Et kort er spillet fra bordet. Kan det ændres? Det ser vi på i denne artikel.
Der er to forskellige tilfælde at behandle:
- Spilfører har bedt om ét kort og vil ændre det til et andet.
- Den blinde har spillet et kort, som spilfører ikke har bedt om.
De to situationer minder umiddelbart om hinanden, men det er vigtigt at skelne, for de styres af hver sin paragraf!
Spilfører ændrer et ud‑ eller tilspil fra bordet
Det er muligt at rette fejlgreb i meldingerne, men ikke i spillet af kortene. Dog er det muligt for spilfører at rette et ud‑ eller tilspil fra bordet, hvis der er sket en fortalelse. Dette fremgår af første halvdel af § 45C4b:
Spilfører må rette en utilsigtet angivelse af et kort fra bordet, indtil spilfører spiller det næste kort fra sin hånd eller bordet. Rettelsen skal bero på en fortalelse; angivelsen kan ikke rettes, hvis den skyldes manglende koncentration, eller hvis spilfører har fortrudt sit ud‑ eller tilspil.
Betingelsen minder meget om den, der gælder for fejlgreb: Der skal være tale om, at spilfører kom til at sige noget andet, end han mente. Hvis det spillede kort skyldtes en tanketorsk, eller hvis spilfører bare har ombestemt sig, kan det ikke rettes – heller ikke, hvis det sker i samme åndedrag.
Desuden kan fortalelsen kun rettes, indtil spilfører spiller det næste kort fra bordet eller fra hånden.
Et par klassiske eksempler:
Eksempel 1: Spilfører spiller op mod ♥ED på bordet for at knibe og beder om damen. I det samme opdager han, at MTV har spillet ♥K. Tilspillet af ♥D står ved magt, uanset hvor hurtigt spilfører prøver at rette det til ♥E. Det var ikke en fortalelse, for spilfører mente virkelig ♥D – han glemte bare at kigge efter MTV’s kort først.
Eksempel 2: Spilfører spiller en sparkontrakt, og på bordet ligger ♠972. Spilfører spiller en klør fra hånden, hvor bordet er renonce. Vest trumfer for med ♠5, hvorefter spilfører siger “vi trumfer”. Det er underforstået, at spilfører mener ♠2. Hvis spilfører ville have brugt ♠7, havde han sagt “vi trumfer over”, så han har utvivlsomt overset ♠5. Det er en koncentrationsfejl, ikke en fortalelse, og derfor kan tilspillet ikke ændres.
En vanskelig afgørelse
Ofte er det helt umuligt at afgøre, om der er tale om en fortalelse eller en tanketorsk. Lad os se et eksempel:
Vest spillede ♠D ud og følte sig slutspillet, da Syd dykkede. Han skiftede til ♦D, men Syd tog to høje ruder og spillede en tredje, og Vest var nu reelt slutspillet.
Efter nogen overvejelse valgte Vest at spille spar – hvis Øst var startet med ♠Ex eller ♠E10x, ville det være gratis. Syd bad nu om ♠K, men allerede inden Nord tog fat i kortet, opdagede Syd fejlen og udbrød “nej, ♠6!”. Ø-V tilkaldte turneringslederen.
Syd forklarede, at det var en fortalelse, og det er temmelig sikkert, at Syd ikke har sat Vest til ♠E. Men er det en fortalelse?
Det kan let forekomme, at en spiller kommer til at nævne det kort, han ser på, i stedet for det, han vil spille. Men det kan også være, at Syd tænkte på, at han ville spille ♠K, hvis Vest spillede ♠B i håb om, at Syd havde den blanke ♠10 tilbage, eller helt enkelt så forkert og troede, at Vest havde spillet ♠B.
Med andre ord – vi ved ikke, om det var en fortalelse, og det kan sagtens have været en tanketorsk. Denne situation står vi ofte over for i spillet af kortene, og når der som her er reel tvivl, må vi lade tvivlen gå imod den fejlende side. Turneringslederen skal derfor dømme, at tilspillet af ♠K står ved magt.
