Stop‐proceduren

Springmeldinger skaber ofte problemer for begge modstandere. Spilleren, der sidder efter en springmelding, risikerer let at afsløre noget om sin hånd gennem længden af sin tænkepause og derved give ubeføjede oplysninger til sin makker, der måske ikke har en entydig beslutning. Stopreglerne tjener til at reducere risikoen for, at disse problemer opstår.

Stopreglerne er ikke indeholdt i lovene. I stedet definerer hvert enkelt forbund reglerne i sine turneringsbestemmelser. Vi tager her udgangspunkt i reglerne, som de er defineret i DBf’s Spillerhåndbog, og tager således forbehold for, at der kan være små forskelle i andre forbund. I slutningen af artiklen ser vi kort på de særlige regler, der gælder i NBF.

Turneringslederens håndtering af situationer, hvor stopskiltet benyttes forkert, kan du læse om i artiklen Uregelmæssigheder efter Stop.

Grundreglerne

Det vigtige i stopreglerne er ikke, at stopskiltet bruges (selvom spillerne naturligvis skal gøre det). Det vigtige er den obligatoriske pause, der hjælper med at sløre, om MTV har et problem. Denne pause er defineret i § 122B:

1. Efter en åbningsmelding på 2‑trinnet eller højere samt efter en springmelding må modstanderen, der nu er i tur, ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding.
2. Hvis modstanderen i tur melder, før de 10 sekunder er gået, eller tager en ekstra tænkepause, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

Ved at holde en 10 sekunders pause, hvad enten man slet ikke har et problem, eller man har et problem, der kan løses inden for 10 sekunder, undgår man således at give makker ubeføjede oplysninger.

Pausen efter springmeldingen er obligatorisk, uanset om stopskiltet er blevet anvendt. Dette er for ikke at give spilleren carte blanche til at afgive en lynmelding under påskuddet “jamen der blev ikke sagt stop”.

Formålet med stopreglerne er beskrevet i § 123A:

En spiller, der afgiver en åbningsmelding på 2‑trinnet eller højere eller en springmelding, skal erindre modstanderen til venstre om den efterfølgende obligatoriske pause (se § 122B) ved hjælp af stop‐proceduren.

Dette betyder, at selvom MTV obligatorisk skal holde en pause, er det springmelderens pligt at hjælpe MTV med dette ved at lægge stopskiltet op. Den velkendte procedure fremgår af § 123B:

1. Spilleren, der afgiver en melding, som kræver stop (§ 123A), gør som følger:
   a. Når der anvendes meldekasser, fremviser spilleren stopskiltet og afgiver derefter sin melding.
   b. Når der ikke anvendes meldekasser, siger spilleren “Stop!” umiddelbart før meldingen.
2. Efter cirka 10 sekunder fjerner spilleren stopskiltet (eller siger “værsgo” eller lignende, hvis stopskiltet ikke er anvendt).
3. Først herefter må næste spiller afgive sin melding.

Altså: Spilleren lægger stopskiltet op, afgiver sin melding, venter cirka 10 sekunder og fjerner derefter stopskiltet. I den mellemliggende periode tænker MTV over sin melding, også selvom der ikke er noget at tænke over. MTV’s tidsfornemmelse vil være dårligere, hvis han har et reelt problem, og dette er bagrunden for, at springmelderen har ansvaret for at markere, hvornår de 10 sekunder er gået.

Hvis MTV spørger om betydningen af meldeforløbet, tænker han næppe imens. Derfor bør “tidtagningen” først begynde, når eventuelle spørgsmål er besvaret. Det handler jo ikke om at få 10 sekunder til at gå mellem springmeldingen og den næste melding, men om at sløre, om MTV havde noget at tænke over.

Eksempel

Lad os se på et eksempel fra praktisk spil.

stop-proceduren-01
stop-proceduren-02

Vest har rigeligt med fordeling og spillestyrke til at kompensere for den manglende honnørstyrke til at melde ind, men ved bordet meldte Vest pas. Nord afgav ligeledes en ganske tung pas, og nu havde Øst et svært valg mellem pas og D.

Østs honnørstyrke er mere end tilstrækkelig til en dobling, men fordelingen i de røde farver er problematisk. Øst vil helst ikke høre makker melde ruder efter en dobling. Desuden glimrer mellemkortene ved deres fravær – hvis Nord har 14‑15 HP og dårlig tilpasning til hjerter, kan en strafdoblet kontrakt let koste −500 eller måske endda −800.

Fordi stopreglerne har tvunget Vest til en 10 sekunders tænkepause, kan Øst ikke vide, om Vest virkelig var 10 sekunder om at beslutte sig for at passe og dermed har tæt på en melding, eller om Vest fx har 4 HP og dermed straks besluttede sig for at passe.

I en verden uden stopregler ville Vests meldetempo sandsynligvis have afsløret over for Øst, hvad der var den rigtige melding, og Øst ville være tvunget til at gøre det “forkerte” for ikke at drage fordel af de ubeføjede oplysninger. Men stopreglerne har fjernet de ubeføjede oplysninger, og Øst er dermed frit stillet – Øst har ingen anelse om, hvad Vest har.

