Reglerne omkring håndtering af utilstrækkeligt bud er nogle af de mest misforståede blandt klubspillere, og det fører ofte til endnu flere problemer, end reglerne lægger op til.
Det er især de regler, der gælder om utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres.
I denne artikel skal vi se på alle de øvrige forhold omkring utilstrækkelige bud:
- Det utilstrækkelige bud kan skyldes et fejlgreb.
- Det utilstrækkelige bud kan accepteres af MTV.
- Den fejlende retter sin melding uden at afvente turneringslederens forklaring.
I alle vores eksempler er det Syd, der har afgivet et utilstrækkeligt bud.
Hvad skyldes fejlen?
Når der har været et utilstrækkeligt bud, er turneringslederens første opgave at undersøge årsagen til fejlen. Hvis ikke spilleren forklarer dette uopfordret ved bordet, gøres dette bedst ved at bede ham gå væk fra bordet, så man kan spørge ham i enrum.
Betragt fx følgende meldeforløb, hvor Syd har ♠103 ♥B7652 ♦D94 ♣K92:
Syd forklarer, at han ville overføre til hjerter, men at han åbenbart kun fik 1♦‑skiltet med op. Det er et åbenlyst fejlgreb, og det skal håndteres ved at lade Syd rette sin melding til 2♦. Turneringslederen må altså ikke tilbyde Vest at acceptere 1♦‑meldingen! Retten til at rette et fejlgreb går forud for retten til at acceptere et utilstrækkeligt bud.
De fleste utilstrækkelige bud skyldes, at den fejlende har overset en melding fra MTH. Når dette kan være tilfældet, skal turneringslederen være almindeligt skeptisk over for en påstand om fejlgreb:
Her er det ganske sandsynligt, at Syd ikke har grebet forkert, men simpelthen har overset Østs indmelding. I tvivlstilfælde skal turneringslederen derfor dømme utilstrækkeligt bud.
Muligheden for, at der var tale om et fejlgreb, er ikke den eneste grund til, at turneringslederen bør afklare sagen med spilleren under fire øjne. Det kan også være relevant at stille spørgsmål om systemet, så det kan vurderes, hvilke meldinger, der kan afgives uden at påføre makker tvungen pas, hvis MTV ikke accepterer det utilstrækkelige bud. Dette vender vi tilbage til i en senere artikel.
I resten af denne artikel går vi ud fra, at der ikke var tale om et fejlgreb.
Vil MTV acceptere meldingen?
Som bekendt kan MTV acceptere det utilstrækkelige bud. Retten hertil fremgår af § 27A1:
Ethvert utilstrækkeligt bud kan accepteres (behandles som lovligt), hvis MTV vælger det. Det er accepteret, hvis denne spiller melder.
Som teksten antyder, kan MTV komme til at acceptere meldingen utilsigtet ved at melde, fx hvis han ikke har opdaget, at der var tale om et utilstrækkeligt bud, men det er et tilbud, han altid skal have.
Hvis MTV tilkalder turneringslederen, skal denne forklare konsekvenserne af at acceptere eller ikke acceptere (det sidste vender vi tilbage til i en senere artikel), før MTV tager stilling til det velkendte spørgsmål: “Ønsker du at acceptere meldingen?”
Meldingen accepteres
Alle problemer går over, når spilleren efter det utilstrækkelige bud accepterer meldingen. Meldeforløbet fortsætter, som om det netop i denne tur var tilladt at afgive et utilstrækkeligt bud.
Lad os se på følgende eksempel:
Vest accepterer Syds utilstrækkelige bud og melder 2♥. Men er det tilladt at melde lavere end 2♠? Her skal vi se på § 18C:
Et bud er tilstrækkeligt, når det er højere end nærmeste foregående bud.
Svaret er ja! Man skal kun overbyde det sidste bud. Hvad der er budt tidligere, er ikke længere relevant.
Må Øst nu genmelde 2♠? Her er svaret også ja – igen med henvisning til § 18C. Øst mangler ganske vist 2♠‑skiltet i sin meldekasse, men så må han låne hos naboen. Man kan jo også melde pas, selvom man ikke har flere passkilte i meldekassen.
