Tilkald efter ubeføjede oplysninger

I artiklen Ubeføjede oplysninger så vi på reglerne for, hvad der er lovligt og ulovligt for en spiller at gøre, når denne har fået ubeføjede oplysninger.

I denne artikel gennemgår jeg, hvordan turneringslederen skal gå frem i forbindelse med et tilkald, der omhandler ubeføjede oplysninger.

Hvad siger reglerne?

For at forstå fremgangsmåden skal vi kende reglerne. § 16B3 fortæller, hvad der skal ske, hvis der sker noget ulovligt som følge af, at en spiller har fået ubeføjede oplysninger:

Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en mulighed, som er antydet af ubeføjede oplysninger, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi*). Turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.
*) Det er ikke et lovbrud at tilkalde turneringslederen tidligere eller senere.

Turneringslederens eneste mulighed i forbindelse med ubeføjede oplysninger er således at justere scoren efter spillet, hvis en spiller får fordel af en ulovlig melding (eller et ulovligt ud‑ eller tilspil). Dette har afgørende betydning for, hvordan turneringslederen skal gå frem:

  1. Spillet skal fortsætte, hvis turneringslederen tilkaldes før spillets afslutning – turneringslederen må ikke gribe ind!
  2. Turneringslederen behøver ikke afgøre sagen ved bordet, men kan tage sig tid til at overveje afgørelsen.

I det følgende ser vi nærmere på fremgangsmåden.

Tilkald før spillets afslutning

En af de vigtigste pointer for turneringslederen er, at han under ingen omstændigheder må gribe ind i spillet, hvis han tilkaldes på grund af ubeføjede oplysninger. Selvom modstanderne fx mener, at en spiller umuligt kan tillade sig at melde 4 efter makkers tænkepause, må turneringslederen ikke forlange, at denne 4‑melding ændres.

Hvis spilleren spørger turneringslederen, om det er i orden at melde 4 efter makkers tænkepause, og måske i den forbindelse gerne vil vise ham sine kort, skal turneringslederen afslå at se på kortene eller udtale sig. Det er spillerens eget ansvar at overholde reglerne, og hvis turneringslederen udtaler sig, giver han bare spillerne yderligere oplysninger om spillet, som de ikke skal have.

Men det betyder ikke, at det er spildt at kalde, før spillet er slut! Derved kan spillerne nemlig reducere risikoen for, at der senere opstår uenighed om forløbet (for at undgå dette kan en spiller alternativt spørge sin modstander: “Er vi enige om, at der var en pause?”).

Bliver turneringslederen tilkaldt i forbindelse med ubeføjede oplysninger, bør han af samme årsag benytte lejligheden til at notere samtlige relevante kendsgerninger. Derefter beder han spillerne fortsætte spillet og tilkalde ham igen efter spillet, hvis den ikke‐fejlende side føler sig skadet.

Justering af scoren

Når turneringslederen overvejer at justere scoren, skal han vurdere, hvad der ville være sket uden lovbruddet, dvs. hvis spilleren ikke havde afgivet en ulovlig melding efter at have fået ubeføjede oplysninger. Det skal vi se et eksempel på her:


Vest spillede klør ud til Østs ♣E, men Øst kunne ikke læse udspillet og returnerede klør. Dermed slap Syd med 1 bet, −100.

Syd tilkaldte turneringslederen efter spillet. Efter 2♠ havde Vest holdt en pause på et halvt minuts tid, så det var klart, at Vest havde brugbare kort. Øst medgav dette, men sagde, at det var oplagt at doble med 4‑farve i hjerter og en ubalanceret hånd, når 1♣ ikke havde lovet en klørfarve.

Først og fremmest skal turneringslederen vurdere, om Østs dobling er lovlig eller ulovlig. Hvis meldingen er lovlig, skal scoren stå ved magt. Ellers skal scoren justeres, hvis den fejlende side har fået et bedre resultat, end hvis den ulovlige melding ikke var blevet afgivet.

Her er der tale om et grænsetilfælde, men som beskrevet i artiklen Ubeføjede oplysninger, hvor hånden er givet som eksempel, bør Østs dobling anses for ulovlig efter Vests tænkepause.

Herefter skal turneringslederen vurdere, hvad der ville være sket, hvis Øst i stedet havde meldt pas. Kontrakten var naturligvis blevet 2♠ udoblet, og det er rimeligt at antage, at spillet var forløbet på samme måde, uanset om Øst doblede eller ej. Derfor justerer turneringslederen scoren til 2♠ −1.

Det er sjældent selvklart, hvilken afgørelse man skal give i sager med ubeføjede oplysninger – og slet ikke i ovenstående eksempel. Derfor bør turneringslederen aldrig afgøre sagen ved bordet, men notere sig alle relevante kendsgerninger og først give spillerne en afgørelse, når sagen er gennemtænkt så godt som muligt.

