Melding uden for tur

Når der har været en melding uden for tur, gælder der særlige regler, når meldingen ikke accepteres af den næste spiller. Disse regler indeholder bestemmelser om tvungen pas samt udspilsbegrænsninger, afhængigt af omstændighederne. Det kan du læse nærmere om i artiklen Melding uden for tur, som ikke accepteres.

I denne artikel skal vi se på “alt det andet” – primært om at acceptere meldingen, og når meldingen ikke kan accepteres.

Nord er giver i samtlige meldeforløb i denne artikel.

Meldingen accepteres

Det enkleste tilfælde for turneringslederen forekommer, når spilleren efter den ulovlige melding accepterer meldingen. Denne mulighed fremgår af § 29A:

Efter en melding uden for tur kan MTV vælge at melde, hvorved retten til berigtigelse mistes.

Skoleeksemplet er følgende:

melding-uden-for-tur.11

Øst åbner uden for tur, men Syd er ikke opmærksom på, hvem der er kortgiver, og passer. Derved har Syd accepteret Østs melding, og meldeforløbet fortsætter derfra, akkurat som hvis Øst havde været kortgiver.

Når meldingen er accepteret, betyder det, at reglerne i dette spil er ændret, således at spilleren faktisk var i tur, også selvom det betyder, at meldingerne ikke går med uret rundt:

melding-uden-for-tur.12

Syd kom til at springe Øst over, men Vest har ved sin pas accepteret dette. I dette spil er melderækkefølgen altså Nord-Syd-Vest-Nord-Øst-Syd-Vest osv. Hvis Øst havde en indmelding efter 1♣, må han klare sig inden for disse rammer.

Når Syd kan acceptere meldingen utilsigtet, skal denne mulighed ikke mistes ved tilkald af turneringslederen. Betragt følgende eksempel:

melding-uden-for-tur.09

Syd er tilfreds med at kunne vise sin tofarvede hånd i én melding og accepterer derfor bevidst Østs åbningsmelding.

Når turneringslederen tilkaldes til bordet, vil spillernes første beslutning ligge hos spilleren til venstre for den ulovlige melding, der skal bestemme, om meldingen accepteres eller ej. Men først skal turneringslederen forklare alle konsekvenser af at acceptere eller lade være. Det duer ikke at starte med at spørge, om meldingen accepteres, for spilleren kan ikke træffe en fornuftig beslutning uden at kende konsekvenserne.

Først når konsekvensen af alle valgmuligheder er forklaret, kan turneringslederen spørge, om meldingen accepteres. Som det fremgår ovenfor, er konsekvenserne af at acceptere lette at forstå. Konsekvenserne af ikke at acceptere er mere komplicerede, og dette vil være emnet i en efterfølgende artikel.

Meldeforløbet slutter uventet

Når en pas uden for tur accepteres, risikerer man, at meldeforløbet slutter uventet, fordi det pr. definition (§ 22) slutter, når en vilkårlig melding efterfølges af tre gange pas, eller hvis meldeforløbet indledes med fire pasmeldinger. Hvad gør vi med følgende?

melding-uden-for-tur.10

Af ukendte årsager valgte Vest at acceptere Syds pas uden for tur, og Nord lukkede meldeforløbet ved at passe. Øst blev dermed holdt helt ude af meldingerne.

Den relevante paragraf er § 34:

Når en melding efterfølges af tre passer i træk, og en eller flere af disse passer er uden for tur, anvendes § 17D3.

Vi skal åbenbart læse § 17D3 i stedet:

Hvis en melding efterfølges af tre passer, slutter meldeforløbet ikke, hvis en eller flere af disse passer var uden for tur og derved berøvede en spiller retten til at melde. Når dette sker, går meldeforløbet tilbage til den spiller, der mistede sin tur til at melde, alle efterfølgende passer annulleres, og meldeforløbet fortsætter normalt. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for de meldinger, der tages tilbage, idet enhver spiller, som har passet uden for tur, anses for fejlende.

