Alle spillere ved, at et fejlgreb kan rettes, hvis det opdages, mens man foretager det – men kan det også rettes senere? Det er vigtigt at vide, for det er dumt at leve med konsekvenserne af et fejlgreb, hvis man bare kan rette fejlgrebet.
I denne artikel skal vi se på, hvad vi præcis forstår ved et fejlgreb, og hvor længe det kan rettes. Dette er defineret i § 25A i lovene, hvor man benytter begrebet “uagtsomt afgivet melding”.
Fejlgreb i spillet af kortene kan ikke rettes (se også artiklen Bordet fanger).
Hvor længe kan et fejlgreb rettes?
Lovenes § 25A1 samt § 25A4‑5 fortæller om fristen for at rette et fejlgreb:
A. Uagtsomt afgivet melding
1. Hvis en spiller opdager, at spilleren ikke har afgivet den melding, spilleren havde i sinde, og makker endnu ikke har meldt, må spilleren rette den uagtsomt afgivne melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene. Udspilsbegrænsningerne i § 26 skal ikke anvendes.
…
4. Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes.
5. Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (§ 17D).
Punkt 1 er hovedreglen – fejlgrebet kan rettes, så længe makker ikke har meldt efter fejlgrebet. Vi vender senere i artiklen tilbage til punkt 2‑3, som fortæller, under hvilke omstændigheder et fejlgreb kan rettes.
Punkt 4 fortæller, hvad vi nok havde regnet ud efter at have læst punkt 1, nemlig at fejlgrebet ikke kan rettes, når fristen i punkt 1 er udløbet.
Punkt 5 omhandler specialtilfældet, hvor meldeforløbet slutter, før makker får flere chancer for at melde, dvs. hvis spilleren selv (utilsigtet) eller MTV afgiver den afsluttende pas. Her kan fejlgrebet rettes, indtil meldeperioden er forbi.
Bemærk, at meldeperioden ikke er det samme som meldeforløbet! Meldeforløbet er jo forbi i kraft af den afsluttende pas, men referencen til § 17D hjælper os hen til definitionen af meldeperiodens afslutning: Meldeperioden slutter, når åbningsudspillet bliver vendt – eller ved en rundpas, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen. Dette er således fristen for at rette et fejlgreb, når meldeforløbet slutter før makkers næste tur, og når et fejlgreb rettes i dette tilfælde, går meldeforløbet naturligvis i gang igen.
Definition af fejlgreb
Hvorvidt en melding overhovedet kan rettes, fremgår af § 25A2:
2. Hvis spillerens oprindelige hensigt var at afgive den valgte eller udtalte melding, står den melding ved magt. En ændring kan tillades, når årsagen er en mekanisk fejl eller en fortalelse, men ikke, når årsagen er manglende koncentration om hensigten med meldingen.
For at en melding kan betegnes som et fejlgreb, skal spilleren således have besluttet sig for en bestemt melding, hvorefter spilleren af vanvare afgiver en anden i stedet, typisk ved at få fat i meldingskortet ved siden af det ønskede.
Efter et fejlgreb vil det altid være en overraskelse for spilleren at opdage, hvad der er meldt, og spilleren vil i samme øjeblik vil kunne fortælle, hvad der var den tilsigtede melding. Det betyder samtidig, at der ikke er nogen ubeføjede oplysninger forbundet med den melding, der fejlagtigt blev afgivet, fordi der ikke var nogen som helst intention om at afgive den pågældende melding.
Hvis spilleren derimod ombestemmer sig, fx fordi han havde glemt systemet eller har overset en melding afgivet af en anden spiller, kan vi ikke benytte reglerne om fejlgreb. Spilleren har begået en tanketorsk, der skyldes et koncentrationssvigt af den ene eller den anden art. Uanset hvor hurtigt han bliver opmærksom på sin fejl, kan meldingen ikke rettes.
