Muliggørelse af en tilsvarende melding

Hvis du er turneringsleder, har du forhåbentlig fået styr på de mekanismer, der gælder for en melding uden for tur, som ikke accepteres.

I denne uge vil jeg behandle et særligt problem, der opstår, når en spiller melder i makkers eller MTV’s tur, og meldingen ikke accepteres.

Nord er giver og har følgende spændende hånd: ♠DT873 9 D ♣EKBT93. Han skal til at åbne 1♣, men inden han kommer så langt, har Syd åbnet 1!

Turneringslederen bliver tilkaldt og forklarer mulighederne, og Vest accepterer ikke Syds åbning. Der gælder nu følgende:

1. Nord er frit stillet i sin første melding. Oplysningerne fra Syds åbning er dog ubeføjede for Nord.

2. Hvis Syd i sin første lovlige melding afgiver en tilsvarende melding (i forhold til 1‑åbningen), er Nord frit stillet i resten af meldeforløbet og spillet. Oplysningerne fra Syds åbning uden for tur er beføjede for Nord (men turneringslederen justerer scoren, hvis Nord får fordel af disse oplysninger).

3. Hvis Syd i sin første lovlige melding ikke afgiver en tilsvarende melding, skal Nord passe i sin første efterfølgende melding. Oplysningerne fra Syds melding uden for tur er ubeføjede for Nord, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Nord er altså frit stillet, men det vil være en fordel, hvis Syd derefter afgiver en tilsvarende melding. Men det kan Syd sandsynligvis ikke, hvis Nord åbner 1♣! Hvis Øst melder pas, er svarmeldingen 1 ikke en tilsvarende melding. Den lover mindst 4‑farve og 6 HP, og det er altså for langt fra oplysningen om en åbningshånd (og 5‑farve, hvis N-S spiller 5‑farve major).

Så vil det være snedigere for Nord at åbne 1♠, så Syd kan svare 2, en tilsvarende melding. 1♠ er ikke den største løgn med 5‑6 i de sorte farver. Eller hvad med pas, så Syd kan åbne 1?

Hvilke oplysninger er beføjede for Nord?

Vi er nødt til at se på, hvilke oplysninger der er beføjede for Nord.

Lovbestemmelserne og deres konsekvenser er lovlige. Hvis Nord fx er i en situation, hvor Syd skal passe sin næste tur, er dette en beføjet oplysning for Nord. Nord ved dermed, at systemet er ude af kraft, så han kan melde naturligt, og han skal desuden ikke lægge noget i makkers næste pas, da den jo er tvungen. Dette vil være beføjede oplysninger.

Så må Nord ændre sin melding for at øge chancen for, at makker finder en tilsvarende melding?

Nej! Hvis Nord vælger at åbne 1♠, er det i forventning om at høre makker svare 2, hvilket vil være en tilsvarende melding. Det er en beføjet oplysning, at meldeforløbet 1♠‑2 vil løse problemerne for N-S. Men det er en ubeføjet oplysning for Nord, at Syd sandsynligvis vil svare 2, for det kan han kun udlede af den tilbagetagne melding, og de er foreløbig ubeføjede.

Det samme gælder, hvis Nord i stedet vælger at melde pas for at få et “frit” meldeforløb. Det er beføjet, at meldeforløbet pas‑1 vil løse problemerne, men det er ubeføjet, at makker har til at åbne 1.

Derfor er Nord forpligtet til at åbne 1♣ og acceptere, at resten vil være overladt til makker.

Konklusion

Efter en melding uden for tur, som ikke accepteres, er det ikke tilladt for den fejlendes makker at indrette sine meldinger med henblik på at undgå tvungen pas.

Når vi diskuterer ubeføjede oplysninger, skal vi ofte analysere på logiske alternativer. Heldigvis er åbningsmeldinger og direkte indmeldinger ofte automatiske. Så hvis Syd har meldt i Nords tur, er det ikke meget forkert at sige, at Nord skal afgive sin “normale” melding. Nord må ikke melde kreativt for at gøre det muligt for makker at afgive en tilsvarende melding.