I efteråret 2017 udgiver bridgeregler.dk en stribe teoriartikler om de nye regler for melding uden for tur og utilstrækkeligt bud, som indholder de største ændringer i 2017‐lovene.
Vi har varmet op med artiklerne Tilsvarende meldinger og Tilsvarende melding eller ej? I denne uge kan du læse om de nye regler for udspilsbegrænsninger. Disse tre artikler er grundlæggende, når en sag med en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud skal behandles.
Da reglerne har ændret sig markant, kan vi ikke få eksempler nok, og nedenfor kan du læse om et dugfrisk eksempel fra praktisk spil:
Nord er giver, men Syd åbner, og Vest tilkalder derfor turneringslederen. Vest ønsker ikke at acceptere meldingen.
I de gamle regler skulle Nord nu passe hele meldeforløbet, men de nye regler er langt mildere mod den fejlende side. Når Syd har meldt i Nords (eller Vests) tur, og Nord således skal melde før Syd, er Nord i første omgang frit stillet. Syds åbningsmelding er dog en ubeføjet oplysning for Nord på dette tidspunkt.
Aktuelt vælger Nord at passe, og Øst åbner meldingerne:
Syd ved således (beføjet), at Nord ikke har en åbningshånd. Allerede her er Syd bedre stillet end i de gamle regler.
Om den fejlendes første melding siger reglerne følgende:
- Hvis Syd afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1♣‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er beføjede for Nord (men scoren skal justeres, hvis Nord drager fordel heraf).
- Ellers skal Nord passe i næste runde, der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil, og oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning er ubeføjede for Nord.
For at turneringslederen kan afgøre, om Syd afgiver en tilsvarende melding, er han nødt til at kende N-S’s system.
Hvilke tilsvarende meldinger har Syd til rådighed?
Her viste 1♣ mindst doubleton. Med andre ord har Syd vist enten en ubalanceret hånd med længst klør eller 4♣(441) eller en jævn hånd, hvor der måske er benægtet visse fordelinger med 4‑ eller 5‑farve i ruder.
Lad os se på forskellige meldinger og vurdere, om der er tale om en tilsvarende melding.
Indmelding 2♣
Indmeldingen 2♣ viser (næsten) en ubalanceret åbningshånd med længst klør, altså en delmængde af de betydninger, som åbningsmeldingen havde. Det er en tilsvarende melding.
Indmelding 1ut
Indmeldingen 1ut er en tilsvarende melding, hvis Syd havde åbnet 1♣ på en sådan hånd. Det er fx tilfældet i Nusine, hvor alle hænder med 15‑19 jævne åbnes med 1♣.
Men de fleste, der i vore dage spiller “1♣ viser mindst doubleton”, benytter stærke sanser i åbningsmeldingen. Det gjorde N-S også i dagens spil, og 1ut vil således ikke være en tilsvarende melding.
Dobling
Hvad med en oplysningsdobling? Du tænker nok, at det ikke har meget med en 1♣‑åbning at gøre, men prøv at overveje, hvad en oplysningsdobling kan indeholde:
- 3‑4 kort i begge major og normalt højst double ruder, 10/11+ HP.
- 18+ jævne.
- 18+ med mindst 5‑farve i klør (oftest mindst 6‑farve).
- 17/18+ med mindst 5‑farve i en major.
Hvis vi udelukkende ser på fordelingen, svarer de tre første muligheder alle til en 1♣‑åbning i N-S’s system. Minimum til doblingen er cirka 1 HP lavere end til åbning 1♣, og doblingen er ubegrænset opadtil, hvor 1♣ er begrænset til cirka 20 HP. Dette kan uden videre rummes i begrebet “lignende betydning” (se artiklen Tilsvarende meldinger).
Hvad med den fjerde mulighed – den overstærke indmelding i major? Den er sjælden nok til, at jeg vil acceptere den negative slutning, at Syd ikke har en sådan hånd. Her spiller det også ind, at Syds 1♣‑åbning ikke lover længde i farven – det er ikke uden risiko for Nord at melde klør efter Syds oplysningsdobling.
En oplysningsdobling af Syd er altså en tilsvarende melding!
I artiklen Tilsvarende melding eller ej? findes et lignende eksempel: Syd åbner 1♦ og dobler siden Østs 1♥‑åbning. Det var ikke en tilsvarende melding, primært fordi Syd med sin åbning uden for tur har fortalt om en 4‑farve i ruder, hvad doblingen ikke lover.
Når Østs åbning er 1♦, forholder det sig anderledes: Nu er det svært at forestille sig en almindelig fordelingsbaseret oplysningsdobling, der ikke åbner 1♣. Derfor har disse to næsten ens eksempler forskellige konklusioner.
Dette viser også, at grænsen for, om en melding regnes for tilsvarende eller ej, ikke er skarpt defineret.
Det fortsatte meldeforløb
Syd har en soleklar oplysningsdobling, og da det også er en tilsvarende melding, kan Syd trygt doble, hvorefter spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse, dvs. Nord kan melde frit i hele meldeforløbet, og der vil ikke være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.
Husk, at Nord gerne må udnytte oplysningerne fra Syds 1♣‑åbning. Men netop fordi Syd – når vi ser bort fra de sjældne stærke hænder – ikke har indikeret bedre klørlængde med sin åbning end med den lovlige dobling, er det tvivlsomt, om oplysningerne fra 1♣‑åbningen er til gavn for Nord.
Mener man alligevel, at Nord i det konkrete spil har haft gavn af de ekstra oplysninger fra meldingen uden for tur, skal turneringslederen overveje at justere scoren efter spillet. Den justerede score skal svare til, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis Syd ikke havde åbnet uden for tur (forudsat at dette ville være bedre for Ø-V). Det kan meget vel blive til en vægtet score, hvor scoren opnået ved bordet indgår med en stor vægt, fordi fordelen ved de ekstra oplysninger ikke er åbenbar.
Konklusion
De nye regler for melding uden for tur medfører, at spillet ofte kan gennemføres uden tvungen pas.
Hvis den fejlende meldte i makkers (eller MTV’s) tur, er makker i første omgang frit stillet, idet oplysningerne fra meldingen uden for tur dog er ubeføjede for makker på dette tidspunkt.
Hvis den fejlende afgiver en tilsvarende melding i sin lovlige tur, vil makker være frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet, og oplysningerne fra meldingen uden for tur er nu beføjede (men scoren skal justeres, hvis makker udnytter de ekstra oplysninger og derved får et bedre resultat).
Afgiver den fejlende ikke en tilsvarende melding, skal makker passe i næste melderunde, og der vil være udspilsbegrænsninger mod makker i eventuelt modspil.
Vurderingen af, hvilke meldinger der skal regnes for tilsvarende, er ikke altid ligetil, og det er svært at opstille generelle regler. Turneringslederen må undersøge den fejlende sides system og overveje den konkrete situation.