Åbningsudspil uden for tur

Åbningsudspillet skal som bekendt foretages fordækt. Ud over, at makker får lejlighed til at stille spørgsmål om meldeforløbet, giver det fordækte udspil mulighed for at forhindre, at udspillet sker fra forkert hånd. Hvis Syd er spilfører, og Øst spiller ud fordækt, kan Vest nå at protestere og derved forhindre udspillet. Nord eller Syd kan også forhindre Østs udspil, men er ikke forpligtet til dette.

På trods af denne procedure sker det jævnligt, at et åbningsudspil uden for tur bliver vendt. Tilfældet behandles af lovenes § 54, som vi gennemgår nøje i denne artikel.

Syd er spilfører i samtlige eksempler i artiklen.

Forklar alle valgmuligheder først!

Spilfører har 5 muligheder, når der spilles ud fra den gale hånd i stik 1, og de kan deles op i to kategorier:

  • Udspillet accepteres (2 muligheder).
  • Udspillet accepteres ikke (3 muligheder).

Der er meget at forklare, hvis man skal gennnemgå alle mulighederne, og derfor kan turneringslederen være fristet til at starte med at spørge spilfører “ønsker du at acceptere udspillet?”

Det er imidlertid en forkert fremgangsmåde! Spilfører kan ikke tage kvalificeret stilling til dette spørgsmål uden at kende konsekvenserne af valget. Derfor skal turneringslederen altid forklare alle 5 valgmuligheder, før spilfører skal tage stilling til, hvilken mulighed der vælges.

Lad os som eksempel antage, at Syd er blevet spilfører i 1ut, men Øst er for ivrig og spiller K ud med åbent kort. Turneringsleder!

Udspillet accepteres

Ligesom en melding uden for tur kan accepteres, kan et åbningsudspil uden for tur også accepteres. Når Syd vælger dette, har han to muligheder:

  • Være spilfører selv.
  • Lade makker være spilfører.

Spilfører overlader spilføringen til makker

Syd kan vælge at lade Nord være spilfører. Dette betyder, at man opfatter situationen, som om Nord var blevet spilfører ifølge meldeforløbet.

Muligheden fremgår af § 54A:

Efter et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, har spilfører lov til at lægge sin hånd ned. Spilfører bliver nu den blinde, og den blinde bliver spilfører. Hvis spilfører begynder at lægge sin hånd ned og derved viser et eller flere af sine kort, skal spilfører lægge hele hånden ned.

Når Syd begynder at lægge sin hånd ned – enten med fuldt overlæg eller i distraktion – og mindst ét kort er blevet vist, har han således implicit valgt at overlade spillet til makker. Udspillet af K er accepteret, og Nord er spilfører i 1ut.

Syd skal have denne mulighed, fordi han kunne komme til at lægge sin hånd ned ved et uheld. Konsekvenserne for spillet ville være uoverskuelige, hvis ikke Nord blev gjort til spilfører i dette tilfælde, og når Syd kan gøre Nord til spilfører ved et uheld, skal han også have lov til at gøre det efter omtanke.

Spilfører tager spilføringen selv

Syd har også muligheden for at acceptere udspillet og selv være spilfører. Denne mulighed fremgår af § 54B:

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, kan spilfører acceptere det ukorrekte udspil som anført i § 53, og den blindes kort lægges ned i overensstemmelse med § 41D.
1. Det andet kort til stikket spilles fra spilførers hånd.
2. Hvis spilfører spiller det andet kort til stikket fra bordet, kan dette kort ikke tages tilbage undtagen for at rette en kulørsvigt.

Efter at have hørt valgmulighederne efter Østs udspil siger Syd, at han ønsker at acceptere udspillet og selv være spilfører. Turneringslederen beder nu Nord lægge sine kort ned på bordet og præciserer, at Syd herefter skal spille til fra hånden, hvorefter spillet fortsætter på sædvanlig vis.

§ 54B1 ligner en vittighed, for naturligvis skal spillet gå med uret rundt. Ikke desto mindre hører man af og til om, at en turneringsleder har dømt, at første stik skulle gå mod uret, når spilfører tager spillet selv.

Hvis Syd alligevel gør galt og spiller et kort fra bordet (uden for tur), præciserer § 54B2, at dette tilspil skal stå ved magt, medmindre der vil være tale om en kulørsvigt. Syd skal altså spille til fra egen hånd, herefter spiller Vest til, og til sidst spilles det kort fra bordet, som Syd allerede har valgt.

Den blinde accepterer udspillet af vanvare

Vi så ovenfor, at Syd skal overlade spillet til makker, hvis han begynder at lægge sine kort ned. § 54C beskriver det tilsvarende tilfælde, når Nord lægger sine kort ned efter Østs åbningsudspil uden for tur:

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og spilfører kunne have set et eller flere af den blindes kort (med undtagelse af kort, som den blinde måtte have vist under meldeforløbet, og som var underkastet bestemmelserne i § 24 (vist kort under meldeforløbet)), skal spilfører acceptere udspillet, og den formodede spilfører bliver spilfører.

