Det er et grundprincip i bridge, at hver spiller har ret til alle relevante oplysninger om modstandernes makkeraftaler, således at spillerne stilles lige i forhold til at forstå hinandens meldinger. Princippet lyder enkelt, men der kan opstå flere forskellige typer sager, når der afgives en forkert forklaring:
- En melding eller et spillet kort kan måske ændres efter en rettet forklaring.
- En forkert forklaring kan have skadet modstanderne.
- En uventet forklaring kan have givet makker ubeføjede oplysninger.
Du kan læse mere om hver af disse sagstyper i artiklerne Ændring af melding efter forkert forklaring, Skadet af forkert forklaring og Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger. Men for at kunne behandle sagerne rigtigt er vi nødt til at definere, hvad vi forstår ved henholdsvis en korrekt og en forkert forklaring. Desuden skal vi vide, hvornår en forkert forklaring skal rettes, da det kan have indflydelse på afgørelsen. Disse spørgsmål er derfor emnerne for denne artikel.
Forklaring af makkeraftaler
Retten til at få forklaret modstandernes makkeraftaler fremgår af lovenes § 20F1‑3. En spiller kan konsultere modstandernes systemkort eller stille spørgsmål, når vedkommende er i tur – fra og med den afsluttende pas er det naturligvis spilfører, der kan spørge, når bordet er i tur. Før åbningsudspillet vendes, kan spilfører og udspillers makker også stille spørgsmål.
Som bekendt skal melderens makker være den, der besvarer spørgsmålene. Når denne undtagelsesvis har glemt systemet, er der flere muligheder. Hvis oplysningen fremgår af systemkortet, kan spilleren bede sine modstandere finde oplysningen dér i stedet. Ellers kan turneringslederen bede spilleren forlade bordet, mens melderen selv forklarer aftalen, således at modstanderne får den korrekte oplysning, uden at der udveksles yderligere ubeføjede oplysninger.
Der er flere forskellige mekanismer, der tjener til at give oplysninger om makkeraftaler:
- Systemkort.
- Spørgsmål om meldingers betydning ved bordet.
- Alertproceduren.
Hver spiller er forpligtet til at forklare om sine makkeraftaler ved hjælp af alle disse mekanismer:
Et par skal før turneringen udfylde to (ens) systemkort, som fremlægges til modstanderne før rundens begyndelse. I holdmesterskaber er der ofte krav om, at systemkort indsendes på forhånd, således at de øvrige hold har mulighed for at forberede sig på systemet.
Ved bordet kan en spiller spørge om betydningen af modpartens meldinger eller modspilssignaler. Systemkortet er en obligatorisk service til modstanderne, men der er ikke noget krav om, at modstanderne faktisk studerer det. Der er således ikke noget galt i at spørge om oplysninger, der fremgår klart af systemkortet, såsom sansstyrken eller udspilsaftaler, og der skal som en selvfølge svares høfligt på sådanne spørgsmål.
Alertproceduren tjener til at hjælpe modstanderne til at spørge om meldingerne, når der kan være særligt behov for det. Her gælder det også, at man skal alerte samvittighedsfuldt, selvom en meldings betydning fremgår tydeligt af systemkortet.
Den korrekte forklaring
Forkert forklaring kan skyldes en oplysning fra modstandernes systemkort, en mundtlig forklaring ved bordet eller en manglende alert, og vi benytter de samme principper og det samme regelsæt i alle tilfælde. Lovenes § 40 indeholder rammebestemmelserne om dette.
For at kunne behandle sagerne rigtigt må vi definere, hvad vi forstår ved en korrekt forklaring. Først og fremmest er der tale om de eksplicitte aftaler, som parret har indgået med hinanden, fx sansstyrke, esspørgemeldinger, udspilsaftaler, og hvad man nu ellers diskuterer i et makkerpar. Hos nogle par strækker de eksplicitte aftaler sig ikke langt ud over, hvad der kan læses på systemkortet, mens andre skriver kompendier på 20, 50 eller endnu flere sider indeholdende deres aftaler.
