Det nok største og vigtigste lovtekniske emne for både spillere og turneringsledere er ubeføjede oplysninger.
I denne artikel skal vi se på, hvad der er lovligt og ulovligt, når en spiller har fået ubeføjede oplysninger af sin makker. Dette er et essentielt spørgsmål. Som spiller skal man have en forståelse af reglerne for at være i stand til at følge dem ved bordet. Og turneringsledere er naturligvis nødt til at kende reglerne for at kunne dømme korrekt.
I artiklen Tilkald efter ubeføjede oplysninger kan du læse, hvordan spillerne skal forholde sig, hvis de mener, at en modstander har foretaget sig noget ulovligt i lyset af ubeføjede oplysninger, og hvordan en turneringsleder skal håndtere et tilkald om ubeføjede oplysninger.
Hvordan fremkommer ubeføjede oplysninger?
§ 16B1 opremser nogle af de hyppigste eksempler på ubeføjede oplysninger:
Alle uvedkommende oplysninger fra makker, som kunne antyde en melding eller et ud‑ eller tilspil, er ubeføjede. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.
De fleste sager med ubeføjede oplysninger vedrører følgende:
- Tænkepauser, dvs. “mærkbar tøven” eller måske “unormal hast”. De fleste eksempler i denne artikel omhandler “mærkbar tøven”.
- Uventede forklaringer fra makker, dvs. “et svar på et spørgsmål” eller “en uventet eller manglende alert”. Dette kan du læse om i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger.
I forbindelse med brug af stop‐skiltet kan der også forekomme problemer med “mærkbar tøven” og “unormal hast”, og det kan du læse om i artiklerne Stop‐proceduren og Uregelmæssigheder efter Stop.
Nogle sager skyldes, at en spiller har givet ubeføjede oplysninger ved at spørge om modstandernes meldinger. En spiller må naturligvis gerne spørge, hvis han vil vide, hvad modstandernes meldinger betyder – men et sådant spørgsmål indikerer ofte interesse for at være med i meldingerne, og disse oplysninger er ubeføjede for makker. Derudover kender vi alle spørgsmål af typen “viser den melding klør”, hvor spørgeren selv har klør.
§ 16C fortæller, at oplysninger fra tilbagetagne meldinger (eller ud‑ eller tilspil) er ubeføjede for den fejlende side, uanset om meldingen var afgivet af makker eller en modstander. Dette kan fx forekomme i forbindelse med Ændring af melding efter forkert forklaring, fejlgreb, ændring af melding, utilstrækkeligt bud, melding uden for tur, rettelse af tilspil fra bordet eller Rettelse af kulørsvigt.
En afslørende tænkepause
Lad os se på et typisk eksempel med en tænkepause:
Syd har ♠E643 ♥E83 ♦532 ♣D32. Det er ganske vist 10 HP, men Syd vælger at nedvurdere kortene på grund af dårlig fordeling, spredte honnører og et totalt fravær af mellemkort.
Derefter tænker Nord sig om i nogen tid, før han afslår i 3♠. Syd fortryder nu, at han nøjedes med at vise 6‑9, for når makker overvejer udgang – hvorfor skulle han ellers tænke? – og Syd har honnørmæssigt tillæg, er 4♠ sikkert en fornuftig kontrakt.
Syd har ubeføjede oplysninger i form af makkers tænkepause. Måske vil turneringslederen fortælle, at Syd “skal melde, som han ville have gjort, hvis makker ikke havde tænkt”. I så fald ville Syd utvivlsomt melde pas – hvis Nord har minimum, er N-S allerede rigelig højt. Ifølge turneringslederen skal Syd altså melde pas.
Det er også den korrekte konklusion, men turneringslederens forklaring er problematisk. Måske melder Syd i stedet 4♠ og forklarer, at han altid ville melde det. Skal vi fortælle Syd, at vi ikke tror på ham?
