Stort strafkort

Vi har i artiklen Strafkort set på, hvornår et kort bliver et strafkort, og hvorvidt det bliver et stort eller lille strafkort.

I denne artikel skal vi se på de mekanismer, der gælder, når en spiller har et stort strafkort – både for den modspiller, der har et strafkort, og for modspillerens makker. Begge modspillere er underlagt begrænsninger i spillet, og turneringslederen bør så vidt muligt hjælpe spillerne til at overholde disse begrænsninger, så de ikke pådrager sig yderligere strafkort.

Der kan naturligvis være flere strafkort på én gang, og det kan du læse om i artiklen Eksotiske strafkortsituationer. Hvilke oplysninger der er henholdsvis beføjede og ubeføjede i forbindelse med strafkort, kan du læse om i artiklen Oplysninger fra strafkort.

Det sker desværre alt for tit, at en rutineret spiller med myndig stemme fortæller modstanderne, at “nu er ♣8 et strafkort”. Men ikke alle kender reglerne, og selv de, der gør, glemmer let en vigtig detalje eller to. Derfor er det vigtigt at tilkalde turneringslederen, så snart et kort bliver et strafkort.

Generelt om store strafkort

Lad os først repetere § 50A:

Et strafkort skal ligge på bordet med billedsiden opad umiddelbart foran den spiller, det tilhører, indtil en berigtigelse er valgt.

Strafkortet skal således ligge på bordet, så længe det er et strafkort, dvs. indtil det er spillet, eller indtil spilleren har fået lov at tage det op på hånden. Dermed vil ingen være i tvivl om, hvorvidt der er tale om et strafkort eller ej, eller hvilket kort der i så fald er tale om.

Der er to hovedprincipper i forbindelse med et stort strafkort:

  • Kortet skal spilles, når det er lovligt.
  • Spilfører kan pålægge den fejlendes makker udspilsbegrænsninger, når denne kommer ind, såfremt strafkortet stadig ligger på bordet.

Som sædvanlig er det vigtigt, at turneringslederen forklarer alle de relevante regler og valgmuligheder fra starten. Dvs. spillerne skal straks oplyses om reglerne for, hvornår kortet skal spilles, og for eventuelle udspilsbegrænsninger mod den fejlendes makker. Dette er nødvendigt, fordi det kan have betydning for alle spillernes planlægning af spillet.

Vi behandler de to principper i hvert sit afsnit nedenfor.

Hvornår skal et stort strafkort spilles?

Det er meget enkelt at forklare, hvornår et stort strafkort skal spilles: Det skal ske, når det er lovligt at gøre dette, hvilket er formuleret i § 50D1a:

Bortset fra når § 50D1b anvendes, skal et stort strafkort spilles ved første lovlige lejlighed, hvad enten det er ved udspil, ved at bekende, ved afkast eller ved trumfning. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles.

Bemærk, at hvis den fejlende er inde, skal strafkortet spilles ud – spilfører har ingen valgmuligheder her (medmindre der er mere end ét strafkort).

Referencen til § 50D1b vedrører situationer, hvor spilleren med strafkortet er underlagt udspilsbegrænsninger, enten fra meldeforløbet eller fra makkers strafkort. Dette er behandlet i artiklen Eksotiske strafkortsituationer.

Eksempel

Lad os se et eksempel:

stort-strafkort-01

Syd spiller 3ut. Vest spiller ♠3 ud til ♠E, og Øst returnerer ♠6, der går til ♠8, ♠9 og ♠10. Da Syd trækker ♣E, kaster Vest 3 af. Øst spørger, om Vest ikke har nogen klør, og Vest finder nu ♣B frem. Spillerne tilkalder straks turneringslederen for at sikre, at reglerne bliver udlagt korrekt.

Som forklaret i artiklen Kulørsvigt er Østs forespørgsel lovlig, og kulørsvigten er ikke etableret. Den skal rettes, men 3 bliver et stort strafkort (jf. Rettelse af kulørsvigt).

Herefter skal vi se på tre muligheder i stik 4:

  • Syd spiller 7 fra bordet. Vest skal ubetinget lægge 3 i dette stik. Hvis Øst lægger lavt, kan Syd derfor score et billigt ruderstik ved også at lægge lavt.
  • Syd trækker ♣10 fra bordet. Øst og Syd bekender i klør, og Vest skal nu kaste 3 af, da det er et lovligt tilspil.
  • Syd fortsætter med spar til Vests ♠K. Nu er Vest inde og skal derfor spille 3 ud.

Uanset hvilken af disse tre varianter spillerne følger i praksis, har Vest herefter ikke længere noget strafkort, og resten af spillet forløber normalt.

Hjælp spillerne!

Turneringslederen bør sikre, at strafkortet spilles, så snart det er lovligt. Man kan ikke altid regne med, at spillerne kan finde ud af det, selvom de har fået en god forklaring!

Vi antager fortsat, at Vest har 3 liggende som et stort strafkort. Hvis Vest kommer ind, siger turneringslederen omgående, at Vest skal spille 3 ud, og placerer kortet som spillet. Og spiller nogen ruder ud, siger turneringslederen omgående “Vest skal spille 3 i dette stik”.

