Justeret score er et centralt begreb i bridgelovene. Det anvendes primært i situationer, hvor den ene side begår et lovbrud og får et godt resultat som følge heraf.
Formålet med justeret score fremgår af lovenes § 12B1:
Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke‐fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
Turneringslederen justerer således scoren for at eliminere den fordel, som den fejlende side har fået. Som vi ser, er “fordel” defineret alene ud fra spillets resultat, og ikke de chancer, spillerne havde undervejs. Hvis den fejlende side får et bedre resultat efter lovbruddet, end de ville have fået uden, skal scoren justeres.
Når turneringslederen overvejer justeret score, er det vigtigt ikke at tænke på, hvad der ville være en retfærdig straf. Turneringslederen skal ikke straffe disse lovbrud!
I stedet lader turneringslederen spillet fortsætte. Hvis den fejlende side ikke har fået fordel af lovbruddet, skal turneringslederen ikke gøre mere. Hvis den fejlende side får en fordel, justerer turneringslederen scoren til det, der sandsynligvis var blevet resultatet, hvis lovbruddet ikke var blevet begået.
Derfor skal turneringslederen altid tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, når han overvejer en justeret score:
- Hvori består lovbruddet?
- Hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted?
De hyppigste lovbrud, der fører til justeret score, er følgende:
- En melding, der er ulovlig pga. ubeføjede oplysninger fra makker.
- En forkert forklaring af en makkeraftale.
- En etableret kulørsvigt, der tjener flere stik, end der efterfølgende bliver overført.
- En vildledende tænkepause, hvor spilleren ikke havde noget at tænke over.
Et grundlæggende eksempel
Lad os starte med følgende simple eksempel:
Syd holdt en markant tænkepause før afslaget i 3♠. Derfor forstod Nord, at Syd måtte have noget ekstra, og da Nord havde maximum, lagde han på til 4♠. Kontrakten var ikke så god, men den vandt, da ♠K sad blank.
Ø-V tilkaldte turneringslederen. Det er klart, at Nords 4♠‑melding skyldes de ubeføjede oplysninger fra Syds tænkepause, og derfor er meldingen ulovlig (se artiklen Ubeføjede oplysninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for, hvad der er lovligt og ulovligt, når makker har givet ubeføjede oplysninger).
Lad os se, hvad § 12C1a‑b siger om sagen:
a. Når der foreligger en uregelmæssighed, som disse love bemyndiger turneringslederen til at berigtige ved at justere scoren, og turneringslederen er i stand til at tildele en korrigeret score, gør turneringslederen dette. Den korrigerede score erstatter den score, som blev opnået ved bordet.
b. Når turneringslederen tildeler en korrigeret score, skal turneringslederen forsøge at genskabe det sandsynlige resultat af spillet, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
Hvad var der sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted, dvs. hvis Nord ikke havde meldt 4♠? Så havde Nord meldt pas, kontrakten var blevet 3♠, og Syd havde taget de samme 10 stik og scoret +170. Derfor justerer turneringslederen scoren til dette resultat.
Når den fejlende side ikke tjener
Hvis Syd var gået bet i 4♠, fx fordi hvis Øst havde haft ♠Kx, ville 4♠ fremdeles være en ulovlig melding, men nu ville det være Ø-V, der tjente på den! Uden lovbruddet var scoren jo blevet +140 til N-S.
I dette tilfælde skal scoren stå ved magt! Scoren skal kun justeres, når den fejlende side tjener på deres lovbrud, ikke når de taber på det.
Dette betyder, at Ø-V får to chancer: Enten får de tilfældigvis fordel af Nords lovbrud, eller også justerer turneringslederen scoren. Der er intet forkert i, at Ø-V prøver modspillet i 4♠ for at få begge chancer med – det er faktisk den eneste korrekte håndtering af situationen, for når Nord har meldt 4♠, kan denne melding ikke ændres.
Situationen kan måske sammenlignes med fordelsreglen i fodbold. En spiller begår frispark midt på banen, men hvis modstanderne har held til at bevare kontrollen over bolden, lader dommeren spillet løbe for at se, om de skulle få fordel af situationen. Hvis ikke, fløjter han for frispark.
