I denne uge skal vi se på et mere generelt lovmæssigt spørgsmål, nemlig hvad den blinde må og ikke må under spillet af kortene.
Dette er bestemt af § 42‑43 i lovene, og vi vil se nærmere på disse paragraffer. Enhver kan læse lovene fra ende til anden, uden at det nødvendigvis giver et overblik. I stedet vil jeg se på nogle forskellige emner og dykke ned i de relevante paragraffer.
Kulørsvigt
Som du husker fra artiklen Kulørsvigt, må spilfører og modspillerne alle spørge hinanden om en mulig kulørsvigt, idet en modspiller dog risikerer at give ubeføjede oplysninger om en usædvanlig fordeling, hvis svaret er benægtende.
For den blinde gælder i stedet § 42B1:
Hvis spilfører ikke bekendte, må den blinde spørge spilfører, om denne har et kort i den udspillede farve. Den blinde må derimod ikke spørge en modspiller om det samme.
Den blinde må altså spørge spilfører, men ikke modspillerne. Dette budskab er så vigtigt, at det er gentaget i § 61B2!
Det kan også ske, at spilfører svigter kulør fra bordet – fx beder den blinde om at trumfe, selvom det er muligt at bekende. Her benyttes § 42A3:
Den blinde spiller bordets kort som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger og sikrer, at bordet bekender.
Når spilfører beder om et kort, der vil være en kulørsvigt, må den blinde således straks gøre opmærksom på det (og ellers gør modspillerne det sikkert).
Forkert vendte kort
Foruden at spille bordets kort har den blinde en indlysende opgave, som fremgår af § 42A2:
Den blinde må holde tal på vundne og tabte stik (se § 65B).
Den blinde må (og skal) vende kortene i overensstemmelse med, hvem der har vundet stikket. Og som antydet af referencen til § 65B må han også påpege et forkert vendt kort, indtil spilfører har spillet et kort fra hånden eller bordet i det efterfølgende stik, hvilket du måske husker fra indlægget Det foregående stik.
Øvrige uregelmæssigheder
For øvrige uregelmæssigheder gælder resten af § 42B:
2. Den blinde må forsøge at forhindre enhver uregelmæssighed.
3. Den blinde må gøre opmærksom på enhver uregelmæssighed, men først efter at spillet af kortene er afsluttet.
§ 42B2 fortæller, at den blinde fx må sige “du er på bordet”, hvis spilfører fejlagtigt er ved at spille et kort fra hånden.
Men hvis en uregelmæssighed først er sket, må den blinde ikke gøre opmærksom på det, før spillet er afsluttet. Det fremgår af § 42B3 og mere eksplicit af § 43A1b:
Den blinde må ikke gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet.
Med andre ord – hvis spilfører har spillet ud uden for tur, må den blinde ikke længere gøre opmærksom på det (og spilfører må heller ikke tage kortet tilbage, se artiklen Udspil uden for tur). Også disse punkter findes andetsteds i lovene, nærmere bestemt i § 9A3‑4.
Når spillet er slut, har den blinde samme ret som de øvrige til at gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet – fx en kulørsvigt af modspillet.
Tilkald af turneringslederen
Efter at have læst det ovenstående kunne man få det indtryk, at den blinde ikke må tilkalde turneringslederen. Men sådan forholder det sig ikke!
Den blinde må ikke gøre opmærksom på en uregelmæssighed (før spillet er slut). Men når en anden spiller (inkl. spilfører) har gjort opmærksom på en uregelmæssighed, har den blinde ret til at tilkalde turneringslederen. Det fremgår af § 9B1b:
Enhver spiller – også den blinde – må tilkalde turneringslederen, når der er gjort opmærksom på en uregelmæssighed.
§ 43A1a fortæller mere præcist, at den blinde ikke må kalde ellers:
Den blinde må ikke tage initiativ til at tilkalde turneringslederen under spillet, medmindre en anden spiller har gjort opmærksom på en uregelmæssighed.
Vi forestiller os igen, at spilfører fejlagtigt tror, at han er på hånden, men faktisk er på bordet.
- Hvis spilfører er i færd med at spille ud fra hånden, må den blinde forsøge at stoppe ham.
- Hvis spilfører har spillet ud fra hånden, må den blinde ikke længere påpege det.
- Hvis én af modspillerne (eller spilfører selv) gør opmærksom på det forkerte udspil, må den blinde gerne tilkalde turneringslederen.
At tilkalde turneringslederen er en særlig god ide i det sidste tilfælde, for ellers risikerer vi, at nogen fx tror, at spilfører er tvunget til at spille ud i samme farve fra bordet – det er han ikke!
Hvad har den blinde ret til at fortælle turneringslederen, når denne bliver tilkaldt? Her skal vi se på § 42A1:
Den blinde har ret til i turneringslederens nærværelse at give oplysninger om, hvad der rent faktisk er sket, og at svare på spørgsmål i forbindelse med disse love.
Når turneringslederen spørger spillerne, hvad der er foregået forud for tilkaldet, hører han således alle fire spillere. Her er den blinde ikke en passiv tilskuer – vi skulle jo gerne træffe afgørelserne på det korrekte grundlag.
