Det siges, at mange børn gennem tiden har tigget under Londons broer, fordi deres forældre glemte at trække trumf. Selvom spilleteknikken nok er forbedret, får modstanderne alligevel ofte alt for billige stik på deres trumfer. Nedenfor ser vi på, hvordan reglerne er indblandet i problemet.
I denne uge udkommer den sidste artikel i temaet om strafkort, Oplysninger fra strafkort. Her kan du læse om, hvilke oplysninger fra strafkortet der er henholdsvis beføjede og ubeføjede for den fejlendes makker. Det kan ske, at de beføjede oplysninger giver den fejlendes makker en fordel, og vi ser også på, hvordan turneringslederen håndterer dét.
Nedlæg uden trumftrækning
Selvom du ved, at du skal trække trumf, kan resultatet blive, at du ikke trækker dem. Det kan ske, hvis du lægger ned for rest og ikke gør ordentligt rede for din spilleplan.
I mange situationer lægger reglerne op til, at der anvendes en sandsynlighedsbetragtning, som afspejler sig i turneringslederens afgørelse. Men når du lægger ned for rest (eller et andet antal stik) og derved kortslutter spillet, er reglerne imidlertid strengere, hvis der er usikkerhed om, hvordan du ville have spillet. Der kan aldrig gives en vægtet score, og hvis det ikke anses for nærmest 100% sikkert, at du ville få dine stik i praktisk spil, får du dem slet ikke! Derfor bør du altid være omhyggelig med at forklare din spilleplan nøje.
Særligt hvis der er udestående trumfer, er det nødvendigt at være præcis i forklaringen af spilleplanen. Her er et eksempel fra en klubaften:
Syd er spilfører i 4♥. Østs trumfbeholdning besværliggør spilføringen, og da Vest undgår ruderudspillet, har Syd svært ved at nå det hele. Efter 7 stik ender Syd på hånden og spiller ♦E fulgt af ruder til ♦D og ♦K. Syd har herefter afgivet 3 stik i følgende position, hvor Øst er inde:
Nu lægger Syd ned for rest uden at afvente Østs udspil og uden at angive en spilleplan. Øst protesterer og siger, at hun gerne vil have kortene spillet, men i stedet bliver turneringslederen tilkaldt.
Hvad skal turneringslederen gøre nu?
Spillet skal ophøre
For det første skal spillet stoppe. Det er en udbredt refleks, når spillere vil protestere mod et nedlæg, at de vil se kortene spillet. Men det er en dårlig ide, for turneringslederen skal tildele stik til modstanderen til den, der kræver, så snart der er blot en lille chance for, at modstanderen ville have fået disse stik ved fortsat spil. Så de bedste odds får man ved at tilkalde turneringslederen.
Hvis man er i tvivl om korrektheden af modstanderens krav, skal man således blot tilkalde turneringslederen, hvorefter denne vil vurdere sagen. Når turneringslederen er blevet tilkaldt, må han ikke give spillerne lov til at fortsætte spillet.
Vurderingen af sagen sker på basis af den spilleplan, som spilleren har angivet, og det kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis der er angivet en spilleplan. § 68C fortæller om angivelse af spilleplan:
Et krav bør straks ledsages af en tydelig udtalelse om den rækkefølge, kortene vil blive spillet i, som forklaring af den spille‑ eller modspilsplan, som den, der fremsætter kravet, agter at følge for at vinde de krævede stik. Den spiller, der gør krav på eller giver afkald på stik, viser sin hånd.
Ved ikke at angive en spilleplan indikerer spilleren, at spillet giver sig selv, og at rækkefølgen er uden betydning. Men som vi skal se, er lovene ikke altid enige med spillerne i, om spillet giver sig selv.
Med en trumf ude
I positionen i diagrammet er det let at se, at Syd bare skal trumfe sig ind og trække den sidste trumf, hvorefter ruderne står. § 70C fortæller, hvordan turneringslederen skal tænke, når der er udestående trumfer:
Hvis der er en udestående trumf på en af modstandernes hænder, skal turneringslederen tildele modstanderne et eller flere stik, men kun hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:
1. Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og
2. Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og
3. Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil.