Flere muligheder uden lovbruddet
I vores eksempel var det let at afgøre, hvad der ville være sket uden lovbruddet. Så heldig er turneringslederen ikke altid:
Efter at Syd havde åbnet med 2♦, spurgte Vest om betydningen heraf, og Nord svarede “svag 2‑åbning i en majorfarve”. Øst genåbnede med 2♠, og selvom Nords forklaring var ubeføjet for Syd, var det oplagt at springe til 3ut med 25 gode points.
Syd tog 11 stik i denne kontrakt, men Øst tilkaldte turneringslederen, fordi den forkerte forklaring havde fået ham til at genåbne. Havde Øst passet, var Syd blevet spilfører i 2♦, og den havde taget 12 stik til +170.
Turneringslederen skal vurdere, hvad der ville være sket uden lovbruddet, dvs. hvis Nord havde forklaret korrekt om de stærke varianter i parrets udgave af Multi. Vi kan følge Østs påstand, men det er ikke uden risiko at passe 2♦ ud med en 7‑farve i spar – Syd har jo ikke lovet en stærk hånd. Nogle vil genåbne på Østs hånd.
Med andre ord kan vi ikke “genskabe det sandsynlige resultat”, som § 12C1b siger. Her hjælper § 12C1c os videre:
En korrigeret score kan dannes som en vægtet score, der afspejler sandsynligheden for flere mulige resultater. Kun resultater, der kunne være opnået på lovlig vis, må indgå i den vægtede score.
Lad os antage, at turneringslederen vurderer sandsynligheden for en genåbning til 60%, hvis Øst har fået den korrekte forklaring, mens sandsynligheden for pas er 40%. Dermed kan vi også sætte sandsynligheder på de mulige resultater uden Nords lovbrud og give følgende vægtede score:
- 60% af S 3ut 11 = +460.
- 40% af S 2♦ 12 = +170.
Hvordan udregningerne i det samlede regnskab foregår, afhænger af turneringsformen, og det vil blive gennemgået i en separat artikel. Men omregningen til points er en disciplin for sig – her er det vigtige, at du forstår, hvordan den vægtede score opstår.
Alt for mange muligheder
Det foregående eksempel var relativt overskueligt, med blot to muligheder. Ofte er der 3‑4 muligheder, måske fordi der er flere varianter i spillet af kortene. Det kan gøre sagen mere kompliceret at afgøre, men teknikken er den samme – sæt sandsynligheder på, hvad der ville være sket uden lovbruddet.
Selv dét kan dog være en umulig opgave:
Ø-V var et par polske gæster, der ikke var vant til at alerte 1♣ og 1♦ i deres system. Det kan man godt have forståelse for, men det ændrer ikke ved, at meldingerne skal alertes.
Her fik de manglende alerter betydning for forløbet, for Syd placerede Ø-V med mindst 16 HP tilsammen efter de indledende meldinger. Dermed var der ikke plads til meget hos makker, og han genmeldte en forsigtig 2♥ efter sin indledende dobling.
Makkers hånd var bedre end forventet, og Syd tog 11 stik. Syd blev hurtigt klar over, at Øst ikke havde noget, der lignede et 1♦‑svar i et naturligt system, og da han fik forklaringen, blev turneringslederen tilkaldt.
Turneringslederen forsøger at benytte samme fremgangsmåde som i vores foregående eksempel. Hvad var der sket, hvis Ø-V behørigt havde alertet deres meldinger, så Syd havde været klar over deres system?
Der er flere muligheder. Med 26 HP tilsammen kan Syd meget vel blive spilfører i 3ut. Men kontrakten kunne også blive 4♥ eller 4♠, og da meldeforløbet er lidt akavet, er der også mulighed for, at N-S ikke får meldt deres udgang.
Vi skal også vurdere, hvor mange stik N-S tager i de forskellige kontrakter. 3ut tager 9, 10 eller 11 stik, og det er ikke meget lettere at vurdere udfaldet af en sparkontrakt. Værsgo at sætte procenter på!
Det er en umulig opgave, og når turneringslederen efter en nøje analyse må opgive at sætte omtrentlige procenter på de mulige udfald, kan han benytte § 12C1d:
Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score (se § 12C2).