Hvis den blinde alligevel påpeger en uregelmæssighed
Som forklaret ovenfor må den blinde ikke påpege en uregelmæssighed under spillet. Hvis det alligevel sker, skal turneringslederen behandle sagen på fuldstændig samme måde, som hvis en anden spiller havde påpeget fejlen.
Det lyder mærkeligt! Den blinde må fx ikke påpege en modspillers udspil uden for tur, som spilfører måske har overset. Gør den blinde det alligevel, får spilfører de samme muligheder omkring accept af udspillet og strafkort, som hvis han selv havde opdaget fejlen!
Her er min holdning, at der bør gives strafpoints, hvis den blinde burde vide bedre, fx hvis der er tale om en rutineret turneringsspiller. Sker det i klubben blandt mindre turneringsvante spillere, er det fornuftigt at nøjes med en advarsel første gang – og så kan man overveje at holde et kort foredrag om reglerne for den blinde før næste klubaften.
Dog vil jeg kun give strafpoints, hvis den blinde (måske) stiller sin side bedre – fx ved at påpege et udspil uden for tur. Stiller den blinde sin side dårligere ved sin fejl, fx hvis fejlen giver spilfører ubeføjede oplysninger, bør strafpoints kun komme på tale i gentagelsestilfælde.
Den blinde ser de andres kort
Som blind kan man blive utålmodig for at vide, hvordan kortene sidder. Men den blinde må ikke se de andres kort! Det fremgår af forbuddene i § 43A2:
a. Den blinde må ikke bytte hænder med spilfører.
b. Den blinde må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille.
c. Den blinde må ikke se billedsiden af et kort på en modspillers hånd.
Punkt b ser man typisk overtrådt i forbindelse med, at den blinde går på toilettet eller i baren. Punkt a+c handler måske mere om, at spillerne gerne vil skabe en lille “klub” ved bordet og samtidig hjælpe den stakkels utålmodige blinde.
Men det er et forkert hensyn – det er vigtigere, at den blinde holder sig ude af spillet, og det gøres bedst ved, at den blinde ikke ser de andres kort.
Desuden er der en direkte konsekvens af en sådan overtrædelse: Den blinde mister derved de rettigheder, der fremgår af § 42B1‑2:
- Retten til at spørge spilfører om en mulig kulørsvigt.
- Retten til at forsøge at forhindre en uregelmæssighed.
Forsøger den blinde alligevel at udnytte de rettigheder, han har mistet, kan det have ret hårde konsekvenser. Det kan de interesserede læse nærmere om i § 43B i lovene.
Uanset om den blinde har set andre spilleres kort, bevarer han dog altid sine rettigheder fra § 42A, dvs.:
- Retten til at påpege, når spilfører svigter kulør på bordet.
- Retten til at påpege forkert vendte kort, før spilfører spiller et kort i det efterfølgende stik.
- Retten til at fortælle turneringslederen om hændelsesforløbet, når denne er tilkaldt.
- Retten til at tilkalde turneringslederen, når en anden spiller har påpeget en uregelmæssighed (§ 9B1b).
Inden alle modspillerne tænker, at det er smart at vise den blinde sine kort, enten for at “skabe en klub” eller for at fratage den blinde nogle muligheder, vil jeg gøre opmærksom på § 43A3:
En modspiller må ikke vise den blinde sin hånd.
Så kort og godt – lad spillet gå sin gang, og lad en evt. utålmodig blind lide i stilhed!
Opsummering
§ 42‑43 i lovene fortæller om den blindes rettigheder. § 42 er opdelt i “absolutte” og “betingede” rettigheder, men disse juridisk klingende begreber kan virke distraherende.
I stedet kan vi opsummere artiklens pointer således:
- Kulørsvigt: Den blinde må spørge spilfører “ikke flere” og også påpege, når spilfører svigter kulør fra bordet.
- Forkert vendte kort: Den blinde må gøre opmærksom på et forkert vendt kort, indtil spilfører spiller et kort i det næste stik.
- Hvad øvrige uregelmæssigheder angår, har den blinde lov at forsøge at forhindre dem. Men når en uregelmæssighed er sket, må den blinde ikke gøre opmærksom på den, før spillet er slut.
- Når en anden spiller har påpeget en uregelmæssighed, må den blinde gerne tilkalde turneringslederen.
- Når turneringslederen er tilkaldt, har alle fire spillere lige stor ret til at fortælle, hvad der er foregået (men turneringslederen spørger normalt først den, der har påpeget uregelmæssigheden).
- Hvis den blinde alligevel gør opmærksom på en uregelmæssighed, skal turneringslederen behandle sagen som normalt. Strafpoints bør overvejes, hvis den blindes handling gav spilfører flere muligheder, end hvis uregelmæssigheden ikke var blevet påpeget.
- Hvis den blinde ser de øvrige spilleres kort, mister han de fleste af sine rettigheder til at forhindre eller påpege uregelmæssigheder.
Det var mange pointer … men forhåbentlig forstår du dem enkeltvis. Derfra og til at huske dem er der ikke langt, og ellers kan man altid slå op i lovbogen.