Hvis Nord af vanvare lægger sine kort ned på bordet efter Østs åbningsudspil, har han således accepteret åbningsudspillet på Syds vegne, så snart ét kort er blevet vist, og han har derved gjort Syd til spilfører. Nords handling regnes ikke for en uregelmæssighed, så hvis N-S får fordel heraf, skal scoren stå ved magt.

Imidlertid repræsenterer § 54C ikke en valgmulighed for Nord. Derfor må Nord ikke på eget initiativ lægge sine kort ned på bordet, efter at en spiller har gjort opmærksom på, at Østs udspil var uden for tur. Her gælder det altså, at den blinde ikke må blande sig i spilførers valg. Sker det alligevel, skal turneringslederen justere scoren, hvis N-S får fordel af Nords handling, og Nord kunne have forudset dette (§ 72C). Hvis Nord er rutineret nok til at vide bedre, bør strafpoints desuden komme på tale.

Udspillet accepteres ikke

Hvis Syd ikke accepterer udspillet, benyttes § 54D:

Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D anvendes.

Dermed bliver K et stort strafkort, hvilket giver Syd 3 muligheder:

  • Kræve ruderudspil ud fra Vest. Øst tager K op på hånden.
  • Forbyde ruderudspil fra Vest. Øst tager K op på hånden. Forbuddet gælder, så længe Vest bevarer udspillet.
  • Ingen af disse. K bliver liggende på bordet som et stort strafkort og skal spilles, så snart det er lovligt.

Begge modspillere spiller ud

Hvis begge modspillere foretager et åbningsudspil, og kun det ene vendes, tages det andet tilbage. Hvis det var det korrekte udspil, der blev vendt, var modspillerne heldige. Ellers har vi et åbningsudspil uden for tur, hvilket er behandlet ovenfor.

Hvis begge modspillere spiller ud samtidig med åbent kort, benyttes § 58A:

Et ud‑ eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud‑ eller tilspil anses for at være sket efter dette.

Hvis Vest spiller E ud i vores eksempel, og Øst samtidig spiller K ud, begge med åbne kort, står Vests udspil således ved magt. K bliver et stort strafkort. Begge spillere bør nok revidere deres vaner og lære at spille fordækt ud.

Forkert oplysning om, hvem der skulle spille ud

Det hænder en sjælden gang, at et udspil uden for tur skyldes, at den pågældende spiller fik at vide af sine modstandere, at han skulle spille ud – evt. efter at han selv har spurgt dem, om han skulle spille ud.

Hvis Øst fx har spurgt Nord, om han skulle spille ud, og Nord – fejlagtigt – har svaret bekræftende, skal turneringslederen ikke som vanligt give Syd de 5 valgmuligheder, men i stedet benytte § 47E1:

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) må tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). MTV har ikke mulighed for at acceptere ud‑ eller tilspillet i denne situation, og § 63A1 (etableret kulørsvigt) skal ikke anvendes.

Syd kan altså ikke acceptere udspillet, kortet bliver ikke et strafkort, og spilfører får ikke de 5 valgmuligheder. Øst tager kortet op, og Vest spiller ud og er frit stillet i denne forbindelse.

Pga. § 47E1 er det en god vane at starte med at spørge den fejlende, om der var nogen, der havde fortalt ham, at han skulle spille ud – det kan være af afgørende betydning.

Konklusion

Når du tilkaldes som turneringsleder til et åbningsudspil uden for tur, er det en god ide at starte med at spørge den fejlende, om nogen havde fortalt ham, at han skulle spille ud. Hvis det er tilfældet, tages udspillet tilbage uden valgmuligheder for spilfører og uden strafkort.

I langt de fleste tilfælde er den fejlende selv skyld i fejlen, og turneringslederen skal give spilfører de velkendte 5 valgmuligheder. Du bør kunne disse på fingrene, således at du let kan forklare dem til spilfører ved bordet:

  • Hvis spilfører accepterer udspillet, kan han vælge, om han selv eller makker skal være spilfører.
  • Hvis spilfører ikke accepterer udspillet, kan han kræve eller forbyde farven i udspil (et forbud gælder, så længe spilleren er inde), eller han kan vælge at lade kortet ligge på bordet som et strafkort.

Husk at forklare om alle valgmuligheder, før du beder spilfører tage stilling.

Som spiller skader det heller ikke at kende de 5 valgmuligheder. Det kan være svært at overskue turneringslederens forklaring ellers, og det er dumt at give modstanderne en fordel på dette grundlag.