I de fleste tilfælde, hvor en forkert forklaring påvirker meldinger eller spilforløb, skal turneringslederen justere scoren, hvis den ikke‐fejlende side er skadet. Men hvis fejlen opdages i tide, kan spillet afgøres ved spillebordet i stedet for skrivebordet. For eksempel så vi i artiklen Forkert forklaring, at spilførers side skal rette en eventuelt forkert forklaring umiddelbart efter den afsluttende pas, hvorefter fejlen ikke længere har indflydelse på spilforløbet.
Under visse omstændigheder er det muligt at ændre meldinger med tilbagevirkende kraft, efter at en forkert forklaring er rettet, og vi skal i denne artikel se på, hvornår dette er muligt, og hvad konsekvenserne heraf er.
Ændring af melding
Ofte er spillerne ikke opmærksomme på, at en allerede afgivet melding kan ændres efter en forkert forklaring. Dette er den væsentligste grund til at tilkalde turneringslederen, hver gang en forkert forklaring rettes. Lad os se på § 21B1a:
Indtil meldeperioden er forbi (§ 17D), og under forudsætning af, at spillerens makker ikke efterfølgende har meldt, må en spiller, uden at denne spillers side derved pålægges yderligere berigtigelse, ændre en melding, hvis turneringslederen skønner, at misinformation fra en modstander rimeligvis kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen.
Der er således tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at en melding kan ændres efter forkert forklaring:
- Meldeperioden må ikke være forbi, dvs. åbningsudspillet må ikke være vendt.
- Spillerens makker må ikke have meldt efterfølgende, dvs. kun den ikke‐fejlende sides sidst afgivne melding kan ændres (men en modstander må gerne have meldt efterfølgende).
- Misinformationen kunne rimeligvis have haft indflydelse på beslutningen om meldingen, dvs. meldingen ville måske have været anderledes, hvis den korrekte information var blevet givet i stedet.
Rettelse efter den afsluttende pas
De fleste rettelser af forkert forklaring sker fra spilførers side efter den afsluttende pas. Her er det vigtigt, at spillerne gør mere end bare tænke “aha”:
Syd alerter Nords 2♦‑melding. Øst antager uden at spørge, at der er tale om en svag springindmelding, hvorefter Øst dobler negativt. Vest spørger i sin tur om meldingen og får forklaringen “Multi”. Da Øst har doblet en kunstig melding, går Vest ud fra, at Øst har ruderfarve, og Vest passer.
Nord passer også og afslutter meldeforløbet. Da N-S har købt spillet, retter Nord sin makkers forkerte forklaring og tilkalder samtidig turneringslederen.
Turneringslederens første opgave er at undersøge, hvad der er den korrekte forklaring. Hvis Nord har glemt systemet, er Syds forklaring korrekt, og meldingerne står ved magt.
I dette eksempel forudsætter vi, at turneringslederen efter at have undersøgt systemkortet og udspurgt N-S konstaterer, at Nords forklaring er den korrekte. Syds forklaring var altså forkert, og turneringslederen tilbyder Vest at ændre sin pasmelding, hvis denne skyldtes den forkerte forklaring. Det gjorde den, fordi forklaringen var skyld i, at Vest fejlfortolkede sin makkers dobling.
Vest retter sin pasmelding til 4♥, og meldeforløbet fortsætter. Men hvad gør vi med Nords pasmelding samt alle de oplysninger, der kom frem på grund af Vests pasmelding? Det ser vi på i næste afsnit.
Meldinger efter den ændrede melding
§ 21B2 fortæller, hvordan Nords pasmelding skal behandles, når Vest har ændret sin melding:
Hvis en spiller vælger at ændre sin melding på grund af misinformation (§ 21B1), kan spillerens MTV derefter ændre en hvilken som helst efterfølgende melding, den pågældende måtte have afgivet. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for tilbagetagne meldinger.
Der er således ingen umiddelbare konsekvenser af Nords pasmelding. Aktuelt vil Nord utvivlsomt melde pas alligevel, men der vil ikke være nogen tvungen pas eller udspilsbegrænsninger for Syds vedkommende. Oplysningerne fra Nords rettelse af forklaringen er dog ubeføjede for Syd, ligesom Syds forkerte forklaring er ubeføjet for Nord, og turneringslederen bør forklare spillerne dette ved bordet.
Meldeforløbet fortsætter nu således:
Nord ved fra Syds forklaring, at Syd har misforstået 2♦‑meldingen, og Nord kan derfor se, at N-S råder over 12‑13 ruder tilsammen. Men denne oplysning er ubeføjet for Nord, og uden oplysningen ville det være helt utænkeligt at melde andet end pas. Derfor melder Nord pas efter Vests 4♥‑melding – andet ville være en grov udnyttelse af de ubeføjede oplysninger.
Må Syd ofre i 7♦? Nej, oplysningerne fra Nords forklaring af 2♦ som en naturlig springindmelding er ubeføjede for Syd.
Hvis N-S spiller Multi 2♦ som åbning og har den helt faste aftale, at 2♦‑D‑pas beder åbner tage ud i sin majorfarve, kan Syd se, at Nord har ruderfarve, alene fordi Nord passede 2♦‑D ud. Men referencen til § 16C betyder, at oplysningerne fra Nords oprindelige pasmelding også er ubeføjede for Syd. Derfor må Syd heller ikke ofre med henvisning til Nords oprindelige pas. Hvis Syd kun bruger de beføjede oplysninger, ser det fra Syds side ud til, at Nord har sparfarve, og derfor er det oplagt, at Syd er nødt til at melde pas.