Det er afgørende, at Vest også tænker, når der ikke er noget at tænke over. Ellers kan Øst regne ud, at Vest har noget, når der undtagelsesvis tænkes i 10 sekunder, og så er vi jo lige vidt.

Tænkepauser ud over 10 sekunder

Da ovenstående spil forekom i praksis, tænkte Vest væsentligt længere end de foreskrevne 10 sekunder, måske op mod et halvt minut. Dette er, hvad der kan ske, og der er intet ulovligt i det – bridge er en tankesport.

Øst genåbnede, og derefter fandt Ø‑V let 4♠. Turneringslederen blev tilkaldt, og den endelige afgørelse blev, at Østs genåbning var ulovlig, fordi pas var et logisk alternativ, og Vests forlængede tænkepause entydigt havde fortalt Øst, at det ville være fordelagtigt at genåbne – både vores sunde fornuft og § 122B2 ovenfor siger, at en pause ud over 10 sekunder kan give ubeføjede oplysninger til makker, selvom stopskiltet har været anvendt.

Ifølge reglerne skulle Øst have passet, hvorefter scoren sandsynligvis ville være blevet 2 af Syd med 7 stik. Derfor blev scoren justeret til dette resultat (se også artiklerne Ubeføjede oplysninger og Tilkald efter ubeføjede oplysninger for en beskrivelse af fremgangsmåden i sådanne sager).

Mit råd til spillerne, når man – ligesom Vest i eksemplet – har en tæt afgørelse mellem at melde eller passe og er kommet til at give ubeføjede oplysninger via en tænkepause, er at melde! Når det er en tæt afgørelse, er det sikkert hip som hap, men en pause fulgt af en pas kan let holde makker ude – makker ved ubeføjet, at man har udmærkede kort. Ved pause fulgt af en aktiv melding er det både mindre klart, hvad pausen skyldes, og mindre sandsynligt, at de ubeføjede oplysninger fra pausen vil forhindre makker i at melde frit. Efter at Vest havde tænkt sig meget længe om, burde Vest derfor have meldt ind.

Skal man bruge stopskiltet ved alle spring?

I visse meldeforløb forekommer stopreglerne fjollede. Melder N‑S uforstyrret 1ut‑3ut, er det usandsynligt, at nogen har noget at tilføje. Tit trækker spillerne på skuldrene og tænker, at det er overflødigt. Skal vi virkelig vente 10 sekunder mere, bare fordi reglerne siger det? Ja! En sjælden gang overvejer 4. hånd en udspilsdirigerende dobling til en majorfarve, men vælger alligevel at passe. Det vil være ærgerligt, når der findes regler til at forhindre ubeføjede oplysninger, at de ikke benyttes.

Eller ved et spring til slem i et uforstyrret meldeforløb? Hvem ved – måske overvejer næste spiller en Lightner‐dobling.

Derfor anbefaler jeg, at man respekterer stopreglerne i alle tilfælde i stedet for at friste skæbnen for 10 sekunders skyld.

De norske regler

Af hensyn til vores norske læsere – og måske andre, der spiller i Norge – følger her en kort gennemgang af de stopregler, der gælder i NBF.

NBF’s regler foreskriver ikke kun en obligatorisk tænkepause efter en springmelding, men også efter en melding (bortset fra pas) på 3‑trinet eller højere i et konkurrencepræget meldeforløb.

Men hvad er et konkurrencepræget meldeforløb? Her giver NBF følgende vejledning:

Konkurrence kan forventes, når begge sider har meldt på 2‑trinet. Hvis en side ikke melder på 3‑trinet (eller i en hel melderunde), bruges stop ikke yderligere i meldeforløbet. Reglen genoptages, hvis denne side melder igen.

Denne regel stiller større krav til spillerne, når det skal afgøres, om stopskiltet skal bruges, men løser mange problemer. For når begge sider melder, risikerer man let, at en kort pause afslører noget om kortene. Lad os se et eksempel på et konkurrerende meldeforløb:

stop-proceduren-03

Hvis de to sider har en fed tilpasning i hver sin majorfarve, er det ikke let for spillerne at afgøre, hvornår toget skal stoppe. Her kan ubeføjede oplysninger fra tænkepauser være meget generende. NBF’s regler løser problemet, idet der ikke kun skal siges stop før Syds 4‑melding, men også før Vests 4♠‑melding og Nords 5‑melding. Derved undgår man, at Nord og Øst udleverer sig via meldetempoet.

Konklusion

Stopreglernes formål er at reducere de ubeføjede oplysninger fra tænkepauser efter fjendens springmeldinger.

Det er vigtigt, at spillerne respekterer stopreglerne og forsøger at se tænksomme ud imens, så der ikke unødigt slipper ubeføjede oplysninger ud. Hvis der lynmeldes efter et stopskilt, eller hvis pausen ikke ligner en reel tænkepause, er hele proceduren med stopskiltet forgæves. Vær derfor altid konsekvent med at anvende stopreglerne korrekt!