Det kan ikke undgås, at turneringslederen en gang imellem dømmer forkert ved bordet. Hvis det ikke er muligt at rette fejlen i tide, og fejlen ender med at påvirke resultatet, skal turneringslederen justere scoren. Dette gælder, uanset om turneringslederen bliver opmærksom på fejlen af egen kraft, eller om spillerne appellerer turneringslederens afgørelse.
Ugens teoriartikel
Ugens teoretiske artikel omhandler Udspil uden for tur (bortset fra åbningsudspillet). Hovedprincippet er enkelt: Udspillet kan accepteres, og ellers bliver det udspillede kort et stort strafkort, hvis der er tale om en modspiller.
Men der er nogle hjørner i reglerne, som du bør kende til, især omkring udspil fra forkert hånd af spilfører, og dem kan du læse om i artiklen.
En forkert afgørelse ved bordet
Dagens eksempel illustrerer, hvordan turneringslederen skal gå frem for at finde den rette justerede score efter en forkert afgørelse ved bordet, her i forbindelse med en utilstrækkelig melding.
Syd overså Østs 1ut‑åbning og åbnede selv 1ut, hvorefter Vest tilkaldte turneringslederen. Denne fortalte, at medmindre Vest accepterede meldingen, ville Syd have følgende muligheder ifølge § 27B:
NB! Dette spil blev afviklet efter 2007‐lovene. Reglerne for utilstrækkeligt bud er ændret i 2017‐lovene. Gennemgangen af § 27 nedenfor svarer derfor ikke til de gældende love. Fremgangsmåden i forbindelse med turneringslederfejl er derimod uændret.
- § 27B1a: Ændre meldingen til 2ut, såfremt denne melding var naturlig i systemet, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne (kom ikke på tale, da 2ut ville vise begge minor).
- § 27B1b: Afgive en anden melding med samme (eller snævrere) betydning som 1ut, hvorefter Nord ville være frit stillet i meldingerne.
- § 27B2: Afgive en anden melding, dog ikke en dobling, men i så fald skulle Nord passe resten af meldeforløbet (og udspilsbegrænsninger kunne komme på tale, hvis Ø-V købte spillet).
Vest spurgte, om Syd også kunne ændre meldingen til en dobling under § 27B1b, hvilket turneringslederen bekræftede. Vest var naturligvis ikke interesseret i at blive doblet, og derfor valgte han at acceptere Syds 1ut. Herefter meldte N-S sig uforstyrret i 3ut, og Syd tog 9 stik.
Ø-V protesterer mod afgørelsen
Efter rundens afslutning henvendte Ø-V sig til turneringslederen, fordi de ikke mente, at en dobling fra kunne tillades. Den ville ganske vist vise en stærk hånd ligesom 1ut, men der kunne let være mere end 17 HP, og fordelingen behøvede ikke være jævn. Altså var der ikke tale om, at doblingen havde “samme eller snævrere betydning” som 1ut – tværtimod havde 1ut snævrere betydning end doblingen.
Vest forklarede, at hvis han havde fået at vide, at Syd ikke ville kunne doble, ville han ikke have accepteret 1ut.
Turneringslederen måtte medgive, at hans afgørelse ved bordet var forkert. Den korrekte afgørelse havde været, at Syd hverken ville kunne ændre sin melding under § 27B1a eller § 27B1b, og at § 27B2 derfor skulle benyttes, hvis Vest ikke accepterede 1ut‑meldingen.
Den justerede score
Hver gang turneringslederen skal justere scoren, er det centrale spørgsmål: “Hvad ville der være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted?” Hvis dette ikke kan fastslås med sikkerhed, lader turneringslederen tvivlen komme den ikke‐fejlende side til gode.
Her består uregelmæssigheden i turneringslederens forkerte afgørelse. Dermed er begge sider ikke‐fejlende. Syd er naturligvis fejlende i forhold til at have afgivet en utilstrækkelig melding, men det er ikke denne uregelmæssighed, der fører til den justerede score.
Der er næppe tvivl om, at Vest ikke havde accepteret 1ut, hvis han havde fået den korrekte oplysning fra turneringslederen. Herefter ville Syd skulle gætte på en slutkontrakt, idet Nord ville være tvunget til at passe hele meldeforløbet, og en dobling ville ikke være tilladt.
Syd kan placere Nord med 5 HP i gennemsnit, og dermed er det nok mindre sandsynligt, at Syd vil melde 3ut, men det kan tænkes. Syd kunne melde 2ut i håb om præcis 8 stik, men det virker usandsynligt. Endelig kunne Syd passe til 1ut. Hvad Syd end vælger, vil meldingen utvivlsomt blive passet ud.
