antal kort. Som vi skal se, er principperne ganske enkle.
Vi vil se på to principielt forskellige tilfælde:
- Den fejlende spiller har 12 kort.
- Den fejlende spiller har 14 kort.
Bemærk, at reglerne i denne artikel ikke dækker tilfældet “14‑12” – dvs. en af spillerne har et ekstra kort, som tilhører en af de øvrige spillere. Dette vender vi tilbage til i en senere artikel.
Tilfældene, hvor en spiller mangler et kort, fordi han har spillet to kort til et stik, eller har et kort for meget, fordi han har glemt at spille til et stik, vil ligeledes blive behandlet i en separat artikel.
Før vi ser på de konkrete regler for håndteringen af forkert antal kort, skal vi dog se på de generelle principper for, hvem der regnes for fejlende, og hvordan fejlen straffes.
Hver spiller har ansvaret for sine kort
Hvis en spiller starter med et forkert antal kort, er det ofte en følge af, at spillerne ved det foregående bord har rodet med kortene. Men dette er ingen undskyldning for at påbegynde spillet uden at have præcis 13 kort!
Det fremgår af § 7B2, som fortæller, hvad spillerne skal gøre, når de har taget kortene ud af mappen:
Hver spiller tæller sine kort fordækt for at kontrollere, at der er nøjagtig 13. Derefter skal spilleren se billedsiden af sine kort, før den pågældende melder.
Klar tale – tæl kortene, og se på dem bagefter! Hvis en spiller er startet med et forkert antal kort, er der altså ingen steder at sende aben hen.
Hvis et bord gentagne gange sender spillene videre med forkert antal kort i lommerne, er det dog på sin plads at give dem strafpoints.
Straffen for at have forkert antal kort
Som vi skal se, er det ofte forbundet med negative konsekvenser at starte med et forkert antal kort. Derfor må man formode, at det er sjældent forekommende for den enkelte spiller.
Og for en spiller, der tæller sine kort, er der tale om et hændeligt uheld, så der er ingen grund til at tildele strafpoints – de umiddelbare konsekvenser er ofte straf nok i sig selv.
Der mangler et kort
Når der mangler et kort i spillet, anvendes § 14. Hvis fejlen opdages, før åbningsudspillet er vendt, anvendes § 14A – ellers § 14B.
Der gælder et overordnet princip for § 14A og § 14B, nemlig at meldinger og spil fortsætter uændret. Men lad os alligevel gennemgå de to situationer for sig.
Fejlen opdages i meldeperioden
§ 14A lyder således:
Hvis det, før åbningsudspillet bliver vendt, viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:
1. Hvis kortet findes, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd.
2. Hvis kortet ikke findes, rekonstruerer turneringslederen spillet med et andet spil kort.
3. Meldeforløbet og spillet fortsætter normalt uden ændring af de meldinger, der er afgivet, idet de kort, der er blevet givet tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd.
Punkt 1+2 fortæller, at turneringslederen på den ene eller den anden måde skal sørge for, at spillerne får de rigtige kort i hænderne. Det er næppe overraskende.
Punkt 3 fortæller det vigtigste – samtlige meldinger står ved magt! Det kan meget vel betyde, at en spiller har meldt “forkert”, men det må han selv rode sig ud af.
Men hvad gør de øvrige spillere, når fx Vest bliver udstyret med et kort ekstra? Nu vil de være opmærksomme på, at Vest måske har undermeldt sine kort. Dette er håndteret i § 14C:
Når et kort gives tilbage til en spiller, hvis hånd havde et forkert antal kort, er dette en ubeføjet oplysning for spillerens makker.
Den fejlendes makker må således på ingen måde tage højde for, at der er meldt på 12 kort – den fejlende selv må selvfølgelig gerne, og modstanderne også.
Fejlen opdages i spilleperioden
§ 14B fortæller, hvad man gør, når fejlen opdages under spillet af kortene eller efter spillets afslutning:
Hvis det, efter at åbningsudspillet er vendt (inden for rettelsesfristen (§ 79C)), viser sig, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:
1. Hvis kortet findes blandt de spillede kort, anvendes § 67 (ukorrekt stik).
2. Hvis kortet findes andetsteds, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).
3. Hvis kortet ikke kan findes, rekonstruerer turneringslederen spillet ved hjælp af et andet spil kort, og berigtigelse og straffe kan komme på tale (se § 14B4).
