Udspil uden for tur

I denne artikel skal vi beskæftige os med udspil uden for tur efter stik 1. Læs også artiklen åbningsudspil uden for tur.

Ligesom med meldinger uden for tur kan udspil uden for tur accepteres. Som vi skal se, er reglerne dog mere komplicerede end som så, når det drejer sig om spilførers udspil uden for tur.

Modspillers udspil uden for tur

Reglerne for en modspillers udspil uden for tur (bortset fra åbningsudspillet) er ganske enkle. Lad os forklare dem ud fra følgende eksempel:

Syd er spilfører i 4. Vest spiller 7 ud til Østs E, og Syd trumfer. Syd overvejer fortsættelsen, men Øst har overset Syds trumf og spiller 2 tilbage.

Syd tilkalder turneringslederen, idet han gør opmærksom på, at han trumfede udspillet. Turneringslederen giver Syd to muligheder:

  • Syd kan vælge at acceptere udspillet.
  • Syd kan forlange, at udspillet tages tilbage. I så fald bliver 2 et stort strafkort.

Dette er ikke væsensforskelligt fra situationen efter et åbningsudspil uden for tur, bortset fra at Syd naturligvis ikke kan overlade spillet til makker.

Hvis spilfører spiller til efter et udspil uden for tur, fx fordi han har glemt, hvem der var i udspil, regnes udspillet automatisk for accepteret. Dette fremgår af lovenes § 53A, og det svarer til samme situation efter en melding uden for tur.

Spilførers udspil uden for tur

Umiddelbart er spilførers udspil uden for tur enklere at behandle, for spilfører kan som bekendt ikke få strafkort. Det betyder, at hvis udspillet ikke accepteres, tager spilfører blot kortet tilbage og spiller ud fra den rigtige hånd (eller afventer et udspil fra en modspiller, hvis denne var i tur). Dette er omstændeligt formuleret i § 55B, som vi ikke citerer her.

Til gengæld er der en anden komplikation, som fremgår af § 55A:

Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, kan en af modspillerne acceptere udspillet – som anført i § 53 – eller kræve, at det tages tilbage (se dog § 47E1, hvis der blev spillet ud som følge af misinformation). Hvis den ene modspiller ønsker at acceptere udspillet, men den anden kræver, at det tages tilbage, gælder det valg, som modspilleren til venstre for det uregelmæssige udspil har truffet.

I modsætning til melding uden for tur, hvor det kun er den næste spiller, der har valget, har begge modspillere altså mulighed for at træffe valget.

Lad os se et eksempel:

Syd er spilfører i 6ut. Vest spiller 10 ud, og Syd spiller 4 runder hjerter fulgt af K og E, hvorefter han stopper op. Ruderfarven bryder ikke, klørfarven kan være farlig at åbne, og der er problemer med forbindelserne. Syd har for meget at tænke på og beder i forvirringen om ♣2 fra bordet.

Vest siger, at dette er uden for tur, og turneringslederen tilkaldes. Hvad nu?

Som § 55A siger, kan både Øst og Vest vælge, om udspillet af ♣2 skal accepteres eller ej! De må naturligvis ikke konferere om det, men enhver af dem kan foretage valget. Hvis både Øst og Vest udtaler sig omtrent samtidig, gælder Østs udsagn, da han er i tur (efter det ukorrekte udspil).

§ 55A indeholder en reference til § 47E1, og hvad denne paragraf siger, vender vi tilbage til i bunden af artiklen.

Tre udbredte misforståelser

Det er værd at udrydde nogle udbredte misforståelser:

  • Vests tilkald skal ikke regnes for et udsagn om, at han ikke accepterer udspillet. Der er sket en uregelmæssighed, og Vest tilkalder turneringslederen for at få forklaret reglerne korrekt.
  • Når Syd har spillet ud fra den forkerte hånd, kan Nord ikke annullere uregelmæssigheden ved at gøre opmærksom på, at det er fra den forkerte hånd. Udspillet uden for tur er foretaget, og dermed træder § 55A straks i kraft. Modspillerne skal have tilbud om at acceptere udspillet.
  • Hvis modspillerne forlanger, at udspillet af ♣2 tages tilbage, kan Syd spille et hvilket som helst kort fra sin hånd. Det behøver ikke være en klør, og selv hvis Syd spiller en klør, er han ikke tvunget til at spille ♣2 fra bordet.

Udspillet uden for tur blev overset

Lad os variere vores første eksempel med en modspillers udspil uden for tur. Syd trumfer ruderudspillet, men Øst returnerer 2 uden for tur i stik 2. Syd ser imidlertid ikke dette og spiller 8 ud fra hånden.

Vest bekender til makkers ruderudspil. Syd tror, at trumferne sidder 6‑0 imod og skal til at sige noget sjovt til Øst. Da opdager han 2 liggende på bordet, og han tilkalder turneringslederen.

Syd forklarer, at Øst spillede ud uden for tur, men at han ikke opdagede det og spillede ud fra egen hånd. Her skal turneringslederen benytte § 53B:

Hvis en spiller spiller ud uden for tur, og det var en modstander til den fejlende, der var i tur, kan denne modstander foretage sit korrekte udspil til det stik, hvori det ukorrekte udspil forekom, uden at modstanderens kort anses for spillet til det ukorrekte udspil (se § 53A). Hvis dette sker, står det korrekte udspil ved magt, og alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket, kan tages tilbage, idet § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) anvendes.

