Når man ser bort fra den korte genåbning i august‐oktober sidste år, har der været 1½ års pause fra livebridge. Det medfører en del rust hos både spillere og turneringsledere. For sidstnævnte kan det være nødvendigt at bruge intutionen, når rutinen er truet af rust.
Men nogle spørgsmål kan ikke klares med intuition alene. I en situation som den, der opstod i dagens spil, kan der blive brug for både rå lovkundskaber og intuition:
Vest genmeldte 2♣, og efter at have kigget på det et lille stykke tid meddelte Nord, at Vests melding ikke var tilstrækkelig. Turneringslederen blev tilkaldt. I det samme gjorde Vest sin melding tilstrækkelig ved at melde 3♣.
Fejlgreb eller tanketorsk?
Turneringslederens første opgave er at afklare, om der var tale om et fejlgreb eller en tanketorsk fra Vests side, for reglerne for disse to uregelmæssigheder er helt forskellige. Fejlgreb behandles ved hjælp af § 25A, mens vi skal anvende § 27 om utilstrækkeligt bud, hvis Vest i et øjebliks forvirring meldte 2♣ med vilje, og meldingen således ikke skyldes et fejlgreb (hvis Vests melding er tilstrækkelig, står den naturligvis ved magt).
Vest forklarede, at det havde været hans hensigt at melde 3♣, men at 3♣‑skiltet ikke var kommet op af meldekassen, og det er yderst plausibelt. Hvis Øst havde meldt pas i stedet for 2♥, ville det være let at forestille sig, at Vest havde overset Syds melding. Men Vest har næppe overset både 2♥ og 2♠, eller på anden måde tænkt, at 2♣ var tilstrækkelig.
Ergo er vi i § 25A. Vest retter sin melding til 3♣, og meldeforløbet fortsætter derfra. Alt dette er let, hvis du bare husker hovedprincipperne for rettelse af fejlgreb:
- Et fejlgreb kan rettes, så længe makker ikke har meldt efterfølgende.
- Betingelsen for at dømme fejlgreb er, at spilleren meldte noget andet, end han havde til hensigt at melde. Hvis spilleren tænkte forkert og opdagede det efter at have meldt, kan meldingen ikke rettes, uanset hvor hurtigt fejlen opdages.
Disse to hovedprincipper er du næsten nødt til at kende hjemmefra – de er svære at klare pr. intuition. Stoler du til gengæld på, at du har dem på plads, kan du ofte klare spillernes mulige indvendinger på intuitionen.
Meldingen rettes ikke straks
Nord vil ofte indvende, at Vests melding ikke kan bedømmes som et fejlgreb, når Vest ikke har rettet meldingen i samme bevægelse, men den derimod har ligget på bordet et stykke tid, inden Nord påpeger fejlen.
Måske fortæller Nord ligefrem, at turneringslederen hjemme i hans klub siger, at rettelsen skal ske i samme bevægelse, uden nogen form for pause.
Jeg tror gerne Nord, for sådan siger mange turneringsledere – desværre. Men det bliver synspunktet ikke rigtigt af! Lovene nævner intet om tidsfaktoren. Den eneste betingelse vedrørende timingen er, om makker har meldt efterfølgende, og det ville hænge dårligt sammen med et krav om, at meldingen rettes i samme bevægelse. Måske er Vest slet ikke opmærksom på, at det er 2♣ og ikke 3♣, der ligger på bordet. Så hvis du husker grundprincippet, falder du næppe i denne fælde.
Skulle meldeforløbet slutte, uden at makker får mulighed for at melde efterfølgende, siger intuitionen, at der må findes en specifik regel for dette. Og det stemmer – denne regel står i § 25A5, men situationen er så sjælden, at den ikke står på min liste af regler, du bør kende hjemmefra. Slå op i lovbogen, hvis det bliver nødvendigt.
Hurtige meldinger
For nylig spurgte en spiller mig, om det vil være etisk forsvarligt af Nord at melde så hurtigt, at Vest ikke kan nå at rette sit fejlgreb. Det er let at besvare, når vi husker grundprincippet:
Fejlgrebet kan rettes, så længe makker ikke har meldt. Det er altså uden betydning, at Nord har meldt. Hvis både Nord og Øst melder meget hurtigt, kan fejlgrebet ikke rettes, men det må Øst og Vest slås om indbyrdes bagefter. Og husk, at der skal være tale om et fejlgreb – hvis Vest bare har dummet sig og afgivet en dårlig melding efter en tanketorsk, kan meldingen ikke rettes.
Nord ønsker at acceptere meldingen
Når fejlgrebet resulterer i en utilstrækkelig melding, sker det, at modstanderen ønsker at acceptere meldingen for at kunne udnytte den ekstra meldeplads.
Her er to velkendte regler i konflikt med hinanden. Fejlgreb må rettes, og utilstrækkelige meldinger må accepteres. Men vi kan ikke anvende begge principper på én gang. Nord vil måske argumentere med, at han fx kunne have meldt fx 2♦ eller 2♠ uden at tilkalde turneringslederen, og så var meldingen jo accepteret.
Dette argument hjælper os faktisk til at gennemskue intuitivt, at det må have forrang at lade Vest rette sit fejlgreb. Hvis Vest af vanvare melder 3♦ i stedet for 3♣, kan Nord også forsøge at “acceptere” fejlgrebet ved fx at passe. Og hvis Vest må rette et 3♦‑fejlgreb, er der ingen grund til, at han ikke også må rette et 2♣‑fejlgreb.
Nord får altså ikke tilbud om at acceptere 2♣, men må tage sin melding tilbage. Men hvad med de oplysninger, Nords melding har udløst? Her skal vi tænke på, hvem der var skyld i problemet. Det var Vest, også selvom det ikke var med vilje. Oplysningerne fra Nords melding er beføjede for Syd og ubeføjede for Ø-V, for ellers ville Vests fejl stille N-S dårligt.
Aktuelt gik der lidt tid, inden Nord påpegede fejlen. Må Nord melde 2♥ uden at påpege fejlen, når han tydeligvis er opmærksom på den? Ja, det må han gerne. Det er ikke en uregelmæssighed at melde videre efter en utilstrækkelig melding, når ingen har gjort opmærksom på fejlen. Det påhviler ikke Nord at indse, at der kan være tale om et fejlgreb.