4. Et kort, der i henhold til § 14B gives tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. Det kan blive et strafkort (§ 50), og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.
I punkt 1 er der reelt ikke tale om et manglende kort, og som nævnt i indledningen vil vi i denne artikel ikke behandle situation, hvor en spiller har spillet flere kort i samme stik.
Punkt 2+3 fortæller, at turneringslederen også her skal sørge for, at spillerne får den rigtige fordeling.
Bliv ikke skræmt af den ekstra snak om berigtigelse og straffe samt de lidt kringlede formuleringer i § 14B4! Lad os se på et eksempel for at forklare, hvad disse ting betyder.
Syd spiller 6♠ og får ♦7 ud. Han stikker med ♦E, trækker trumf med ♠E og trumfer (unødvendigt) en klør. Herefter vågner han og lægger ned for rest på nær ♦K – 12 stik.
I pausen opdager spillerne, at Nord ikke havde renonce i klør, men singleton. Turneringslederen bliver tilkaldt, og spillerne er enige om, at Nord må have haft et kort for lidt i hele spillet.
§ 14B4 siger helt enkelt, at vi skal forestille os, at ♣5 hele tiden havde siddet på Nords hånd. Men vi ændrer hverken meldinger eller spilforløb. Der er således svigtet kulør fra bordet i stik 3, da Syd trumfede klør.
Kulørsvigten er etableret, men der sker ingen overførsel af stik efter kulørsvigt fra bordet. Ø-V er dog skadet af kulørsvigten, for hvis Syd havde bekendt fra bordet i stedet for at trumfe, var han gået 1 ned. Derfor justerer turneringslederen scoren til dette resultat.
Fremgangsmåden ville være den samme, hvis fejlen var blevet opdaget under spillet – meldinger og spilforløb står ved magt, vi giver bordet ♣5, og hvis der har været trumfet på bordet, er der tale om en kulørsvigt (som skal rettes, hvis den ikke er etableret).
Hvis fejlen opdages, før spilfører spiller klør fra hånden – fx hvis spilfører straks ser, at bordet kun har 12 kort – står meldingerne fortsat ved magt. Det kan medføre, at N-S vinder en heldig 6♠, for modspillet kan ikke få kompensation for, at Nord fx har vist renonce i meldingerne, selvom han i virkeligheden havde singleton.
Hvis det er spilfører eller en af modspillerne, der mangler et kort under spillet, er principperne de samme, men nu er der risiko for, at en eventuel kulørsvigt koster overførsel af stik.
§ 14B4 omtaler også muligheden for, at det manglende kort kan blive et strafkort. Dette sker, hvis den fejlende side er i modspil og fejlendes makker ser kortet, inden det returneres til den fejlendes hånd.
Modspillet vildledes
Et andet problem er, at det kan vildlede modspillerne, når bordet kun lægges op med 12 kort:
Syd er spilfører i 4♦, efter at Øst har spærret i spar, og Vest spiller ♠3 ud. Syd stikker Østs ♠K med ♠E og trækker de udesiddende trumfer. Nu opdager Nord, at der ligger et kort skjult under hjerterne, og det er ♠D.
Spillerne tilkalder turneringslederen, men § 14B udtaler sig ikke om dette problem. Man kan mene, at modspillerne bare kunne have talt bordets kort, men lad os se på § 41D:
Efter at åbningsudspillet er vendt, anbringer den blinde sin hånd spredt ud på bordet foran sig med billedsiden opad, sorteret i farver og rang med de laveste kort mod spilfører, i adskilte kolonner med længderetning mod spilfører. Trumferne lægges til højre, set fra den blinde. Spilfører spiller både sine egne og bordets kort.
Nord har kun anbragt 12 af sine 13 kort synligt og har derved (uforsætligt) overtrådt § 41D. Nord er fejlende – der findes ingen paragraf, der giver modspillerne ansvaret for at tælle bordets kort.
Når reglerne ikke direkte siger andet, er der ikke andet at gøre end at spille færdig. Med ♣K ude af plads har Syd en taber i hver sidefarve, og Syd ender med 10 stik.
