I denne uge starter vi et nyt tema i vores serie af teoriartikler: Krav og afkald (populært også kaldet claims). Hvordan skal det bedømmes, når en spiller kræver rest, og modstanderne ikke er enige? Det ser vi på i de kommende uger, og i den indledende artikel Krav og afkald kan du læse om de grundlæggende begreber.
I sidste uge kunne du læse om Justeret score for dummies, og jeg håber, at du har fået begreberne på plads. I denne uge skal vi se på vægtet score. Måske tænker du, at det lyder meget avanceret, men hvis du forstår de principper, jeg gennemgik i sidste uge, er du 100% parat til at forstå, hvordan man giver vægtet score!
Lad os tage udgangspunkt i følgende spil fra en holdkamp:
Efter at Syd havde åbnet med 2♦, spurgte Vest om betydningen heraf, og Nord svarede “svag 2‑åbning i en majorfarve”. Øst genåbnede med 2♠, og selvom Nords forklaring var ubeføjet for Syd, var det oplagt at springe til 3ut med 25 gode points.
Syd tog 11 stik i denne kontrakt, men Øst var ikke tilfreds – hvis han havde vidst, at Syd havde en stærk hånd, ville han naturligvis have passet. Derfor tilkaldte han turneringslederen.
Turneringslederens fremgangsmåde
Som vi så i Justeret score for dummies, skal turneringslederen benytte følgende fremgangsmåde:
- Identificer lovbruddet.
- Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
- Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).
Vi tager igen punkterne ét ad gangen.
Identifikation af lovbruddet
Som beskrevet i artiklen Forkert forklaring, skal turneringslederen først og fremmest slå fast, hvad der faktisk er N-S’s makkeraftale. Her forklarede Nord selv, at han havde glemt, at der også kunne være stærke varianter i deres Multi.
Vi har dermed identificeret lovbruddet: Nord gav den forkerte forklaring til Ø-V.
Hypotetisk forløb uden lovbruddet
Vi skal nu vurdere, hvad der var sket, hvis der ikke havde været et lovbrud – med andre ord hvis Nord i stedet havde forklaret, at der foruden en svag 2‑åbning i major var mulighed for 25‑27 jævne eller en kravhånd med ruder.
Det er klart, at Øst altid vil melde 2♠, når han får at vide, at Syd har en svag 2‑åbning i major. Med den korrekte forklaring er det imidlertid mindre klart. Øst skal jo ikke have at vide, at Syd har en stærk hånd – kun at der er mulighed for en stærk hånd. Hvis Syd har en svag 2‑åbning i hjerter, vil det være meget mislykket at passe med 7‑farve i spar.
Vi kan altså ikke vurdere med sikkerhed, hvad der ville være sket, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring. Måske havde Øst passet, og måske havde han alligevel meldt 2♠.
I en sådan situation må vi sætte sandsynligheder på. Det kan man i praksis gøre ved at foretage en rundspørge, hvad jeg vil fortælle om ved en senere lejlighed, eller fx ved blot at diskutere sagen med andre. I nødstilfælde må man vurdere det på egen hånd.
Lad os i dette eksempel vurdere, at der havde været 40% sandsynlighed for, at Øst havde meldt pas, hvis han havde fået den korrekte forklaring. Hvis Øst havde meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 2♦ spillet af Syd, og den tager altid 12 stik = +170.
I de andre 60% af tilfældene, hvor Øst alligevel melder 2♠, ville resultatet naturligvis blive 3ut med 11 stik, sådan som det skete ved bordet = +460.
Hvad siger reglerne?
I eksemplet i Justeret score for dummies var vi sikre på, hvad resultatet ville være blevet, hvis der ikke var noget lovbrud. Når vi ikke kan vurdere resultatet med sikkerhed, skal vi benytte § 12C1c:
En korrigeret score kan dannes som en vægtet score, der afspejler sandsynligheden for flere mulige resultater. Kun resultater, der kunne være opnået på lovlig vis, må indgå i den vægtede score.
Dette er græsk, men det betyder helt enkelt, at turneringslederen skal vurdere sandsynlighederne for de tænkelige resultater. Baseret på de sandsynligheder, vi fastlagde ovenfor, fører dette til følgende:
- 60% sandsynlighed for +460.
- 40% sandsynlighed for +170.
Lad os se, hvordan man omsætter dette til et resultat i holdkampen.
Beregning af den vægtede score
Ved det andet bord spillede Syd også 3ut med 11 stik = +460. Dette betyder, at spillet umiddelbart er scoret som et lige spil.
Vi skal nu beregne imp‐scoren for de mulige resultater og derefter gange de procenter på, som vi har fastlagt. Lad os beregne det set fra N-S ved dette bord.
- 60% af scoren for +460. Det ville have været et lige spil, altså 60% af 0 imp = 0 imp.
- 40% af scoren for +170. Sammenlignet med de +460 ved det andet bord ville det have givet N-S et tab på 7 imp, altså 40% af −7 imp = −2,8 imp.
Summen af disse to resultater er −2,8 imp. Det betyder med andre ord, at vi vurderer, at Ø-V havde stået til at vinde 2,8 imp (i gennemsnit) i stedet for at få et lige spil, hvis Øst havde fået den korrekte forklaring.
Ø-V er således blevet skadet af den forkerte forklaring, og derfor skal vi justere scoren. Da skalaen for kamppoint er baseret på, at imp‐scoren altid er i heltal, runder vi af til nærmeste hele tal, således at Ø-V vinder 3 imp på spillet.
Af historiske årsager foreskriver DBf’s turneringsbestemmelser, at decimaler altid skal afrundes til ugunst for den fejlende side. Denne regel vil blive afskaffet i forbindelse med den næste hovedversion af BridgeCentral.
I praksis kan man naturligvis komme ud for spil med mere end to muligheder. Det kan føre til, at man fx sætter sandsynligheder på 3‑4 forskellige resultater, men sjældent flere. Spilanalysen vil naturligvis være mere kompliceret, men regneprincipperne er præcis de samme.
Det er vigtigt, at vi ikke ganger procenterne direkte på henholdsvis +460 og +170 og derefter beregner imp‐scoren for det resultat, der kommer ud af det. Det vil ikke altid give det samme resultat, og den rigtige fremgangsmåde er at beregne imp‐scoren for de enkelte resultater først og derefter summere.
Afsluttende bemærkninger
Der er ikke noget mystisk ved en vægtet score. Turneringslederen skal altid tage udgangspunkt i fremgangsmåden:
- Identificer lovbruddet.
- Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
- Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).
Hvis spørgsmål 2 ikke har et entydigt svar, må man give et flertydigt svar og sætte procenter på. Det giver selvfølgelig mere besvær, jo flere spilforløb man skal analysere, men dette arbejde kan baseres på rene bridgevurderinger, som man ikke behøver være turneringsleder for at foretage.
Det efterfølgende regnetekniske arbejde er ikke vanskeligt, når der er tale om en holdkamp. For så vidt heller ikke i parturnering, men det vil være ret besværligt, og derfor har man forhåbentlig et regnskabsprogram til at foretage beregningerne.
Som øvelsesopgave kan du prøve at beregne imp‐scoren, hvis N-S havde meldt og vundet 6♦ ved det andet bord. Før scorejusteringen ville Ø-V ved dette bord vinde 10 imp på spillet (920−460). Hvis du kommer frem til, at Ø-V vinder 11,2 imp på spillet, når scoren justeres, har du lært alt, hvad du behøver lære i denne uge!