Oprindeligt blev Syds pas uden for tur accepteret, men når det fører til en uventet afslutning af meldeforløbet, er den ulovlige pas alligevel ikke accepteret. I ovenstående eksempel går meldingerne tilbage til Øst – der er altså ikke tale om, at Øst melder efter tre pasmeldinger fra de øvrige spillere. Oplysningerne fra de tre annullerede pasmeldinger er ubeføjede for N-S, som er den fejlende side.

Hvad med Ø-V? Vest kunne jo bare lade være med at acceptere Syds melding. Men det var en mulighed, Vest havde uden begrænsninger, og Vest har ikke gjort noget forkert. Derfor er oplysningerne fra de tre pasmeldinger beføjede for Ø-V, hvilket bekræftes af referencen til § 16C.

Det forekommer sjældent i praksis, at meldeforløbet slutter uventet på denne måde, men når der er tale om en pas uden for tur, og det ikke er den første melding, bør turneringslederen fortælle om muligheden og de deraf følgende konsekvenser, før næste spiller skal beslutte, om meldingen accepteres – det kan jo have indflydelse på beslutningen.

MTH var tvunget til at passe

Hvis en spiller skal passe næste gang eller resten af meldeforløbet, behøver man ikke vente på dette. Det fremgår af § 28A:

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives uden at afvente en pas fra MTH, hvis denne ifølge disse love er tvunget til at passe.

Alligevel vil jeg anbefale, at man venter på, at MTH afgiver sin tvungne pas. Der er ikke andre grunde til at springe MTH over end at spille smart og vise sit overlegne regelkendskab. Det kan kun skabe forvirring at gøre sådan.

Meldingen blev overset

Et utilstrækkeligt bud er ikke altid, hvad det ser ud til at være:

melding-uden-for-tur.04

Øst tilkalder turneringslederen på grund af Nords utilstrækkelige melding, men Nord beklager sig. Nord havde ikke set, at Vest havde åbnet uden for tur – ellers ville han selv have kaldt.

Her skal turneringslederen benytte § 28B:

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives af den spiller, hvis tur det var til at melde, før berigtigelse er fastsat for en modstanders melding uden for tur. Afgivelse af en sådan melding bevirker, at retten til at få berigtiget meldingen uden for tur mistes, og meldeforløbet fortsætter, som om modstanderen ikke havde meldt i denne tur. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) skal ikke anvendes, men se § 16C2 (ubeføjede oplysninger).

I ovenstående eksempel skal 1♠‑meldingen derfor tages tilbage, og meldeforløbet fortsætter efter Nords 1‑åbning. Nord har ikke accepteret Vests 1♠‑åbning, men der er ingen tvungen pas og ingen mulighed for at pålægge Øst udspilsbegrænsninger. Oplysningerne fra 1♠‑meldingen er dog ubeføjede for Øst, men beføjede for N-S.

Følgende eksempel er mere tricky:

melding-uden-for-tur.05

Igen har Nord overset Vests åbning uden for tur. Her er Nords melding tilstrækkelig, og spillerne vil måske ikke reagere straks. Men de samme principper gælder – 1♠‑meldingen skal tages tilbage og regnes ikke for accepteret, og 1ut står ved magt som åbningsmelding, mens oplysningerne fra 1♠‑meldingen er ubeføjede for Øst og beføjede for N-S.

Det er ikke klart, om det var Nords hensigt at acceptere 1♠, eller om meldingen var blevet overset. Da de to tilfælde skal behandles forskelligt, skal turneringslederen derfor undersøge, hvorfor Nord meldte efter Vests melding.

Det kan se endnu mindre påfaldende ud:

melding-uden-for-tur.06

Hvis Nord har overset Vests pas, tager Vest sin pas tilbage; oplysningerne fra denne melding er ubeføjede for Øst. Ellers har Nord blot accepteret Vests pas.

I det næste eksempel er der næppe tvivl om, hvad der er foregået:

melding-uden-for-tur.07

Uanset hvad spillerne fortæller turneringslederen, bør denne ikke have svært ved at gennemskue, at Nord har overset Østs åbning uden for tur. Hvis Østs melding var accepteret, ville det være Syds tur, og Nord kan slet ikke acceptere Østs melding. Østs melding tages tilbage, og Nords 1‑melding står ved magt som en åbningsmelding. Oplysningerne fra 1♠‑meldingen er ubeføjede for Vest, men Øst melder sikkert 1♠ ind, og så er den eneste ubeføjede oplysning for Vest, at Øst har åbningsstyrke til sin indmelding. Oplysningerne fra Østs åbning uden for tur er naturligvis beføjede for N-S.