Nogle almindelige fejlslutninger

Måske fordi reglerne om ubeføjede oplysninger kan synes hårde, er visse typer fejlslutninger omkring afgørelserne almindelige. Tre af disse vil jeg diskutere nedenfor.

I pose og sæk

N-S kunne meget vel have scoret −500 på Syds lidt risikable spærremelding og kan være tilfredse med at nøjes med −100. Er det ikke at bede om at få i pose og sæk, når de tilkalder turneringslederen for oven i købet at få fjernet Østs dobling?

Nej! N-S har ganske rigtigt været heldige, men det bliver Østs dobling jo ikke lovlig af. Havde Øst passet, som hun skulle, havde N-S fået et endnu bedre resultat, og det kan vi ikke lade Øst fratage dem – heller ikke selvom Øst meget vel kunne have doblet uden hjælp fra makkers tænkepause.

Når vi justerer scoren, giver vi således blot N-S det samme, som de sandsynligvis ville have fået ved dette bord, hvis Øst havde passet som krævet i § 16B1a.

To heste

Hvis 2♠‑D havde vundet, ville N-S ikke have tilkaldt turneringslederen – så ville de bare have noteret det gode resultat. Er det rimeligt at give dem to chancer – først se, hvilket resultat man får, og derefter tilkalde turneringslederen, hvis resultatet ikke er så heldigt?

Ja – sådan fungerer justeret score nu engang. Vi skal ikke stoppe spillet ved lovbruddet og straks afgøre spillet ved skrivebordet. Vi skal lade spillet fortsætte og kun afgøre spillet ved skrivebordet, hvis den fejlende side fik fordel af sit lovbrud.

Dette gælder også, hvis N-S først tilkalder turneringslederen længe efter spillets afslutning (men inden for appelfristen). Der er ikke tale om, at N-S accepterer Østs ulovlige dobling ved ikke straks at påtale den.

Mekanismen omkring justeret score betyder, at det er spillernes egen interesse ikke at begå et lovbrud, der kan føre til justeret score. Hvis lovbruddet giver bagslag, hænger de på deres dårlige score, og hvis ikke, får de det resultat, som de kunne forvente at få uden lovbruddet.

Vægtet score?

Hvis Vest havde passet i almindeligt tempo, var resultatet meget sandsynligt blevet S 2♠‑D −1. Derfor kan man let tænke, at der skal gives vægtet score, hvor kontrakten er doblet i fx 50% af tilfældene.

Men det er en fejl at lade 2♠‑D indgå i en vægtet score! Ø-V har tjent på det lovbrud, som Østs dobling udgjorde, så vi skal vurdere, hvad der ville være sket, hvis Øst ikke havde afgivet den ulovlige melding, og så var kontrakten jo blevet 2♠ udoblet. Vi kan således ikke give en vægtet score på basis af, at vi er i tvivl om, hvorvidt doblingen er ulovlig – enten er den lovlig, eller også er den ulovlig.

I sig selv er en vægtet score ikke udelukket. Hvis man mener, at Ø-V’s modspil netop kan relateres til Østs dobling, kunne man udregne en vægtet score mellem 2♠−1, −2 og −3 (og evt. lade scoren stå ved magt, hvis det derefter viste sig, at N-S ikke var skadet). Men det er vigtigt, at man ikke gør dette som kompensation for, at N-S allerede er sluppet billigt, eller fordi Østs dobling er tæt på at være lovlig.

Konklusion

Når turneringslederen skal behandle en sag om ubeføjede oplysninger, skal han benytte følgende fremgangsmåde:

  • Hvis turneringslederen bliver tilkaldt før spillets afslutning, skal han notere relevante kendsgerninger og lade spillet fortsætte uden at tage stilling til, om der er foregået noget ulovligt pga. de ubeføjede oplysninger.
  • Efter spillet vurderer turneringslederen, om en melding eller en spilleplan er ulovlig – fremgangsmåden i artiklen Ubeføjede oplysninger benyttes til at afgøre dette.
  • Hvis en melding eller en spilleplan er ulovlig, vurderer turneringslederen, om den fejlende side har fået en bedre score, end hvis lovbruddet ikke var forekommet, og justerer i så fald scoren.

Forløbet ved bordet må ikke indgå som en del af en vægtet score, selvom turneringslederen vurderer, at spillet meget vel kunne være forløbet på samme måde uden ubeføjede oplysninger. Baggrunden for den justerede score er, at forløbet var ulovligt på grund af de ubeføjede oplysninger. Derfor skal turneringslederen basere den justerede score på, hvad der ville være sket uden lovbruddet – og ikke hvad der ville være sket uden de ubeføjede oplysninger. En vægtet score kan kun komme på tale, hvis det er uklart, hvad der ville være sket uden lovbruddet.

Du kan se flere eksempler på behandling af sager med ubeføjede oplysninger i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger.