2017‑lovene trådt i kraft

En ny bridgesæson er startet, og du er forhåbentlig kommet godt i gang!

For turneringslederne er der naturligvis særligt fokus på de nye love, som er trådt i kraft pr. 1. september 2017, og hvor vi behandlede de væsentligste ændringer på bridgeregler.dk i foråret.

Hen over sommeren er teoriartiklerne på bridgeregler.dk blevet opdateret, så indholdet stemmer overens med de nye love. Dog er der så store ændringer vedrørende håndteringen af melding uden for tur og udspilsbegrænsninger, at det har været nødvendigt at fjerne de tilhørende artikler, men der vil naturligvis komme friske artikler om emnerne i løbet af efteråret.

De øvrige ændringer i lovene drejer sig om en række mindre detaljer, men jeg kan under alle omstændigheder anbefale dig at læse DBf’s oversigt over ændringerne i lovene.

Et fejlgreb af spilfører

Et af de hyppigst stillede spørgsmål handler om, hvornår det er for sent at tage et kort tilbage under spillet. Det kan du læse om i artiklen Bordet fanger, men en genopfriskning kan næppe skade, selvom reglerne er uændret i forhold til de gamle love.

Her er et eksempel fra fynsmesterskabet for klubhold:


Syd trådte en smule på sømmet og blev spilfører i 4♠. Vest vandt de to første stik med K og D, hvorefter han skiftede til klør. Syd lurede, at ♣K sad ude af plads, så han stak med ♣E, trak ♠E og spillede ruder i et forsøg på at slippe af med sin klørtaber.

Men Øst trumfede den anden ruder og spillede ♠D. Syd viste ♠5 frem, så alle kunne se den, men uden at lægge den på bordet, og tog den herefter tilbage på hånden og spillede i stedet ♠K. Turneringsleder!

Turneringslederens afgørelse

Syd forklarede, at der var tale om et fejlgreb, hvad der også forekommer åbenlyst. Men et spillet kort kan ikke tages tilbage under henvisning til fejlgreb. Derfor er det eneste spørgsmål, om ♠5 er spillet, og her skal vi huske, at reglerne er forskellige for spilfører og modspillere.

Når der er tale om spilfører, gælder § 45C2:

Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, anses for spillet, hvis en af disse betingelser er opfyldt:
a. Kortet berører eller berører næsten bordet med billedsiden opad.
b. Kortet holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

Man skal nok have været ved bordet for at vurdere, om ♠5 var spillet, og i artiklen Bordet fanger kan du læse nærmere om, hvordan turneringslederen skal fortolke § 45C2 i tvivlstilfælde.

I den aktuelle sag vurderede turneringslederen, at ♠5 ikke var spillet, men kontrakten gik alligevel to ned, da Syd nok kunne trumfe en hjerter, men ikke kunne slippe af med begge de sidste tabere, inden Øst stak sig ind med mestertrumfen.

Hvis turneringslederen i stedet havde vurderet, at ♠5 var spillet, ville mange sige, at Ø-V ikke ville være skadet, hvis Syd alligevel fik lov at tage ♠5 tilbage, for Syd kunne jo have vundet kontrakten ved at dobbeltknibe i trumf. Men det er et forkert synspunkt – hvis Syd spiller ♠5, går han hele 4 ned, når Øst dræber bordet ved at fortsætte i trumf. Syd skal ikke have lov at tage ♠5 tilbage, bare fordi han i forvejen fik et dårligt resultat.

Derfor er det korrekt af turneringslederen vurdere, hvorvidt ♠5 er spillet, på basis af § 45C2 alene. Han skal ikke tage hensyn til resten af spillet eller til, hvor uheldig eller tåbelig en fejl der er tale om.

Hermed ønskes du en god bridgesæson, hvor jeg håber, at du kan holde på kortene!