Herudover skal spillerne også forklare om deres implicitte aftaler. Det kan fx være en oplysning som “vi har ikke talt om, hvorvidt åbner benægter mellemliggende farver til sin 1ut‐genmelding, men jeg har før set ham gå forbi sparfarven for at genmelde 1ut”. Med andre ord skal man oplyse, hvad man kan slutte sig til på basis af den fælles erfaring i makkerskabet.
Ingen konkret aftale
En spiller, der af sin makker udsættes for en melding, som der ikke foreligger en konkret aftale om, kan være nødt til at gætte på makkers hensigt for at få et godt resultat, som fx her, hvor Vest har åbnet med 2♦ Multi:
I nogle makkerpar er redoblingen SOS og beder åbner løbe i sin majorfarve. I andre viser redoblingen en stærk hånd med en god ruderfarve.
Hvis der ikke er noget i Ø-V’s makkeraftaler, der indikerer, hvordan redoblingen skal fortolkes, har Vest ikke en chance for at hjælpe sine modstandere. Øst har startet en gættekonkurrence med alle de øvrige ved bordet som deltagere. Vests gæt er ikke udtryk for en makkeraftale, og derfor er det forkert af Vest at oplyse om sit gæt.
I denne situation må man således hverken spørge Vest, hvordan han vælger at opfatte redoblingen, eller sende Vest væk fra bordet for at spørge Øst, hvad denne mener med redoblingen. N-S har fået en fyldestgørende forklaring af aftalerne, sådan som de har krav på – her var der bare ingen aftale.
Forkert forklaring eller forkert melding
Lad os bygge videre på ovenstående Multi‐eksempel, og lad os sige, at Vest forklarer Østs redobling som SOS. N-S vover sig ind i meldingerne, men Øst har en stærk hånd med ruderfarve og strafdobler med succes. Efter at være gået et par beter tilkalder N-S turneringslederen, fordi Vests forklaring ikke passede til Østs kort.
Nu er der principielt tre forskellige muligheder, og turneringslederen skal først og fremmest afklare, hvilken af mulighederne der er tale om:
1. Vest har glemt systemet. Den korrekte forklaring var, at redoblingen viste en stærk hånd med ruderfarve. Her er oplagt tale om en forkert forklaring, og turneringslederen har en sag at behandle.
2. Øst har glemt systemet og har derfor meldt forkert. Det er ikke ulovligt at melde dårligt eller direkte forkert, og Vest har forklaret om aftalerne som krævet. Derfor skal scoren stå ved magt.
3. Øst og Vest er uenige om, hvem der har ret, og turneringslederen kan ikke kan finde belæg for, hvem der har ret. Sagen skal behandles som forkert forklaring, og det skal fastlægges, hvad der skal opfattes som den korrekte forklaring.
De to første tilfælde giver sig selv. Når spillerne som i det sidste tilfælde er uenige om aftalen, er det oftest korrekt at fastlægge den korrekte forklaring som “vi har ingen klar aftale om, hvorvidt det er SOS eller for at spille 2♦‑RD” og behandle sagen på basis af, at modstanderne havde fået denne forklaring.
Lovenes § 75 indeholder en uddybende forklaring af problemstillingen “forkert forklaring eller forkert melding”, og nævner desuden problematikken med ubeføjede oplysninger fra den uventede forklaring, som er behandlet i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger.
Hvornår skal en forkert forklaring rettes?
Mange spillere har svært ved at finde ud af, hvornår de skal rette en forkert forklaring. Det rette tidspunkt afhænger af, om man vil rette sin egen eller makkers forklaring, og i sidstnævnte tilfælde afhænger det også af, hvem der får kontrakten.
Uanset om man retter egen eller makkers forklaring, skal turneringslederen tilkaldes, således at reglerne forklares korrekt.