Rettelse af en fortalelse
Som hovedregel skal turneringslederen dømme tilsigtet ud‑ eller tilspil, men lad os her se et eksempel på det modsatte:
Syd havde forvildet sig i 6♦ og vandt sparudspillet med ♠D. Han afblokerede ♦K og bad herefter om en lille klør. Nord spillede derfor ♣3. Mens Øst overvejede situationen, opdagede spilfører fejlen og meddelte, at han havde sagt forkert – han ville have bedt om en hjerter.
Her er det svært at forestille sig en tanketorsk, der kunne få spilfører til at tænke på at spille en lille klør, og derfor tillod turneringslederen, at udspillet af ♣3 blev erstattet med ♥2. Med den uheldige fordeling af kortene gik Syd dog alligevel 2 ned.
Hvis Syd havde “bekendt” med ♥K fra hånden, ville vi være endnu mere sikre på, at udspillet beroede på en fortalelse. Men så havde Syd til gengæld overskredet fristen for at rette fortalelsen. Tilspillet af ♥K ville derfor være en ikke‐etableret kulørsvigt.
MTH spiller til
Lad os forestille os, at Øst havde spillet til efter klørudspillet fra bordet, og at Syd derefter gjorde opmærksom på fortalelsen.
Reglerne for denne situation fremgår af anden halvdel af § 45C4b, og de er ikke overraskende:
Hvis en modstander i tur har spillet et kort, der var lovligt, før angivelsen blev rettet, må denne modstander tage det spillede kort tilbage på sin hånd og erstatte det med et andet (se § 47D og § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).
MTH kan naturligvis rette sit tilspil, og oplysningerne herfra er ubeføjede for den fejlende side (spilfører) og beføjede for den ikke‐fejlende (modspillet).
Man kan endda forestille sig, at en modspiller har spillet ud til næste stik efter fortalelsen. I så fald kan dette udspil også tages tilbage – med de samme konsekvenser omkring beføjede og ubeføjede oplysninger.
Den blinde spiller et forkert kort
Der er to varianter af tilfældet, hvor den blinde spiller et kort, som spilfører ikke har bedt om:
- Den blinde hører forkert og spiller et andet kort end det, spilfører har bedt om.
- Den blinde spiller et kort på eget initiativ.
Set fra lovenes synspunkt er disse to situationer identiske – kortet skal tages tilbage, men inden for en given frist. Lad os se på § 45D1:
Hvis den blinde placerer et kort som spillet, uden at spilfører har anvist det, skal kortet tages tilbage, hvis der bliver gjort opmærksom på fejlen, før begge sider har spillet til det følgende stik. En modspiller må tage et kort tilbage til sin hånd, hvis det er spillet efter fejlen, men før der blev gjort opmærksom på den. Hvis spilførers MTH ændrer sit tilspil, kan spilfører tage et kort, som spilfører efterfølgende spillede til samme stik, tilbage (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)).
Fristen er således temmelig lang – meget længere end ved spilførers fortalelse, som vi så på ovenfor. Selv hvis stikket er vendt, og der er spillet ud til næste stik, kan spilfører nå at få spillet rullet tilbage, hvis han opdager, at den blinde har spillet et forkert kort.
Modspillerne er uskyldige, så de får lov at ændre de kort, som de har spillet efter fejlen – sådanne kort kan jo være spillet på basis af det kort, som den blinde faktisk spillede. Såfremt de udnytter denne ret, kan spilfører ændre et kort, som han spillede derefter, men ellers ikke.
Og som sædvanlig er oplysningerne fra de kort, som modspillerne tager tilbage pga. den blindes fejl, ubeføjede for spilfører, men beføjede for modspillerens makker, og sådanne kort bliver ikke strafkort.
Eksempel
Lad os vende tilbage til kontrakten 6♦ i diagrammet ovenfor. Syd vinder udspillet med ♠D, afblokerer ♦K og beder om en lille hjerter. På grund af støj i lokalet hører Nord forkert og spiller ♣3, og Øst hører heller ikke ordentligt efter og lægger ♣9. Syd spiller ♥K, og Nord spørger, om Syd ikke har flere klør. Nu opdager Syd fejlen og siger til Nord, at han bad om en lille hjerter.