Det behøver vi heldigvis ikke! Lad os se på reglerne.
Hvad siger reglerne?
Det vigtigste begreb i forbindelse med ubeføjede oplysninger er “logiske alternativer”. Dette begreb er defineret i første halvdel af § 16B1a samt § 16B1b:
a. Når ubeføjede oplysninger påviseligt antyder en melding eller et ud- eller tilspil frem for en anden mulighed, må spilleren ikke vælge den antydede mulighed, hvis den anden mulighed er et logisk alternativ.
b. Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle ville vælge.
Når vi dissekerer teksten i § 16B1a, ser vi, at en melding (eller et ud‑ eller tilspil) er ulovligt, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
- Der skal være et logisk alternativ til den aktuelt valgte melding.
- De ubeføjede oplysninger skal gøre det nærliggende at vælge den aktuelle melding i stedet.
§ 16B1b undgår behændigt at kvantificere, præcis hvornår en melding bliver et logisk alternativ, men man kommer ikke helt galt af sted med følgende tommelfingerregel: En melding er et logisk alternativ, hvis den overvejes seriøst af mindst 30% og vælges af mindst 15% af tilsvarende spillere.
I vores indledende eksempel ville tæt på 100% ville melde pas som Syd. Dermed er pas et (åbenlyst) logisk alternativ.
Nords tænkepause indikerer interesse for at spille 4♠, og det gør det nærliggende for Syd at hæve til 4♠.
De to betingelser er således opfyldt, og derfor er det ulovligt for Syd at melde 4♠. De ubeføjede oplysninger tvinger Syd til at vælge det logiske alternativ, der ikke er gjort nærliggende af de ubeføjede oplysninger, dvs. Syd skal melde pas.
Bemærk, at vi slet ikke tager stilling til Syds påstand om altid at ville melde 4♠. Vi har anlagt en saglig vurdering af, hvad tilsvarende spillere ville have gjort.
Hvis Syd er en god spiller, forventer vi, at Syd selv er i stand til at foretage denne vurdering og melde pas. Selvom Syd mener, at han altid ville melde 4♠, vil det ikke bare være ulovligt, men også kritisabelt at melde 4♠, når sagen er så oplagt som her.
Ingen logiske alternativer
Hvis en spiller ikke har logiske alternativer, er det ikke ulovligt at gøre, hvad de ubeføjede oplysninger antyder, som vi skal se i følgende eksempel:
Syd sidder med ♠E10743 ♥E62 ♦3 ♣EDB10, og meldeforløbet indledes således:
Nord spørger indgående til betydningen af Vests åbning. Det er klart, at Nord overvejer at melde, så Nord har sikkert en lille åbningshånd. Til sidst beslutter Nord sig dog for at passe.
Syd har ubeføjede oplysninger fra Nords store interesse i meldingerne. Må Syd melde 3♠?
Ja! Med 15 gode HP og singleton i fjendens bedste farve vil nærmest ingen melde pas. Med andre ord er pas ikke et logisk alternativ.
De ubeføjede oplysninger fortæller ganske vist, at Syd bør melde, men når pas ikke er et logisk alternativ, tvinger § 16B1b ikke Syd til at melde pas.
De ubeføjede oplysninger hjælper ikke
Lad os se på en variation over vores første eksempel:
Syd har ♠E643 ♥E83 ♦532 ♣D32. Denne gang har vi ladet Syds svarmelding vise lidt mere – 8‑10. Nord tænker sig godt om og inviterer med 3♦. Syd har ubeføjede oplysninger – må han melde 4♠?
Syds rudertilpasning er forfærdelig, men honnørmæssigt er der maximum. Både 3♠ og 4♠ må være logiske alternativer.
Men hvad fortæller Nords tænkepause os? Det er ikke klart. Nord kan have overvejet at melde 4♠ selv. I så fald må det være godt for Syd at hæve til 4♠. Men Nord kan også have overvejet at slå af i 3♠. Hvis det er tilfældet, vil 4♠ ikke være en vinder. Endelig kan Nord have overvejet at melde 3♥.