Det er klart, at Øst er skadet af Nords overtrædelse – ellers havde Øst lagt ♠10 i stik 1, og kontrakten var holdt i 9 stik. Det bliver den justerede score.
I vores eksempel med 6♠ var det Syd, der blev skadet af overtrædelsen. Havde han set, at bordet havde single klør, havde han kastet klør på hjerter og vundet kontrakten. Men scoren justeres ikke, når den fejlende side bliver skadet af deres egen overtrædelse, så Syd må æde beten.
Der er et kort for meget
Det forekommer væsentligt sjældnere, at der er 53 kort i spillet, for det kræver, at et kort bliver lagt ind i den forkerte mappe. Men princippet er det samme som med et manglende kort, nemlig at fejlen rettes, når den opdages. Det fremgår af § 13C:
Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse. Justeret score (§ 12C) kommer kun på tale, hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik.
Dvs. hvis man overmelder med 14 kort, er det ens eget problem. Lad os se et eksempel:
Syd blev spilfører i 6♠ efter et hurtigt meldeforløb, hvor svarer brugte Stayman og RKCB. Vest spillede ♥B ud og undrede sig, da han så ♠E på bordet, for det kort havde han også selv!
Efter en hurtig optælling påpegede Vest, at bordet havde 14 kort. De øvrige spillere talte deres kort og kom alle frem til 13, og turneringslederen blev tilkaldt.
Turneringslederen studerede fordelingen og fandt frem til, at Nords ♠E var til overs, og han fjernede dette kort. Ærgerligt for Syd – meldingerne står ved magt!
Den sidste sætning i § 13C fortæller, at hvis ♠E er blevet spillet fra bordet (og stikket afsluttet), må man justere scoren på basis af, hvad der ville være sket, hvis fejlen var blevet påpeget umiddelbart inden.
I det aktuelle spil har dette en spøjs konsekvens. Lad os se på to scenarier:
Scenario 1: Øst vinder udspillet og returnerer hjerter, hvorefter Syd spiller spar til ♠E. Af ukendte årsager protesterer Vest ikke, og stikket afsluttes. Senere i spillet tager Vest for sit ♠E, og turneringslederen tilkaldes. Scoren skal justeres til det resultat, der ville have været sandsynligt, hvis ♠E var blevet fjernet fra bordet, umiddelbart før det blev spillet. På grund af den heldige sits ser det ud til at være 11 stik.
Scenario 2: Øst vinder udspillet og returnerer hjerter, hvorefter Syd spiller spar til ♠D. Han fortsætter med ♠K, som Vest stikker med ♠E. Turneringslederen tilkaldes og fjerner ♠E fra bordet (jf. § 13C), og spillet fortsætter. Øst får for ♠B – 10 stik.
Konklusion
Principperne, når der er et kort for lidt eller for meget, er ganske enkle:
Når fejlen opdages, sørger turneringslederen for at rekonstruere den rigtige fordeling, enten ved at finde det manglende kort eller ved at tilvejebringe en ny kortmappe med den rigtige fordeling.
Alle meldinger og spillede kort står ved magt, og spillet fortsætter, når fordelingen er rettet. Her er det en ubeføjet oplysning for den fejlendes makker, at den fejlende har meldt og spillet på basis af 12 kort.
Hvis der er tale om et manglende kort, som man skulle have bekendt med, er der tale om en kulørsvigt – det er ingen undskyldning, at man ikke vidste, at man havde kortet!
Er der tale om et overskydende kort, afbrydes spillet med justering af scoren, hvis kortet er spillet til et stik, der er afsluttet (dvs. alle kortene i stikket er vendt). Scorejusteringen tager udgangspunkt i, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis fejlen var blevet opdaget, lige før det overskydende kort blev spillet.
Hvis det er bordet, der har for få (eller for mange) kort, er der den yderligere mulighed, at de bliver vildledt af ikke at kunne se de rigtige kort. Den blinde bærer alene ansvaret for dette, og scoren justeres, hvis modspillet bliver skadet af fejlen.
De samme regler gælder, hvis der mangler mere end ét kort, eller der er mere end ét overskydende kort, hvilket dog sker sjældent. Men husk, at der gælder helt andre regler, hvis kortene er fordelt 14‑12 (eller skævere) mellem to hænder.