Det er mere drilsk, om Vest husker at kaste 3 af, så snart han ikke kan bekende. Også her bør turneringslederen hjælpe. For at gøre dette stiller turneringslederen sig, så han kan se Vests kort. Så snart Vest lovligt kan kaste kortet af, bryder turneringslederen ind. Her er det naturligvis vigtigt, at turneringslederen ikke afslører noget som helst om Vests hånd; herunder må turneringslederen intet røbe, før det er Vests tur i det pågældende stik, således at de øvrige spillere ikke i utide får oplysning om, at Vest er renonce.

Udspilsbegrænsninger

Hvis den fejlendes makker kommer ind, mens strafkortet ligger på bordet, kan spilfører kræve eller forbyde farven ud. Gør spilfører brug af denne ret, kan strafkortet dog tages op på hånden. Det fremgår af § 50D2:

Hvis en modspiller skal spille ud, mens dennes makker har et stort strafkort, må modspilleren ikke spille ud, før spilfører har meddelt, hvilken af nedennævnte muligheder spilfører vælger (hvis modspilleren spiller ud, før dette er sket, berigtiges det udspillede kort i henhold til § 49 (vist kort)):
a. Spilfører kan vælge enten at kræve*), at modspilleren spiller ud i strafkortets farve, eller at forbyde*) modspilleren at spille ud i strafkortets farve, hvor forbuddet gælder, så længe modspilleren bevarer udspillet. (Se § 51, hvis der er tale om to eller flere strafkort). Hvis spilfører gør brug af en af disse valgmuligheder, er kortet ikke længere et strafkort og tages op på hånden.
b. Hvis spilfører ikke bruger sin ret til at kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve, kan modspilleren spille et hvilket som helst kort ud, men strafkortet bliver liggende på bordet som strafkort**), og § 50D gælder fortsat, så længe kortet er et strafkort.
*) Hvis den fejlendes makker ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).
**) Hvis makkeren til den modspiller, der har strafkortet, bevarer udspillet, og strafkortet ikke er spillet endnu, gælder alle krav og valgmuligheder i § 50D2 på ny ved udspillet til det næste stik.

Foruden de grundlæggende regler skal man lægge mærke til følgende, når den fejlendes makker bevarer udspillet:

  • Hvis spilfører har krævet farven ud, er der ikke mere at berigtige. Udspillerens makker er frit stillet.
  • Hvis spilfører har forbudt farven ud, gælder forbuddet fortsat, selvom der ikke længere er noget strafkort (2. sætning i § 50D2a).
  • Hvis spilfører har valgt ikke at kræve eller forbyde en farve ud, skal spilfører have tilbudt valgmulighederne igen (§ 50D2b samt fodnoten hertil).

Også her er det vigtigt, at turneringslederen bliver ved bordet. Så snart den fejlendes makker kommer ind, bør turneringslederen standse spillet og gentage spilførers valgmuligheder, således at den fejlendes makker ikke spiller ud i utide.

Eksempel

Lad os betragte følgende eksempel, hvor Syd er spilfører i 3♠:

stort-strafkort-02

Vest spiller 3 ud til Syds E, og Syd spiller en lille spar fra hånden. Vest ser forkert og lægger ♣6. Øst spørger “ingen spar?”, og Vest vågner op og erstatter ♣6 med ♠6. Herefter tilkalder Syd turneringslederen for at få forklaret reglerne om strafkort. Øst kommer ind på ♠E, og turneringslederen giver Syd muligheden for at kræve eller forbyde klørudspil fra Øst.

  • Hvis Syd kræver klørudspil, tager Vest ♣6 op på hånden. Øst spiller ♣K ud. Vest må selv bestemme, hvilken klør han bekender med, for ♣6 er ikke længere et strafkort. Vest kan fx kalde med ♣4. Da Vest ikke længere har et strafkort, er der ikke flere konsekvenser – heller ikke selvom Øst vinder stikket med ♣K og bliver inde.
  • Hvis Syd forbyder klørudspil, tager Vest også ♣6 op på hånden. Øst må nu spille ud i en af de øvrige farver. Men hvis Øst trækker E, gælder forbuddet om klørudspil også i næste stik.
  • Hvis Syd ikke benytter sig af sin ret til at kræve eller forbyde klør ud, bliver ♣6 liggende som strafkort. Spiller Øst ♣K, skal Vest lægge ♣6, og der er ikke flere konsekvenser af strafkortet. Trækker Øst i stedet E, skal turneringslederen igen give Syd muligheden for at kræve eller forbyde klør ud. Det samme gælder, hvis Øst senere kommer ind, og ♣6 stadig ligger på bordet som strafkort.

Konklusion

Når et kort bliver et strafkort, skal spillerne straks tilkalde turneringslederen, så alle spillerne kan få en korrekt forklaring af reglerne, inden der spilles videre. Turneringslederen skal huske at forklare alle relevante regler i første omgang, så spillerne kan planlægge spillet efter dem.

De samlede regler for behandling af store strafkort er omfangsrige i ord, men i praksis kan de koges ned til nogle få principper, som er relativt lette at lære, og som turneringslederen bør sørge for at kunne på fingrene. Det er let at huske reglerne for, hvornår strafkortet skal spilles, men turneringslederen bør heller ikke have problemer med at huske de regler, der gælder, hvis makkeren til modspilleren med strafkortet kommer ind.

Turneringslederen bør så vidt muligt blive ved bordet for at sikre, at spillet forløber korrekt efter strafkortet – ved at sige til, når den fejlende skal spille strafkortet, og ved at afbryde spillet, når den fejlendes makker kommer ind.