Alt i alt er Syd ikke blevet klogere af Nords tænkepause. Dermed har tænkepausen hverken gjort 3♠ eller 4♠ nærliggende. Vores betingelse nr. 2 er ikke opfyldt, og derfor er det lovligt for Syd at melde 4♠ (og for den sags skyld også 3♠).
Med andre ord vil der altid være mindst ét logisk alternativ, der er lovligt. Lad os for nemheds skyld antage, at en spiller har to logiske alternativer. Hvis de ubeføjede oplysninger gør det ene alternativ nærliggende, vil det andet være lovligt. Hvis de ubeføjede oplysninger ikke gør nogen af alternativerne nærliggende (i forhold til hinanden), vil de begge være lovlige.
En spiller kan altså aldrig befinde sig i en situation, hvor alt, hvad han foretager sig, vil være ulovligt!
Grænsetilfælde
Eksemplerne ovenfor er lette at vurdere, når blot man husker de to betingelser for, at en melding er ulovlig i lyset af ubeføjede oplysninger. Så let er det ikke altid:
Alle er uden for zonen, og Syd har ♠D9 ♥KD54 ♦D8 ♣E10542. Nord holdt et halvt minuts pause efter Vests 2♠‑melding. Må Syd doble?
Nords pause beretter om brugbare kort, og det gør det nærliggende for Syd at doble.
Men er pas et logisk alternativ? Det er ikke åbenlyst. Mange vil doble uden ubeføjede oplysninger, dels for at beskytte makkers eventuelle strafpas, dels fordi Syd har lidt fordeling og kan kæmpe om delkontrakten. Men man vil også se nogle spillere melde pas – Syds spar er værdiløse, og tilstedeværelsen af en sparhonnør (og et mellemkort) begrænser sandsynligheden for, at Nord sidder med en strafpas, og Syd har mange tabere at forsørge i en trumfkontrakt.
Pas bør opfattes som et logisk alternativ, og det betyder, at det er ulovligt for Syd at doble. Men vi er ikke langt fra grænsen. Syd er forpligtet til ved bordet at vurdere, om doblingen er lovlig eller ej, og jeg ville ikke kritisere en Syd‐spiller for at beslutte sig for, at det må være lovligt at doble trods makkers pause.
Det bliver doblingen naturligvis ikke lovlig af, men det er vigtigt at forstå, at der ikke behøver være tale om en løftet pegefinger, når vi dømmer en melding ulovlig på grund af ubeføjede oplysninger.
Bemærk, at et flertal af spillere meget vel kunne mene, at doblingen bør tillades, fordi de ikke selv ville overveje pas seriøst. Men det er en forkert tankegang. Definitionen af logiske alternativer afhænger ikke af, hvad flertallet af spillere mener, men af, om et betydeligt mindretal af spillere ville overveje meldingen seriøst, og om nogle heraf ville vælge meldingen.
Konklusion
Når en spiller har modtaget ubeføjede oplysninger, skal han overveje, hvad han kan tillade sig at melde (eller spille ud eller til). Hvis han ønsker at afgive en given melding, skal han overveje følgende to spørgsmål:
- Er der logiske alternativer til meldingen?
- Gør de ubeføjede oplysninger det nærliggende at vælge den ønskede melding frem for et af de logiske alternativer?
Hvis svaret på begge spørgsmål er ja, er den ønskede melding ulovlig. Men svares der nej til det ene spørgsmål (eller begge), er den ønskede melding lovlig.
Jo bedre en spiller er, i desto højere grad forventes han at kunne vurdere ved bordet, hvad der er lovligt og ulovligt. Men når en vurdering kan diskuteres, skal man ikke opfatte det som en kritik af spilleren, når turneringslederen vurderer, at den valgte melding er ulovlig.