Meldingen blev overset af makker

§ 28B gælder kun, hvis spilleren i tur melder efter en modstanders melding uden for tur. Når makkeren melder uden for tur, kan det se således ud:

melding-uden-for-tur.08

Vest skal have muligheden for at acceptere Syds melding, og Nord kan ikke forhindre dette ved at melde.

Hvis Vest accepterer, må Nords 1ut‑melding opfattes som en melding uden for tur efter Syds melding. Accepterer Vest ikke Syds melding, er denne uden for tur! Det er et kompliceret eksempel, og vi vender tilbage til det i en senere artikel.

Samtidige meldinger

Så længe meldingerne sker i en veldefineret rækkefølge, kan vi let afgøre, om en melding er uden for tur. Men så enkelt går det ikke altid. Lad os forestille os følgende meldeforløb, hvor Nord og Øst melder samtidig:

melding-uden-for-tur.01

Hvad skal vi stille op med Østs melding? Vi ser på § 33:

En melding, som afgives samtidig med en melding afgivet af spilleren i tur, anses for en efterfølgende melding.

Da Nord var i tur, skal vi således gå ud fra, at Nord meldte først, og at Øst meldte bagefter. Nord har altså åbnet 1ut, og Øst har herefter meldt 2 ind i tur. Øst mente det som en 2‑åbning, men denne oplysning er ubeføjet for Vest.

melding-uden-for-tur.02

Igen har Øst åbnet uden for tur samtidig med kortgiveren. Østs 1 regnes for afgivet efter Nords 1ut, og der er dermed tale om en utilstrækkelig melding fra Øst.

melding-uden-for-tur.03

Syd sover og åbner uden for tur med 2, samtidig med at Nord åbner 1ut. Syds melding regnes for afgivet efter Nords. Dermed skal den behandles, som om Nord har åbnet 1ut, og Syd derefter har svaret 2 uden for tur. Det skaffer Nord nogle ubehagelige ubeføjede oplysninger på halsen.

Forkert oplysning om, hvis tur det var

Det kan ske, at en melding uden for tur skyldes, at den pågældende spiller fik at vide af sine modstandere, at det var hans tur – fx kan der have været en livlig diskussion om det foregående spil, hvorefter Syd fejlagtigt siger til Øst: “Nå, du må hellere melde.”

Nu kan vi dårligt kritisere Øst for at sætte meldingerne i gang. Det er ikke åbenlyst, hvilken regel turneringslederen skal bruge her, men det vil være rimeligt at bruge § 21B om ændring af melding efter forkert forklaring. Her har den forkerte oplysning naturligvis ikke med makkeraftalerne at gøre, men med kortgiveren.

Øst tager således sin melding tilbage, uden at Vest udsættes for begrænsninger i meldeforløbet. Da Syd er fejlende, er oplysningerne fra Østs melding beføjede for Vest og ubeføjede for N-S.

Når turneringslederen tilkaldes ved en melding uden for tur, er det derfor en god vane at starte med at spørge den fejlende, om der var nogen, der havde fortalt ham, at han skulle melde.

Konklusion

Normalt gælder det, at en melding uden for tur er accepteret, hvis næste hånd melder. Men hvis spilleren i tur har overset meldingen uden for tur, regnes meldingen ikke for accepteret – her tages meldingen uden for tur blot tilbage uden andre konsekvenser end de ubeføjede oplysninger fra denne melding.

Når en melding uden for tur accepteres, er problemerne reelt gået over. Men det er vigtigt, at turneringslederen forklarer alle valgmuligheder, inden denne går videre til at spørge spilleren til venstre, om meldingen accepteres.

Da meldingen uden for tur kunne skyldes, at en modstander havde oplyst spilleren om, at denne skulle melde (i hvilket tilfælde meldingen blot tages tilbage), bør turneringslederen starte med at spørge, om dette har været tilfældet.