Hvis Syd havde fortalt sig og bedt om en klør, ville fristen for en rettelse være overskredet, fordi han havde spillet til fra egen hånd efterfølgende. Men når det er den blinde, der har spillet det forkerte kort, gælder § 45D1, og Syd kan stadig nå at rette fejlen.
Nords ♣3 og de efterfølgende spillede kort tages tilbage, og Nord spiller ♥2. Øst retter sit tilspil til en hjerter, og formelt set kan Syd rette sit tilspil, fordi Øst ændrede sit kort, men Syd spiller alligevel ♥K, og spillet kan fortsætte normalt. Oplysningerne fra ♣9 er ubeføjede for Syd og beføjede for Vest, og ♣9 er naturligvis ikke et strafkort, når Nord er skyld i, at kortet blev vist.
Den blinde spiller et kort på eget initiativ
Hvis den blinde spiller et kort på eget initiativ, og næste hånd lægger til, gælder samme regler som ovenfor (§ 45D). Men den blinde skal helt holde sig fra dette. Det koster ikke noget at vente på, at spilfører siger, hvilket kort der skal spilles, og måske kan det så tvivl om, hvad spilfører ville have gjort:
Vest spiller ♦D ud, og modspillet tager de første 4 stik. Herefter skifter Vest til ♠B, og Syd tager den vindende knibning med ♠D. Nu trækker Syd to høje klør. Nord ser, at Vest bekender med ♣D, og tager fat i ♣B, uden at Syd har sagt noget.
Det er Ø-V ikke tilfredse med, og de tilkalder turneringslederen, der læser op af § 45F:
Efter at den blindes kort er lagt åbent på bordet, må den blinde ikke røre ved eller foreslå noget kort (bortset fra at ordne kortene) uden anvisning fra spilfører. Hvis den blinde gør det, bør turneringslederen straks tilkaldes og orienteres om den blindes handling. Spillet fortsætter. Efter spillet skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den blinde foreslog spilfører et ud‑ eller tilspil, og at modspillerne blev skadet af det foreslåede ud‑ eller tilspil.
Her har Nord helt klart hjulpet makker. Måske har Syd overset den truende blokade i klør, og Nords handling er en ubeføjet oplysning. Så medmindre det er ret klart, at spilfører ville gøre rigtigt under alle omstændigheder, justerer turneringslederen scoren til én bet.
Man skal dog være opmærksom på, at den blinde måske blot spiller det kort, som han er “sikker” på, at spilfører vil spille – ikke ud fra et egentligt overblik over spillet, men blot fordi der skal bekendes, eller spilfører spiller til en åbenlys trumfning eller lignende. Her er der blot tale om en dårlig vane hos den blinde, som ikke kan tolkes som et “godt råd” til spilfører, og som derfor ikke skader modspillet – men den blinde skal vænne sig af med det!
Konklusion
Hvis spilfører fortaler sig i forbindelse med spil af kort fra bordet, kan dette rettes, såfremt han ikke efterfølgende har spillet et kort fra bordet eller hånden. Det er ofte svært at afgøre, om der er tale om en fortalelse eller en tanketorsk, og i tvivlstilfælde skal turneringslederen dømme, at det oprindeligt udbedte kort står ved magt.
Hvis en fortalelse rettes, og spilførers MTH har spillet til, kan denne tage sit kort tilbage, og oplysningerne herfra er ubeføjede for spilfører og beføjede for makker.
Hvis den blinde hører forkert og spiller et andet kort end det, som spilfører har bedt om, eller hvis den blinde spiller et kort uden at være blevet bedt om det, er reglerne mildere over for spilfører – her kan fejlen rettes, helt indtil begge sider har spillet et kort i det efterfølgende stik. De samme regler om beføjede og ubeføjede oplysninger gælder for de kort, som modspillerne måtte have spillet efter fejlen. Spilfører kan kun ændre et kort, som han har spillet efter fejlen, hvis en modspiller har ændret sit tilspil.
Den blinde skal dog helt lade være med at spille et kort på eget initiativ. Det risikerer at blive opfattet som et “godt råd”, og dette medfører justeret score, hvis turneringslederen mener, at de ubeføjede oplysninger fra det gode råd kan have påvirket resultatet på spillet.