Normalt opdager spilleren sit fejlgreb af egen kraft. Men ikke altid, og det fortæller § 25A3 om:
3. En spiller må rette en uagtsomt afgivet melding, hvis betingelserne i § 25A1 er opfyldt, uanset hvordan spilleren måtte have opdaget fejlen.
Et typisk eksempel er, at makker alerter uventet eller afgiver en helt uventet forklaring. Det er ubeføjede oplysninger, men ikke i forhold til rettelse af et fejlgreb. Det er altså fuldt tilladt at rette fejlgrebet, når det opdages, fordi makker siger noget helt uventet – men der skal være tale om et fejlgreb og ikke en tanketorsk i meldingerne.
Det kan også ske, at en spiller tilkalder turneringslederen, fordi der har været afgivet en utilstrækkelig melding, hvorefter den fejlende opdager, at der var tale om et fejlgreb. I dette tilfælde rettes fejlgrebet også – den utilstrækkelige melding kan ikke accepteres.
Tvivl ved bordet
Mange tror, at en melding kan rettes, så længe det sker i samme bevægelse, og ellers ikke. Men som det fremgår af § 25A1, er kriteriet ikke, om meldingen rettes i samme bevægelse, men om den var tilsigtet.
En tanketorsk kan ikke rettes, selvom det sker i samme bevægelse, og et fejlgreb kan rettes, selvom det ikke sker i samme bevægelse.
Baseret på spillerens gøren og laden ved bordet er spillerne sjældent i tvivl om, hvorvidt der er tale om et fejlgreb eller en tanketorsk. I tvivlstilfælde bør turneringslederen vurdere situationen baseret på spillernes udsagn ved bordet.
Eventuelt kan turneringslederen gå væk fra bordet sammen med spilleren for at stille uddybende spørgsmål, fx:
“Hvorfor meldte du (hvad der nu blev meldt)?” eller “Hvad var dine overvejelser, da du meldte?”
Hvis der kræves bare den mindste overvejelse, kan spilleren ikke have besluttet sig på tidspunktet for afgivelse af den oprindelige melding, og dermed har der heller ikke været tale om et fejlgreb.
Turneringslederen bør kun i nødstilfælde kigge på spillerens kort for at foretage vurderingen, og aldrig ved bordet (da det kan give de øvrige spillere oplysninger om hånden).
Turneringslederen dømmer på basis af, hvad der forekommer mest sandsynligt – fejlgreb eller tilsigtet melding. Er der stadig tvivl, skal turneringslederen dømme imod den fejlende side og dømme tilsigtet melding. Og i tvivlstilfælde kan det være afgørende for vurderingen, hvor hurtigt meldingen blev forsøgt rettet.
Eksempler
Lad os betragte nogle eksempler og diskutere, om der er tale om et fejlgreb. I alle tilfælde sidder spilleren Syd.
♠106 ♥EK752 ♦K84 ♣K3: Syd åbner 1♥, og Nord springer til 3♦, der er et Bergen Raise, visende 4‑kortstøtte og inviterende styrke. Syd overvejer situationen og melder pas, men retter det herefter til 3♥. Syd har haft en vrangforestilling om, at problemet handlede om at vælge mellem at passe til 3♥ eller hæve den til 4♥. Det er en tanketorsk, ikke et fejlgreb, og meldingen kan ikke rettes. I manges øjne har det ikke noget med bridge at gøre, men det er Syds problem – en tankemæssig fejl kan ikke rettes, heller ikke selvom det er en tåbelig fejl.
♠DB8 ♥K863 ♦K10854 ♣10: Vi betragter fire situationer:
1. Nord åbner 1ut (15‑17), og Øst passer. Syd lægger først et passkilt op og umiddelbart derefter 3ut. Vest spørger, hvad der foregår. Syd opdager passkiltet og forklarer, at det skulle have været et Stop‐skilt. Der er tale om et fejlgreb – Syd havde aldrig i tankerne at melde pas og skal have lov at melde 3ut.