Vi kan endda tænke os tilfælde, hvor en spiller afgiver et lavere bud i næste melderunde, end han selv gjorde i forrige melderunde. Følgende er måske ikke realistisk i praksis, men det er under alle omstændigheder lovligt, når Vest har accepteret Syds melding:
Øst må jonglere lidt med sine meldingskort for at melde 2♥, men meldingen er under alle omstændigheder lovlig.
Men hvem skal nu være spilfører – Øst eller Vest? Som altid er det den af dem, der først meldte kontraktens benævnelse, altså spar, og det var jo Øst.
Rettelse i utide
Det forekommer alt for hyppigt, at den fejlende retter sin melding, så snart han gøres opmærksom på fejlen, fx:
Vest siger “det er for lidt”, og Syd retter straks sin melding – måske til pas, måske til 3♦. Her skal vi se på § 27C:
Hvis den fejlende retter sit utilstrækkelige bud, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, og MTV ikke accepterer det utilstrækkelige bud (§ 27A1), står rettelsen ved magt, hvis den er lovlig (men se § 27B3). Turneringslederen berigtiger derefter rettelsen i henhold til § 27B.
Her skal vi bemærke to ting:
- Vest kan acceptere det utilstrækkelige bud, selvom Syd har rettet fejlen.
- Hvis Vest ikke accepterer det utilstrækkelige bud, står Syds rettelse ved magt med de konsekvenser, den melding nu engang har, fx tvungen pas for makker.
Syd gør altså klogt i at afvente turneringslederens forklaring, dels for ikke at afsløre over for Vest, hvordan han har tænkt sig at rette fejlen, og dels for ikke at rode sig ud i større problemer end nødvendigt.
Dette forudsætter dog, at Ø-V er uskyldige i forhold til, at Syd retter sin melding. Man oplever desværre tit, at en spiller fortæller sin modstander “det er for lidt – nu skal du melde 3♦“. Dette er helt forkert, og når turneringslederen hører om det, vil han normalt annullere spillerens afgørelse og justere scoren samt påtale over for spilleren, at han skal tilkalde turneringslederen og ikke opfinde sine egne afgørelser.
Men selv hvis Vest i ovenstående eksempel påpeger, at der er tale om et utilstrækkeligt bud, skal han straks tilkalde turneringslederen. Nogle spillere påpeger et utilstrækkeligt bud og læner sig tilbage for at se, om modstanderen kender reglerne. Når den naive modstander efter nogen tid retter sin melding, hugger de til og tilkalder turneringslederen! Også i dette tilfælde er det sandsynligt, at turneringslederen må justere scoren, fordi Vest har draget fordel af Syds manglende kendskab til reglerne.
Stop uden spring
Det sker, at en spiller lægger et stopskilt op, men derefter afgiver en melding uden spring. Er dette et utilstrækkeligt bud? Naturligvis ikke – § 18C, som vi allerede har stiftet bekendtskab med ovenfor, fortæller, at buddet er tilstrækkeligt.
Stop er et udsagn om, at man har tænkt sig at springmelde, men gør man alligevel ikke dette, udgør stopskiltet kun en ubeføjet oplysning til makker. Du kan se et eksempel i artiklen Uregelmæssigheder efter Stop.
Konklusion
Når der har været et utilstrækkeligt bud, skal turneringslederen ikke straks tage de klassiske regler om rettelse af buddet i brug:
- Det utilstrækkelige bud kan accepteres af MTV – også selvom den fejlende har rettet sit bud, før MTV har besluttet sig.
- Hvis det utilstrækkelige bud skyldes et fejlgreb, rettes fejlgrebet efter de sædvanlige regler for dette – det utilstrækkelige bud kan ikke accepteres i dette tilfælde.
- Hvis den fejlende retter sin melding uden at afvente turneringslederens forklaring, står rettelsen ved magt.
Husk også, at det ikke regnes for et utilstrækkeligt bud, hvis en spiller bruger stopskiltet uden derefter at afgive en springmelding.