*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet “normal” spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.
Betingelse 1 er naturligvis opfyldt, eftersom Syd ikke sagde noget i forbindelse med nedlægget.
Hvor mange har ikke prøvet at glemme en trumf? Det sker ikke tit, men det sker. “Mulighed for” i § 70C2 betyder ikke, at det skal være specielt sandsynligt, at trumfen er glemt – det skal blot være muligt. Det er muligt, at Syd har overset eller glemt, at Vest ikke bekendte til anden runde trumf. Betingelse 2 er derfor også opfyldt.
Hvad med betingelse 3? Naturligvis trækker Syd trumf, før hun indkasserer ruderne … men i forbindelse med § 70C skal turneringslederen vurdere det som en “normal” spilleplan at undlade at trække trumf, når spilfører muligvis ikke er opmærksom på en udestående trumf. Det er således inden for det “normale” at trumfe et klørtilbagespil og forsøge at indkassere ruderne. Denne spilleplan vil føre til, at modspillet får et stik.
Da alle betingelser for at give Øst ét stik er til stede, skal turneringslederen tildele modspillet dette stik.
Flere overvejelser om “normale” spilleplaner
Syds aktuelle spilleplan kunne tyde på, at hun ikke var sikker på trumfsituationen. Ellers havde hun vel trukket trumf, før hun spillede ruder. Men selv uden denne overvejelse skal turneringslederen tildele Øst et stik. Det er ikke nødvendigt, at det tyder på, at Syd har glemt ♥5 – det skal blot være muligt.
Man kunne mene, at det principielt er det altid muligt, at spilfører ikke er opmærksom på en udestående trumf. Men hvis spilfører helt åbenlyst ikke har trukket trumf til bunds – fx kun trukket én runde trumf med 5 trumfer fordelt hos fjenden og umiddelbart derefter lagt ned – vil man vurdere, at spilfører er opmærksom på de udestående trumfer.
Syd kunne også være usikker på, hvis trumf der var højest – måske har Syd glemt, at hun selv havde ♥8 fra start. Men om så Syd havde haft ♥EK tilbage, regnes det for en “normal” spilleplan at lade være med at trække en æresrunde i trumf, når man måske ikke er opmærksom på en udestående trumf, også selvom enhver ville trække en trumf for en sikkerheds skyld.
Hvilken slags spilleplan er så ikke “normal”? Hvis spilfører angiver en spilleplan for rest, der indebærer at trække vindere fra bordet, og Øst uventet trumfer, regnes det ikke for “normalt” at undlade at trumfe over, hvis man kan. Hvis man har EK2 i trumf, vil det heller ikke være “normalt” at dykke et stik til fjendens blanke 3’er.
Konklusion
Jeg vil gerne fremhæve, at turneringslederen skal tildele modstanderne alle de stik, de kunne tænkes at få efter en “normal” spilleplan af den spiller, der har lagt ned, naturligvis inden for rammerne af den spilleplan, der blev angivet. Det behøver ikke være specielt sandsynligt, at disse stik ville blive afgivet i praktisk spil, og turneringslederen må aldrig afgøre et nedlæg med vægtet score.
Reglerne om vurdering af nedlæg er hårde mod den spiller, der lægger ned med en ufuldstændig spilleplan. Det er et klart signal om, at meningen med vores fælles kortspil er, at man skal spille om stikkene og ikke blot forhandle om dem.
Mange, der har været ramt af en hård afgørelse som dem, reglerne lægger op til, finder reglerne uretfærdige. Men gode spillere har lært at håndtere dem. De siger blot, at de trækker en runde trumf, hvis turneringslederen kunne finde på at frakende dem et stik ellers.
Og hvis det bare er en smule besværligt at forklare spilleplanen – dvs. hvis man skal sige ret meget mere end “bordet står”, “rest på kryds” eller “jeg har 5 ruderstik og ♠E” – er det ofte lettere bare at spille færdig.
Du kan læse meget mere om nedlæg i Lovkommissionens udtalelse om emnet. Der vil naturligvis også komme flere indlæg her på sitet, og senere også et decideret tema med teoriartikler om emnet.