Syds 8 anses ikke for at være et tilspil til Østs ruderudspil. Med andre ord har Syd ikke accepteret Østs udspil. Syds udspil af 8 står ved magt.

Hvis Syd havde set Østs udspil og tilkaldt turneringslederen uden at spille ud selv, ville 2 blive et stort strafkort (medmindre Syd accepterede udspillet). Men her sker der “ikke yderligere berigtigelse”, dvs. Øst og Vest tager deres ruder fra stik 2 op på hånden, uden at der bliver tale om strafkort. Oplysningerne fra de fejlagtigt spillede kort er dog ubeføjede for modspillet.

Hvad med følgende tilfælde: Syd er spilfører, og Øst er inde, men Syd spiller ud uden for tur. Herefter spiller Vest til, samtidig med at Øst foretager sit lovlige udspil. Her må § 53B få forrang: Østs udspil står ved magt, og både Syds og Vests kort tages tilbage (jf. formuleringen “alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket”), idet de udgør ubeføjede oplysninger til Syd og beføjede til Ø-V. Vest har således ikke nået at acceptere udspillet, da Østs udspil anses for at være i tur.

Makker overser udspillet uden for tur

Som ved melding uden for tur kan en spiller ikke redde sin makkers udspil uden for tur ved at ignorere dette og selv spille ud. § 53B udtaler sig kun om situationen, hvor en modstander til den fejlende var i tur.

Eksempel: Syd er spilfører, og Øst er inde, men Vest spiller ♠6 ud uden for tur. Øst ser ikke dette og spiller herefter selv ud. Østs udspil bliver hermed et stort strafkort, og spilfører har to muligheder:

  • Hvis spilfører accepterer Vests udspil, bliver Østs kort liggende på bordet som et stort strafkort.
  • Hvis spilfører forlanger, at Vests udspil tages tilbage, har begge modspillere et stort strafkort. Som beskrevet i artiklen Eksotiske strafkortsituationer giver Vests strafkort spilfører de sædvanlige valgmuligheder i forbindelse med strafkort for at kræve eller forbyde spar ud fra Øst.

Samtidige udspil

Som ved åbningsudspil uden for tur gælder § 58A, hvis to spillere spiller ud samtidig:

Et ud‑ eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud‑ eller tilspil anses for at være sket efter dette.

Hvis Syd spiller ud til stik 2, samtidig med at Øst spiller 2 ud uden for tur, står Syds udspil ved magt. Østs udspil af 2 skal derfor fortolkes som et tilspil til Syds udspil. Dette princip er let at forstå. Det konkrete tilfælde, hvor Øst spiller til før Vest, er behandlet i artiklen For tidlige ud‑ eller tilspil.

Forkert oplysning om, hvem der skulle spille ud

Hvis udspillet uden for tur skyldes, at den pågældende spiller fik at vide af sine modstandere, at han skulle spille ud – evt. efter at han selv har spurgt dem, om han skulle spille ud – gælder § 47E1:

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur (se § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger)). MTV har ikke mulighed for at acceptere ud‑ eller tilspillet i denne situation, og § 63A1 (etableret kulørsvigt) skal ikke anvendes.

Lad os sige, at Syd er spilfører og af vanvare har forklaret Øst, at denne var i tur, hvorefter Øst har spillet ud. Syd kan ikke acceptere udspillet – kortet tages tilbage på modspillerens hånd, og udspillet går tilbage til den rigtige hånd. At der “ikke er nogen yderligere berigtigelse”, betyder, at kortet ikke bliver et strafkort.

Når turneringslederen tilkaldes for et udspil uden for tur, er det en god vane at starte med at spørge den fejlende, om der var nogen, der havde fortalt ham, at han skulle spille ud – som du kan se, kan det være af afgørende betydning. Svaret vil stort set altid være benægtende, men det kan ikke skade – og om ikke andet fører det tit til en munter ordveksling.

§ 47E1 indeholder to lovreferencer. Den første drejer sig om oplysningerne fra Østs udspil. § 16C siger generelt, at sådanne oplysninger er ubeføjede for den fejlende side, men beføjede for den ikke‐fejlende side. Her skal vi regne Syd for den fejlende, og det betyder, at Vest frit må udnytte alle oplysninger fra Østs udspil, mens oplysningerne er ubeføjede for Syd.

Normalt vil et udspil til næste stik etablere en eventuel kulørsvigt, men også her regner vi Øst for uskyldig i udspillet. Som det er nævnt i teksten, skal § 63A1 ikke anvendes, og udspillet etablerer derfor ikke en eventuel kulørsvigt i det foregående stik.

Konklusion

Når en modspiller spiller ud uden for tur, kan spilfører vælge mellem at acceptere udspillet eller lade udspillet være et stort strafkort.

Når spilfører spiller ud fra den forkerte hånd eller i en modspillers tur, kan enhver af modspillerne bestemme, om udspillet skal accepteres eller ej. Hvis de udtaler sig samtidig, gælder udsagnet fra den spiller, der sidder efter udspillet uden for tur.

Hvis en spiller overser et udspil uden for tur og selv spiller ud, regnes udspillet ikke for accepteret, men det kan ikke længere blive et strafkort.

Da spilfører ikke kan acceptere et udspil uden for tur, hvis han selv eller den blinde har oplyst modspilleren om, at denne skulle spille ud, bør turneringslederen som det første spørge modspilleren, om nogen havde fortalt ham, at han skulle spille ud.