2. Nord åbner 2ut, og Øst passer. Syd lægger et passkilt op fulgt af 3ut. Her er der sandsynligvis tale om en tanketorsk, fx fordi Syd har overset Nords åbning. Man kan dårligt få fat i et passkilt, hvis meningen er at melde 3ut.
3. Nord åbner 1♣, Øst melder 1♠ ind, og Syd melder 1♦. Vest tilkalder turneringslederen pga. den utilstrækkelige melding, og det er klart, at Syd havde overset indmeldingen. Meldingen kan ikke rettes som et fejlgreb, og turneringslederen må have fat i reglerne om utilstrækkelige bud.
4. Nord åbner 1ut, Øst passer, og Syd melder 1♣. Vest tilkalder turneringslederen og fortæller om Syds utilstrækkelige melding. Syd siger nu “hov, jeg troede, at jeg havde meldt 2♣.” Syd ville tydeligvis have meldt 2♣ som Stayman, og der er tale om et fejlgreb, som skal rettes – Vest kan ikke acceptere 1♣‑meldingen.
♠K107542 ♥B ♦62 ♣DB32: Nord åbner 1♥, og Øst passer. Syd melder 2♠, og Vest melder pas. Syd meddeler nu, at 2♠ var et fejlgreb; Syd ønsker at ændre til 1♠. Det er sandsynligt, at der er tale om et fejlgreb, for hvis 2♠‑meldingen havde været tilsigtet, ville Syd sandsynligvis have lagt et Stop‐skilt op først.
I virkeligheden forekom spillet med skærme, hvor der ikke anvendes Stop. Nu er det mest sandsynligt, at 2♠ var et tilsigtet svagt spring, som Syd har fortrudt. Meldingen må ikke ændres.
Hvis MTV har meldt
Bemærk jf. § 25A1, at et fejlgreb kan rettes, selvom næste hånd har meldt. MTV skal naturligvis have lov at lave sin melding om, men MTV’s oprindelige melding har givet de øvrige spillere ved bordet oplysninger, som de ikke havde fået ellers. Det var fejlgriberens skyld, at disse oplysninger kom frem, og lovene håndterer generelt den slags oplysninger ved at gøre dem beføjede for den ikke‐fejlende side og ubeføjede for den fejlende side.
Alt dette fremgår af § 25A6:
6. Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og MTV har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for modstanderne.
Jeg vil gerne fremhæve, at MTH med god samvittighed kan udnytte alle de oplysninger, som MTV’s melding gav. Det var ikke deres fejl, så MTH skal ikke belemres med at undgå at drage fordel af oplysningerne. Som § 25A6 siger eksplicit, er oplysningerne beføjede for den ikke‐fejlende side.
Hvis makker har meldt
Hvis en spiller først bliver opmærksom på sit fejlgreb, efter at makker har meldt, er det for sent at rette fejlen. Ellers ville der komme alt for mange oplysninger frem, som kunne så tvivl om, hvad der ville være foregået uden uregelmæssigheden.
Når makker har meldt, har fejlgrebet således samme status som en bevidst afgivet melding og står derfor ved magt. Spilleren skal undgå at sige noget overhovedet – bemærkninger eller andet, der røber fejlen, er ubeføjede for makker og afslørende for modstanderne.
Der gælder ingen specifikke regler for det tilfælde, at spilleren på egen hånd retter sit fejlgreb, når makker har meldt. Turneringslederen har ikke andre muligheder end at bedømme det som en melding uden for tur, hvor MTH var i tur.
Konklusion
Grundreglerne for rettelse af fejlgreb er enkle – meldingen kan rettes, indtil makker har meldt. Men husk, at der altid skal være tale om, at spilleren ikke havde til hensigt at afgive den første melding, heller ikke som følge af en tanketorsk, systemforglemmelse, forkert optælling eller lignende.
Vil du læse mere om fejlgreb, kan jeg anbefale dig at læse Lovkommissionens udtalelse om emnet her.