§ 16C siger, at oplysningerne fra Nords pasmelding er beføjede for Ø-V. Her er det dog uden betydning.
De samme forhold er gældende, hvis man kan udlede noget fra Vests oprindelige pasmelding – disse oplysninger er beføjede for Øst og ubeføjede for N-S. Oplysningerne fra de annullerede meldinger er således ubeføjede for den fejlende side og beføjede for den ikke‐fejlende side.
Rettelse af egen forklaring
Hvis en spiller retter sin egen forkerte forklaring, kan det komme på tale at ændre en melding midt i meldeforløbet:
Øst har glemt, at 2♣ er Omvendt Toronto, og alerter derfor ikke meldingen (Vest må som bekendt ikke påpege denne fejl under meldeforløbet). Syd genåbner hårdt med 2♥, og efter Vests redning i 2♠ vågner Øst op og tilkalder turneringslederen for at rette sin fejl.
Efter at turneringslederen er ankommet til bordet, meddeler Øst, at 2♣ skulle have været alertet. Kun den ikke‐fejlende sides sidst afgivne melding kan ændres, og turneringslederen tilbyder derfor Syd at ændre sin 2♥‑melding, hvis den manglende alert kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen.
Med korrekte oplysninger alene ville Syd også gennemskue, at Øst havde dummet sig. Syd har derfor lov at ændre 2♥ til pas. Hvis det kun var kombinationen af den forkerte og den korrekte oplysning, der gav Syd grund til at ændre meldingen, eller hvis Syd af andre årsager havde fortrudt sin 2♥‑melding, ville ændringen ikke være tilladt.
Syd tager således sin 2♥‑melding tilbage (Vest tager derfor også 2♠ tilbage) og melder pas, hvorefter Vest bliver spilfører i 2♣.
Nord skal spille ud, og et hjerterudspil ligger fjernt på basis af det lovlige meldeforløb. Men som vi har set ovenfor, må Nord ifølge § 16C gerne udnytte oplysningerne fra Syds 2♥‑melding, da N-S er ikke‐fejlende, og trække ♥E i udspillet. Oplysningerne fra Syds 2♥‑melding er derimod ubeføjede for Vest.
Ændring af tidligere meldinger
§ 21B1a giver kun den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidst afgivne melding. Ofte er tidligere meldinger påvirket, og det tager § 21B3 sig af:
Når det er for sent at ændre en melding, og turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden, justerer turneringslederen scoren (§ 12C1).
Denne bestemmelse er behandlet nærmere i artiklen Skadet af forkert forklaring. Men selve princippet er relevant at nævne her, fordi turneringslederen bør nævne det samtidig med muligheden for at ændre den ikke‐fejlende sides sidste melding. Ellers risikerer man let, at en spiller udbryder “jamen hvad så med mine andre meldinger?” Et sådant udbrud vil naturligvis være ubeføjet for spillerens makker, men det bedste er, hvis turneringslederen kan sørge for, at problemet slet ikke opstår.
Turneringslederen tilkaldes ikke i tide
Som nævnt sker det meget ofte, at turneringslederen ikke tilkaldes, når en forklaring rettes. I de fleste tilfælde er det uden betydning, men i denne artikel har vi set to tilfælde, hvor det var afgørende, at den ikke‐fejlende spiller kunne rette sin melding, så vi slap for en skrivebordsafgørelse.
Lad os se på det første eksempel igen, og lad os forestille os, at Nord retter makkers forkerte forklaring efter den afsluttende pas, men at turneringslederen ikke tilkaldes. Nord vinder 2♦‑D, og Vest tilkalder turneringslederen efter spillet.
Det er den fejlende sides ansvar at tilkalde turneringslederen, og N-S har fået en fordel af, at dette ikke skete, idet Ø-V sandsynligvis ville melde og vinde 6♥, hvis Vest havde fået lejlighed til at ændre sin melding. Det peger på at justere scoren til 6♥ vundet.
Men Vest kunne selv have tilkaldt turneringslederen. Ved ikke at gøre dette får Vest to skud i bøssen. Enten får han et godt resultat i modspillet mod 2♦‑D, og ellers kan han falde tilbage på den justerede score. Desuden undgås risikoen for en bet i en hjerterkontrakt.
Hvis turneringslederen skønner, at Vest udmærket var klar over, at han kunne ændre sin melding, lader han scoren stå ved magt – det skyldes ikke den forkerte forklaring, at Vest vælger at lade være med at tilkalde turneringslederen.
Men ellers bør man justere scoren i denne type tilfælde. Her skal man regne begge sider for delvis fejlende, da begge sider hver især kunne have afværget problemet for modstanderen, dvs. man skal vurdere det sandsynlige resultat efter korrekt forklaring så neutralt som muligt og ikke som normalt lade noget tvivl komme Ø-V til gode.
Selvom turneringslederen tilkaldes i tide, sker det desværre, at denne overser muligheden for at ændre en afgivet melding. I dette tilfælde skal scoren naturligvis justeres, hvis fejlen havde indflydelse på spillet, og i så fald med begge sider som ikke‐fejlende, da det nu er turneringslederens fejl, at meldingen ikke blev rettet.
Konklusion
Når en forklaring rettes, er det vigtigt at huske, at den ikke‐fejlende sides sidste melding kan ændres, hvis den skyldes den forkerte forklaring.
Den bedste måde at huske det på er at tilkalde turneringslederen, når forklaringen rettes. Her er det naturligvis også vigtigt, at turneringslederen husker reglen!