Rettelse af egen forklaring
Når man opdager, at man selv har forklaret forkert, gælder § 20F4:
Hvis en spiller under meldeforløbet bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren tilkalde turneringslederen, inden afklaringsperioden er forbi, og rette forklaringen. Spilleren kan vælge at tilkalde turneringslederen tidligere, men er ikke forpligtet til det. (Se § 75B2 angående rettelser under spilleperioden).
Her gælder altså, at man kan rette forklaringen på ethvert tidspunkt. Makker har allerede fået ubeføjede oplysninger fra den forkerte forklaring. Det kan der ikke rettes op på, og så kan man lige så godt rette forklaringen hurtigst muligt for at minimere risikoen for, at fjenden bliver skadet af den forkerte forklaring.
Bemærk, at det er tilladt at vente til meldeforløbets afslutning, hvis man vil rette egen forkerte forklaring. Dette skyldes, at fjenden ofte kan få en stor fordel, hvis de ved, at meldingerne bygger på en systemforglemmelse. Måske finder de en dobling frem, som de ikke ville have fundet, hvis de kun havde fået den korrekte forklaring, og det er en fordel, som lovene ikke giver dem krav på.
Referencen til § 75B2 fortæller, at spilleren skal rette forklaringen med det samme, hvis han bliver opmærksom på den under spillet af kortene.
Rettelse af makkers forklaring
Det hyppigste tilfælde i praksis er, at man hører makker forklare forkert. Hvornår man skal rette forklaringen, afhænger af, hvem der får spillet, og det fremgår af § 20F5:
a. En spiller, hvis makker har givet en ukorrekt forklaring, må ikke rette fejlen under meldeforløbet. Spilleren må heller ikke på nogen måde antyde, at der er sket en fejltagelse.
b. Spilleren skal tilkalde turneringslederen og oplyse modstanderne om, at makkerens forklaring efter spillerens opfattelse var fejlagtig (se § 75B), men først på tidligst mulige lovlige tidspunkt, som er:
i. For en modspiller: når spillet er forbi.
ii. For spilfører eller den blinde: efter den afsluttende pas.
Når man retter makkers forklaring, skal man således gøre det, når det ikke længere kan hjælpe makker, dvs. umiddelbart efter den afsluttende pas, hvis man selv køber spillet, og ellers først når spillet er slut.
Desværre ser man spillere gøre galt på næsten alle tænkelige måder:
- Forkerte forklaringer af spilfører eller den blinde rettes ikke efter den afsluttende pas. Dermed risikerer den forkerte forklaring at skade modspillet.
- Forkerte forklaringer rettes af modspillet allerede efter den afsluttende pas. Dermed giver modspillerne hinanden yderligere ubeføjede oplysninger.
- Forkerte forklaringer rettes allerede under meldeforløbet af makker – endnu flere ubeføjede oplysninger.
- Turneringslederen tilkaldes ikke på det tidspunkt, hvor forklaringen rettes. Turneringslederen kan dermed ikke give den ikke‐fejlende side chancen for at ændre en melding, når dette er aktuelt.
Du kan læse om konsekvenserne af ikke at tilkalde turneringslederen i tide i artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring, mens konsekvensen af ikke at rette forklaringen i tide er omtalt i artiklen Skadet af forkert forklaring. Problemstillingen med ubeføjede oplysninger er behandlet i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger.
Konklusion
Når turneringslederen skal behandle en sag med forkert forklaring, er den første vigtige opgave at fastlægge, hvad der er den korrekte forklaring.
Spillerne skal sørge for at lære, hvornår en forkert forklaring skal rettes. Og spillerne bør altid tilkalde turneringslederen i forbindelse med sådanne rettelser, således at reglerne kan blive forklaret korrekt for spillerne. Det er især vigtigt, fordi den ikke‐fejlende side under visse omstændigheder kan ændre en melding eller et spillet kort.