Fordi det er helt uoverskueligt at lave en fornuftig vægtet score, giver turneringslederen kunstig score i dette spil, altså 60%‑40% til N-S.
Nogle advarende ord
Mange turneringsledere opfatter kunstig score som noget, man tyr til, når spillet på den ene eller den anden måde er blevet ødelagt, eller når de vil straffe den ene side.
Men det er helt forkert! Når man giver justeret score, skal man altid starte med at vurdere, hvad der ville være sket uden lovbruddet, og i de fleste tilfælde er udfaldsrummet overskueligt, selvom det kan kræve lidt arbejde at vurdere sandsynlighederne bedst muligt.
Kunstig score er en nødløsning, som kun anvendes, når man må opgive at forudsige, hvad der kunne være sket uden lovbruddet. Det sker sjældent, medmindre spillet må annulleres helt.
Og som bekendt må en justeret score ikke gives for at straffe, så det er udelukket at give kunstig score, hvis formålet er at straffe den fejlende side.
En situation, hvor scoren ikke må justeres
En bestemt situation giver ofte anledning til problemer, idet mange turneringsledere fejlagtigt justerer scoren, selvom det ikke er tilladt: Antag, at Syd har meldt uden for tur eller afgivet et utilstrækkeligt bud, og at konsekvensen i den pågældende situation bliver, at Nord skal passe i sin næste tur eller i resten af meldeforløbet. Derfor er Syd nødt til at gætte på en slutkontrakt. Nogle gange er Syd heldig og får et godt spil, fx ved at vinde 3ut, hvor hele feltet går bet i 4♥.
Her må scoren ikke justeres, og det fremgår af § 12B2:
Turneringslederen må ikke justere scoren med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.
Når en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud berigtiges med tvungen pas, er dette jf. definitionen i § 12B1 “fordelagtigt”, så snart den fejlende side får et bedre resultat på grund af berigtigelsen – den tvungne pas – end de ville have gjort ellers. Men dette er altså ikke i sig selv grund til justeret score.
Undtagelsen er, når en spiller kan have udnyttet reglen om tvungen pas til at skaffe sig et godt resultat, også selvom det er sket uforsætligt. Et eksempel: Syd har fastlagt hjerter som trumf og vil spille slem, hvis Nord har 3 af 5 esser. Derfor spørger han efter esser med 4ut (RKCB). Uheldigvis svarer Nord 5♠, 2 esser og trumf dame. Syd ville ønske, at han kunne stå af i 5ut, men det er opfordring til storeslem.
Syd forsøger sig med 5♥, men Vest accepterer ikke. Når Syd i stedet melder 5ut, skal Nord passe resten af meldeforløbet. Meget bekvemt! Her skal scoren justeres, uanset om Syd har gjort det med vilje, for det var let at forudse, at det ville give en fordel at melde 5♥.
Normalt sikrer reglerne, at der kun er ulemper forbundet med at melde uden for tur eller at afgive et utilstrækkeligt bud, og i sådanne tilfælde må scoren altså ikke justeres.
Konklusion
Turneringslederen benytter justeret score, når den fejlende side har tjent på deres lovbrud. Det handler oftest, men langt fra altid, om følgende situationer:
I disse situationer benytter turneringslederen et princip, der minder om fordelsreglen i fodbold: Spillet fortsætter, og hvis det efter spillet viser sig, at den fejlende side har tjent på deres lovbrud, justerer turneringslederen scoren – ellers lader han scoren stå ved magt.
Det er vigtigt, at turneringslederen ikke opfatter justeret score som en straf til den fejlende side. Turneringslederen skal helt enkelt vurdere, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke var sket. Herefter giver han en af følgende typer justeret score:
- Hvis kun ét resultat havde været sandsynligt, justeres scoren til dette resultat.
- Hvis flere resultater havde været sandsynlige, giver turneringslederen en vægtet score, hvor der er tilknyttet en sandsynlighed til hvert af resultaterne.
- Hvis der er mange mulige resultater, og det er umuligt at sætte sandsynligheder på, giver turneringslederen kunstig score.