Lad os vurdere resultatet i de mulige slutkontrakter. Ved de øvrige borde var Syd spilfører i 3ut ved 6 borde og i 2ut ved 1 bord; i alle tilfælde med 10 stik. Men ved vores bord tog Syd kun 9 stik, og det særprægede forløb kan ikke siges at have haft indflydelse på antallet af stik. Derfor fastsætter vi resultatet i den hypotetiske kontrakt 3ut (eller 2ut) til 9 stik.
Modspillet mod 1ut er vanskeligt i praksis, fordi Syd før eller siden skal skifte til ♠K for at score 4 beter. Det er ikke så let, og ved begge de borde, hvor Øst faktisk var spilfører i 1ut (det ene sted doblet), skrabede Øst 4 stik sammen. Derfor er det fornuftigt at gå ud fra 3 beter, men 2 borde er en meget lille stikprøve, og 4 beter er ikke helt usandsynligt.
Vi er nu klar til at fastsætte den justerede score. En rimelig mulighed er følgende:
- N-S: 1/3 af Ø 1ut 3 = +200, 2/3 af Ø 1ut 4 = +150.
- Ø-V: 1/6 af Ø 1ut 3 = +200, 5/6 af Ø 1ut 4 = +150.
På denne måde har vi taget højde for usikkerheden omkring antallet af stik i 1ut. Vi har anslået sandsynligheden for 3 stik til at ligge mellem 1/6 og 1/3, og vi har ladet tvivlen komme hver af de ikke‐fejlende sider til gode.
Hvis man mener, at der er en lille sandsynlighed for, at Syd havde meldt 2ut eller 3ut, kan man inkludere dette med en lille vægt i den justerede score på tilsvarende vis, måske kun for N-S’s vedkommende.
Spillet er ødelagt
Mange ville nok uden videre konstatere, at turneringslederens forkerte afgørelse havde ødelagt spillet, og på basis heraf give kunstig score på spillet – 60‑60, da begge sider er ikke‐fejlende.
Men dette er en forkert fremgangsmåde. Spillerne skal naturligvis holdes skadesløse for turneringslederens fejl, men selvom de dårligt fik lov at røre kortene, er de ikke automatisk berettiget til 60%. Syds egen fejl betød, at N-S stod til et dårligt resultat – 3 udoblede beter ville give en medbund, mens 4 udoblede beter ville give cirka middel, så den foreslåede justerede score ville give cirka 20% til N-S og cirka 90% til Ø-V. Syd betaler således en dyr pris for sin egen fejl, men har fået en lille smule pga. tvivlen om resultatet i 1ut.
Vi giver kun kunstig score, når vi ikke kan forudse resultatet, og her har vi et fornuftigt udgangspunkt for forudsigelserne. Nogle kunne være fristet til at give 60% til N-S og scoren for 3 udoblede beter til Ø-V, men det duer heller ikke: Hvis vi kan forudsige et resultat for Ø-V, kan vi ikke samtidig sige, at resultatet for N-S er uforudsigeligt.
Andre kunne finde på at give 40% til N-S og 60% til Ø-V, fordi N-S havde begået uregelmæssigheden i meldingerne. Dette er faktisk endnu værre. N-S er ikke‐fejlende i forhold til den uregelmæssighed, der udløser den justerede score, og derfor skal de have 60%, hvis der gives kunstig score.
Afsluttende bemærkninger
Mit væsentligste formål med denne artikel er at beskrive den generelle fremgangsmåde, som turneringslederen skal anvende, når der er givet en forkert afgørelse ved bordet – gerne med to vægtede scorer, hvor vægtene er skubbet lidt (men ikke alt for meget) i hver sin retning for at holde begge sider skadesløse.
Men samtidig vil jeg understrege, at man skal forsøge at finde det resultat, der ville være fremkommet efter en korrekt afgørelse. Du synes måske, at det er mest retfærdigt at give en kunstig score, men det er ikke det, lovene lægger op til – og den kunstige score vil faktisk ofte være uretfærdig, også i dette eksempel.
Til slut vil jeg påpege, at § 27 om utilstrækkelige meldinger er en af de regler, der vil blive opdateret i 2017‐lovene. Det ser ud til, at hovedprincipperne vil være de samme, men at det vil være muligt lidt oftere end før at gennemføre spillet, uden at den fejlendes makker skal passe resten af meldeforløbet.
§ 27 er en vanskelig paragraf, men den er næsten umulig at læse op og fortolke ved bordet. Derfor anbefaler jeg turneringsledere at forsøge at lære den udenad, og da ændringerne forventes at være små, vil tiden ikke være spildt. En egentlig teoriartikel om § 27 kommer dog først, når vi kender den endelige udgave af 2017‐lovene.