Vi har tidligere set på rettelse af fejlgreb. Men hvis en melding er tilsigtet, må den ikke ændres, ikke engang hvis det sker i samme bevægelse.
Hvad turneringslederen gør, hvis en spiller alligevel ændrer sin tilsigtede melding, kan du læse i teoriartiklen Ændring af melding. Og lad det være sagt med det samme – konsekvensen er ikke, at makker skal passe resten af meldeforløbet! Læs artiklen, og bliv klogere på emnet!
En (u)lovlig frisk genåbning
Dagens spil indeholder uløselige problemer for både spillere og turneringsledere. Spillet stammer fra kvalifikationen til Copenhagen Bridge Invitational, der blev afviklet som imps across the field.
Øst passede Vests friske genåbningsdobling ud, hvorefter Nord automatisk gik −800. Men Nord tilkaldte turneringslederen: Øst havde spurgt om betydningen af 3♦ inden sin første pas, og Nord mente ikke, at Vest kunne genåbne under disse omstændigheder.
Sagen er for så vidt ganske enkel: Pas er åbenlyst et logisk alternativ for Vest, og Østs interesse i meldeforløbet gør det nærliggende for Vest at doble i stedet for at passe. Dermed er doblingen ulovlig, og scoren justeres til, hvad der ville være sket, hvis Vest havde afgivet sin lovlige melding, dvs. pas: N 4♦ 7, −300.
Giver spørgsmålet ubeføjede oplysninger?
En spiller har ret til at spørge om meldingerne, hver gang han er i tur, uanset om han umiddelbart har noget at bruge svaret til. Derfor er turneringslederen nødt til at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om spørgsmålet giver ubeføjede oplysninger.
I første melderunde
Kun ganske få spillere praktiserer det, men som tommelfingerregel kan det anbefales at spørge om alle meldinger i første melderunde, som du ikke kender betydningen af. Begrundelsen for dette er, at du især med en grænsehånd meget vel kan have brug for oplysningen. Hvis du kun spørger, når du har brugbare kort, vil et spørgsmål fulgt af en pasmelding udstyre makker med ubeføjede oplysninger. Ved at at spørge konsekvent maskerer du, hvad du har, vel at mærke på etisk korrekt vis.
Eftersom det må forventes, at betydningen af modstandernes meldinger i første melderunde er fundamentalt for deres system, vil et spørgsmål næppe udløse ubeføjede oplysninger fra den, der svarer. Af samme grund vil et spørgsmål på dette tidspunkt ikke forsinke spillet.
I senere melderunder
I de senere melderunder forholder det sig stik modsat. Her vil din rolle i meldeforløbet normalt være afklaret, og det vil være forventet, at du ikke har behov for at spørge, medmindre du åbenlyst er en aktiv del af spillet. Et spørgsmål vil let kunne give makker ubeføjede oplysninger, og hvis det ikke har noget formål, kan det virke forstyrrende og forsinkende.
Desuden risikerer du, at spilleren, der svarer, giver sin makker ubeføjede oplysninger. Dem må makkeren selvfølgelig ikke udnytte, men det kan være svært at vurdere, og det gør i hvert fald ikke noget godt for spillet. Her er det oftest fornuftigt at vente med spørgsmål, til meldeforløbet er slut.
I parentes bemærket er spil med skærme en helt anden sag. Her kan du trygt spørge løbende til meldeforløbet, uanset om du er i tur. Undgå dog at spørge midt i din skærmfælles tænkepause.
Hvad betyder det for den aktuelle sag?
I ovenstående eksempel har Øst tæt på en melding, og det er måske vigtigt at vide, om Nords 3♦ er krav eller ej. Men hvordan ved turneringslederen, om Øst bare har udnyttet sin almene ret til at spørge, eller om Øst spurgte, fordi han havde tæt på en melding og havde brug for en forklaring? Det er et problem uden en universel løsning.
I de fleste tilfælde kan man regne med, at et spørgsmål giver ubeføjede oplysninger. I den aktuelle situation vurderede turneringslederen, at spørgsmålet havde indikeret interesse for at blande sig i meldeforløbet, og derfor blev scoren justeret.
Må Øst ikke spørge?
Hvis Nords 3♦ ikke er krav, stiger sandsynligheden for at finde Vest med brugbare værdier, og det kan være fornuftigt for Øst at gamble på 3ut. Men hvis 3♦ er krav, kan det være farligt at blande sig, og pas ser bedst ud.
Derfor er det svært at bebrejde Øst for at spørge til meldingerne. Når Øst derefter får at vide, at 3♦ er krav, er det også svært at bebrejde Øst for at passe.
Men konsekvensen af Østs omhu var, at scoren blev justeret, da Vest genåbnede. Øst er i nogen grad i et Catch‑22 – Øst kan ikke spørge uden risiko for at “melde sin makker ud af meldeforløbet”.
Når vi spiller bridge i hinandens nærvær, kan det ikke undgås, at en spiller som en naturlig del af spillet giver sin makker ubeføjede oplysninger, som begrænser makkers muligheder. Gode spillere har lært at forudse sådanne problemer, men i dagens spil lader det sig næsten ikke gøre.
Konklusion
Spillerne må principielt spørge om meldingerne, når de har lyst, så længe det sker i egen tur, men et spørgsmål vil ofte blive vurderet til at give makker ubeføjede oplysninger. Problemet kan i nogen grad afhjælpes ved at spørge konsekvent til alertede meldinger i det tidlige meldeforløb.
Hermed går bridgeregler.dk på juleferie, og vi ønsker alle vores læsere en god jul og et godt nytår! Vi ses igen fredag den 27. januar med nye teoriartikler og nye sager. Glem ikke at skrive til os med spørgsmål eller forslag!